NOTAT. Ønskes rykket til side 8 (sidst i dokumentet) [ ]at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig og social udvikling [ ]

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

NOTAT. Skolereform: Opsamlingsnotat om fritidstilbud

Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Helhedsskole i Vejle Kommune

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Velkommen i vores folkeskoler

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Vision, værdier og menneskesyn

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Skolereform din og min skole

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Model B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Ny institutionsstruktur

Alle børn skal lære mere

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Telefon: SFO: / vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Skolestart på Parkvejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Transkript:

NOTAT Oversigt over høringssvar Mål- og Indholdsbeskrivelse 23. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0016442-20 Skoleafdelingen Høringspart Høringssvar Kommentar fra BOU / Konklusion Afsnit 3.0 Formål for det samlede skolevæsen Ønskes rykket til side 8 (sidst i dokumentet) Ikke imødekommet. s generelle formålsbeskrivelse er også relevant og rammesættende for målsætninger i SFO og klub og bør derfor præsenteres i denne sammenhæng. I afsnit 3.1 Målsætninger for SFO og klub Ønskes følgende tilføjet: [ ]at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig og social udvikling [ ] Ikke imødekommet. Det ændrer ikke på indholdet i teksten. De sociale kompetencer og fællesskaber er tydeligt beskrevet senere i samme afsnit. I afsnit 3.1 Målsætninger for SFO og klub Ønskes følgende prioritering: 3)Læring og læringskompetencer 1)Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed 2)Fællesskab og trivsel 5)Demokrati og medbestemmelse 4)Sundhed og bevægelse Imødekommet. Det ændrer ikke på indholdet i teksten da målene ikke er prioriterede. Der kan dog være en signalværdi i først at nævne de kompetencer, hvor fritidstilbuddet spiller en særlig rolle i forhold til skolen. I afsnit 4.1 Læring og udvikling i SFO og klub Ønskes følgende tilføjelse: [ ]Børn og unges deltagelse i aktiviteter skal bidrage til, at den enkelte oplever at være en vigtig og bidragende del af et fællesskab, og at det enkelte barn føler sig set, anerkendt og forsøgt forstået [ ] Delvis imødekommet. Betegnelsen forsøgt forstået kan være en passende beskrivelse af en konkret situation, men målsætningen må være at den unge føler sig forstået i betydningen anerkendt. Det foreslås at anvende betegnelsen føler sig set og anerkendt. I afsnit 4.5 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Ønskes følgende tilføjet punktopstillingen: Ikke imødekommet. Intentionen er at få nævnt at pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen. Dette gælder ikke mellemtrin og udsko-

Pædagoger fra Klubben deltager i mellemtrin og udskoling ling. formulering erstatter sætning: Pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen. Afsnit 4.6 SSP og det forebyggende arbejde Ønskes formuleret: [ ]Kommunens kriminalitetsforebyggende arbejde er organiseret i SSP-samarbejdet der favner bredt og helhedsorienteret i samarbejde med alle relevante aktører i lokalområdet, herunder skole, familieafdelingen og politiet. Arbejdet omfatter også en lokal indsats udenfor institutionerne, hvor gademedarbejdere gennem aktiviteter og samvær er i tæt kontakt med de udfordrede unge. Gademedarbejderne guider de unge til konstruktiv adfærd og hjælper i forbindelse med uddannelse, arbejdsmarked og kontakter til det offentlige system. Mål og rammer for SSP arbejdet er beskrevet i kommunens plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. Imødekommet. Forslaget præciserer beskrivelsen af opgaven. I høringsprocessen er der en fejl udsendt en tekst hvor afsnit 4.6 SSP og det forebyggende arbejde ikke er fuldt i overensstemmelse med teksten forelagt for Undervisningsudvalget. Det vurderes, at der ikke er indholdsmæssige forskelle mellem de to tekster, men den udsendte tekst folder SSP-området mere ud. Den reviderede tekst tager udgangspunkt i det forslag der har været forelagt og kommenteret af institutionerne. Målet en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i kommunen, er at sikre trivsel for alle børn. Der er derfor fokus på barnet og den unges udviklingsmuligheder og inddragelse af alle de voksne omkring den unge, der kan hjælpe den unge i sin udvikling. [ ] Afsnit 5.2 Overgang fra SFO til klub Ønskes formuleret: I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub, hvorledes overgangen skal foregå. Det kan eksempelvis være besøgsdage i klubben, hvor børnene introduceres til klublivet. Klubberne afholder informationsmøde for nye forældre for at informere om deres Imødekommet. Klubbens rolle overgangen af børn fra SFO til klub præciseres. 2

barns kommende klub. I indmeldelsesperioden har SFO og klub fokus på at alle børn bliver meldt i klub. Lindevangskolen SFO erne som noget nyt skal indgå i kommunens kriminalitetsforebyggende arbejde via SSP-samarbejdet. Aldersgruppen taget i betragtning, mener bestyrelsen ikke det giver mening, at SFO en skal anvende medarbejderressourcer herpå. Bestyrelsen foreslår derfor, at SSP samarbejdet forbliver i skole og klub-regi. SFO en vil som altid arbejde sammen med skole og klub omkring enkelte elever hvor dette måtte hensigtsmæssigt, eksempelvis i forhold til mindre søskende. Ikke imødekommet. Den samlede skole, herunder SFO og klub indgår i SSP-arbejdet. Teksten angiver tydeligt, at det primære SSP-arbejde ligger i den alder hvor børnene går i klub, men det kan være relevant at gennemføre forebyggende SSP-aktiviteter for yngre børn. Mål- og indholdsbeskrivelsen tager ikke stilling til hvordan skolen løser opgaven eller anvender medarbejderressourcer. Frederiksberg Skole Afsnit 4.5 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Ønsker, at pædagogernes rolle i indskolingen beskrives på en anden måde, end blot at de deltager i indskolingen. Foreslår formuleringen: indskolingen består af lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger, som i fællesskab har ansvar for elevernes udvikling, trivsel og undervisning. Delvis imødekommet. Afsnittet omhandler samarbejde mellem lærere og pædagoger og skal læses i sammenhæng. formulering i indledning: Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes udvikling, trivsel og undervisning. De har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. på La Cours Vej Tager forslag til mål- og indholdsbeskrivelsen til efterretning - Duevej på Tager forslag til mål- og indholdsbeskrivelsen til efterretning - Ønsker, at der bliver betonet en større grad af indholdsforskel på skole, SFO og klub, hvor der er skelnes mellem fokus på faglig læring og på pædagogisk fritid. Kommentar uden ændringsforslag. Mål- og indholdsbeskrivelsen giver SFO og klub muligheder for at udvikle aktiviteter i 3

Dog tilfredshed med, at fællesskabet SFO) er så klart. begrebet pædagogisk fritid. Afsnit 3.1 Målsætninger for SFO og klub Ønsker, at der anvendes almindelig punktopstilling, så der ikke prioriteres mellem punkterne Ikke imødekommet. Listen er ikke prioriteret og nummereringen øger læsbarheden. mellem de tre afdelinger (skole-klub- Afsnit 4.3 Inklusion Ønskes tilføjet: [ ] Også i forbindelse med inklusionsindsatsen hænger skole- og fritidsdel sammen. Det betyder, at: pkt.2 Pædagogerne skal igangsætte arbejde med [...] eller skolens fritidsdel. Imødekommet. Præciserer opgaven til også at omfatte børn der går i fritidstilbud men ikke i skolen. Der er en fejl i dokumentet så pkt. 4.4 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er nummeret pkt 4.5, ligesom det efterfølgende punkt 4.5 Skole-hjemsamarbejdet. Imødekommet. Det er en redigeringsfejl. Afsnit 4.4 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Ønskes der indskrevet noget om den gode overgang i forhold skift mellem børnehave, skole, SFO og klub. Ikke imødekommet. Teksten rører kun samarbejde mellem lærere og pædagoger der er ansat på skolen ikke pædagoger i børnehaven. Overgang mellem SFO og klub er behandlet i afsnit 5.2. Påpeger, at SSP-afsnittet fylder forholdsvis meget i forhold til SFO og klubs kerneopgaver. Kommentar uden ændringsforslag Generelt skal beskrivelsen gennemgås og omtale eleverne som børn og unge idet bilaget dækker alderen 6-18 år. Imødekommet hvor relevant. Teksten gennemskrives og elever rettes til børn og unge hvor relevant. Afsnit 3.1 Målsætninger for SFO og klub, under punkt 1. Læring og læringskompetencer Ønskes følgende formulering: Imødekommet. Teksten præciserer at aktiviteterne foregår i en fritidspædagogisk kontekst i sin egen ret. 4

[ ] SFO og klub er et udviklings- og læringsrum for børnene, hvor der tilrettelægges aktiviteter i en fritidspædagogisk kontekst, der supplerer den læring, der finder sted i undervisningen [ ] Afsnit 3.1 Målsætninger for SFO og klub, punkt 5. Sundhed og bevægelse : Falder lidt siden af de forrige kategorier. Den bør udvides til også at dække praktisk musiske fagområde, da det er vægtet på lige fod med sundhed og bevægelse i SFO og klub. Ikke imødekommet. Sundhed og bevægelse kan ikke kædes sammen med det musiske område. Man kan overveje at tilføje et ekstra mål for det praktisk musiske fagområde. Det bør så samtidig overvejes hvilke krav og forventninger der er knyttet til målet. Afsnit 4.1 læring og udvikling i SFO og klub Der lægges op til at Klub og SFO kan arbejde med skolen ud i verden, f.eks. at tage på koloni. Det er der på nuværende tidspunkt ikke er tildelt ressourcer til på SFO området, men teksten skaber en forventning hos forældrene om, at det er en ydelse i både SFO og klub. Det vil derfor være ønskeligt, at der tildeles midler til koloni afvikling i både SFO og klub. Delvis imødekommet. Det anbefales, at teksten beskriver praksis som er at det kun er klubben der tager på koloni. tekst: gennem ture/aktiviteter. Klubben tager også på kolonier. Afsnit 4.2 klub Ønskes følgende formulering: I klubben tilrettelægges hverdagen som en vekselvirkning mellem planlagte pædagogiske aktiviteter i og uden for klubbens ordinære åbningstid, og samværsformer og aktiviteter som børn og unge selv organiserer. Imødekommet. Teksten tydeliggør at klubben også kan have mange aktiviteter uden for den ordinære åbningstid. Afsnit 4.3 Inklusion Teksten trænger til et gennemsyn, i forhold til at klubberne er blevet en del af skolen. Med reformen varetager både SFO & Klub pædagoger den understøttende undervisning. Det betyder at ressourcen ikke er så fleksibel, som de øvrige skoletimer som indskolings pædagogerne har. Derfor kan de understøttende timer ikke øremærkes til inklusionsopgaven, idet pædagogen er alene i undervisningen. Delvis imødekommet. Relevant at beskrive i tredje punkt at pædagog-ressourcer i denne sammenhæng er ekstra pædagogtimer i indskolingen der ikke er understøttende undervisning. Tredje punkt erstattes med følgende: Pædagoger i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen anvendes der, hvor det giver mest mening i forhold til inklusionsopgaven. 5

Afsnit 4.5 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Pædagoger fra SFO deltager i indskolingen bør slettes idet den virker uden sammenhæng til øvrige i afsnittet. Ikke imødekommet. Intentionen er at få nævnt at pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen. Dette gælder ikke mellemtrin og udskoling. formulering erstatter sætning: Pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen Afsnit 4.6 SSP og det forebyggende arbejde Fylder forholdsvis meget. Vi foreslår, at der reduceres i teksten. SFO har på nuværende tidspunkt intet samarbejde eller praksis med SSP. Ikke imødekommet. Den samlede skole, herunder SFO og klub indgår i SSP-arbejdet. Teksten angiver tydeligt, at det primære SSP-arbejde ligger i den alder hvor børnene går i klub, men det også kan være relevant at gennemføre forebyggende SSP-aktiviteter for yngre børn. Tre Falke Afgiver ikke høringssvar - Mål- og Indholdsbeskrivelsen for SFO og Kommentar uden ændringsforslag klub indeholder rigtig mange mål, men at koblingen til hvordan de nås med de eksisterende rammer og ressourcer og ikke mindst nogle anvisninger/eksempler på hvordan de opfyldes mangler. Det ville give forældrene et langt bedre indtryk af, hvilke forventninger de kan have til SFO og klub og hvordan hverdagen i tilbuddet vil forme sig Det fremgår på side 2ø, at der er pasningsgaranti for alle elever på kommunens folkeskoler. Det bør præciseres at dette gælder for såvel SFO som den klub der er knyttet til skolen. Imødekommet. Forslaget præciserer teksten og er i overensstemmelse med folkeskoleloven og kommunens praksis. sætning: Alle skolens elever er garanteret plads i det kommunale fritidstilbud, SFO eller klub, der er knyttet til skolen. Søndermark- Det fremgår af punkt 2.0 at Ungdomsklub Ikke imødekommet. Der er krav om at for- 6

skolen i Frederiksberg Kommune er et tilbud til alle unge fra 8. klasse og frem til de fylder 18 år. Overgangen fra juniorklub til ungdomsklub sker 1. maj, det år den unge afslutter 7. klasse. I dag er praksis, at medlemmerne udmeldes af klubben med udgangen af 7. klasse. Herefter skal forældrene aktivt indmelde børnene igen. Skolebestyrelsen finder at dette rummer en risiko for at netop de unge, der i særlig grad har brug for klubtilbuddet falder fra. Skolebestyrelsen foreslår derfor at oprykningen sker automatisk, ligesom det i dag sker overgangen fra fritids- til juniorklub. ældre tager aktiv stilling til indskrivning i ungdomsklub, da det er en væsentlig andet tilbud end fritids- og juniorklub. Klubben har et ansvar for at sikre at unge der vil have gavn af at gå i ungdomsklub bliver indmeldt. Kontakten til alle elever via den understøttende undervisning gør det lettere at løse opgaven end tidligere. punkt 3.1 at SFO og klub er et udviklingsog læringsrum for børnene, hvor der tilrettelægges aktiviteter der understøtter den læring, der finder sted i undervisningen. Skolebestyrelsen finder, at formuleringen er meget kategorisk, og kan læses således at der ikke er plads til fritidspædagogiske aktiviteter. Det vil være synd for børnene Noteret. Imødegås af forslag fra ovenfor. Under punkt 4.2 beskrives et krav om vekselvirkning mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Skolebestyrelsen oplever, at særligt de voksenorganiserede aktiviteter udfordres af, at skoledagen er blevet længere med skolereformen. Derfor kræver en virkeliggørelse af målsætningen efter skolebestyrelsens vurdering konkrete tiltag der med fordel kunne beskrives. Noteret. Det er et dilemma som skolebestyrelsen har ansvar for at folde ud i samarbejde med skolens ledelse Under punkt 4.3. beskrives det, at De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særli- Kommentar noteret. Giver ikke anledning til ændringer i teksten. 7

ge behov.. Skolebestyrelsen oplever, at i disse år presses på den fysiske kapacitet på en måde, der vanskeliggør opfyldelsen af målsætningen og i sidste ende inklusionen. Det fremgår, at Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i fht. inklusionsopgaven.. Skolebestyrelsen finder, at formuleringen kunne give indtryk af, at pædagogerne i skolen primært er rettet mod inklusion. Særligt i forhold til klubpædagogerne oplever skolebestyrelsen, at pædagogerne møder på mellemtrinnet og i udskolingen med faglige indsigt og erfaringer der indholdsmæssigt kvalificerer undervisningsforløb uden nødvendigvis at have et inklusionssigte. Noteret. Der henvises til tekstforslag i forbindelse med s input ovenfor, hvor det præciseres der henvises til de pædagogtimer i indskolingen sammen med lærere ikke understøttende undervisning. Under punkt 4.4. beskrives, at lærere og pædagoger samarbejder om, at indrettet fælles lokaler for indskolingen. Formuleringen kan med fordel udbygges, så meningen tydeliggøres. Sigtes der mod kombinationslokaler bør dette fremgå eksplicit. Skolebestyrelsen erkender at kombinationslokaler kan være en nødvendighed, men samtidig indebærer begrænsning der forringer sfo ens pædagogiske arbejde. Ikke imødekommet. Det er en beskrivelse af praksis da kommunen har kombinationslokaler for indskolingen fokus er her at lærere og pædagoger samarbejder om at indrette og bruge fælles lokaler. Man kan tilføje og bruge for at understrege den fortsatte karakter af opgaven. Punkt 4.5 beskriver rammerne og intentioner med skole-hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen finder, at beskrivelsen med fordel kan opdeles i det generelle forældresamarbejde, herunder information, arrangementer m.v. og så det individorienterede Ikke imødekommet. I mål- og indholdsbeskrivelsen gengives kommunens rammer for skole-hjem samarbejdet som de er fastlagt i styrelsestægten. Det er den enkelte skole der fastlægger de detaljerede bestemmelser efter behov. 8

samarbejde mellem skolen og det enkelte hjem om den enkelte elev. Skolebestyrelsen oplever, at der er behov for langt tydeligere mål for systematik og indhold i samarbejdet mellem skole og hjem både generelt og individuelt. afs. 4.5: I den nuværende oplistning i bullits, bør tilføjes at pædagoger fra klubben samarbejder med lærerne i mellemtrin og udskoling om den understøttende undervisning. Ikke imødekommet. Intentionen er at få nævnt at pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen. Dette gælder ikke mellemtrin og udskoling. Dette er præciseret i forbindelse med andet forslag - formulering erstatter sætning: Pædagoger deltager i undervisningstimer sammen med lærere i indskolingen Afslutningsvis noterer skolebestyrelsen sig, at den hæftede pjece Dit barn skal snart i skole ikke har været i høring i skolebestyrelserne. På pjecen må ses i tæt sammenhæng med den forældrefolder som Undervisningsudvalget godkendte den 21. oktober 2013 og samstemmes med den. Noteret elandsvej på Ingen kommentarer til forslaget til mål- og indholdsbeskrivelse - 9