Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Transkript

1 Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/ Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik på ordinær beskæftigelse o Erhvervstræning med henblik på delvis beskæftigelse under socialt kapitel og derefter videre til ordinær beskæftigelse o Visitationsforløbet Uddannelsens opbygning Institutionssamarbejde generelle principper Kommune- og institutionssamarbejde Skanderborg-Odder-Hedensted-Horsens Videre proces 0. Indledning Horsens Kommune har med dette notat taget initiativ til udarbejdelse af grundlaget for den kombinerede ungdomsuddannelse i udbudsområdet Skanderborg-Odder-Hedensted-Horsens. I første omgang har Horsens Kommune søgt at skabe klarhed omkring uddannelsesinstitutionerne i eget lokalområde med henblik på optimal løsning af opgaven. Disse overvejelser er beskrevet i dette notat. Det betyder ikke, at ikke også uddannelsesinstitutionerne i Skanderborg, Odder og Hedensted skal være med til at løse opgaven. Det skal de. Hvordan uddannelsessamarbejdet konkret skal se ud, skal naturligvis bero på en samlet vurdering. 1. Lovgrundlaget Kombineret ungdomsuddannelse er et af elementerne i aftale om en generel reform af erhvervsuddannelserne. Grundlaget for Kombineret ungdomsuddannelse er fastlagt i Lov om kombineret ungdomsuddannelse, som gælder for perioden 1. januar 2015 til 31. juli Uddannelsen evalueres efter 3 og 5 år. Med mindre andet besluttes, ophører uddannelsen med udgangen af juli 2021, men dog sådan at der etableres et andet tilbud for målgruppen. Den kombinerede ungdomsuddannelse er en beskæftigelsesrettet og kompetencegivende uddannelse for de årige, som er motiverede for uddannelse, men ikke har de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I de generelle bemærkninger til loven hedder det, at karakterer fra grundskolen vil være en vigtig faktor i visitation af unge til uddannelsen. Elever, der har opnået karakteren 02 eller derunder i fagene dansk og matematik i 9. 1

2 og/eller 10. klasse, tilhører som udgangspunkt målgruppen, men karaktererne vil ikke alene kunne være afgørende. Kombineret ungdomsuddannelse er ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotiverede i forhold til at gennemføre en uddannelse, hedder det videre i de generelle bemærkninger til loven. Uddannelsen er på maksimalt 2 år. Den giver mulighed for at skifte til en anden ungdomsuddannelse samt afstigning til beskæftigelse efter henholdsvis 1½ eller 2 år. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der visiterer til uddannelsen. Der fastsættes centralt ca. 10 erhvervstemaer, inden for hvilke uddannelsen udbydes. Undervisningsministeriet dimensionerer uddannelsen op til 2500 elever årligt på landsplan. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der visiterer til uddannelsen. 2. Den kommunale synsvinkel - Horsens Overordnet set vil målet i Horsens for de elever, der visiteres til den kombinerede ungdomsuddannelse, være a. Afklaring med henblik på og forberedelse til at gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse (EUD) eventuelt gennem EGU b. Gennemførelse af den kombinerede ungdomsuddannelse med henblik på ordinær beskæftigelse som erhvervsassistent c. Gennemførelse af den kombinerede ungdomsuddannelse med henblik på beskæftigelse under rammeaftalen om det sociale kapitel og derefter videre til ordinær beskæftigelse Førsteprioritet er uddannelse med selvforsørgelsesperspektiv. Der er alt for mange unge uden for beskæftigelse og uden uddannelse. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der visiterer til den kombinerede ungdomsuddannelse. Det er således en forudsætning for optagelse, at UU finder, at kombineret ungdomsuddannelse er det mest hensigtsmæssige uddannelsestilbud til den unge sammenholdt med øvrige tilbud. Målgruppevurderingen skal ske efter indhentet udtalelse fra/i samarbejde med andre aktører, f.eks. lærere i folkeskolen, forældre, mentorer og kommunale sagsbehandlere. 3. Uddannelsens opbygning Den kombinerede ungdomsuddannelse har denne opbygning, jf. bemærkningerne til lovforslaget: 1. del - Afklaringsforløb 20 uger Der foretages en individuel realkompetencevurdering og udarbejdes personlige uddannelsesplaner (for-løbsplaner). Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetencer. Mulighed for erhvervstræning eller forløb f.eks. på produktionsskole, højskole eller daghøjskole. Uddannelses- og beskæftigelsesforberedende forløb, herunder dansk og matematik der lægger vægt på holdfællesskab samt undervisning med afsæt i projekt- og værkstedskultur. 2

3 Obligatoriske kompetencegivende fag: Minimum begyndende dansk, der afsluttes på D-niveau efter uddannelsens 4. del. Holdfællesskab og projekt- og værkstedskultur. Individuel vejledning. 2. del Afklaring og almene fag 20 uger Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetence. Erhvervstræning. Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag eller fortsat almene fag mod D-niveau. Holdfællesskab, projekt- og værkstedskultur stadig fundamentet. Individuel vejledning om Kombineret Ungdomsuddannelse eller afstigning til beskæftigelse eller anden ungdomsuddannelse. 3. del -20 uger Projektorientering som fælles ramme om individuelle eller gruppeorienterede forløb. Projekterne kan f.eks. handle om markedsføring af Danmark eller Dansk design. Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte. Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag: 1 alment fag på D-niveau (herunder dansk og matematik). Kan evt. tilrettelægges individuelt eller i grupper med udgangspunkt i elevernes niveau og foretrukne beskæftigelsesprofil. Individuel vejledning om fortsat Kombineret Ungdomsuddannelse eller overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang til anden uddannelse. 4. del - Udslusning 20 uger 4. del er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men nært knyttet til den enkelte elevs foretrukne beskæftigelsesprofil for at understøtte elevens overgang til arbejdsmarkedet. Erhvervstræning relateret til elevens beskæftigelsessigte. Obligatoriske kompetencegivende fag: Afslutning af 2 obligatoriske fag på D-niveau, herunder dansk som det ene, og fag som AMU, eud-enkeltfag AVU/FVU eller hf-enkeltfag. Individuel vejledning om overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang til anden uddannelse. 4. Institutionssamarbejde generelle principper Opgaven skal ifølge loven løses i et institutionssamarbejde med en af institutionerne som tovholder. Institutionssamarbejdet skal bygge på en skriftlig samarbejdsaftale, som indeholder bestemmelser om forretningsgange, økonomiske forhold, og hvordan det sikres, at den enkelte elev kan gennemføre uddannelsen. De konkrete forløb bør tilrettelægges under inddragelse af hele den faglige bredde, som sammensætningen af uddannelsesinstitutioner i Horsens rummer: Learnmark: 10. klasse, de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser og de tekniske og merkantile gymnasieuddannelser. Endvidere har Learnmark en bred vifte af værkstedsfaciliteter Social- og Sundhedsskolen: social- og sundhedsuddannelserne, idet der for denn pædagogiske assistentuddannelse forudsættes et Samarbejde med VIA Bygholm Landbrugsskole: Landbrugsuddannelser 3

4 Produktionshøjskolen: Produktionsskoleforløb. Endvidere har Produktionshøjskolen en række værkstedsfaciliteter Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) på VIA, idet der forudsættes et samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Ungdomsskolen: Heltidsundervisningen og udredning vedrørende uddannelsesparathed. Endvidere har Ungdomsskolen en række værkstedsfaciliteter Horsens HF og VUC: Ordblindeundervisning og øvrige VUC-tilbud Sprogcenter Midt: Dansk som andetsprog I henhold til loven skal klasse- og holdfællesskab være et bærende element i uddannelsen. I de generelle bemærkninger til loven sammenlignes med EGU, og det hedder i den forbindelse: Det kollektive og fællesskabsprægede element fylder markant mindre i EGU, end det er tiltænkt i kombineret ungdomsuddannelse. Undervisningen skal tilrettelægges med en værksteds- og projektkultur som ramme, og det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af erhvervstemaerne med henblik på styrkelse af den beskæftigelsesmæssige profil. I Horsens kan processen tilrettelægges således: Når de ministerieudmeldte erhvervstemaer kendes, udvikler deltagerne i institutionssamarbejdet nogle principielle forløb, som danner grundlag for den konkrete holddannelse. Det kunne eksempelvis være et forløb, der starter med afklaring i Ungdomsskolen, fortsætter på Produktionsskolen og afsluttes på Learnmark eller Social- og Sundhedsskolen med videreuddannelse som perspektiv. Ligeledes defineres bemandingen med lærere fra de enkelte institutioner og ikke mindst på tværs af institutionerne. For Horsens Kommunes vedkommende sigtes der mod, at Ungdomsskolen står for 1. del: Afklaringsforløb og 4. del: Udslusning. Ved ministeriets udvælgelse af institutionssamarbejder vil der blive lagt vægt på dokumenteret erfaring med skole- og institutionssamarbejde, f.eks. i form af garantiskolesamarbejder. Der vil givetvis blive tale om mange forskellige slags institutionssamarbejder landet over, bl.a. ud fra lokale hensyn. I Horsens lægges der vægt på: Det mest spændende og effektive tilbud gennem et samarbejde med så mange aktører på ungeområdet som muligt Så bred udnyttelse af værkstedsfaciliteter som muligt Individuel og pædagogisk tilrettelæggelse for at opnå progression Sikker administration af forretningsgange, elever, tilrettelæggelse, samarbejde og økonomi Sammensætningen af uddannelsesindholdet og det fortsatte uddannelsesperspektiv for eleverne er helt afgørende. Derfor kommer Learnmark med sin brede uddannelsesvifte under alle omstændigheder til at spille en nøglerolle. Dertil kommer håndteringen af det brede institutionssamarbejde samt kapacitet til at kunne garantere sikker administration. Til sammen peger disse krav på, at Learnmark bør varetage tovholderfunktionen i institutionssamarbejdet. Learnmark kender i forvejen mange af de unge i målgruppen, eftersom skolen varetager 10. klasse undervisningen for Horsens Kommune. Learnmark har den faglige bredde i forhold til de erhvervstemaer, der antages at komme i spil. Learnmark er vant til at håndtere store 4

5 skolesamarbejder, herunder på tværs af eget dækningsområde fagligt og geografisk. Learnmark har de nødvendige arbejdsmarkedssamarbejder til at kunne håndtere den del af den kombinerede ungdomsuddannelse. Learnmarks erhvervsuddannelser er sammen med social- og sundhedsuddannelserne det mest realistiske mål for videreuddannelse for elevgruppen. Endelig har Learnmark den nødvendige gearing for at kunne håndtere de administrative krav. Overordnet koordinering under selve opbygningen af uddannelsesmodellen kan varetages af Uddannelse Horsens, hvor alle Horsens-aktører inklusive Horsens Kommune er repræsenteret. Når uddannelsen er i drift, etableres der et koordinationsudvalg med repræsentanter for alle aktører, herunder de deltagende kommuner. Udvalget mødes en gang årligt og drøfter status og behov for justering af tiltag, henholdsvis behov for nye tiltag. 5. Kommune- og institutionssamarbejde: Horsens-Hedensted-Skanderborg-Odder Undervisningsministeriet har den 22. maj 2014 udmeldt en inddeling af landet i 20 udbudsområder, som udbyder den kombinerede ungdomsuddannelse til de i alt 2500 elever, som uddannelsen er dimensioneret til. Et af udbudsområderne udgøres af Skanderborg, Odder, Hedensted og Horsens kommuner. Inden for denne geografi skal der etableres et institutionssamarbejde om løsning af opgaven. Hvert udbudsområde er tildelt et antal pladser, som er beregnet på baggrund af en opgørelse af kommunernes årige, som har afsluttet grundskolen og hverken har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. For udbudsområdet Skanderborg-Odder-Horsens-Hedensted bliver dimensioneringen af den kombinerede ungdomsuddannelse 86 elever årligt. I udgangspunktet er samtlige aktører på ungdomsuddannelsesområdet i de fire kommuner potentielle i uddannelsessamarbejdet. For Horsens Kommune er det afgørende, at eleverne kan gennemføre uddannelsen så lokalt som muligt, da der er tale om en elevgruppe, hvor mobilitet i første omgang formodes at være en kritisk faktor. Learnmark tænkes at varetage tovholderfunktionen i institutionssamarbejdet. Der etableres et koordinationsudvalg med repræsentanter for alle aktører, herunder de deltagende kommuner. Udvalget mødes en gang årligt og drøfter status og behov for justering af tiltag, henholdsvis behov for nye tiltag. 6. Videre proces Horsens Kommune har med dette oplæg taget initiativ til at få dannet det institutionssamarbejde, der kan håndtere opgaven med udbud af den kombinerede ungdomsuddannelse. Den videre proces planlægges sådan: Møde mellem de fire involverede kommuner Møde med de relevante interessenter blandt uddannelsesaktørerne i de fire kommuner Udarbejdelse af institutionssamarbejdsmodel for kombineret ungdomsuddannelse Godkendelse af institutionssamarbejdsmodel 5

6 6