Metoder til ny regulering af det kystnære fiskeri efter hellefisk

Transkript

1 Metoder til ny regulering af det kystnære fiskeri efter hellefisk 1

2 Forord Formålet med denne redegørelse er at belyse forskellige aspekter af det kystnære fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland, og præsentere mulige modeller for den fremtidige forvaltning af dette fiskeri. Det er hensigten, at Naalakkersuisoq på baggrund af denne redgørelse kan beslutte hvilken model hun ønsker at gå videre med, og at gruppen på baggrund af hendes beslutning efterfølgende vil lave et udkast til en egentlig forvaltningsplan. Forvaltningsplanen for det kystnære fiskeri efter hellefisk fokuserer på de tre forvaltningsområder Upernavik, Uummannaq og Disko Bugten. Høringsperioden for forvaltningsplanen skal være tilendebragt i september Herefter skal forvaltningsplanen godkendes af Naalakkersuisut. På baggrund af forvaltningsplanen skal der udarbejdes en bekendtgørelse, som skal træde i kraft 1. januar Forinden bekendtgørelsen træder i kraft skal der påberegnes en kundgørelsesperiode på en måned. I forvaltningsplanen forelægges forskellige reguleringsmetoder for fiskeriet og der skal tages stilling til følgende: Definition: Små og store fartøjer Der skal fastsættes en grænse for, hvilke fartøjer som falder i de to forskellige kategorier. Model for små fartøjer Der skal findes en model for små fartøjer, hvor der skal tages stilling til: - Olympisk princip eller fartøjskvoter. - Områdeadgang. Hvis man vælger fartøjskvoter skal der desuden tages stilling til om: - fordelingen foretages på baggrund af historiske fangster eller fartøjsstørrelse (den norske model). - der ønskes omsættelighed for små fartøjer. Model for store fartøjer Der skal findes en model for store fartøjer, hvor der skal tages stilling til: - Olympisk princip eller fartøjskvoter. - Områdeadgang. Hvis man vælger fartøjskvoter skal der desuden tages stilling til om: - fordelingen foretages på baggrund af historiske fangster eller fartøjsstørrelse (den norske model). - der ønskes omsættelighed for store fartøjer. Overgangsordning/tilpasningsperiode Der skal tages stilling til, om man ønsker en overgangsordning i en årrække, inden forvaltningsplanen endeligt træder i kraft, med henblik på at erhvervet således vil få tid til at indstille sig på nye regler. 2

3 Kvotereserve Der skal tages stilling til, om man ønsker en ordning med en kvotereserve. 3

4 1. Indledning Beskrivelse af det kystnære fiskeri efter hellefisk Biologisk, TAC og fangster Beskrivelse af flåden i hellefiskefiskeriet Bruttoindkomster i det kystnære fiskeri efter hellefisk Førstehåndsværdien i det kystnære fiskeri efter hellefisk ud fra 2009 priser Kort gennemgang af nuværende bekendtgørelse for hellefiskefiskeriet Reguleringsmetoder for det kystnære hellefiskefiskeri Forslag til mulige modeller for små fartøjer Forslag til mulige modeller for store fartøjer Fordelingen ved individuelle fartøjskvoter Kvotereserve Individuelle omsættelige kvoter og refordeling Overgangsordning Biologi Gydning Redskaber og overlevelsesgrad Afsluttende bemærkninger

5 1. Indledning Som den næstvigtigste kommercielle fiskeart i Grønland har hellefisken en speciel status i det grønlandske samfund, hvor den spiller en stor rolle for både fiskerierhvervet og økonomien. Således bidrager eksporten af hellefisk med mere end 20 % af den samlede grønlandske fiskerieksport, kun overgået af rejeeksporten. Naalakkersuisut har på den baggrund besluttet, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter hellefisk i Upernavik-, Uummannaq- og Diskobugtområderne. Forvaltningsplanen skal sikre en bæredygtig udnyttelse af netop denne art, så det også i fremtiden vil være muligt at opretholde et fiskeri til gavn for hele samfundet. Formålet med forvaltningsplanen er dog ikke alene at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcen, men i lige så høj grad at sikre fiskerierhvervet bedst mulige forhold. Naalakkersuisut ønsker derfor, at den fremtidige forvaltning skal muliggøre en langsigtet planlægning i de pågældende områder, som kan sikre erhvervet stabilitet i forhold til både indtægter og beskæftigelse. Naalakkersuisut er desuden opmærksom på, at også nye aktører, især unge mennesker, skal have mulighed for at komme ind i fiskeriet, og prioriterer derfor også dette højt i forvaltningsplanen. 5

6 2. Beskrivelse af det kystnære fiskeri efter hellefisk Formålet med dette kapitel er at give et overblik over den biologiske, de fastsatte kvoter, fangster samt indhandling. Det kystnære hellefiskefiskeri foregår hovedsageligt i Vestgrønland. Indtil 1. marts 2007 var fiskeriet ikke kvotebelagt. Herefter har der været olympisk fiskeri i tre af de fire områder, som biologerne anbefaler TAC er for. Olympisk fiskeri betyder, at alle der har licens til et forvaltningsområde, kan fiske ubegrænset i området indtil kvoten er opbrugt. De tre områder er Upernavik, Uummannaq og Disko Bugt. I det øvrige Grønland er der frit fiskeri for licenshavere. 2.1 Biologisk, TAC og fangster NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organisation) afgiver 2-årige biologiske er for det kystnære fiskeri efter hellefisk i områderne Upernavik, Uummannaq og Disko Bugt. Dette sker på anmodning fra Selvstyret. NAFOs videnskabelige råd har således afgivet for , samt Figur 1: Biologisk for perioden i tons: Upernavik Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Uummannaq Maks Maks Maks Maks Maks Maks Disko Bugt Øvrige Vestgrønland Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Naalakkersuisut fastsatte følgende TAC for for forvaltningsområderne 1 : Figur 2: TAC for i tons: Upernavik Uummannaq Disko Bugt Øvrige Vestgrønland Frit fiskeri Frit fiskeri Frit fiskeri Frit fiskeri Upernavik: 1 I november 2008 forhøjede det daværende Naalakkersuisut kvoterne med henholdsvis 500 tons i Upernavik til tons og 750 tons i Uummannaq til Grunden til dette var, at kvoterne i disse forvaltningsområder var ved at være opfiskede. Dette var også tilfældet i 2009 og Naalakkersuisut besluttede derfor i oktober at forhøje kvoterne med 500 tons i Upernavik til tons og med 500 tons i Uummannaq med 500 tons til tons. 6

7 Fangstniveauet for hellefisk i Upernavik-området var i tons, hvilket er lidt højere end gennemsnitsniveauet på tons for årene I 2009 lå fangsterne på tons. Der er ingen biologisk for Upernavik-området, hvilket hænger sammen med utilstrækkelige data fra det kommercielle fiskeri (logbogsinformationer er ikke dækkende) og fra undersøgelser. Biologerne har derfor ikke været i stand til at vurdere af bestanden i Upernavik, og kan som følge heraf ikke anbefale et TAC-niveau for området. Der er logbogspligt for alle fartøjer over 30 fod (9,4 meter). Uummannaq: Den samlede fangstmængde har i Uummannaq-området været stabil fra 2002 til Siden 2007 har der været et vedvarende fald i gennemsnitslængden og i antallet af ældre fisk (ældre end 10 år). Dette kan betyde et fald i bestanden, men kan også være et tegn på, at flere unge fisk (rekrutter) er på vej ind i fiskeriet. Baseret på stabile fangster og fangstrateindeks er det derfor NAFOs videnskabelige råds vurdering, at bestanden ikke har ændret sig og fangsterne i bør derfor ikke overstige tons. Disko Bugt: I perioden var fangsterne af hellefisk på et niveau over tons per år. Efterfølgende er fangsterne faldet til henholdsvis tons i 2007, tons i 2008 og tons i For 2007 og 2008 anbefalede biologerne en maksimal fangstmængde på tons, men for 2009 lød anbefalingen, at fangsten af hellefisk reduceres fra tons til tons. Biologerne forklarede denne reduktion med, at de hellefisk, der blev fanget i området, generelt var blevet mindre i perioden 2001 til Dette tyder på, at fiskeritrykket var for højt. Derudover viste biologiske undersøgelser, at der var færre rekrutter på vej ind i fiskeriet, hvorfor det var nødvendigt at reducere fangsterne. Biologiske trawlundersøgelser viser i dag, at der er flere rekrutter på vej ind i fiskeriet i de kommende år. Dette skal dog undersøges og dokumenteres i bestandsudviklingen og indtil da anbefaler NAFOs videnskabelig råd, at fangsterne i ikke overstiger det gennemsnitlige fangstniveau for perioden

8 2.2 Beskrivelse af flåden i hellefiskefiskeriet Flåden i fiskeriet består af en række fartøjer over 8 meter, denne gruppe indeholder i alt 166 fartøjer, derudover er der i fiskeriet ca små enheder som består af joller, hundeslæder samt snescootere. Figur 3: Antal fartøjer efter hjemstavn: 8-9 meter 9-9,4 meter 9,4-10 meter meter meter Samlet Ilulissat Maniitsoq Nanortalik Narsaq Nuuk Nuussuaq Paamiut Qaqortoq Qasigiannguit Qeqertarsuaq Qaarsut Tasiilaq Upernavik Uummannaq Aasiaat I alt Indhandling af hellefisk foregår hovedsageligt fra juni til september. I denne periode er der ved en gennemsnitlig betragtning for perioden indhandlet 50 % af indhandlingsmængden. I december og januar er der færrest indhandlinger af hellefisk. Nedenstående figur viser fordelingen af indhandling i 2009 for de tre forvaltningsområder. Figur 4: Oversigt over indhandling i forvaltningsområderne 2009: Fordeling af indhandling for de enkelte forvaltningsområder for hellefisk 2009 Procent af årlig indhandling 25% 20% 15% 10% 5% 0% Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Månedelig opdeling Disko 2009 Ummannaq 2009 Upernavik 2009 Anm.: I Disko Bugt forvaltningsområde er der medtaget indhandling fra det havgående fiskeri. Fiskeriet i Upernavik og Uummannaq var lukket i en periode på henholdsvis 2 og 3 uger i oktober måned. I figur 5 er der afbilledet antallet af juridiske personer og hvilke mængder de har indhandlet i de opgjorte intervaller. Det ses i tabellen, at der er en relativ stor andel, der indhandler under 5 tons 8

9 hellefisk, og den andel der indhandler mellem 5 30 tons udgør en relativ stor andel af det samlede antal fiskere (45 %). Relativ få personer indhandlede mere end 30 tons. Kun 10 % indhandlede mere end 30 tons hellefisk. Figur 5 inkluderer alle licenser fra det kystnære fiskeri. Figur 5: Intervaller for indhandlingsmængder 2009: Fordeling i det kystnære fiskeri samlet Indhandlede mængder Personer Andel i % af licenshavere 0-1 tons % 1-5 tons % 5-10 tons % tons % tons 91 7% tons 50 4% tons 56 4% > 100 tons 18 1% % I figur 6 og 7 angives værdien af de indhandlede mængder. Det fremgår, at en relativ lille andel af licenshaverne står for en meget stor del af indhandlingen. Figur 6: Intervaller for indhandlingsværdi: Værdi af indhandling Personer Andel i % af licenshavere Gns. indhandlingsværdi kr % kr % kr % kr % kr. 54 4% kr. 39 3% kr. 49 4% > kr. 10 1% Samlet % 9

10 Figur 7: Fordeling af den indhandlede mængde for personer: 100% Indhandlede mængder i det kystnære hellefiskeri 2009 samlet for alle forvalningsområder. 90% 80% Indhandlede mængder i pct. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal personer i pct Mængde O streg Kilde: GFLK database Antal personer pct. 20 % 40 % 60 % 80 % 90 % 100 % Indhandlede mængder pct. 1 % 4 % 14 % 33 % 51 % 100 % Figur 8: Licenshavernes aldersfordeling: Andel af aldersfordeling for licenhavere i det kystnære hellefiskefiskeri efter bopæl 35% 30% 25% Pct. af aldersgrupper 20% 15% 10% 5% Disko Bugt Upernavik Uummannaq Vestgrønland Østgrønland 0% Virksomheder år år år år 55 + år Aldersintervaller Den generelle gennemsnitsalder i det kystnære fiskeri efter hellefisk er 41,6 år. I Upernavik er gennemsnitsalderen 37,6 år, i Uummannaq 41,6 år og i Disko Bugten 43,5 år 2. 2 Dette uddybes nærmere i bilag 1. 10

11 2.3 Bruttoindkomster i det kystnære fiskeri efter hellefisk Følgende afsnit er lavet på baggrund af dataudtræk fra Grønlands Statistik og opgørelsen er gennemført med følgende afgrænsning: 1. Personer skal være i aldersintervallet år. 2. Der skal være indhandlet, brutto for mindst 1000 kr. 3. Personen skal være fuldt skattepligtig i Grønland. Opgørelsen sigter mod at belyse: A. Hvor stor en personindkomst fiskerne genererer når man medregner den indkomst som ikke stammer fra fiskeri eller fangst. B. Indkomsterne hos fiskerne i det kystnære fiskeri efter hellefisk, med den øvrige del af befolkningen. Til dette formål er det vurderet at den mest oplagte metode vil være brug af bruttoindkomstsstatisk fra Skat. I denne sammenhæng har Grønlands Statistik lavet et anonymiseret dataudtræk, der viser bruttoindkomsterne hos fiskere med en licens til kystnært fiskeri efter hellefisk er anvendt som referenceår og data fra dette kalenderår er de nyest tilgængelige. Bruttoindkomsten dækker over en persons samlede indkomst før skattebetaling, og indeholder således ikke ikke-skattepligtige sociale ydelser som eksempelvis boligsikring mm. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for en fisker med licens til kystnært fiskeri efter hellefisk var i 2008 på i alt kr. Over 90 % af fiskerne i det kystnære fiskeri efter hellefisk er bosat i Qaasuitsup kommunia. Figur 9: Fiskere med hellefiskelicens Borger i Qaasiutsoq kommune Borger i Grønland Mænd i Grønland 11

12 Det generelle gennemsnit for bruttoindkomsten for en borger i Qaasiutsup kommunia var i 2008 på i alt kr. Hermed havde fiskerne i gennemsnit en bruttoårsindkomst som var kr. lavere end gennemsnittet i kommune i Det generelle gennemsnit for borgere i Grønland i 2008 var på i alt kr., således havde fiskerne i gennemsnit en indkomst som var kr. lavere end gennemsnittet. Over 99 % af licenshaverne i fiskeriet er mænd. Gennemsnittet for bruttoindkomsten for mænd i Grønland i 2008 var på kr. Til gengæld er værdien af fangst og fiskeri til eget forbrug ikke medregnet i opgørelsen, og det må antages at værdien af denne naturalieindkomst er relativ høj hos de kystnære fiskere sammenlignet med den øvrige del af befolkningen, da adgangen til ressourcer er relativt høj. Derfor må det antages at der hermed sker en vis udligning i de reelle indkomstforskelle. Generelt kan det konkluderes at bruttoindkomstsniveauet hos fiskerne i det kystnære fiskeri efter hellefisk er relativt lavt i forhold til den øvrige del af befolkningen. 2.4 Førstehåndsværdien i det kystnære fiskeri efter hellefisk ud fra 2009 priser Førstehåndsværdien er et udtryk for hvad selskaberne har udbetalt til fiskerne ved førstehåndsafregning. Derudover ved vi at selskaberne anvender forskellige bonusordninger og denne betaling indgår således ikke i tallene. Bemærk at den beregnede gennemsnitlige førstehåndspris for 2009 er omregnet til levende vægt for at sammenligne med kvoteoptaget. Selskabernes priser i almindelig er rapporteret i indhandlet vægt og dermed i den behandlingsgrad de foretrækker at modtage fisken i. Hovedparten af alle hellefisk indhandlet i det kystnære fiskeri har i 2009 været med behandlingsgraden, MHUI (med hoved uden indvolde). Førstehåndsprisen i Grønland i 2009 var gennemsnitligt 7,32 pr. kg. hellefisk (omregnet til levende vægt). For de 3 forvaltningsområder betyder det, at den samlede førstehåndsværdi kan beregnes til at, Kvoten i forvaltningsområde Upernavik havde en førstehåndværdi på afrundet 47,6 millioner kr. i Kvoten i forvaltningsområde Ummannaq havde en førstehåndsværdi på afrundet 39,9 millioner kr. i Kvoten i forvaltningsområde Disko Bugten havde en førstehåndsværdi på afrundet 46,3 millioner kr. i Priserne generelt i det kystnære fiskeri af hellefisk er i dag ikke gennemsigtige og derfor svære at sammenligne. Opkøberne af fisk og fiskeprodukter i Grønland opererer med forskellige kvalitetsog størrelsessorteringer. Dette bevirker at markedet er uigennemsigtigt samt at økonomiske beregninger og statistikker ikke giver et korrekt billede af fiskeriet og udviklingen. Fiskerne har derfor svært ved at gennemskue priser. 12

13 2.3 Kort gennemgang af nuværende bekendtgørelse for hellefiskefiskeriet Den gældende bekendtgørelse for det kystnære fiskeri efter hellefisk er: Bekendtgørelse nr. 6 af 14. feb om kystnært fiskeri efter hellefisk. Bekendtgørelsen skal anvendes i forbindelse med fartøjer under 75 BRT/120 BT, i det kystnære fiskeri efter hellefisk. I områderne Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Uummannaq samt Upernavik er erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk ikke tilladt for fartøjer, der er større end 19,99 BRT/31,99 BT eller fartøjer med licens til rejefiskeri. I disse områder, bortset fra Upernavik, må der derudover ikke udstedes licens til fiskeriet med et fartøj, der er større end 5 BRT/8 BT, hvis det ikke tidligere har udøvet erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk, med mindre anden tilsvarende fangstkapacitet udgår af hellefiskefiskeriet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk er betinget af licens, hvor det skal fremgå hvilket fartøj eller hvilke fartøjer, der er knyttet til licensen. Licensen er tidsbegrænset og gælder for maksimalt et år ad gangen. Det er ikke tilladt at benytte garn eller trawl i det kystnære fiskeri efter hellefisk, med mindre Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug dispenserer fra denne bestemmelse. Dispensation kan opnås i nærmere afgrænsede perioder og områder. Ved dispensation til garnfiskeri skal et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 220 mm anvendes. Endelig skal fiskeriredskaber som benyttes i fiskeriet mærkes. 13

14 3. Reguleringsmetoder for det kystnære hellefiskefiskeri I dette kapitel gennemgås forskellige modeller, som kan benyttes ved regulering af det kystnære fiskeri efter hellefisk. Et af udgangspunkterne for arbejdet i gruppen har været, at der skal findes en model for reguleringen, hvor der tages hensyn til, at der skal være plads til både de små og de store fartøjer i dette fiskeri. Derfor tager de nedenstående forslag udgangspunkt i, at TAC en opdeles i to, således at der fastsættes en TAC for små fartøjer og en TAC for store fartøjer. Denne opdeling vil desuden gøre det muligt at vælge forskellige modeller for hhv. små og store fartøjer. F.eks. vil det være muligt, at bibeholde det olympiske princip for de små fartøjers vedkommende, samtidig med at de store fartøjer tildeles individuelle fartøjskvoter. Betegnelser: store og små fartøjer I de eksempler som benyttes i figur 11, er der taget udgangspunkt i forskellige længder for fartøjer, i eksemplerne er grænsen for et store fartøjer fastsat til hhv. 8 m, 9 m, 9.4 m (grænse for logbogspligt) og 10 m. Dette er dog ikke ensbetydende med, at grænsen mellem små og store fartøjer skal fastsættes på baggrund af disse. 3.1 Forslag til mulige modeller for små fartøjer Arbejdsgruppens forslag til mulige modeller for regulering for små fartøjer præsenteres her i vilkårlig rækkefølge. Små fartøjer - Model 1 Olympisk fiskeri på separat kvote TAC en for hvert forvaltningsområde opdeles i to kvoter, en for de store fartøjer og en for de små fartøjer. De små fartøjer kan så fiske efter det olympiske princip som det er tilfældet i dag, men uden at skulle konkurrere direkte med de store fartøjer. Når de små fartøjers samlede kvote i et forvaltningsområde er opfisket lukkes fiskeriet der. I princippet kan de fortsætte fiskeriet i et andet område, men i praksis vil det være et fåtal som har denne mulighed, på grund af de små fartøjers begrænsede mobilitet. Fordele ved denne model - De små fartøjer konkurrerer ikke direkte med de store - Fiskerne kender systemet og vil ikke skulle lære nye regler og procedurer for f.eks. ansøgninger og rapportering - Administrationen, både kommunalt og centralt, kender systemet og vil ikke skulle oplæres i nye regler og procedurer, og man undgår dermed at borgerne i en indkøringsperiode vil opleve en forringet borgerservice - Det vil ikke kræve, at der bruges flere offentlige ressourcer end i dag på at forvalte reglerne - De mest effektive fiskere vil ikke blive pålagt begrænsninger for hvor meget de må fange i form af en fartøjskvote - Udnyttelsesgraden vil formentlig være størst ved en model med olympisk fiskeri Ulemper ved denne model 14

15 - Uden en garanteret minimumskvote kan fiskere der rammes af tekniske problemer, sygdom eller lignende risikere, at hele kvoten opfiskes inden de får mulighed for at deltage i fiskeriet (dette kan evt. afhjælpes med en kvotereserve se afsnit 3.3) - Uden en garanteret minimumskvote er det sværere for fiskerne at langtidsplanlægge fiskeriet - Det er sværere for fiskerne at dokumentere en forventet indkomst f.eks. i forbindelse med optagelse af lån Små fartøjer - Model 2 Fiskeri med individuelle fartøjskvoter TAC en for hvert forvaltningsområde opdeles i to kvoter, en for de store fartøjer og en for de små fartøjer. De enkelte små fartøjer tildeles en kvoteandel, og på baggrund af denne andel beregnes kvotemængden hvert år, med udgangspunkt i TAC en. Når den samlede kvote for små fartøjer i et forvaltningsområde er opfisket lukkes fiskeriet der. I princippet kan de fortsætte fiskeriet i et andet område, men i praksis vil det være et fåtal som har denne mulighed, på grund af de små fartøjers begrænsede mobilitet. Fordele ved denne model - De små fartøjer konkurrerer ikke direkte med de store - Fiskerne vil have nemmere ved at langtidsplanlægge deres fiskeri, og dokumentere forventet indkomst f.eks. i forbindelse med optagelse af lån - Fiskere som udsættes for tekniske problemer, sygdom eller lignende, risikerer ikke at hele kvoten opfiskes af andre - De mindst effektive fiskere er garanteret en minimumskvote - Fiskere som flytter adresse til et nyt forvaltningsområde kan fortsat benytte sin licens pågældende sted Ulemper ved denne model - Fiskerne kender ikke systemet og vil skulle lære nye regler og procedurer for f.eks. ansøgninger og rapportering - Administrationen, både kommunalt og centralt, kender ikke systemet og vil skulle oplæres i nye regler og procedurer, og borgerne vil i en indkøringsperiode formentligt opleve en forringet borgerservice - Det vil kræve meget store ressourcer i det offentlige at forvalte reglerne, især i forløbet op til en indførelse af fartøjskvoter, hvor ansøgninger om kvoteandele skal vurderes - De mest effektive fiskere vil blive pålagt begrænsninger for hvor meget de må fange, og erhvervet motiveres derfor ikke til at effektivisere - Man risikerer at fiskere som har store udgifter til lån pga. investeringer i modernisering af fartøjer og nyanskaffelser ikke vil være i stand til at betale afdrag på deres lån, fordi deres kvotemængde begrænses. Dette vil også gælde fiskere som har modtaget offentlig støtte til sådanne investeringer. 3.2 Forslag til mulige modeller for store fartøjer Arbejdsgruppens forslag til mulige modeller for regulering for store fartøjer præsenteres her i vilkårlig rækkefølge. Store fartøjer Model 3a - Olympisk fiskeri på separat kvote uden områdebegrænsning TAC en for hvert forvaltningsområde opdeles i to kvoter, en for de store fartøjer og en for de små fartøjer. De store fartøjer kan så fiske efter det olympiske princip hvor de har lyst, men uden risiko 15

16 for at de konkurrerer med de små fartøjer. Når de store fartøjers kvote for de enkelte forvaltningsområder er opfisket lukkes fiskeriet der. Fartøjerne kan derefter genoptage fiskeriet i andre forvaltningsområder, hvor kvoten endnu ikke er opfisket. Fordele ved denne model - De små fartøjer konkurrerer ikke direkte med de store - Fiskerne kender systemet og vil ikke skulle lære nye regler og procedurer for f.eks. ansøgninger og rapportering. - Administrationen, både kommunalt og centralt, kender systemet og vil ikke skulle oplæres i nye regler og procedurer, og man undgår dermed at borgerne i en indkøringsperiode vil opleve en forringet borgerservice. - Det vil ikke kræve at der bruges flere offentlige ressourcer end i dag på at forvalte reglerne - De mest effektive fiskere vil ikke blive pålagt begrænsninger for hvor meget de må fange i form af en fartøjskvote - Udnyttelsesgraden vil formentlig være størst ved en model med olympisk fiskeri Ulemper ved denne model - Det olympiske princip betyder, at de mindst effektive fiskere ikke er garanteret en minimumkvote - Uden en garanteret minimumskvote kan fiskere der rammes af tekniske problemer, sygdom eller lignende risikere, at hele kvoten opfiskes inden de får mulighed for at deltage i fiskeriet (dette kan evt. afhjælpes med en kvotereserve se afsnit 3.3) - Uden en garanteret minimumskvote er det sværere for fiskerne at langtidsplanlægge fiskeriet - Det er sværere for fiskerne at dokumentere en forventet indkomst f.eks. i forbindelse med optagelse af lån Model 3b - Store fartøjer Olympisk fiskeri på separat kvote - med områdebegrænsning Denne model adskiller sig fra ovenstående model 3a, i forhold til områdebegrænsning. I model 3a opereres med fiskeri på tværs af forvaltningsområder hvilket vil være den mest simple løsning, men man kan også overveje at begrænse fiskeriet for de store fartøjer til et eller flere forvaltningsområder (evt. til det område hvori licenshaveren er bosat). Fordele ved denne model (udover de som er nævnt herover ved model 3a) - Fiskerne er lokalt beskyttet mod konkurrence fra fiskeri fra andre områder Ulemper ved denne model (udover de som er nævnt herover ved model 3a) - Der vil være risiko for, at kvoten i nogle områder ikke udnyttes fuldt ud, mens fiskere i andre områder gerne vil fiske mere men ikke kan få lov - En del af de store fartøjer fisker på nuværende tidspunkt i flere områder, og det anses for sandsynligt, at en områdebegrænsning vil betyde, at deres fangster reduceres - Flytning fra en by til en anden vil blive vanskeliggjort for fiskere, da de ikke umiddelbart kan fiske på den licens de har fået i en by, hvis de flytter til en anden Store fartøjer - Model 4a Fiskeri med individuelle fartøjskvoter uden områdebegrænsning TAC en for hvert forvaltningsområde opdeles i to kvoter, en for de store fartøjer og en for de små fartøjer. De enkelte store fartøjer tildeles en kvoteandel, og på baggrund af denne andel beregnes kvotemængden hvert år, med udgangspunkt i TAC en. Kvoteandelen er ikke tilknyttet et bestemt område. Når den samlede kvote for store fartøjer i et forvaltningsområde er opfisket lukkes fiskeriet 16

17 der, og fiskerne kan fortsætte fiskeriet i andre forvaltningsområder, indtil deres individuelle fartøjskvote er opfisket. Fordele ved denne model - De små fartøjer konkurrerer ikke direkte med de store - Fiskerne vil have nemmere ved at langtidsplanlægge deres fiskeri, og dokumentere forventet indkomst f.eks. i forbindelse med optagelse af lån - Fiskere som rammes af tekniske problemer, sygdom eller lignende, risikerer ikke at hele kvoten opfiskes af andre - Alle fiskere er garanteret en minimumskvote Ulemper ved denne model - Fiskerne kender ikke systemet og vil skulle lære nye regler og procedurer for f.eks. ansøgninger og rapportering - Administrationen, både kommunalt og centralt, kender ikke systemet og vil skulle oplæres i nye regler og procedurer, og borgerne vil i en indkøringsperiode formentligt opleve en forringet borgerservice - Det vil kræve meget store ressourcer i det offentlige at forvalte reglerne, især i forløbet op til en indførelse af fartøjskvoter, hvor ansøgninger om kvoteandele skal vurderes - De mest effektive fiskere vil blive pålagt begrænsninger for hvor meget de må fange, hvilket mindsker incitamentet til at effektivisere - Der er risiko for, at fiskere som har store udgifter til lån pga. investeringer i modernisering af fartøjer og nyanskaffelser ikke vil være i stand til at betale afdrag på deres lån, fordi deres kvotemængde begrænses. Dette vil også gælde fiskere som har modtaget offentlig støtte til sådanne investeringer. Store fartøjer - Model 4b Fiskeri med individuelle fartøjskvoter med områdebegrænsning Denne model adskiller sig fra ovenstående model 4a, i forhold til områdebegrænsning. I model 4a opereres med fiskeri på tværs af forvaltningsområder hvilket vil være den mest simple løsning, men man kan også overveje at begrænse fiskeriet for de store fartøjer til et eller flere forvaltningsområder (evt. til det område hvori licenshaveren er bosat). Fordele ved denne model (udover de som er nævnt herover ved model 4a) - Fiskerne er lokalt beskyttet mod konkurrence fra fiskeri fra andre områder Ulemper ved denne model (udover de som er nævnt herover ved model 4a) - Der vil være risiko for, at kvoten i nogle områder ikke udnyttes fuldt ud, mens fiskere i andre områder gerne vil fiske mere men ikke kan få lov - En del af de store fartøjer fisker på nuværende tidspunkt i flere områder, og det anses for sandsynligt, at en områdebegrænsning vil betyde, at deres fangster reduceres - Flytning fra en by til en anden vil blive vanskeliggjort for fiskere, da de ikke umiddelbart kan fiske på den licens de har fået i en by, hvis de flytter til en anden 3.3 Fordelingen ved individuelle fartøjskvoter Såfremt man vælger en løsning som indebærer individuelle fartøjskvoter, skal man forholde sig til, på hvilken måde man ønsker at foretage fordelingen. Umiddelbart er der to mulige løsninger på hvordan andelen kan beregnes: 17

18 - tildeling af kvoteandel på baggrund af historiske fangster - tildeling af kvoteandel på baggrund af fartøjsstørrelse Disse løsninger er nærmere beskrevet herunder Tildeling af kvoteandel på baggrund af historiske fangster Denne løsning indebærer, at kvoteandelen for det enkelte fartøj beregnes på baggrund af, hvor meget dette fartøj har fisket i tidligere år. Typisk vil man ved en sådan fordeling også inddrage eventuelle sygdomsforløb, perioder med materiel skade, uddannelsesforløb mm. i vurderingen. Dette sker ud fra den betragtning, at en fisker ikke skal stilles ringere end andre når andelene opgøres, hvis han i en periode uforskyldt har været væk fra fiskeriet. Fordele ved denne løsning - De fiskere som har foretaget moderniseringer og nyinvesteringer vil typisk have haft de største fangster de seneste år, og derfor blive tildelt de største kvoteandele. Eftersom de også typisk vil have de største udgifter qua disse moderniseringer og nyinvesteringer, vil der være en sammenhæng mellem potentielle indtægter og udgifter Ulemper ved denne løsning - De administrative omkostninger forbundet med at foretage en vurdering af de enkelte fartøjers krav på kvoteandele vil være meget omfattende, og det kan forventes, at en betragtelig del af fiskerne vil være utilfredse med afgørelserne, som derfor vil blive påklaget, og genbehandlet. Det vil således blive en længere proces, som vil være til gene for fiskerne, og medføre store omkostninger i administrationen Tildeling af kvoteandel på baggrund af fartøjsstørrelse Denne løsning indebærer, at kvoteandelen for det enkelte fartøj beregnes på baggrund af fartøjets størrelse. Fartøjerne inddeles således i forskellige kategorier baseret på deres størrelse, og hvert fartøj i samme kategori tildeles samme andel. Fordele ved denne løsning - Det er en meget simpel model, som det er nemt at forholde sig til, både for fiskerne og for administrationen. Det vil således også være en meget mindre ressourcekrævende løsning, end løsningen baseret på historiske fangster - Det vil ikke være nødvendigt at vurdere eventuelle sygdomsforløb, perioder med materiel skade, uddannelsesforløb mm. ved denne løsning Ulemper ved denne løsning - De fiskere som har foretaget moderniseringer og nyinvesteringer vil typisk have de største udgifter, men vil ikke have større andel end andre med et fartøj af samme størrelse - Den vil ikke tilgodese de mest effektive fiskere, eftersom historiske fangster ikke inddrages som en faktor i tildelingen 18

19 Figur 10 illustrer de forskellige modeller for reguleringsmetoder for det kystnære hellefiskefiskeri Alle fartøjer i det kystnære fiskeri efter hellefisk Små fartøjer Store fartøjer Olympisk fiskeri Individuel fartøjskvote Store fartøjer Olympisk fiskeri Store fartøjer individuel fartøjskvote Med/Uden områdebegrænsning Med/Uden områdebegrænsning Omsættelige kvoter Ikke omsættelige kvoter 3.3 Kvotereserve Ideen med en kvotereserve går helt grundlæggende ud på, at en del af den samlede kvote ikke allokeres ved årets start, men tilbageholdes som en reserve der efterfølgende kan fordeles, på en måde som skønnes hensigtsmæssig. Det vil give Naalakkersuisut en mulighed for at være fleksible uden at skulle forhøje TAC en. Kvotereserven kan for eksempel benyttes til følgende: - Kan tildeles unge fiskere som gerne vil ind i erhvervet, men ikke opfylder betingelserne i Fiskeriloven - I forbindelse med et olympisk fiskeri kan kvotereserven tildeles fiskere som pga. af materiel skade, sygdom eller lignende, ikke har haft mulighed for at deltage i fiskeriet inden kvoten er opfisket - I forbindelse med fiskeri på individuelle fartøjskvoter kan de fiskere som har opfisket hele deres kvote tidligt på året evt. tildeles ekstra kvote 3.4 Individuelle omsættelige kvoter og refordeling Det grundlæggende princip ved individuelle omsættelige kvoter er, at en person ejer kvoten, og kan sælge den til en anden person. Hvis man opererer med individuelle omsættelige kvoter baseret på kvoteandele som det i dag er tilfældet i det grønlandske rejefiskeri, kan der gives mulighed for, at handle med 1) kvoteandel og 2) kvotemængde. Handel med kvoteandel 19

20 Ejeren af kvoteandelen kan sælge sin andel eller en del af den til en anden person. Handel med kvotemængde Ejeren af en kvoteandel tildeles på baggrund af denne en kvotemængde hvert år. Han kan så vælge, at sælge sin kvotemængde eller dele af den til en anden, uden at hans kvoteandel mindskes. Fordele ved individuelle omsættelige kvoter - Fiskerne vil få større frihed til at planlægge hvordan de vil drive deres erhverv - Fiskerne vil få mulighed for at sælge kvotemængde/andel frem for at optage et lån - I en periode hvor fiskeren har materiel skade eller lignende, og ikke kan deltage i fiskeriet, vil han stadig have mulighed for at få udbytte af sin kvote Ulemper ved individuelle omsættelige kvoter - Der vil være risiko for, at store virksomheder opkøber størstedelen af kvoteandelene/mængderne, og de mindre fiskere på sigt helt udelukkes fra fiskeriet - Der er meget store omkostninger forbundet med at administrere handel med kvoter. Hvis man tillader at et stort antal af fartøjer handler med kvoter, vil det medføre både store omkostninger og omfattende arbejdsbyrder i administrationen, som igen vil påvirke sagsbehandlingstiden negativt. Dette vil formentligt føre til en oplevelse af forringet borgerservice hos fiskerne, og behov for at der tilføres flere midler til administrationen. - De fiskere som sælger deres kvote vil ikke længere kunne være sikre på, at få arbejde som fiskere. Dette kan potentielt føre til større arbejdsløshed blandt fiskerne, hvilket kan få store sociale og finansielle omkostninger i fiskernes familier. - Der er risiko for, at nogle personer rutinemæssigt vil videresælge deres kvote hvert år, og dermed ikke i praksis bidrager til fiskerierhvervet, men blot profiterer af ressourcen. Refordeling Det er også muligt at vælge en model hvor fiskerne ikke selv sælger kvoteandele/kvotemængder, men hvor Selvstyret refordeler kvotemængde som ikke er opfisket på en given dato. Selvstyret kan i begyndelsen af året fastsætte en dato, hvor det kan forventes, at fiskerne har opfisket en hvis procentdel af deres kvote. Selvstyret kan så efter den pågældende dato refordele en del af den kvote som ikke er opfisket. 3.5 Overgangsordning Afhængigt af hvilke modeller man beslutter sig for at benytte for reguleringen af fiskeriet, kan den nye forvaltningsplan betyde relativt store ændringer i fiskernes fangstmuligheder. Hvis sådanne ændringer træder i kraft med få måneders varsel, er det muligt, at dele af erhvervet vil opleve, at det vil blive problematisk at forrente de investeringer de har foretaget i deres fartøjer (i flere tilfælde med tilskud fra det offentlige). Det er sandsynligt, at flere af de fiskere som de seneste år har investeret i nye fartøjer og moderniseringer, ikke ville have gjort dette, hvis de på et tidligere tidspunkt havde vidst, at en ny regulering ville træde i kraft, især hvis denne vil begrænse deres maksimale fangstmængde. På den baggrund kan man overveje, at operere med en overgangsperiode, inden den nye forvaltningsplan træder i kraft. Dette vil give fiskerne mulighed for at forrente de investeringer de har foretaget på de gældende konkurrencevilkår. I det omfang man vælger en model hvor fartøjskvoter baseres på historiske fangster, vil en overgangsperiode give fiskerne mulighed for, at 20

21 oparbejde en fangsthistorik, hvor de er opmærksomme på vigtigheden af, at de indhandler på deres egne licenser. I dag forekommer det, at fiskere der fisker sammen indhandler hele den fælles fangst på én licens. I statistikkerne fremstår det derfor som om, at ejeren af denne licens har fisket hele den fælles fangst, mens de andre intet har fanget. Dette er især uheldigt, hvis historiske fangster skal lægges til grund for fremtidige kvoteandele. En mulig løsning kan være, at man i en periode på 2-3 år opdeler TAC en, så de små og de store fartøjer fisker på separate TAC er, men ellers fisker efter de regler som gælder i dag. Således vil man undgå den direkte konkurrence mellem små og store fartøjer, og samtidig sikre, at fiskerne ikke oplever store ændringer med relativt kort varsel. Beregning af kvoteandel for større fartøjer. Det er benyttet fangstsandel for fartøjer i forhold til det samlede kvotetræk. Den biologiske er benyttet som en antaget TAC for Figur 11: Oversigt over fordeling af kvoter efter fartøjers hjemstavn, for større fartøjer Disko Bugten TAC TAC med kvotereserve Kvotetræk Kvotereserve 10 % Bio Størrelse Antal fartøjer Fangst af fartøjer Pct. andel af fangst Andel af fartøjer samlet Pr. fartøj kg. Fartøjer der har haft en højere fangst 8 meter % meter % ,4 meter % meter % Uummannaq TAC TAC med kvotereserve Kvotetræk Kvotereserve 10 % Bio Størrelse Antal fartøjer Fangst af fartøjer Pct. andel af fangst Andel af fartøjer samlet Pr. fartøj kg. Fartøjer der har haft en højere fangst 8 meter % meter % ,4 meter % meter % Upernavik TAC TAC med kvotereserve

22 Kvotetræk Kvotereserve 10 % TAC for 2010 primo Størrelse Antal fartøjer Fangst af fartøjer Pct. andel af fangst Andel af fartøjer samlet Pr. fartøj kg. Fartøjer der har haft en højere fangst 8 meter % meter % ,4 meter % meter %

23 4. Biologi 4.1 Gydning Kønsmodne hellefisk søger om foråret fra Davis Strædet og sandsynligvis også fra Baffin Bugten ned mod gydeområdet i den centrale del af Davis Strædet ud for Nuuk. Æggene gydes på mere end meter dybt vand. Hellefisk, der er vokset op i fjordene, menes ikke at svømme tilbage til Davis Strædet for at gyde. På grund af de lave temperaturer i fjordene (1-2 ºC) kan de heller ikke færdigudvikle æg og sæd og gyder derfor sjældent. De kystnære forvaltningsområder for hellefisk i henholdsvis Disko Bugten, Uummannaq og Upernavik er derfor såkaldte dead-ends, hvor hellefisken ikke formerer sig. Bestandene findes i disse områder, da der er en stadig tilgang af unge hellefisk fra Davis Strædet. 4.2 Redskaber og overlevelsesgrad I forbindelse med garnfiskeri og linefiskeri, anbefaler Grønlands Naturinstitut ikke ét redskab frem for et andet. Garnfiskeriet er meget størrelsesselektivt, hvilket betyder at det ved valget af maskevidde er muligt, at fiske en bestemt størrelsesgruppe af hellefisk. Fangstfordelingen er derfor meget snæver, mens størrelsen bestemmes af maskevidden. Linefiskeriet er til gengæld ikke så størrelsesselektivt og har derfor en bred fangstfordeling (fisker mange forskellige størrelser). Krogstørrelse og -type samt agnstørrelse og -type har en mindre effekt på hvilke størrelser fisk, der fanges. Det er efter Grønlands Naturinstituts vurdering ikke afgørende for bestanden hvilket redskab, der benyttes til fiskeriet, men at fiskeritrykket begrænses. Kvaliteten af hellefisk fanget med garn er generelt ikke så god som hellefisk fanget med line. Indhandlingsselskabernes indhandlingsinstrukser er generelt formuleret på en måde, som gør det klart, at kun hellefisk af den bedste kvalitet kan indhandles. På grund af den generelt lavere kvalitet af hellefisk fanget med garn, risikeres et udsmid af hellefisk fra garnfiskeri (større end det er tilfældet for linefiskeri). Overlevelsesgraden for hellefisk fanget med henholdsvis garn og line varierer. Grønlands Naturinstitut anslår, at hellefisk fanget med langline potentielt kan overleve at blive genudsat. Dette afhænger dog af fiskerens adfærd i denne forbindelse. I det omfang fiskeren hurtigt genudsætter fiskene, vil størstedelen formentlig kunne overleve en genudsættelse. Modsat er gældende for hellefisk fanget med garn, da disse som regel ikke vil overleve at blive fanget og genudsat. Foranlediget af en forespørgsel fra Qaasuitsup Kommunia er Grønlands Naturinstitut (GN) 17. juli 2009 kommet med en udtalelse omkring problematikken vedrørende garnfiskeri af hellefisk i Nordvestgrønland. Forespørgslen gælder konkret det såkaldte spøgelsesfiskeri hvilket vil sige spørgsmålet om, i hvilket omfang tabte garn vedbliver at fange fisk, med en reduktion af bestanden til følge. Grønlands Naturinstitut udtaler i denne forbindelse, at hvorvidt spøgelsesfiskeri forekommer, afhænger af forhold som bundtypografi, strøm og fiskeart. Grønlands Naturinstitut har kendskab til en undersøgelse fra Ilulissat i , som viste at tabte garn meget hurtigt tabte deres fiskeeffekt idet garnene rullede sammen på bunden. Grønlands Naturinstitut har ikke kendskab til yderligere undersøgelser af spøgelsesfiskeri i Nordgrønland. 23

24 Udsmid i fiskeriet er ikke tilladt i følge Bekendtgørelse nr. 28 af 11. december 2008 om fiskeriets bifangster. Det fastslås i bekendtgørelsen at alle fangster af hellefisk skal bringes i land. Fiskerne har derfor pligt til at melde alle fangster til GFLK, men meldingerne er ikke af en sådan kvalitet, at man kan have tillid til, at de giver et retvisende billede af fangstmængderne. I praksis har GFLK ikke mulighed for at kontrollere disse meldinger, da dette ville kræve en observatør ombord på hvert enkelt fartøj. 24

25 5. Afsluttende bemærkninger Det er forventet, at den endelige forvaltningsplan kan udarbejdes på dette grundlag. Der skal som det anføres i forordet tages stilling til hvilken retning, der anses som den bærende løsning for det kystnære fiskeri efter hellefisk. 25

26 Bilag 1: Aldersfordeling og licensantal : Forvaltningsområder Disko Bugt Upernavik Uummannaq Vestgrønland Østgrønland Samlet Antal licenser Udgået Tilgået Antal licenser Udgået Tilgået Antal licenser Middelalder for forvaltningsdistrikterne i år Middelalder for licenshaver ,16 38,55 41,24 46,57 43,90 41,26 Middel alder udgåede 41,31 41,90 42,77 45,98 43,90 42,82 Middelalder indgående 40,30 35,19 38,76 49,17 35,79 39,15 Middelalder licenshaver ,04 38,05 41,19 48,61 37,97 41,20 Middel alder udgåede 41,8 41,2 40,3 48,6 Middelalder indgående 40,3 33,0 38,4 47,1 45,0 39,5 Middelalder licenshaver ,5 37,6 41,6 48,5 45,0 41,6 26