Notat vedr. forslag om FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner.

Transkript

1 Fælleskommunal sagsfremstilling til politisk behandling: Notat vedr. forslag om FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner. Udarbejdet af: Asbjørn Friis Jensen, Michael Engelsbæk, Poul Møller og Michael Maaløe Beslutningsgrundlag 1. Baggrund Den 5. april 2018 Med opbakning fra alle Folketingets partier blev det med Aftale om bedre veje til uddannelse og job i oktober 2017 besluttet at etablere en ny forberedende grunduddannelse (FGU) til unge under 25 år, der har brug for faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Lovpakken om FGU blev fremsat den 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018 med ikrafttræden den 1. august Med lovforslaget bortfalder samtidig en række forberedende tilbud for unge under 25 år: Produktionsskoleforløb Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Almen voksenuddannelse (AVU) Ordblindeundervisning for voksne (for unge under 25 år) Forberedende voksenundervisning (for unge under 25 år) FGU udgøres overordnet af tre spor: Almen grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse og Erhvervsgrunduddannelse og har en varighed på op til to år. FGU adresserer således udfordringen med at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og vil derfor få stor betydning for de kommunale ungeindsatser, der har til opgave at sikre en koordineret, sammenhængende og uddannelsesrettet indsats til unge. Det fremgår af aftalen og lovforslaget, at der skal etableres selvejende FGU-institutioner med tilhørende ca. 90 skoler, der skal kunne fungere på et solidt økonomisk, fagligt og kvalitetsmæssigt grundlag. Forventningen er, at en institutions opland som udgangspunkt bør bestå af kommuner, der samlet har borgere, og aftalen opererer endvidere med en forventning om 470 årselever på en gennemsnitlig institution. En FGU-institution består af: En bestyrelse samt en fælles øverste administrativ ledelse. Et antal geografisk fordelte skoler, der hver især skal udbyde de tre spor, og eleverne skal (på sigt) kunne modtage undervisning på én matrikel for hver skole. Hver skole skal have egen pædagogisk ledelse. En samlet økonomi. Kommunekontaktrådet (KKR) har fået til opgave at stille forslag om placering af FGU-institutioner/skoler til Undervisningsministeriet på baggrund af en lokal proces i kommunerne. Indstillingen skal fremsendes til Undervisningsministeriet senest den 1. juni Af lovforslaget fremgår, at placeringerne skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

2 På den baggrund er borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers blevet enige om at bede deres forvaltninger udarbejde et fælles forslag til politisk behandling i de fire kommunalbestyrelser. Med forslaget skal der etableres en fælles FGU-institution, som dækker de fire kommuner med en skole i hver kommune. Det er målet, at institutionen skal have en lille administration med hovedkontor placeret i Randers. Det er ligeledes målet, at de enkelte skoler skal have en høj grad af autonomi i den daglige drift. Dette forslag er baseret på den forudsætning, at der dermed etableres en FGU-uddannelse på et bæredygtigt fagligt og økonomisk grundlag, der kan hænge sammen - også på længere sigt. Formelt vil elevgrundlaget i et sådant FGU-samarbejde også matche Undervisningsministeriets udmeldte institutions-nøgletal (se uddybende under afsnit 3 Bæredygtig institution og skoler). Følgende institutioner vil indgå i den foreslåede FGU-institution: Grenå Produktionsskole, Favrskov Produktionsskole med adresser i Ulstrup og Hadsten, Produktionsskolen Djursland, Randers Produktionshøjskole med adresser i Randers og Virring samt Produktionsskolen Mimers Brønd. Samtidig vil der indgå aktiviteter fra VUC Djursland-Grenå, VUC Djursland-Hornslet, VUC Djursland-Ebeltoft og Randers HF og VUC. 2. Proces for etablering af FGU-institutioner og tilhørende bestyrelser Kommunalbestyrelsernes opgave i FGU-processen er at stille forslag til KKR om dækningsområder og placering af institution/skoler, samt udpege repræsentanter til først en interim-bestyrelse og dernæst FGUbestyrelsen. Når den selvejende institution er etableret, bliver kommunernes opgave at samarbejde tæt med den selvejende institution om opgaven med at give unge kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Som en central del af det samarbejde skal den kommunale ungeindsats vejlede unge om FGU og målgruppevurdere til uddannelsen. I kort form er FGU-processen følgende: Maj-juli 2018: August 2018: September 2018: April 2019: August 2019: KKR Midtjylland lægger op til at træffe beslutning om indstilling på møde den 17. maj 2018, så KKR samlet kan indsende indstilling til Undervisningsministeren til den 1. juni. Undervisningsministeren har udpeget Per B. Christensen (tidl. Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune) til opmand, der vil kunne bistå den lokale proces for institutionsdannelse. Det enkelte KKR vurderer selv behovet for at involvere opmanden. Undervisningsministeren træffer endelig beslutning om institutionernes placering og dækningsområderne. Interim-bestyrelsen nedsættes med det formål at forberede og gennemføre sammenlægning, herunder fastsætte vedtægter. Interim-bestyrelsen får således stor betydning for FGU-institutionens fremdrift og succes. Det forventes, at den permanente bestyrelse vil påbegynde sit arbejdet omkring april Bestyrelsen skal sammensættes af medlemmer fra kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og erhvervsskolesektoren. Første elevoptag. 3. Bæredygtig institution og skoler: Som nævnt ovenfor er udgangspunktet for nærværende forslag, at der kan etableres en robust FGUinstitution med fire skoler, der kan være bæredygtige både fagligt og økonomisk - også på længere sigt.

3 3.1. Faglig bæredygtighed set i forhold til antal årselever På baggrund af befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik forventes målgruppen af årige at falde med hhv. ca. 2% i både Randers og Favrskov og ca. 7% i både Nord- og Syddjurs frem mod Undervisningsministeriet har beregnet det forventede elevgrundlag i helårselever pr. kommune baseret på aktivitet på forberedende tilbud. Nedenfor angives disse tal, og de sammenholdes med befolkningsprognoser for 2022: Uvm (2016) 2022 Favrskov Norddjurs Randers Syddjurs I alt Det skal dog tilføjes, at flere kommuners egne beregninger af elevantal ligger lidt højere end Undervisningsministeriets tal. Dertil kommer, at kommunerne også kan overveje at supplere deres brug af FGU med køb af tilbud til tilgrænsende målgrupper af unge i jobcenterregi. Det er vurderingen, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag til en skole med ca. 100 årselever. Da elevgrundlaget i alle kommuner er over 100 årselever vil der være mulighed for at sikre et sammenhængende undervisningsmiljø med tre spor med en skole i hver kommune. Vurderingen er bl.a. baseret på FGU ens opbygning, hvor man, foruden et basisniveau, har tre niveauer pr. spor, så en skole skal kunne tilbyde i alt 10 niveauer for at kunne præstere et sammenhængende undervisningsmiljø. Omvendt kan et - på sigt - vigende elevgrundlag og et elevantal under de ca. 100 årselever vise sig at være på grænsen af det tilstrækkelige for at sikre den faglige bæredygtighed Økonomisk grundlag FGU-institutionens finansiering udgøres af en kombination af et fast grundtilskud og en takst pr. årselev. Undervisningsministeriet yder således ét fast grundtilskud pr. skole; heraf ét grundtilskud årligt til institutionen og supplerende grundtilskud på 1,95 mio. kr. årligt til de øvrige skoler. Grundtilskuddets størrelse er fastsat med udgangspunkt i ca. 25 institutioner. Ved 25 institutioner vil grundtilskuddet være ca.. 3,3 mio. kr., men ændres dette tal som led i de lokale processer, vil grundtilskuddet til institutionerne blive justeret indenfor den samme ramme. Udover grundtilskuddet ydes en takst pr. årselev på ca kr. samt et udslusningstaxameter pr. årselev på kr. til at belønne de institutioner, der i særlig grad løfter de unge, og som er gode til at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Takster og grundtilskud fastsættes i forbindelse med de årlige finanslove. Det skal påpeges, at der er frit valg af skoletilbud for unge, der er i målgruppen for FGU-uddannelsen. Det betyder, at jo større dækningsområde en institution har, des større budgetsikkerhed vil der være for FGUinstitution/skole i hjemkommunen. Kommunerne får et betydeligt økonomisk medansvar for FGU-institutioner/skolers økonomi. Kommunerne yder bidrag til staten, og den samlede finansiering indebærer, at kommunerne finansierer ca. 65 procent af de faktisk afholdte udgifter til FGU, og staten finansierer de resterende ca. 35 procent. Konkret vil det fore-

4 gå således, at staten udbetaler grundtilskud og takster pr. elev til de pågældende FGU-institutioner, og derefter afregnes 65 procent af udgifterne med kommunerne ud fra det antal elever, den enkelte kommune har på FGU-skoler. Det følger heraf, at den kommunale økonomi først berøres i 2020, da kommunernes første betaling vil omhandle perioden august-december Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af aftalen om FGU, da spørgsmålet om kompensationens størrelse først forhandles på plads mellem staten og KL i løbet af foråret Undervisningsministeriet oplyser dog i den forbindelse, at servicerammen vil blive hævet, så kommunerne kan afholde de forventede udgifter til FGU Geografisk nærhed De lokale forslag om skoleplaceringer skal tage afsæt i de eksisterende matrikler og bygninger for de berørte institutioner. Ligeledes hedder det, at dækningsgraden ikke må være ringere end dækningsgraden mellem produktionsskolerne i dag. Det er vurderingen, at man med afsæt i de nuværende matrikler og bygninger i den foreslåede FGUinstitution vil kunne sikre en rimelig transportafstand for unge i dækningsområdet med én skole pr. kommune. 4. Model for etablering af en FGU-institution med dækningsområde for de fire kommuner Som det fremgår ovenfor, er det KKR, der stiller forslag om FGU-institutioner/skolers placering og dækningsområder til Undervisningsministeren på baggrund af tilbagemeldinger fra kommunerne. Når ministeren herefter har truffet endelig beslutning, vil det være op til dels interim-bestyrelsen og herefter den permanente bestyrelse at forestå den nærmere etablering og udvikling af institutionen, herunder også institutionens enkelte skoler. Nedenfor er beskrevet et forslag til en organisatorisk model for, hvordan en FGU-institution med fire skoler i et fælles dækningsområde for de fire kommuner kan etableres. Forslaget tager udgangspunkt i de rammer, der ovenfor er opstillet for institutionsetableringen. Det foreslås, at modellen fremsendes samlet af de fire kommuner til KKR Etablering af interim-bestyrelsen Som det fremgår af afsnit 2 kan det forventes, at interim-bestyrelsen får stor betydning for FGUinstitutionens fremtidige virke. Undervisningsministeren nedsætter bestyrelsen med en formand, der har erfaring med ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner. Foruden formanden indstilles ét medlem i forening af kommunalbestyrelserne, et medlem fra produktionsskolebestyrelser og et medlem fra VUCbestyrelser. Borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers vil foreslå, at direktøren for Den Jyske Håndværkerskole, Henrik Øelund, bliver bestyrelsesformand for interim-bestyrelsen. Samtidig lægges med nærværende op til en løsning, hvor alle fire kommuner er repræsenteret i interim-bestyrelsen. Derfor foreslås det, at de fire byråd/kommunalbestyrelser i fællesskab udpeger et fælles medlem til bestyrelsen som lovudkastet tilsiger. Efter at Produktionsskole- og VUC-bestyrelserne har indstillet deres medlemmer af interim-bestyrelsen, udpeger de tre kommuner, der ikke direkte har sæde i bestyrelsen, et medlem fra Byrådets/Kommunalbestyrelsens midte som observatører og dermed uden stemmeret.

5 4.2. Den permanente FGU-bestyrelse Den permanente bestyrelse for den selvejende FGU-institution vil efter lovforslaget have ansvaret for den overordnede ledelse af institutionernes virke såvel i henhold til det vedtægtsbestemte formål som institutionens økonomi og administration. Bestyrelsen skal bestå af 7-11 medlemmer med stemmeret. Medlemmer udpeges af kommunalbestyrelser, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation og institutionsbestyrelser for erhvervsuddannelser. Derudover to medarbejderrepræsentanter, hvoraf én har stemmeret. Det kan være en mulighed at benytte en bestemmelse i lovforslaget, der giver mulighed for en overgangsordning på 4-8 år, hvor der kan være mere end 11 medlemmer. På denne baggrund foreslås en løsning, hvor de fire kommunalbestyrelser hver udpeger et medlem fra kommunalbestyrelsen, samt yderligere hver et medlem, der ikke sidder i kommunalbestyrelsen, men som har særlig faglig indsigt i området. Bestyrelsens sammensætning vil med denne model være: 8 medlemmer udpeget af de fire kommunalbestyrelser, hvoraf 4 er fra hver kommunalbestyrelse. 1 medlem fra DA 1 medlem fra LO 1 medlem fra erhvervsskolerne i dækningsområdet 2 medarbejderrepræsentanter Formanden udpeges blandt de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Formandsposten går på skift mellem de fire kommuner. Denne løsning i forhold til bestyrelsessammensætning medfører, at der i det forslag, der fremsendes til ministeren anmodes om en overgangsordning på 8 år Fagligt råd og administrativt forum tilknyttet FGU-institutionen Da kommunernes ungeindsats må forventes at blive meget afhængig af en succesfuld FGU-institution og konkret bl.a. skal målgruppevurdere unge til uddannelsen, vil et tæt og velfungerende samarbejde mellem de lokale kommuner og FGU-institutionen med tilhørende skoler være af afgørende betydning. Det følger heraf, at det vil være vigtigt med et højt gensidigt informationsniveau med mulighed for at rådgive omkring kommunernes ønsker til den pædagogiske linje og forudsætningerne for en fortsat høj kommunal efterspørgsel efter FGU-institutionens uddannelsestilbud. Derfor foreslås det, at der som en del af forslaget til etableringen af en FGU-institution for de fire kommuner oprettes et fagligt råd på hver skole, hvor repræsentanter fra de lokale kommunale samarbejdspartnere kan bidrage med: Ønsker til uddannelsens indhold og målgruppedækning. Ønsker til skolens pædagogiske linje. Bidrag til hvordan den enkelte skole på bedste vis kan samtænke skolens indsatser i forhold til kommunens øvrige tiltag på ungeområdet.

6 Det foreslås, at det faglige råd mødes med den enkelte skoles pædagogiske ledelse efter behov, dog forventeligt hvert kvartal. Ligeledes foreslås det, at der etableres et administrativt forum i tilknytning til institutionsledelsen. Dette forum skal udgøres af ledelsesrepræsentanter fra de enkelte kommuner og har til formål at understøtte FGU-ledelsens arbejde for en bæredygtig institutionsudvikling med en fortsat høj vægtning af nærhedsprincippet. Det administrative forum skal ligeledes mødes kvartalsvis med det formål: Bilag: At kommunerne er velinformerede om institutionens drift og om institutionsbestyrelsens- og ledelsens udviklingsplaner. At kommunerne kan bidrage med relevante input og forslag til institutionens drift og udvikling til brug for institutionsledelsen. Undervisningsministeriets brev af 12. januar 2018 vedr. opstart af lokal proces for FGUinstitutionsoprettelse. Undervisningsministeriets orientering om elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner.