ÅRSRAPPORT 2009 FORORD... 2 FISKERIET I GRØNLAND Havgående / Kystnært... 3 Licenserede arter... 3 NY LOVGIVNING I

ÅRSRAPPORT 2009 FORORD... 2 FISKERIET I GRØNLAND... 3 Havgående / Kystnært... 3 Licenserede arter... 3 NY LOVGIVNING I 2009... 4 FLÅDENS UDVIKLING... 4 TEMA OPMÅLING AF FARTØJER... 7 REJER... 10 HAVGÅENDE... 10 Kvotehandel... 12 Kvotefleks... 13 KYSTNÆRE... 15 Kvotehandel... 17 HELLEFISK... 19 HAVGÅENDE... 19 KYSTNÆRE... 20 KRABBER... 22 HAVGÅENDE... 22 KYSTNÆRE... 22 TEMA - TORSK... 24 HAVGÅENDE... 27 KYSTNÆRE... 28 STENBIDER... 32 LAKS... 33 KAMMUSLINGER... 34 KYSTNÆRT FISKERI AF ANDRE ARTER... 35 GRØNLANDSK FISKERI I ANDRE FARVANDE... 35 UDENLANDSK FISKERI I GRØNLANDSK FARVAND... 37 INTERNATIONALE FORHOLD... 39 JAGTBETJENTENE... 41 OBSERVATØRENE... 42 ADMINISTRATION... 44 1

FORORD Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK har til opgave at overvåge fiskeriet i Grønlandsk farvand. GFLK er en afdeling under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. GFLK varetager en række kontrol opgaver med hovedvægt på overvågning af kvoteoptaget, de mange facetter i arbejdet fremgår af denne rapport. 2009 var et travlt år for Grønlands fiskerilicenskontrol, der var kvoter der blev opfisket og derfor ekstra opmærksomhed på fiskerierne i de områder. Der blev for første gang i mange år fanget grønlandshval, og der var jagtbetjente fra GFLK med for at overvåge jagten. I det internationale fiskeri skete der en drastisk ændring i rejefiskeriet i det nordatlantiske område 3M. Ved det møde der blev afholdt i organisationen NAFO, der regulerer fiskeriet, var der enighed om at skære drastisk i kvoterne. Der er i denne rapport to temaer, et nyt tiltag der blev indført med årsrapporten i 2007. I 2009 er der lagt ekstra vægt på torskefiskeriet ligesom der i denne rapport desuden er en kort introduktion til hvordan fartøjerne i grønland opmåles. Et historisk tilbageblik på GFLK s virke kan findes i årsrapporten fra 2000-2006. Rapporten er opbygget efter fisket art, under hver art er der tabeller fra det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Hvert fiskeri kan læses uden at have læst om det foregående fiskeri, derfor vil der være visse gentagelser i teksten. Figur 1 En af de nedlagte Grønlandshvaler ses her under flænsningen. Jagtbetjenten skulle sikre at jagten foregik lovligt. Foto: Jakob Heilmann 2

Fiskeriet i Grønland Havgående / Kystnært Fiskeriet i Grønland deles op i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Det er det samme som udenskærs og indenskærs fiskeri. Denne skelnen mellem hav og kyst er baseret på fartøjsstørrelse. De store fartøjer må fiske uden for en 3 sømil zone fra kysten og de mindre fartøjer kan fiske inden for 3 sømil grænsen. Der er visse undtagelser fra disse regler 1 i form af særlige områder, også kaldet kasser. I nogle kasser har visse fartøjer fortrinsrettigheder, i andre kasser er der lukket for nogle typer af fiskeri. Grænsen mellem kystnært og havgående fiskeri går ved fartøjer på over eller under 75 Brutto register tons(brt)/120 brutto tons (BT). Disse to måleenheder er et udtryk for fartøjets tonnage. Målene bliver brugt som et beregningsgrundlag for fartøjets størrelse. De to mål er ikke ens og man kan heller ikke regne om fra det ene mål til det andet, da der ligger to forskellige beregnings metoder til grund for målene. Beregningsmetoderne er fastsat ved internationale reglerr 2. Det kystnære fiskeri foregår på vestkysten. Der er ikke noget kommercielt kystnært fiskeri af betydning på østkysten. Det havgående fiskeri foregår både på vest- og østkysten. Licenserede arter Licenserede arter er alle de fiskearter man skal have licens for at fiske 3. Hvilke arter der skal være licens til, reguleres af: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Alle licenser udstedes af fiskeriafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug. Der er to forskellige slags licenser, de tidsbegrænsede licenser der udstedes for højst ét år af gangen og de tidsubegrænsede licenser. For et skema over de licenserede arter, se årsrapporten 2008. Derudover eksisterer der særlige regler for stenbiderfiskeriet. For at fange stenbider erhvervsmæssigt, kræves der en licens til stenbiderfiskeri (forvaltes af fiskeriafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug) eller et gyldigt erhvervsjagtbevis (forvaltes af jagtafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug). 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Hjemmestyrets bek. nr. 23 af 29. august 2002 om geografisk adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium. Hjemmestyrets bek. nr. 39 af 6. december 200 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger 2 International Convention on Tonnage Measurement of Ships, 1969 http://www.admiraltylawguide.com/conven/tonnage1969.html 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 3

Ny lovgivning i 2009 Inatsisartutlov nr. 4 af 30. november 2009 om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Denne lovændring har ikke direkte indflydelse få GFLK s daglige virke. Inatsisartutlov nr. 13 af 2. december 2009 om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje. Denne lovændring har ikke direkte indflydelse få GFLK s daglige virke. Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009 om ændring af landstingslov om fiskeri. Ændring af formålsbestemmelse, oplysningspligt i forbindelse med administrative formål, statistiske formål og kontrolformål, medtagelse af fiskeriobservatør samt indførelse af brugerbetaling. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 4. februar 2009 om kvoter for fiskeri i 2008 Bekendtgørelsen der angiver de kvoter der blev givet i 2008. Bekendtgørelse om kvoter for 2009 foreligger ikke i skrivende stund. Derfor er kvoter angivet ud fra pressemeddelelser, fra Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009 udgivet af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt fra interne meddelelser. Flådens udvikling Fiskeriflåden i Grønland er meget varieret. I GFLK møder vi alt fra moderne 70 meter lange rejetrawlere til ganske små joller og dertil kommer hundeslæderne. Det er ganske umuligt at sige hvor mange joller der bruges til fiskeri i Grønland da de ikke er registreret hos GFLK. Ud over Søfartsstyrelsens register har GFLK en oversigt over de grønlandske fartøjer som bruges når der skal udstedes licenser. Det officielle skibsregister føres af Søfartsstyrelsen i Danmark http://www.sofartsstyrelsen.dk/. Alle fartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal meldes til Søfartsstyrelsens register, ligeledes skal fartøjer der tages ud af fiskeriet meldes til Søfartsstyrelsen. Nogle af disse fartøjer der findes i skibsregistret er ikke blevet afmeldt men bruges reelt ikke mere. Da der ikke er licens på alle fiskerier er det ikke muligt for GFLK at vide hvilke fartøjer der stadig bruges aktivt til fiskeri. De vil blive ved med at optræde som fiskefartøjer indtil de er officielt udmeldt af Søfartsstyrelsens skibsregister af ejeren. 4

Antal Antal GFLK Årsrapport 2009 Flådens alder Den gennemsnitlige alder for et fartøj over 10 meter var i december 2009 på 33 år. De ældste fartøjer der er registreret er ca. 70 år, ingen af dem har licens (Det er tvivlsomt om disse stadig er aktive). De yngste fartøjer er under ét år. De fleste fartøjer er mellem 20-30 år. Der blev udskrevet otte fartøjer af fiskeriflåden i 2009, samtidig blev der indført fire fartøjer. Fartøjerne der blev taget ud af fiskeriet havde en gennemsnitsalder på 32 år mens de nye fartøjer i fiskeriet har en gennemsnitsalder på 13 år Aldersfordeling af fartøjer over 10 meter 2009 120 100 80 60 40 20 0 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 Alders klasser Figur 2. Aldersfordelingen af fartøjer i fiskeriet i 2009. Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Skæringsdato 31. december. Fartøjernes størrelse Den gennemsnitlige længde for fartøjer over 10 meter i 2009 var 18 meter. De fleste fartøjer befinder sig i gruppen 10-20 meter. Der er ganske få fartøjer mellem 30 og 80 meter. Længdefordeling af fartøjer over 10 meter 2009 250 200 150 100 50 0 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 Længde klasser Figur 3. Længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i december 2009. 5

Alder i år GFLK Årsrapport 2009 Alder længde fordeling På figuren herunder er fartøjernes alder afbildet på Y aksen og længden på fartøjerne er afbildet på X aksen. Når alderen sammenlignes med længden af fartøjerne ses det at de store havgående fartøjer (ca. 60 meter og over) også er de nyeste, mange af dem er omkring 10 år. Fartøjer i mellemstørrelsen fra ca. 30 meter til ca. 60 meter er fra 20 år og op til ca. 50 år. Fartøjsgruppen med de mindste fartøjer (fra 10 meter til ca. 30 meter) indeholder nogle nye fartøjer men de fleste er omkring 20 år eller ældre. Alder - længdefordeling 2009 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Længde i meter Figur 4. Alder og længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i 2009. Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Cirklerne indikerer tre grupper af subjektivt udvalgte alder/længde fordelinger. Figur 5 Udtjente skibe Foto: Helle Jørgensbye 6

TEMA Opmåling af fartøjer Hvor stort er et fartøj? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men når det handler om nøjagtige mål er det ikke så simpelt længere. I Grønland opereres der med tre forskellige mål. De tre forskellige mål er Brutto Register Tons (BRT), Brutto Tons (BT) og længde. Opmåling af fartøjer er underlagt internationale regler og retningslinjer. Det er også disse internationale regler der skal bruges ved fartøjsopmålinger i Grønland. Hvorfor er der tre forskellige mål? Både BRT og BT er et udtryk for et fartøjs rumfang (af lastrum) og dermed ikke direkte et udtryk for længden. Længdemålet er mere ligetil og måles i meter. Ifølge de bekendtgørelser der gælder på området, er det i Grønland stadig valgfrit om det er BRT eller BT der bruges. Det er imidlertid ønskeligt at gå over til kun at bruge målet BT ved opmåling af fartøjer således kan flådeudviklingen tonnagemæssigt- følges bedre. BRT/BT bruttoregistertons og Bruttotonnagen er to forskellige mål. BRT er det ældste og er nu ved at blive udfaset på verdensplan til fordel for det nyere BT. Målene reguleres i dag ved»den internationale konvention om måling af skibe, 1969«Den trådte i kraft den 18. juli 1982. Konventionen er forhandlet på plads under IMO den Internationale Maritime Organisation. Ifølge konventionen skal alle skibe over 24 meter have et internationalt anerkendt målebrev ombord. Rummålene har meget længe været brugt, og bruges stadig, som grundlag for sikkerhedsregler, afgifter og skatter. For fartøjer under 24 meter gælder der andre og simplere måleregler. Herunder er en gennemgang af BRT og BT. Da reglerne for måling er komplicerede er de kun beskrevet ganske kort. Måling af BRT Bruttoregistertonnage, BRT er et rummål, fastlagt ved bla. Oslo-konventionen om skibsmåling af 1947. BRT er i dag udfaset af den internationale konvention om måling af skibe fra 1969. Bruttoregistertonnagen, omfatter tonnagen af alle lukkede rum i skibet. Undtaget fra lukkede rum kan være rum i skibets øverste mellemdæk og over dets øverste dæk. Definitionen af lukkede rum er mindre restriktiv end i den nye konvention fra 1969. Der udviklede sig derfor en uheldig praksis med at bygge åbne rum, der derefter kunne lukkes med skotter, luger eller lignende. Der var bla. for at komme disse åbne rum til livs at den nye konvention blev skrevet. Nettoregistertonnagen NRT, får man ved at foretage fradrag for en række rum fra bruttoregistertonnagen. Alle rum for fremdrivningsmaskineriet, rum for fører og mandskab samt rum for navigering og skibets drift trækkes fra. Brutto- og nettoregistertonnagen beregnes og angives altid med 2 decimaler. Rummålet 1 BRT (= 100 engelske kubikfod) svarer til 2,83 m 3. 7

Figur 6. Illustration af hvilke rumindhold der medtages ved måling af BRT og ved BT. Illustration Mads Nedergaard. Måling af BT Bruttotonnagen er et rummål og udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. Den beregnes ud fra skibets totale rumfang af lukkede rum efter en bestemt formel. Alle rum der kan lukkes med luger eller skotter eller andre former for lukninger skal medregnes. Målet er et indvendigt mål, målt til spanternes yderkanter og kølens overkant. BT opgives for skibe af en længde på 24 m og derover i hele tal og for skibe af en længde under 24 m med 1 decimal. Målingerne skal ske med en nøjagtighed på én centimeter, ifølge konventionen. Definitionen af lukkede rum er mere restriktiv end i den gamle konvention fra 1947. Derfor skal en del rum som tidligere ikke blev tillagt tonnagen nu indregnes som en del af tonnagen. Alle rum som tidligere blev betegnet som åbne (de kunne lukkes med skotter, luger eller lignende) er nu at betragte som lukkede rum. De to mål BRT og BT er derfor ikke direkte sammenlignelige! Det er to forskellige metoder der ligger til grund for målingerne. Nettotonnagen NT er udtryk for rumindholdet af skibets lastrum. Nettotonnagen kan aldrig komme under 30 % af bruttotonnagen. Længde Fartøjers længde skal fremgå af det internationale målebrev som skal være ombord på alle fartøjer længere end 24 meter. Måden som længden måles på er defineret i konventionen af 1969. Længden er 96 % af den totale længde målt på en vandlinje, som ligger 85 % af den mindste dybde over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på samme vandlinje, hvis denne længde er større. For skibe, der er kortere end 24 m, måles længden som: forkanten af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. længde måles i meter, det er imidlertid forskelligt hvor længden måles. Det er nødvendigt at fastslå hvilken målemetode der bruges i bekendtgørelser og lignende, da der ellers bliver for mange tvivlsspørgsmål. Der findes en række officielle længdemål, de beskrives nærmere herunder. 8

Længde overalt Ofte forkortet til L.O.A Defineret som afstanden i lige linje mellem det forreste punkt på forstævnen og det bageste punkt på agterstævnen. Kendingslængden Længden måles på øverste faste gennemgående dæk fra forkant af forstævnen til agterkant af agterstævnen. Hoveddimension Hoveddimensioner anvendes ved beregning af blandt andet et fartøjs tonnage. Måles som længden i sommer-lastevandslinien fra forkant af forstævn til agterkant af rorstævn, findes der ingen rorstævn måles længden til rorstammens akse medens fartøjer med krydsehæk beregnes til 96 % af hele længden i sommer-lastevandslinien eller som længden målt til forkant af forstævnen til rorstammens akse såfremt denne er størst. Længde mellem perpendikulærerne Ofte forkortet til Lpp. Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse. Lpp brugs faktisk kun at skibsingeniører på tegnebrættet, men er enkelte steder brugt inden for forvaltning af fiskerierne uden for Grønland. Den internationale konvention om måling af skibe, 1969 kan findes her (engelsk): http://www.admiraltylawguide.com/conven/tonnage1969.html En mere uddybende forklaring på den historiske baggrund for måling af BRT og BT kan findes på (dansk) http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/tonnage.html Figur 7. De forskellige længdemål er vist her på tegningen: Illustration Mads Nedergaard. 9

Rejer Erhvervsmæssigt fiskeri efter rejer kræver licens. I rejefiskeriet er det tidsubegrænsede licenser der udstedes. Der er 25 % landingspligt på fiskeriet på vestkysten. Havgående Kvoten på vestkysten var 10 % lavere i 2009 end i 2008. Fangsten var lavest i marts og toppede i august. Figur 8. Mængden af rejer der blev fisket i det havgående fiskeri på vestkysten gennem året 2009. I 2008 blev der vedtaget et tillæg til fiskeriloven. Tillægget bemyndiger Landsstyret til at tillade overførsel af årskvote fra det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri for at sikre råvareforsyningen til landanlæggene. Med hjemmel i denne nye lovgivning blev der foretaget 7 overførsler. Der blev overført 6.050 tons rejer fra hav til kyst. Tabel 1. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket for havgående rejer på vest. Logbog TAC Kvote* Kvote med fleks Kvotetræk 63.861 63.027 56.248 56.074 *Den tildelte kvote, her skal fratrækkes de 6.050 tons som er blevet overført til det kystnære fiskeri. Der blev fanget 1.294 tons rejer på østkysten i 2009. Fangsten blev taget i månederne februar til april og juli måned. I modsætning til vestkysten er der ikke indhandlingspligt på østkysten. Det betyder at al fangst bearbejdes om bord og derefter kan eksporteres. Det er derfor også den mængde, der bliver indført i logbogen der bruges som kvotetræk, dog inklusiv udsmid. Tabel 2. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket. Havgående rejer på østkysten. Logbog TAC Kvote Kvote med fleks Kvotetræk 1.294 5.400 6.557 1.223 10

Hav Vest 2008 57% af Biologisk rådgivning 62.700 Kvote 70.281 4.000 Bio rådgivning efter flytning 56.000 Kvote efter flytning 63.581 4.000 Grønland EU Kvote med fleks 68027 Kvotetræk 67.926 Logbog 76.519 3.722 0 56.000 Figur 9. Figuren viser det havgående fiskeri på Vestkysten i tal for 2008, fra oven og ned: o Den biologiske rådgivning. Rådgivningen gives for hele vestkysten, derfor er der her angivet 57% af rådgivningen da det havgående fiskeri får 57% af den TAC der bliver fastsat. o Kvoten der er sat for det havgående fiskeri, denne udgør 57% af den samlede TAC. o Den biologiske rådgivning efter der er korrigeret for kvoteflytning fra hav til kyst. o Kvoten efter der er korrigeret for kvoteflytning fra hav til kyst (se ovenstående tekst). o Kvote med fleks er den mængde der er til rådighed for fiskerne efter der er udført kvotefleks. o Kvotetrækket er det officielle kvotetræk der foretages på baggrund af en række parametre (se ovenstående tekst). o Logbog er den mængde rejer der er noteret som fanget i fartøjets logbog, denne mængde er kun en del af kvotetrækket for en del af den havgående fangst. Tallet fra logbogen kan indeholde nogle urenheder, især ved sækkerejerne. o EU angiver de 4.000 tons som EU får tildelt. Hav Vest 2009 57 % af Biologisk rådgivning 62.700 Kvote 63.027 4.000 Bio rådgivning efter flytning 56.650 Kvote efter flytning 56.975 4.000 Grønland EU Kvote med fleks 56.248 Kvotetræk 56.074 Logbog 63.862 3.978 0 56.650 Figur 10. Figuren vise det havgående fiskeri på Vestkysten i tal for 2009. Se figur 9 for forklaring 11

Kvotehandel Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven 4 kun eje op til 33,33 % af den samlede kvoteandel i det havgående fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede kvotemængde der er tildelt den havgående flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun en handel med en mængde på årsbasis. Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. Der var ingen handler med andele i 2009, i det havgående fiskeri.. Handel med kvotemængder Den kvotemængde som kan sælges for et år men som ikke påvirker rederiets årlige kvoteandel. I 2009 var der 11. kvotehandler i det havgående fiskeri på vestkysten med ca. 11.789 tons. I 2009 var der ingen kvotehandler i det havgående fiskeri på østkysten. 4 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer 12

Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 5. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel, tabellen med forklaringer findes under det kystnære rejefiskeri. Tabel 3. Kvotefleks i årene 2008, 2009 og 2010 for det havgående fiskeri på vestkysten. Kvotefleks 2009 Havgående Vest 2008 2009 i tons Havgående Vest 2009 2010 i tons 500 2008 2009 Ingen 2010 Forskud 2008 88 2009 2010 Ingen Tilbageførsel af Uopfisket forskud 4.171 2008 2009 4.559 2010 Fremførsel 2008 102 2009 2010 173 Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel 5 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 13

Tabel 4. Kvotefleks i årene 2008, 2009 og 2010 for det havgående fiskeri på østkysten. Kvotefleks 2009 Havgående Øst 2008 2009 i tons Havgående Øst 2009 2010 i tons Ingen 2008 2009 Ingen 2010 Forskud 2008 Ingen 2009 2010 Ingen Tilbageførsel af Uopfisket forskud 5.386 2008 2009 407 2010 Fremførsel 2008 4.229 2009 2010 407 Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel 14

Kystnære I det grønlandske rejefiskeri er der forskel på kvotetrækket og den mængde der registreres i logbogen. Den mængde der registreres i logbogen er den mængde rejer der trækkes op af havet. Den mængde rejer der trækkes fra årskvoten (kvotetrækket) beregnes ud fra en række parametre. I det kystnære fiskeri er det primært den indhandlede mængde der udgør kvotetrækket. Det kystnære rejefiskeri foregår på vestkysten. I 2008 blev der vedtaget et tillæg til fiskeriloven. Tillægget bemyndiger Landsstyret til at tillade overførsel af årskvote fra det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri for at sikre råvareforsyningen til landanlæggene. Med hjemmel i denne nye lovgivning blev der foretaget syv overførsler. Der blev overført 6.700 tons rejer fra hav til kyst i 2008. Der blev overført 6.050 tons rejer fra hav til kyst i 2009. Tabel 5. Fangsten i tons registret i logbogen, kvoten og kvotetrækket af kystnære rejer i 2009 Logbog TAC Kvote* Kvote med fleks Kvotetræk 66.600 47.545 57.507 56.789 * Hertil skal lægges de ca. 6.050 ton rejer der blev overført fra hav- til kystnært fiskeri. Kystnære rejer 2009 logbogsmængder 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 11. Mængden af rejer der blev fisket i året 2009. Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. 15

Kyst Vest 2008 43% af Biologisk rådgivning Kvote 47.300 53.019 Bio rådgivning efter flytning 54.000 Kvote efter flytning 59.719 Kvote med fleks Kvotetræk Logbog 62.884 60.724 69.080 0 54.000 Figur 12. Figuren viser det kystnære fiskeri på Vestkysten i tal for 2008, fra oven og ned: o Den biologiske rådgivning. Rådgivningen gives for hele vestkysten, derfor er der her angivet 43% af rådgivningen da det kystnære fiskeri får 43% af den TAC der bliver fastsat. o Kvoten der er sat for det kystnære fiskeri, denne udgør 43% af den samlede TAC. o Den biologiske rådgivning efter der er korrigeret for kvoteflytning fra hav til kyst (se nedenstående tekst). o Kvoten efter der er korrigeret for kvoteflytning fra hav til kyst (se nedenstående tekst). o Kvote med fleks er den mængde der er til rådighed for fiskerne efter der er udført kvotefleks. o Kvotetrækket er det officielle kvotetræk der foretages på baggrund af en række parametre (se ovenstående tekst). o Logbog er den mængde rejer der er noteret som fanget i fartøjets logbog, denne mængde er kun en del af kvotetrækket for en del af den kystnære fangst. Tallet fra logbogen kan indeholde P. montagui rejer samt nogle urenheder, især ved sækkerejerne. Logbogsmængden er baseret på skippers bedste estimat af fangsten. Kyst Vest 2009 43% af Biologisk rådgivning 47.300 Kvote 47.545 Bio rådgivning efter flytning 53.350 Kvote efter flytning 53.595 Kvote med fleks 57.507 Kvotetræk 56.789 Logbog 66.600 0 53.350 Figur 13. Figuren viser det kystnære fiskeri på Vestkysten i tal for 2008, fra oven og ned fra oven og ned. Se figur 12 for forklaring 16

Kvotehandel Lige som i det havgående rejefiskeri er kvotesystemet for rejer baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven kun eje op til 10 % 1 af den samlede kvoteandel i det kystnære fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede årskvote der hører til den kystnære flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Salg af en kvoteandel påvirker ikke kvotemængden det pågældende år. En øget kvoteandel giver en større kvotemængde ved årsskiftet. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun et salg af en mængde. Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. I 2009 var der 4 kvoteandels-salg/køb i det kystnære rejefiskeri. Handel med kvotemængder I 2009 var der 39 handler med kvotemængde i det kystnære rejefiskeri på ca. 20.676 tons. 7 af handlerne 6.050 tons, var solgt fra kvoten der er tildel det havgående fiskeri til fartøjer med kystnære rejelicens. Landstingslov nr. 5 af 12. november 2008 om ændring af landstingslov om fiskeri gjorde det muligt med henblik på at sikre råvareforsyningen til landanlæggene for landsstyret at dispensere fra bestemmelsen i stk. 5, således at årskvote kan tillades overført fra den havgående til den kystnære flådekomponent." Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 6. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel. 1 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. 6 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 17

Tabel 6. Forklaring til kvotefleksskemaet 2008 2009 Kvoteflex 2009 til 2008 Forskud 2008 2009 Kvoteflex 2008 til 2009 Tilbageførsel af Uopfisket forskud 2008 2009 Kvoteflex 2007 til 2008 Fremførsel 2008 2009 Handling Tid Forklaring Tidligst 15. nov. 31. december 1. jan. 30. apr. 30. april Kvoteflex 2008 til 2007 Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Tabel 7. Kvotefleks i årene 2008, 2009 og 2010 for det kystnære fiskeri. Forskud på følgende års kvote. Det får fiskeren hvis han ikke har kvote nok at fiske på. Denne mængde er oftest rigelig stor så man er sikker på at der virkelig er nok mængde at fiske på. Det Uopfiskede forskud som er tilbage når året er slut. Det skal føres hen til udgangsåret. Der vil undertiden være en mængde tilbage da forskuddet som regel er rigeligt stort. Fremførsel af kvote til et nyt år. Fiskeren har ikke kunnet fiske al kvoten og vil derfor fremføre noget af mængden til det nye år. Denne mængde skal være fisket inden 30/04 ellers bliver den tilbageført Hvis der er noget tilbage af den fremførsel der blev foretaget i starten af året skal det føres tilbage til udgangsåret senest den 30. april. Kystnært 2008 2009 i tons Kvotefleks 2009 Kystnært 2009 2010 i tons 3.748 2008 2009 4.393 2010 Forskud 2008 303 2009 2010 851 Tilbageførsel af Uopfisket forskud 8.097 2008 2009 2.478 2010 Fremførsel 2008 2.118 2009 2010 314 Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel 18

Ton GFLK Årsrapport 2009 Hellefisk Det havgående hellefiskeri kræver licens. Det kystnære fiskeri efter hellefisk er tilsvarende betinget af en tidsbegrænset licens der gælder ét år. Havgående De udenskærs hellefiskekvoter er delt op i tre kvoteområder, Nordvest, Sydvest og Østkysten. I tabellen nedenfor viser hvor meget kvote hvert område fik tildelt og hvor stor del af kvoten der blev fisket. Grafen viser hvor mange tons hellefisk der blev fanget i de tre kvoteområder fordelt på måned over året. På vestkysten er der en indhandlingspligt på 25% af fangsten. På østkysten er der generelt ikke nogen indhandlingspligt, dog har ét fartøj pligt til at indhandle 100% af fangsten. Tabel 8. Kvote og fangst af hellefisk i det havgående fiskeri i 2009. Kvoteområde Kvote Fangst Nordvest 5.775 6.052 Sydvest 1.275 1.245 Øst 3.350 2.819 Der blev givet licenser til 3.350 tons hellefisk på østkysten. TAC blev imidlertid sat til 15.000 tons for østkysten med følgende begrundelse Rådgivningen er samlet for det islandske, grønlandske og færøske fiskeri maksimalt 5.000 tons Island har fastsat en TAC 2008/2009 på 15.000 tons. Grønland har for at markere sine historiske rettigheder valgt samme fremgangsmåde og fastsat en TAC på 15.000 tons. Grønland hævder historiske rettigheder på oprindeligt 8/11 af den samlede TAC og i de senere år 50% af den samlede TAC. Der er indledt drøftelser mellem Island og Grønland om indgåelse af en forvaltningsaftale for at ændre på ovenståe4nde uheldige praksis. Hellefisk fanget i det havgående fiskeri 2009 2.500 2.000 1.500 1.000 E NV SV 500 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 14. Fangsten af hellefisk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året 2009 19

Kystnære Det kystnære fiskeri efter hellefisk blev ændret i 2007. Hvor Landsstyret fastsatte en kvote på det kystnære fiskeri efter hellefisk i tre kvoteområder i 2007. I 2009 blev kvoteområderne fastholdt. Kvotetildelingerne ses i skemaet herunder. De er en række forskellige licenstyper til fiskeriet efter Hellefisk. Kvoteområder og licenstyper er ikke sammenfaldende. Licenserne er sammenfaldende med forvaltnings-områderne, men der er flere typer licenser end der er forvaltningsområder. GFLK kan derfor ikke anvende licenstypen til at beregne kvoteoptaget i kvoteområderne. Det er derfor nødvendigt at bruge de feltkoder (områdekoder) som fiskerne angiver til indhandlingsstederne/fabrikkerne. I 2008 begyndte GFLK at anvende feltkoderne til beregning af kvoteoptaget. Dette giver nogle øgede krav til kvaliteten af afrapporteringen fra fiskerne. Alternativt kan GFLK anvende de byer der bliver indhandlet til som basis for beregninger af kvoteoptaget. Dette giver imidlertid ikke et retvisende billede da fiskerne kan indhandle til anlæg i byer der ligger uden for det område der er givet licens til. Der foregik et forsøgsfiskeri efter hellefisk med garn i et område der strakte sig fra et ikke nærmere defineret område nær Oqaatsut i syd til området omkring Nuussuaq i nord. Forsøgsfiskeriet må finde sted fra d. 16. april 2009 til og med d. 15. april 2010. Det er et krav at alle de deltagende fartøjer i forsøgsfiskeriet skal føre logbog. De fartøjer der normalt ikke skal føre logbog på grund af deres størrelse, skal således også føre logbog hvis de deltager i dette forsøgsfiskeri. Efter ophør af forsøgsfiskeriet skal Foreningen af Fiskere og Fangere i Ilulissat udarbejde en rapport om forløbet. Rapporten skal afleveres afleveret til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Tabel 9. Kvoteområder og kvoter for de kystnære hellefisk, beregnet ud fra feltkoder. Der blev indført indhandlingsstop for hellefisk i Upernavik den 9 oktober og der blev genåbnet den 26 oktober. Der blev indført indhandlingsstop for hellefisk i Uummanaaq den 2 oktober og der blev genåbnet den 26 oktober. Kvoteområde: Kvote Fangst Disko Bugt 8.800 5.918 Uummannaq 5.500 5.451 Upernavik 6.500 5.738 Øvrige Grønland Frit fiskeri 1.256 Kvoten i Uummannaq og Upernavik blev forhøjet med 500 tons hver i oktober 2009 Tabel 10. Der findes følgende kystnære licenser til Hellefisk, ikke alle typerne er i anvendelse. Licenstype GHL-xxxx-0-K GHL-xxxx-3-K GHL-xxxx-33-K GHL-xxxx-34-K GHL-xxxx-37-K GHL-xxxx-38-K GHL-xxxx-41-K Område Vestkysten incl. Disko, Uummannaq og Upernavik Østkysten Vest uden for Disko, Uummannaq og Upernavik Vest uden for Disko og Uummannaq Upernavik Uummannaq Disko 20

Tons GFLK Årsrapport 2009 I 2009 blev der givet dispensation til at personer uden licens kunne indhandle fisk til opløberne. Denne dispensation gjaldt fra første marts frem til islægget forsvinder. Der var krav om at denne indhandling ikke måtte begrænse indhandlingen fra personer med licens (i tilfælde af at landanlæggene ikke havde kapacitet nok). Fiskerne skulle rapportere i forhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 14. februar 2002 om kystnært fiskeri efter hellefisk samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. Hellefisk indhandlet kystnært 2009 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 15. Indhandlingen af hellefisk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året 2009. Som det ses i tabellen herunder er der en række forskellige licenstyper til fiskeriet efter Hellefisk. Kvoteområder og licenstyper er ikke sammenfaldende. Licenserne er sammenfaldende med forvaltnings-områderne, men der er flere typer licenser end der er forvaltningsområder. GFLK kan derfor ikke anvende licenstypen til at beregne kvoteoptaget i kvoteområderne. Det er derfor nødvendigt at bruge de feltkoder (områdekoder) som fiskerne angiver til indhandlingsstederne/fabrikkerne. I 2008 begyndte GFLK at anvende feltkoderne til beregning af kvoteoptaget. Dette giver nogle øgede krav til kvaliteten af afrapporteringen fra fiskerne. Alternativt kan GFLK anvende de byer der bliver indhandlet til som basis for beregninger af kvoteoptaget. Dette giver imidlertid ikke et retvisende billede da fiskerne kan indhandle til anlæg i byer der ligger uden for det område der er givet licens til. Figur 16. Viser forvaltningsområder for hellefisk og de områder hvor der er indført kvoter. Forvaltningsområder er indtegnet med tyk grøn streg. Kvoteområder er indtegnet med rød streg. Grøn skravering er EEZ og det blå område indikerer det indenskærs område. 21

Krabber Erhvervsmæssigt krabbefiskeri i Grønland kræver en licens. fiskeriet foregår med tejner der alle skal være afmærket med ejerens navn og adresse, eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. I 2008 blev det besluttet at det er mulighed for at få licens til to forvaltningsområder (bekendtgørelse fra 2004 men først anvendt i 2008). Havgående I 2009 blev der igen givet kvote til fiskeri efter krabber i det havgående fiskeri efter nogle år uden kvoter. Den sidste kvotetildeling på krabber i det havgående fiskeri er fra 2006. Den tildelte kvote i 2009 var på 1.430 tons. Senere på året blev der foretaget en refordeling fra det havgående fiskeri til det kystnære fiskeri på 300 tons. Således kom kvoten ned på 1.130 tons. Den fangede mængde af krabber (logbogsmængden) er angivet som værende mindre end indhandlingen. Det skyldes at nogle logbøger er bortkommet. Derfor kan den fangede mængde krabber ikke måles på logbøger som det er sket de foregående år, indhandlingstallet er mere retvisende. Tabel 11. Oversigt over kvoten og logbog/indhandling Forvaltningsområde Vestgrønland Kvote Logbog Indhandlet Kvote før omfordeling 1.430 Kvote efter omfordeling 1.130 316 345 Kystnære Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri toppede i september efter en langsom begyndelse i årets første måneder. Kvoten i 2009 var sandsynligvis på 1.900 ton hvortil kommer kvoteforhøjelse og kvoteflytning og der blev i alt indhandlet 2.869 tons krabber. De 300 tons der blev taget fra det havgående krabbefiskeri blev overført til kvoteområdet Sisimiut. Dermed blev kvoten ændret fra 500 tons til 800 tons. Derudover blev kvoten Nuuk-Paamiut forøget med 300 tons fra 700 til 1.000 tons. Tabel 12. Kvote og fangst af krabber i 2009. Der blev indført indhandlingsstop for krabber i Sisimiut den 21. september. Forvaltningsområde Kvote Indhandling Upernavik Frit fiskeri 0 Dsiko bugt-uummannaq 700 657 Sisimiut 500 (800) 867 Maniitsoq-Kangaamiut 250 259 Nuuk-Paamiut 700 (1.000) 905 Narsaq - Qaqertoq Frit fiskeri 187 22

Tons GFLK Årsrapport 2009 Det kystnære krabbefiskeri er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 meter ikke er forpligtet til at føre logbog. Indhandlingsstederne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Krabber indhandlet i det kystnære fiskeri i 2009 450 400 350 300 250 200 150 100 50 - Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 17. Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året 2009. Figur 18. Foto: Fartøjer i Nuuk havn. Helle Jørgensbye. 23

TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der benytter bundgarn og joller til at rygte garnene. I modsætning til det havgående fiskeri kræver det kystnære fiskeri ikke licens. Det er derfor ikke muligt at fastslå præcist hvor mange fartøjer og hvilke der er blevet indsat i det kystnære fiskeri. I slutningen af 2008 blev der vedtaget en forvaltningsplan for torskefiskeriet der skal gælde fra 2009. Ifølge forvaltningsplanen skal al torsk fiskes syd for 61ºN i Vestgrønland og syd for 62 ºN i Østgrønland. Desuden skal der sikres at der er en løbende bestandsovervågning, at der udarbejdes en bekendtgørelse til regulering af fiskeriet af torsk og at torskeforvaltningsplanen fortsætter indtil ICES har observeret en markant stigning i rekruttering af nye årgange. Planen er vedtaget af landsstyret med henblik på at støtte en genopbygning af bestanden med henblik på at skabe grundlag for et kommercielt bæredygtigt torskefiskeri i fremtiden, som bredt kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Den samlede TAC for torsk i Grønland blev fastsat til at være 20.000 tons for både havgående og kystnært fiskeri. Dette tal inkluderer kvoter til EU og andre lande. Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande Landsstyret besluttede: TAC på torsk fastsættes til samlet for både indenskærs og udenskærs fiskeri og inklusiv kvoterne til EU og andre lande til TAC på 20.000 tons for 2009, at det overordnede fiskeripolitiske mål og strategi for torskefiskeriet i 2009, som beskrevet foroven, godkendes, at det indenskærs fiskeri gøres licenspligtig, at områderne udenskærs nord for 61 N i Vestgrønland og 62 N i Østgrønland lukkes for fiskeri efter torsk, at det løbende bestandsovervågning af torskebestanden sikres, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug udarbejder en bekendtgørelse til regulering af fiskeriet af torsk og. at Torskeforvaltningsplanen fortsætter indtil ICES har observeret en markant stigning i rekrutteringen af nye årgange. Kilde: www.nanoq.gl/emner/landsstyret referat fra 20. november 24

Torskebestande i Grønland I Grønland findes tre adskilte bestandskomponenter der er navngivet efter det sted hvor torskene gyder. 1) Den historisk set vigtigste bestandskomponent er den Grønlandske Banketorsk der gyder langs kontinental soklen (ca. 200-400 m) ved Øst og Sydgrønland. Denne bestandskomponent har været stort set fraværende i de sidste 40 år men er ved at genetablere sig i Østgrønland nord for 62 o N. 2) Den næstvigtigste bestandskomponent udgøres af den Islandske gydebestand hvis larver i nogle år føres med havstrømmene fra Island til Grønland hvor de unge torsk søger bunden i de sydgrønlandske farvande. Større årgange af Islandsk oprindelse forekommer ca. hvert 10. år. 3) Endeligt findes en række lokale og adskilte Grønlandske fjordbestande, fortrinsvis i området mellem Paamiut og Sisimiut. Disse bestande er relativt små men har stor betydning for jolle/kutter kystfiskerierne. De enkelte bestandskomponenter kan generelt ikke adskilles udenfor gydeperioden og bestandsvurderingen foretages ved at betragte bestandskomplekset som en fælles bestand. Fiskeri før og nu. Torsken har historisk set været Grønlands vigtigste fiskeriressource. Fiskeriet påbegyndtes ca. 1915 og steg gradvist til et niveau på 100.000 tons per år som blev fastholdt i perioden 1930-1950 (fig. 2). Herefter steg fiskeriet markant til et niveau på ca. 400.000 tons per år i 1960 erne. Fiskeriet faldt meget markant omkring 1970 og var i perioden indtil 1990 helt betinget af forekomsten af enkelte stærke årgange af islandsk oprindelse. Det indenskærs fiskeri baserer sig på lokale bestande af torsk primært mellem Paamiut og Sisimiut. I perioder med fiskeri på udenskærs bestande i Vestgrønland er de indenskærs fangster ligeledes steget (fig. 2), idet udenskærs torsk breder sig til de indenskærs områder fra Sydgrønland og nordover. Således er det indenskærs fiskeri i Sydgrønland afhængig af en udenskærs torskebestand. Fiskeriet var meget lavt i 1990 erne og nåede i årtiets sidste halvdel et niveau på ca. 500 tons per år primært fisket indenskærs. Fiskeriet er gradvist steget indtil 2008 (25.000 tons, fig. 3) men er derefter faldet igen i 2009 og 2010. Kilde: Grønlands Naturinstitut 25

Fangst ('000 t) Fangst ('000 t) GFLK Årsrapport 2009 500 400 Vest Grønland udenskærs Øst Grønland udenskærs Vest Grønland indenskærs 300 200 100 0 1920 1926 1932 1938 1944 1950 1956 1962 1968 1974 1980 1986 1992 1998 2004 Figur 19. Den historiske fangst af torsk i Grønland. Kilde: Naturinstituttet. 30 25 Vest Grønland udenskærs Øst Grønland udenskærs Vest Grønland indenskærs 20 15 10 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 20. Den historiske fangst af torsk i Grønland. Her er det et udsnit af grafen der viser årene 2000 til 2009. Bemærk, her er alle torskefangster medregnet inklusiv fangster foretaget af eks. EU. Kilde: Naturinstituttet. 26

Ton GFLK Årsrapport 2009 Havgående TAC til det havgående torskefiskeri blev sat til 10.000 tons i 2009. Heraf er der blevet tildelt kvoter på 3.500 tons til EU samt en ekstra tildeling på 350 tons foretaget i august, 750 tons til Norge og Færøerne har et forsøgsfiskeri hvor det maksimalt er tilladt at tage 350 tons torsk. Grønland fik tildelt 5.400 tons til det havgående fiskeri. Fiskeriet foregik både på vestkysten og på østkysten. Hvis torsken fiskes på østkysten skal den fiskes syd for 62º N. På vestkysten må der ikke fiskes torsk nord for 61º N Torsk fanget i det havgående fiskeri 2009 600 500 400 300 200 100 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 21. Fangsten af torsk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året 2009. Tabel 13. Fangede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK i logbøgerne 2005 2006 2007 2008 2009 Kvote 4.400 4.375 3.125 10.400 5.400 Fangst 2 1.797 2.965 8.725 2.499 Licenstildelinger (forsøgskvote) (forsøgskvote) (forsøgskvote) 11.600 5.400 Figur 22. Torsk på brædtet. Foto: Helle Jørgensbye 27

Tons Tons GFLK Årsrapport 2009 Kystnære Det kystnære fiskeri efter torsk kræver ikke licens, men Indhandlingerne er blevet rapporteret til GFLK siden 2005. Der blev for første gang vedtaget en TAC for det kystnære fiskeri i 2009, den var på 10.000 tons. Det kystnære fiskeri efter torsk er et garnfiskeri (se mere om garnfiskeri i temaet i årsrapporten fra 2007). Torsk indhandlet i det kystnære fiskeri 2009 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 23. Indhandlingen af torsk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året 2009 Ud over de indhandlingssteder der ligger i land, bliver der undertiden indsat indhandlingsfartøjer i det kystnære fiskeri. I 2006 var der 2 fartøjer der indhandlede torsk, i 2007 var der 5. Der var tre fartøjer i 2008 og i 2009 var der ét indhandlingsfartøj. Torsk indhandlet kystnært 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 24. Torsk indhandlet i årene 2005 til 2009. Tallet fra 2006 skal læses med et vist forbehold da indrapporteringer fra erhvervet var meget mangelfulde, se årsrapport 2000-2006. 28

% GFLK Årsrapport 2009 Torsk Kystnære 2007, 2008 og 2009 30 25 20 15 10 5 2009 2008 2007 0 jan feb mar apr Maj Juni Juli aug sep okt nov dec 2009 Figur 25. Den procentvise fordeling (indekstal) af indhandlingen af torsk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året fra 2007 til 2009. Det ses tydeligt at indhandlingsaktiviteten topper i sommermånederne. Figur 26. Torsk forarbejdet som "uden hoved, uden indvolde" (UHUI) Foto: Helle Jørgensbye 29

Figur 27. Mængden af torsk fanget kystnært og solgt til indhandlingsstederne 2006-2009. Indhandlingerne er for overskuelighedens skyld samlet i de større byer på kysten, det er derfor ikke muligt at se hvor meget der er indhandlet i en enkelt bygd. Indhandlingsskib viser den samlede mængde fisk der er købt af indhandlingsskibe det pågældende år, beliggenheden af indhandlingsskibene fremgår ikke af kortet (positionen her er tilfældigt valgt). 30

Torsken fanget i bundgarn Garnet er tilpasset lokaliteten. Det betyder at selvom opbygningen er den samme, vil størrelsen være forskellig alt efter vanddybden. Et bundgarn er et redskab der ikke ødelægger bunden eller fisken., bundgarnsfiskeri anses derfor for at være en meget skånsom fiskemetode, der leverer fisk af høj kvalitet. Fisk, der er under mindstemålet, kan genudsættes. For at bevare en god kvalitet af fisk skal garnene røgtes hver dag. De fleste bundgarn røgter man ved at tømme ruserne for fangst med en ketcher. Fangsten sorteres derefter ombord på moderbåden. Alle billeder: Cecilie Enderud 31

Ton GFLK Årsrapport 2009 Stenbider Fiskeri efter stenbider foregår nær kysten med garn. For at fange stenbider til erhvervsmæssigt brug kræves der en licens til stenbiderfiskeri (forvaltes af fiskeriafdelingen under Departementet for fiskeri, fangst og landbrug) eller et gyldigt erhvervsjagtbevis (forvaltes af jagtafdelingen under Departementet for fiskeri, fangst og landbrug). Der er ingen kvote på stenbidere. Fiskeriet efter stenbidere foregår i forårsmånederne, det er rognen som bruges i industrien. Indhandling af stenbider i 2009 foregik hovedsageligt i månederne marts til juni som er den åbne sæson. Indhandlingsstederne skal oplyse mængden af rogn der er indhandlet. For at regne om til fiskens levende vægt skal vægten af rognen ganges med en omregningsfaktor. Omregningsfaktoren fra rogn til levende stenbider er sat til 6,70. Stenbider indhandlet i det kystnære fiskeri 2009 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 28. Indhandlingen af stenbider i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året 2009. Der er også foretaget indhandling i marts måned, mængden er dog så lille at den ikke fremgår af grafen. 32

Nanortalik Qaqortoq Narsaq Nuuk Ivittuut Paamiut Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigianngiut Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Kilo GFLK Årsrapport 2009 Laks Laksefiskeriet i Grønland foregår primært med garn langs kysten. Der finder også et mindre fiskeri sted med stang. Laksefiskeriet er reguleret ved laksebekendtgørelsen fra 2002 7. For at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter laks skal man være i besiddelse af en gyldig licens. Laks fanget af erhvervsfangere må kun sælges via det lokale bræt samt til hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige spisesteder. For nærmere beskrivelse af laksefiskeriet se GFLK årsrapport 2007. Alle fangster af laks skal rapporteres til GFLK, både erhvervsmæssigt fangede laks og fangst til privat brug! Rapportering af fangster skal angives som kilo fisk med hoved uden indvolde (MHUI) samt antallet af fisk. Indberetning kan ske på de skemaer der er tilknyttet laksebekendtgørelsen. Skemaerne kan downloades på www.nanoq.gl Alternativt kan rapporteringen indtelefoneres til GFLK på 34 50 00 (omstillingen). Der står mere om laksefiskeriet, der var tema i årsrapporten i 2007. GFLK producerede et oplysninge tv-spot i KNR-TV i 2006, det er blevet vist hvert år siden da. I filmen oplyses om at det er lovpligtigt at rapportere fangster. Hvis der bliver korrigeret for de manglende rapporteringer blev der i 2009 rapporteret ca. 10,4 ton fra privatpersoner og ca. 13,3 ton fra erhvervsfangere. Det giver en samlet fangst på lige over 23,7 ton. Der er rapporteret 235 fisk som der ikke er angivet vægt til. Der er rapporteret 3.144 kilo som der ikke er angivet antallet af fisk til. Laks fanget i 2009 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Fanget af private Fanget til erhverv 0 Figur 29. Indrapportering af laks til GFLK i det kystnære fiskeri fordelt på regioner. Der er korrigeret for manglende indrapporteringer af kilo og antal fisk. Bemærk at fangsten er angivet i kilo ikke i tons. 7 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks. 33

Ton Ton GFLK Årsrapport 2009 Kammuslinger Fiskeriet efter kammuslinger er betinget af en licens. Fiskeriet er inddelt i en række områder (kasser) med kvoter. Der er seks kvoteområder: Nuuk, Mudderbugten, Attu, Sisimiut S, Sisimiut N og Nordre Strømfjord. Ud over fiskeriet i kasserne finder der et fiskeri sted uden for kvoteområderne (ikke kvotesat fiskeri). Fiskeriet har karakter af løbende at søge efter nye områder. I 2007 var der beskæftiget fire fartøjer i fiskeriet. I 2009 var der kun ét fartøj tilbage. For nærmere beskrivelse af kammuslingefiskeriet og billeder af produktionen se Tema i årsrapporten 2008. Kammuslinger fanget i 2009 700 600 500 400 300 Kvote Fangst 200 100 Lukket 0 Attu Nordre Strømfjord Nuuk N sisimiut S Sisimiut Mudderbugten Udenfor kvoteområde Figur 30. Fangsten af kammuslinger fordelt på område i 2009. Kammuslinger fanget i 2009 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 31. Fangst af kammuslinger fordelt på måned over året 2009. 34

Kystnært fiskeri af andre arter En række arter fiskes kystnært men fanges ikke i større mængde. De er alle uden kvote. GFLK har nu mulighed, med bedre indrapportering fra indhandlingsstederne, for at lave oversigter over fangsten af disse arter. Nogle bliver kun solgt lokalt mens andre eksporteres i mindre målestok. Der vil ikke blive knyttet særskilte kommentarer til de enkelte arter. Tabel 14. Oversigt over fangster af en række ukvoterede arter. Art Ton Uuvaq 161 Havkat 1.130 Rødfisk 142 Fjeldørred 19 Lodde 184 Grønlandsk fiskeri i andre farvande Grønlandske fartøjer har adgang til at fiske i færøsk, norsk og russisk farvand. Adgang til fiskeri i udenlandsk farvand er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem de pågældende lande og Grønland. Ud over fiskeri i andre landes farvand har Grønland adgang til fiskeri i de to internationale havområder der ligger sydvest for Grønland (NAFO området) og Østsydøst for Grønland (NEAFC området). Ud over de direkte fiskerirettigheder er der mulighed for fleksibilitet i visse fiskerier. Lodde I loddefiskeriet gives der kvote efter en række forhandlinger mellem kyststaterne. Kvoten kan så fiskes i grønlandsk, islandsk, norsk og internationalt farvand. Tabel 15. Loddekvoten for 2009. Loddefiskerifleksibilitet Kvote Fangst 4.950 4.948 Færøerne Tabel 16. Grønlandsk fiskeri i Færøske zone Art Færøerne Kvote Fangst Sild 4.000* (3.730) Fanget i andet farvand Bundfisk forsøg 60 fiskedage 64 *Kvote med fleksibilitet, den kan fiskes i færøsk farvand, norsk farvand eller i internationalt farvand. 35

Norge Tabel 17. Grønlandsk kvoter og fangster i tons i norsk farvand Norsk zone syd for 62 N Norsk zone nord for 62 N Svalbard Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kuller 0 0 360 1.407 (1.410)* Mørksej 925 926 730 697 Rejer 0 0 0 0 450 0 fiskedage Torsk 0 0 1.625 5.077 (5.075)* Bifangst 110 30 150 85 *Kvoten angivet i parentes er den norske kvote plus den del af den russiske kvote der kan fiskes i norsk farvand. Rusland Tabel 18. Grønlandsk kvoter og fangster i tons i russisk farvand. Barentshavet Kvote Fangst Kuller 1.050 Fanget i Norge Torsk 3.450 Fanget i Norge Bifangst 10% - Dele af torske og kuller kvoten kan fiskes i den norske del af Barentshavet. NAFO Tabel 19. Grønlandsk kvoter og fangster i tons i NAFO farvand. Art NAFO Kvote Fangst Rejer 3 L 530 532 Rejer 3 M 515 fiskedage 0 NEAFC Tabel 20. Grønlandsk kvoter og fangster i tons i NEAFC farvand. Art NEAFC Kvote Fangst Blåhvilling 3.194* 60 Rødfisk (pelagisk) 3.912* 1.523 * Den samlede kvote på blåhvilling, heraf kan 2000 tons fiskes i færøsk farvand. 36

Udenlandsk fiskeri i Grønlandsk farvand Der finder et vist udenlandsk fiskeri sted i grønlandsk farvand. Fiskeriet er underlagt de samme krav til eks. logbog og overvågning som det grønlandske fiskeri. Udenlandsk fiskeri er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem Grønland og landene Færøerne, Norge og Rusland lande. Eu s fiskeri i Grønlandsk farvand hører under EU - Grønland fiskeriaftalen. For rødfisken gælder der en række særlige foranstaltninger. Ud over fiskeri i Grønlandsk farvand er der en ordning hvor landene kan fiske deres kvote af grønlandske rødfisk i internationalt farvand. Dette kræver at fangsten rapporterers som grønlandsk fangst. Hvis ikke fangsten registreres som grønlandsk i de internationale registre, vil det se ud som om der ikke har været noget fiskeri i Grønland og de historiske rettigheder til fiskeriet vil ikke kunne dokumenteres. For fiskeri efter lodde ved østkysten gælder der endvidere særregler. Det er en fælles loddebestand der deles mellem flere lande, derfor er der aftalt fleksibilitet i fiskeriet. Det betyder at eks. Island kan fiske deres del af kvoten i grønlandsk farvand, ligesom Grønland kan fiske sin del af loddekvoten i Islandsk farvand. Denne fleksibilitet handler derfor om stedet der fiskes, ikke om den generelle kvote for lodde. EU Tabel 21. EU kvoter og fangster i tons. I parentes er angivet de regulerede kvoter hvor der er taget hensyn til de overførsler der er foretaget til Norge og Færøerne fra EU. Øst S-Vest Vest Vest+Øst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst 0 0 0 0 0 0 3.500 Torsk (3.000) 1.515 1000 0 0 0 200 0 0 Helleflynder (125) 7.500 2.500 0 0 0 0 Hellefisk (6.601) 6.582 (1.550) 1.552 0 0 0 0 0 0 2.300 Bifangstkv (2.180) 7000 0 0 4.000 0 0 0 Rejer (2.165) 910 4.069 0 0 0 0 0 0 8.000 Pel. Rødfisk (4.800) 2.502* Krabber 0 0 0 0 500 0 10.010 0 0 0 0 0 0 Lodde (0) EU har overført 800 tons hellefisk til Norge fra Vestgrønland EU har overført 150 tons hellefisk til Færøerne fra Vestgrønland EU har overført 75 tons helleflynder til Norge fra Vestgrønland EU har overført 824 tons hellefisk til Norge fra Østgrønland EU har overført 75 tons hellefisk til Færøerne fra Østgrønland EU har overført 1.335 tons rejer til Færøerne fra Østgrønland EU har overført 3.500 tons rejer til Norge fra Østgrønland EU har overført 75 tons helleflynder til Norge fra Østgrønland EU har overført 10.010 tons lodde til Island fra Østgrønland EU har overført 3.000 tons pelagisk rødfisk til Norge fra Vest- og Østgrønland EU har overført 200 tons pelagisk rødfisk til Færøerne (kan kun fiskes på Øst) fra Vest- og Østgrønland EU har overført 500 tons torsk til Norge fra Vest- og Østgrønland EU har overført 120 tons skolæst til Norge (bifangst) fra Vest- og Østgrønland *Fanget i henholdsvis: grønlandsk, NAFO og NEAFC farvand. 37

Færøerne Tabel 22. Færøske kvoter og fangster i tons. I kursiv er angivet kvoter som er overført fra EU. (FF) angiver at der er tale om en forsøgskvote Øst N-Vest S-Vest V+Ø Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Hellefisk 0 0 125 125 (150)* 150 0 0 (75) 160 Bifangstkvote 100 dage 310cod 0 0 0 0 0 0 (FF) Rejer 100 (FF) 0 0 0 0 0 0 0 (1.335) 1.354 Pel. Rødfisk (200) 206 0 0 0 0 0 0 Ved forsøgsfiskeriet efter torsk, brosme og havkat er den maksimale fangst af torsk 350 tons og den maksimale bifangst af helleflynder og hellefisk tilsammen 275 tons. * Skal fanges i Vestgrønland og kan derfor fanges både i N-vest og i S-vest. Norge Tabel 23. Norske kvoter og fangster i tons. I kursiv er angivet kvoter som er overført fra EU. Øst Vest Vest + Øst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Torsk 0 0 0 0 750 1.002 Hellefisk 375 (1.199) 132 700 (1.500) (1.250) 1.499 0 0 Helleflynder 235 25 0 59 0 0 (310) (75) Rejer 0 (3.500) 990 0 0 0 0 Rødfisk bund 100# 200* 109 0 0 0 pelagisk 600 500* NEAFC (3.000) Bifangstkvote 150 max 10% - 0 0 150 - (270 max 10%) (270 max 10%) # Rødfisk, bund Rødfisk, pelagisk Bifangstkvoten kan bruges på øst eller vest * Norge har fået lov til at konvertere 100 ton pelagisk rødfisk til 100 ton bundrødfisk Den pelagiske rødfisk kan også fiskes i NEAFC område Rusland Tabel 24. Russiske kvoter og fangster i tons. Øst N-Vest S-Vest Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Hellefisk 1.175 762 600 518 1.075 1.056 Oce. Rødfisk 2.300 1.807 0 0 0 0 Bifangstkvote 10% - 10% 10% - Kvoten i Østgrønland af oceanisk rødfisk kan også fiskes ved: Vestkysten, i NAFO eller i NEAFC. 38

Internationale forhold GFLK deltager aktivt i tre internationale organisationer, disse er Nordvesatlantens Fiskeri Organisation NAFO, Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission NEAFC og i Nordatlantens Kystvagt Forum NACGF. I alle tre fora deltager GFLK i kontrol/overvågnings komitéerne NAFO Nordvest Atlantens Fiskeri Organisation er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde vest for Grønland. Alle landene omkring Nordvest Atlanten er medlem samt et antal lande som har vundet hævd til medlemskab via et historisk fiskeri i området. Standing Committee on International Control STACTIC er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NAFO. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NAFO (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, fremme og koordinere fælles inspektion og overvågning af NAFO området og administrere IUU listen over fartøjer der fisker ulovligt. Den grønlandske delegation har i flere år arbejdet hen imod at ændre NAFO s rapporteringssystem til at holde den samme standard som det grønlandske system. Inden for de sidste par år er der sket en udvikling i denne retning. Dette er sket dels på baggrund af forslag fra den grønlandsk delegation dels ved at den grønlandske delegation har støttet andre landes forslag. Der er også sket en udvikling i NAFO s tekniske system som Grønland på sigt kan drage fordel af ved at følge bedste praksis Ved årsmødet 2009 blev der vedtaget en række tekniske ændringer. Blandt andet blev fartøjsovervågningen forbedret. Nogle af disse ændringer har direkte betydning for industrien der fisker i NAFO område, andre forslag berører administrationen (GFLK). Endvidere blev der lukket flere områder for fiskeri med redskaber der berører bunden. Dette sker for at følge FN anbefalingerne for et bæredygtigt fiskeri. Grønland har adgang til at fiske rejer i visse områder i NAFO. I 2009 blev fiskedagene i det ene område halveret for alle parter der har adgang til fiskeriet, derfor også for Grønland. Nedgangen skyldes at rejebestanden er faldet drastisk inden for en kort tidsperiode. Da NAFO s fiskeriforvaltning skal drives efter forsigtighedsprincippet var det derfor nødvendigt med den drastiske nedskæring der er gældende fra næste år. NAFO hjemmeside: www.nafo.int Den årlige compliance rapport (over hvordan reglerne efterleves) kan findes på http://www.nafo.int/about/frames/activities.html NEAFC Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde øst for Grønland. Alle landene omkring Nordøstatlanten er medlem samt et antal lande (nu en del af EU) som har hævdvundne rettigheder via et historisk fiskeri i området. Medlemslandene tæller Danmark (Grønland og Færøerne), EU, Island, Norge og Rusland. 39

Permanent Committee on Control and Enforcement PECCOE er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NEAFC. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NEAFC (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, Fremme og koordinere fælles inspektion og overvågning af NEAFC området og administrere IUU listen over fartøjer der fisker ulovligt. I 2009 blev store områder af NEAFC lukket for fiskeri med bundtrawl (eller udstyr der berører bunden). Dette skete som en del af de internationale forpligtigelser med regulering af fiskeriet. Det skete på direkte opfordring af en FN-resolution (samme resolution som førte til store områdelukninger i NAFO). Dette sker for at føre en økosystem baseret forvaltning og for at bevare biodiversiteten i området. Direkte fiskeri efter pighaj blev opretholdt. Dette grundet den lave bestand. Derudover blev forbuddet mod gællenet på dybder dybere end 200 meter fastholdt. NEAFC hjemmeside: www.neafc.org NACGF Nord Atlantens Kyst Vagt Forum er et forum dannet i 2007. Formålet med NACGF er at øge samarbejdet mellem medlemslandene inden for emnerne maritim sikkerhed og sikkerhed i regionen. NACGF er ikke politisk og det er frivilligt at være med, landene skal samarbejde inden for den eksisterende lovgivning. Det er ikke meningen at kopiere arbejde som der allerede foregår i andre fora men mere at samle viden på området. Medlemslandene er foreløbig: Belgien, Canada, Danmark (Grønland og Færøerne), Estland, Finland, Frankrig, England, Holland, Island, Irland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Tyskland og USA. Der er seks forskellige ekspertgrupper der beskæftiger sig med: Miljøberedskab, Illegale stoffer, Illegal migration, Søsikkerhed, Search and Rescue (eftersøgning og redning) samt Illegalt fiskeri. GFLK deltager i ekspertgruppen omhandlende fiskerikonrol. 40

Jagtbetjentene Internationalt og nationalt har Grønland forpligtiget sig til bæredygtigt udnyttelse af de levende ressourcer. Kun gennem tilsyn og håndhævelse af de gældende regler sikrer Grønland at udnyttelsen af de levende ressourcer sker på en transparent og bæredygtig måde. Til det er der i dag ansat otte jagtbetjente og syv jagtbetjentassistenter fordelt langs Grønlands vestkyst. Det primære formål med ordningen er at føre tilsyn med fangst, jagt og fiskeri i Grønland i henhold til bestemmelser fastsat i landstingslove, forordninger, bekendtgørelser og kommunale vedtægter om fangst, jagt og fiskeri. Jagtbetjentene afleverer turrapporter efter en fuldført tur. Eventuelle anmeldelser af ulovligheder foretages til politiet. Jagtbetjentene foretager kontroltogter og undersøger udøvelsen af det kystnære fiskeri efter hellefisk, krabber og torsk mm. Daglige opgaver består også af tællinger af rensdyr og moskusokser, prøveudtagning fra hvalfangster, hvalros og isbjørn samt overvågning og tilsyn med fuglefjelde mv. Tilsynsområderne dækker: Ramsarområder, naturfredningsområder, ørredelve, samt jagt på store og små hvaler Jagtbetjentenes bidrag til Grønlands SAR og Miljøberedskab sker i samarbejde med politiet, GLK og ressortstyrelserne og omfatter blandt andet, at politiet kan benytte jagt- og fiskeribetjentens lokalkendskab i forbindelse med inspektion af naturområder. Derudover kan ordningens fartøjer medvirke i eftersøgning eller i forbindelse med bekæmpelse af naturkatastrofer og lignende. Arbejdet omfatter blandt andet lokal sejladssikkerhed, Farvandsopmåling og afmærkning samt Hjælp til lokale brandvæsner. Herudover bistår jagtbetjentene med vejledning, oplysning og deltager i vildtpleje og andre naturmæssige opgaver efter nærmere aftaler mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Direktoratet for Miljø og Natur og Grønlands Naturinstitut. Herunder udfører de biologiske prøveudtagninger og målinger for Grønlands Naturinstitut. Figur 32. Opfiskning af gamle garn i Uummannaq området. Foto: GFLK I 2009 deltog jagtbetjentene blandt andet i fugleoptællinger ved Akia og i Kangerlussuatsiaq (Evighedsfjord), Sermilinguaq og Søndre Isortoq. Bortset fra den markerede sejlrute mellem Nuuk og Atammik er området særdeles vanskeligt at færdes i. Men jagtbetjent Jakob Heilmann og hans 41

assistent Morten Lyberth har et indgående kendskab til området og deres kendskab havde en afgørende betydning for en succesfuld udførelse af feltarbejdet da ynglefuglene i hele området for første gang skulle registreres systematisk af biologer fra Grønlands Naturinstitut. Jagtbetjents fartøj fungerede som moderskib, hvorfra det var muligt ved hjælp af en gummibåd at gå i land på udvalgte øer for at foretage optællinger af ynglefuglene. På grund af de vanskelige forhold er skærgårdsområdets ynglefugle ikke hidtil optalt systematisk og der foreligger kun spredte og ældre oplysninger fra området. Foruden flere hidtil ukendte kolonier af ederfugle blev der bl.a. registreret ynglende kjove, canadagås, rødstrubet lom, alk og flere mågearter. Citat: Lars Maltha Rasmussen biolog ved Grønlands Naturinstitut. Siden Jagt- og fiskeribetjentordningen blev etableret som en permanent ordning i 1998 er Jagtbetjentenes funktioner i dag blevet udbygget til en integreret del af fisker- og fangererhvervet og indgår som et værdifuldt led i kommunikationen mellem forvaltningen og erhvervet. I 2009 deltog jagtbetjentene i den nyåbnede jagt på Grønlandshval. Det var jagtbetjentenes opgave at sørge for at jagten foregik efter de regler der var opsat for jagten. Figur 33. En af de nedlagte Grønlandshvaler. Foto: Jakob Heilmann Observatørene I 1989 blev der indført en observatørordning der gradvist blev udbygget til et korps med en normering på 50 fiskerilicenskontrollører i 1996. Indførelse og udvidelse af ordningen blev bl.a. indført i forbindelse med overgang til individuelle og omsættelige kvoter i rejefiskeriet. Antallet af observatører er siden 1996 gradvis reduceret, som følge af besparelser, til normeret 23 mand i 2009. Fiskeriobservatørernes opgave er at føre tilsyn med fiskeriet, dvs. at følge og observere fiskeriet, herunder især sikre korrekt fangstregistrering, og at der ikke sker udsmid. Efter hver tur skrives en turrapport med registrering af henstillinger osv. De kan også vejlede skipper, samt rapportere og anmelde overtrædelser. Fiskeriobservatørerne har således ikke politimyndighed til at kontrollere om fiskerilovgivningen overholdes og håndhæves. De kan altså ikke med magt gennemtvinge påbud eller udstede bøde m.v. Anmeldelse af eventuelle ulovligheder sker via GFLK og Departementet til politiet. 42

Brugen af observatører i fiskeriet bidrager til en bedre overholdelse af reglerne. Især i de tilfælde hvor almindelige kontrolsystemer ikke er tilstrækkelige, så som: o Overholdelse af udsmidsforbud o Reduktion af bifangster o Brugen af ulovlige redskaber o Korrekt registrering af fangst og bifangst samt udsmid o Særlig dataindsamling i forbindelse med nye fiskerier o Indsamling af måleprøver til Naturinstituttet o Assistere i forbindelse med videnskabeligt arbejde og dataindsamling o Overholdelse af bemandingsregler I 2009 brugte observatørerne 2942 dage om bord på forskellige fiskefartøjer. 2726 dage blev brugt ombord på de havgående rejefiskefartøjer ud af 3695 dages fiskeri. dette giver en dækning på 73 % af det havgående rejefiskeri. Ukorrekt logbogsføring 2 Ukorrekt stuvning af last Ukorrekt udsmid 3 Ulovlige anordninger til udsmid 1 Mangelfuld bemandingsliste 1 Fartøj udenfor tilladt fiskeområde 1 Ukorrekte meldinger 1 Ulovlig anordning fastgjort til net 1 Manglende samarbejde med kontrollør Fartøjsovervågning 1 Manglende mærkning af redskaber 3 Andet 4 Udsmid af affald i alt 18 Hvis observatørene opdager uregelmæssigheder skal de påtale det og rapportere til GFLK. Bemærkninger til logbogsføringen er årsag til den hyppigste bemærkning. Under andet findes rapporter om forskellige forhold som observatørerne finder grund til at rapportere, det er ikke nødvendigvis ulovligheder. Tabel 25. Observatørenes bemærkninger til skipper i 2009. Figur 34. Losning af fangst. Foto: Helle Jørgensbye 43

Administration Databasen Fiskeriet skaber meget store mængder data der kræver professionelle og avancerede databasesystemer. Alle fangster skal registreres på individ, fartøj, licens, kvoteområde, statistisk område samt tid og dato. Detaljeringsniveauet er højt, fordi data skal stilles til rådighed for blandt andet Grønlands Naturinstitut, der anvender data til deres biologiske rådgivning. Fiskeridatabasen i daglig tale kaldet LULI (Licenser, Ugemeldinger, Logbøger og Indhandlinger) er opbygget i moduler (registre). Fiskeridatabasen består af et individregister, fartøjsregister, kvotemodul, licensmodul, logbogsmodul, meldingsmodul samt et indhandlingsmodul. Alle data er registreret og lagret således de kan indgå i og anvendes til statistik og videnskabelige formål. Der anvendes internationale standarter så som FAO- og ISO-koder. En betydelig del af GFLK s administrative ressourcer bliver anvendt på at behandle de informationer og data, som organisationen modtager. Datamængden der indgår hvert år er ganske betydelig, og har været stigende de senere år, som følge af de øgede regulerings og forvaltnings tiltag. Grønlandsk brug af data fra LULI Fiskeriforvaltningen (Departementet og Styrelsen) o Grundlag for forvaltningstiltag o Bruges til licensudstedelse o Bruges til kvoteopgørelser og i forbindelse med styring af fiskerier o Viden om fiskede mængder bruges til fremadrettede initiativer o Data bruges i arbejdsgrupper som grundlag for beslutninger Politiske beslutninger baseret på data Grønlands Naturinstitut der bruger data til den biologiske kvoterådgivning Grønlands Statistik Fiskeriindustrien o Kvoteoversigter o Generelle oplysninger om kvoteoptaget o GFLK bruges ofte som vejleder/rådgiver til skipper i forskellige sammenhænge, enten via observatørene eller via kontoret i Nuuk Grønlands kommando har adgang til systemet og bruger det ved fiskerikontrol Politiet bruger data fra LULI ved efterforskning af overtrædelsessager Fiskerikommissionens betænkning De økonomiske datamodeller over Hellefisk SIMGREEN og Torsk COD modellen Råstofdirektoratet er koblet på overvågning af seismiske fartøjer i forbindelse med olieefterforskningen Fiskerirådet Data fra databasen bruges af forskere inden for fiskeri og naturforvaltningen eks. Bifangst af edderfugle og DTU aqua har fået data om fuglekollisioner Data til diverse ad hoc udvalg 44

International brug af data fra LULI Data til de bilaterale kvoteforhandlinger o EU Joint Committee - dokumentation o Kvoteforhandlinger med Færøerne o Kvoteforhandlinger med Island o Kvoteforhandlinger med Norge o Kvoteforhandlinger med Rusland o Kvoteforhandlinger med NAFO og NEAFC Det nye IUU afrapporteringssystem til EU er baseret på data fra LULI (tages i brug i 2010) Afrapportering til fødevarestyrelsen (EU) på kammuslingefangster Levering af data til ICES via GN Levering af data til NAFO Levering af data til NEAFC Levering af data til NASCO Levering af data til FAO via GS Data fra databasen bruges af forskere inden for fiskeri og naturområderne eks. har norske forskere et projekt med fangst af skolæst i Nordgrønland. Indtastninger og indlæsninger I 2005 blev der indført elektronisk registrering af indhandlinger i fiskeridatabasen LULI. Den elektroniske registreringsform har ført til en vækst fra under 3000 LULI-registrerede indhandlinger årligt til ca. 60.000 LULI-registrerede indhandlinger i 2009. Meldinger Meldinger er de meddelelser som fartøjerne skal sende til GFLK. Meldingerne kommer på mail eller fax og tastes derefter ind i LULI. Det er en midlertidig fangstrapportering der afløses af logbogsdata når disse modtages. Meldinger består blandt andet af o Aktivmelding en melding der skal afsendes før fiskeriet påbegyndes. o Ugemelding en melding der skal sendes hver mandag hvor fangsten skal meddeles. o Passivmelding en melding der skal afsendes når fiskeriet sluttes. Der ses en svag stigning i antallet af meldinger sendt til GFLK fra 2008 til 2009. Der er dog en generel faldende tendens i antallet af meldinger fra år 2000 og til 2009, fra ca. 4.000 til ca. 2.500 meldinger om året. Når der er mindre kvoter og færre fartøjer i fiskeriet vil det medføre færre meldinger sendt til GFLK. 45

Antal meldinger til GFLK 2000-2009 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 35. Antallet af Meldinger indtastet i LULI fra 2000 til 2009. Logbøger Antallet af logbøger der er tastet ind databasen LULI viser en stigning fra 2000 indtil 2003 for derefter at falde indtil 2009. Der er dog lidt flere logbøger indsendt i 2009 end i 2008. Antallet af indtastede logbogssider varierer naturligvis i takt med flådens størrelse og kvoternes størrelse. Jo flere både der fisker (i det logbogspligtige fiskeri) jo flere logbøger vil der blive indsendt til GFLK. Alle fartøjer på og over 9,4 meter har logbogspligt 8. Det faldende antal logbogssider afspejler et fald i flåden (både af Grønlandske og udenlandske fartøjer) fra 2003 samt at der ikke har været et betydeligt loddefiskeri siden 2002. Antal logbøger indtastet 2000-2009 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 36. Logbogssider indtastet i LULI fra 2000 til 2009. En logbogs side, kan have mange linjer. Indhandlinger Indhandlinger kommer ind i databasen på to forskellige måder, enten bliver de manuelt indtastet, eller også bliver de indlæst fra den elektroniske skapelon som GFLK har udviklet. I ovenstående figur ses det ganske tydeligt hvornår indlæsning af indhandlinger begyndte. Indtil 2005 blev alle indhandlinger indtastet manuelt. Det drejede sig primært om rejeindhandlinger (der er vigtige i forhold til kvotetrækket på rejer). Fra 2005 begyndte indlæsningen af Royal Greenlands filer og i 8 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. 46

2008 begyndte AGF at indlevere data elektronisk. Antallet af indlæste filer har været støt stigende fra 2005 og frem. Med bekendtgørelse om rapportering af indhandlinger i det kystnære fiskeri 13 fra 2006 blev der indført mere udførlig rapporteringspligt fra indhandlingsstederne på kysten der førte til mere komplicerede filer. Antal indhandlinger indtastet eller indlæst 2000-2009 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 37. Antallet af indhandlinger indtastet eller indlæst i LULI fra 2000 til 2009. Satellitovervågning Ifølge grønlandsk lov skal en række fartøjer være udstyret med satellit overvågning VMS 9. Det gør det muligt for GFLK at holde øje med fartøjernes færden. Alle fartøjer over 50 BRT/90 BT skal have installeret VMS udstyr. Det samme skal alle fartøjer med tilladelse til forarbejdning om bord, uanset størrelse samt fartøjer som laster fisk eller fiskeprodukter fra et fiskefartøj. Antallet af fartøjer med VMS overvågning installeret svinger lidt. Tallet afhænger af hvor mange af den ovennævnte type fartøjer der er indregistreret i Grønland. Det er ganske små svingninger i antallet af fartøjer, mellem 88 og 91 fartøjer var udstyret med VMS i 2009. Hvert år modtager GFLK et stort antal elektroniske meddelelser. Disse elektroniske meddelelser stammer fra VMS overvågnings systemet. Det er både grønlandske og udenlandske fartøjer der skal sende positionsmeldinger til GFLK. Antallet af meddelelser afhænger af hvor mange fartøjer der er aktive. Antallet af meddelelser var lavest i foråret med lidt over 37.700 modtagne meddelelser i februar måned. August måned var den travleste periode med næsten 78.400 modtagne meddelelser. 9 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. maj 2001 om overvågning af fiskefartøjer via satellit. 47

Elektroniske meddelser modtaget af GFLK 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 Grønland Andre lande 10.000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 38. Antallet af meddelelser modtaget af GFLK i 2009 fordelt på måned. GFLK modtager meddelelser fra både grønlandske og udenlandske fartøjer. Når grønlandske fartøjer fisker i udenlandsk eller internationalt farvand skal de også sende VMS meddelelser. Disse meddelelser bliver først sendt til GFLK der derefter står for den videre formidling til udlandet eller til den organisation der varetager de internationale fiskeområder. Antallet af meddelelser sendt fra GFLK og ud i verden er betydelig lavere end meddelelser som GFLK modtog fra Grønland. Antallet af meddelelser afhænger naturligvis af hvor meget der fiskes den pågældende periode. Den travleste periode for grønlandske fartøjer i andre farvande var i marts måned med over 6.200 afsendte meddelelser. September måned var den periode med færrest grønlandske fartøjer i udlandet, ganske modsat det hjemlige fiskeri. Antallet af meddelelser er noget højere i 2009 end i 2008 nemlig ca. 41.300 mod ca. 28.500 i 2008. Elektroniske meddelser sendt fra GFLK 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 39. Antallet af meddelelser afsendt fra GFLK i 2009 fordelt på måned. 48

Årsrapport 2009 Udgivet af KANUAANA Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Grønlands Fiskerilicens Kontrol Tekst, redigering og layout Helle Jørgensbye Foto forside Helle Jørgensbye Foto bagside Elmer Topp-Jørgensen GFLK Postboks 501 3900 Nuuk Aalisartut Aqqutaat 47 Tlf./ Oq (+299) 34 50 00 Fax. (+299) 34 63 60 e-mail gflk@nanoq.gl