Bilag til Strategi for lighed i sundhed: Indsatser der bidrager til at fremme lighed i sundhed

Relaterede dokumenter
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Forord. Borgmester Torben Hansen

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

direkte sammenlignelige.

Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

NOTAT. Indsatser under 2 mio. kr. puljen til indsatser på sundhedsområdet. Bilag 1

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Indledning Læsevejledning

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

NOTAT. Dato: Af: Trine Hansen

Statusnotat for Mosaikken 2013

Sundheds- og Handicapudvalget Møde nr :30-17:05

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Indledning Læsevejledning

Bilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Sundhedspolitik på Handicapområdet

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Afrapportering af Forebyggelsescentrets

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr /48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

NOTAT. Sundhed på dit sprog på Vestegnen

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Forebyggelsesmidler 2018

Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

De handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation er centrale for at sikre muligheden for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand.

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Pkt.nr. 8. Midtvejsevaluering - sundhedspuljen. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Hvorfor er det vigtigt?

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Visioner for Sundhedsaftalen

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

De forebyggende hjemmebesøg og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Årsrapport 2015

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Årsrapport Sundhedsgruppen Borgerrettet forebyggelse

Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar med forvaltningens bemærkninger

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Transkript:

GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed 4. september 2015 Annemette Bundgaard Bilag til Strategi for lighed i sundhed: Indsatser der bidrager til at fremme lighed i sundhed Gladsaxe Kommune har afsat en pulje på 500.000 kr. årligt til indsatser, der skal understøtte Strategi for lighed i sundhed. Midlerne udmøntes for en 2-årig periode ad gangen. Strategiens indsatser har fokus på at bedre sundheden blandt socialt udsatte borgere 1. Indsatserne er kort beskrevet nedenfor. Til sidst i notatet er indsatserne samlet i en oversigtstabel. 1. Sundhedsformidlere Gladsaxe Kommunes sundhedsformidlere består aktuelt af seks kvinder og to mænd. De har alle etnisk minoritetsbaggrund og er tosprogede. En af deres væsentligste opgaver er at opspore og støtte borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som har svært ved at tage vare på egen sundhed og hjælpe dem i gang med relevante sundhedsaktiviteter. Derudover fungerer sundhedsformidlerne som brobyggere mellem borger og kommune, idet de med deres indsigt i sproglige og kulturelle barrierer kan være med til at lette kommunikationen mellem borger og kommunens medarbejdere. Sundhedsformidlerne har eksempelvis deltaget i dialogmøder med Træningscentret, Jobcentret og Sundhedsplejen mhp. at give personalet indblik i de kulturelle og sproglige barrierer ift. denne borgergruppe. Sundhedsformidlerne er også tilknyttet som brobyggere for borgere i rehabiliteringsteamet i Jobcentret, hvor formidlerne i 2014 er indgået i forløb for 12 borgere i rehabiliteringstemaet. Sundhedsformidlerne står samtidig også for forskellige sundhedsaktiviteter som eksempelvis Gymnastik kun for kvinder, som er målrettet kvinder med forskellige kulturelle, fysiske og psykiske barrierer ift. at motionere. Tilbuddet blev oprettet i 2013, hvor 71 kvinder startede, og i 2014 startede yderligere 71 kvinder. 2 Brugen af sundhedsformidlerne er således ikke kun begrænset til rene sundhedsaktiviteter, men spænder bredt, i det de eksempelvis også indgår i den beskæftigelsesrettede indsats. Sundhedsformidlerne har siden 2013 været finansieret af Strategi for lighed i sundhed. Forvaltningen anbefaler, at sundhedsformidlerindsatsen fortsættes. Forvaltningen vil udvide sundhedsformidlerkorpset, så det omfatte flere sundhedsformidlere og gerne flere mænd. Et udvidet korps skal både være med til at sikre, at de største grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i kommunen er dækket, og at korpset kan blive mere fleksibelt ift. tilrettelæggelse af opgaver. De nuværende sundhedsformidlere har alle job ved siden af, hvilket er en styrke, fordi de kan fungere som rollemodeller, men det begrænser mulighederne for at bruge sundhedsformidlerne i dagtimerne. Et udvidet korps vil derfor betyde, at korpset både kan påtage sig flere opgaver og nå ud til flere grupper af borgere. 1 Sundhedsstyrelsen peger bl.a. på socialt udsatte og sundhedsadfærd som indsatsområder, som har betydning for ulighed i sundhed, og som kommuner kan sætte ind over for ( Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011). 2 Tallene stammer fra den årlige status på Forebyggelsescentrets aktiviteter fra 2014, som blev præsenteret for Sundheds- og Handicapudvalget på deres møde 25.03.15, punkt 16. Der er ikke opgjort tal for 2015 endnu. J. nr. 29.00.00P22 1

Der vil de kommende år være fokus på at øge sundhedsformidlernes rolle som brobyggere, så de i flere sammenhænge kan være med til at styrke samarbejdet mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund og kommunen. Derudover vil fokus være på at nå bedre ud til mænd med etnisk minoritetsbaggrund, da de særligt har et behov for at få en bedre sundhed. Budget og tidsramme: Indsatsen blev i 2013-2015 finansieret med 325.000 kr. årligt. Midlerne gik til aflønning af sundhedsformidlerne samt til aflønning af den medarbejder i Forebyggelsescentret, som har ansvaret for driften af indsatsen. Driften finansieres i 2016 og 2017 inden for Forebyggelsescentrets eksisterende budgetramme, mens aflønning af sundhedsformidlerne finansieres af Strategi for lighed i sundhed med 125.000 kr. i 2016 og 125.000 kr. i 2017. 2. Styrket indsats i lokalområder Det har stor betydning for borgeres deltagelse i sundhedstilbud, at tilbuddene er let tilgængelige. Det har særlig betydning for socialt udsatte borgere, som af forskellige årsager kan have svært ved selv at opsøge kommunens sundhedstilbud på trods af behov og ønske om at deltage. Tilgængelighed kan handle om, at tilbuddene foregår i lokalområdet, eller at tilbuddene er en del af andre lokale aktiviteter. En af indsatserne i Strategi for lighed i sundhed i 2013-2015 var derfor at rykke flere af Forebyggelsescentrets tilbud ud i udsatte boligområder. Der blev i regi af strategien bl.a. afsat midler til leje af lokale i Høje Gladsaxe, så centret kunne åbne en lokalafdeling i dette boligområde. Derudover øgede centret sine tilbud i Værebro Park, hvor centret i forvejen havde en lokal afdeling i lokalerne i Værebro Rådgivning. Det var meningen, at centret også på sigt skulle etablere lokale tilbud i Mørkhøj. Det har dog vist sig, at det er relativt få borgere, som benytter Forebyggelsescentrets lokalafdelinger. Forebyggelsescentret har i stedet erfaret, at man i højere grad når borgerne, når centret er samarbejdspartner med andre aktører, og hvor der tages udgangspunkt i de initiativer og ressourcer, der i forvejen er i lokalområderne. Det kan eksempelvis være samarbejde med boligforeninger og klubber ude i lokalområderne. I Høje Gladsaxe har Forebyggelsescentret eksempelvis samarbejdet med Røde Kors om etablering af cykeltræning for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Centret har også hjulpet beboerhuset Pulsen med at oprette slankehold, hvor centrets personale også fungerer som undervisere på holdet. Desuden har kommunens Patientog pårørendevejleder, der er sygeplejerske, fast samarbejde med eksempelvis værestedet Skur 2 i Høje Gladsaxe. Forvaltningen anbefaler, at den styrkede indsats i lokalområderne fortsættes, men at den fremadrettet har mere fokus på at nå borgerne via samarbejder med andre aktører i lokalområderne. Forebyggelsescentret vil derfor opsige lejen af lokalerne i Høje Gladsaxe, hvilket er muligt pr. 01.09.2016. Budget og tidsramme: Finansieres med 75.000 kr. i 2016 og 50.000 kr. i 2017. Midlerne skal bruges på leje af lokale (indtil 01.09.2016) og på oprettelse af aktiviteter i lokalområderne (materiale og brug af eksterne undervisere ved behov). 3. Opsøgende rekruttering og tilbud om rygestop i udsatte boligområder Gladsaxe Kommune har de sidste par år lavet en rygestopkampagne i december/januar for at få endnu flere borgere til at benytte tilbud om hjælp til rygestop. Samtidig har kommunen gjort en øget indsats for at flytte tilbuddene om rygestop ud hvor borgerne i forvejen kommer rundt om i kommunen. Kampagnen er målrettet alle borgere, der ryger uanset køn og alder. Kampagnen har fokus på de positive gevinster ved at holde op med at ryge. Der er eksempelvis slogans som J. nr. 29.00.00P22 2

Vil du også gerne have råd til dine drømme?, eller Vil du også gerne have luft til alt det sjove?. Kampagnen består bl.a. af annoncer i lokalavisen og på facebook samt ophæng af plakater rundt om i bybilledet og på relevante matrikler i kommunen. Forvaltningen anbefaler, at kampagnen også laves i 2016 og 2017, og at der i forbindelse med kampagnen laves opsøgende rekruttering til rygestop-tilbuddene. Rekrutteringen vil foregå steder, hvor der kommer mange borgere; det kan eksempelvis være ved supermarkeder og stationer. Der vil være et særligt fokus på at få fat på borgere fra udsatte områder, da andelen af borgere, der ryger, generelt er højere blandt denne målgruppe. Rekrutteringen vil derfor i høj grad foregå i Værebro Park, Høje Gladsaxe og Mørkhøj. Kommunens sundhedsformidlere vil deltage i rekrutteringen i disse områder for at sikre, at indsatsen også når ud til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Desuden er der flere af sundhedsformidlerne, som selv bor i disse boligområder, og de vil derfor være et kendt ansigt, hvilket vil gøre det lettere for dem at komme i snak med borgerne. Budget og tidsramme: Finansieres med 40.000 kr. i 2016 og 50.000 kr. i 2017. 4. Sundhedsgrupper for borgere med etnisk minoritetsbaggrund Manglende danskkundskaber er ofte en barriere for, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan indgå som aktive medborgere i det danske samfund; herunder indgå på arbejdsmarkedet samt mestre egen sundhed. Selvom borgere med etnisk minoritetsbaggrund har deltaget på sprogkurser, taler og forstår de ofte ikke sproget. Det skyldes formentlig, at de ikke bruger det i hverdagen, idet de færdes i subkulturer, hvor modersmålet ofte tales. Forvaltningen oplever, at det er svært at nå ud med sundhedstilbud til denne borgergruppe og ønsker derfor at igangsætte en indsats for borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som har manglende danskkundskaber, og som ikke mestrer egen sundhed. Værebro Beboerrådgivning har en avislæsegruppe for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som faciliteres af en af kommunens sundhedsformidlere. Erfaringer med gruppen viser bl.a., at det giver bedre danskkundskaber, styrket kendskab til det danske samfund og større selvværd hos den enkelte borger. Forvaltningen anbefaler derfor, at der udvikles et lignende koncept, men med et sundhedsfokus Borgerne skal lære, hvorfor det er vigtigt at fx motionere og spise sundt, og hvordan man gør det. Det kan eksempelvis være ved at læse artikler om sundhed og herefter tale om, hvordan det overføres til den enkeltes hverdag hvorefter de får til opgave at afprøve det og fortælle om deres oplevelse i gruppen. Målet er, at borgerne foruden bedre dansk- og læsekundskaber også øger deres viden om sundhed og i sidste ende øger deres egen og evt. deres families sundhed. Sundhedsgrupperne vil blive udviklet i et samarbejde mellem Forebyggelsescentret, Jobcentret og de lokale biblioteker i Høje Gladsaxe og Værebro Park, hvor grupperne skal foregå. Gruppen mødes to gange om ugen, og der er løbende optag. Der rekrutteres primært via det tværfaglige rehabiliteringsteam og Jobcentrets sagsbehandlere, da de er i kontakt med målgruppen. Planlægning og facilitering af sundhedsgrupperne varetages af en bibliotekar og en person med viden på sundhedsområdet. De oplæres til at varetage denne funktion af den sundhedsformidler, som varetager avislæsegruppen i Værebro Park. Budget og tidsramme: Finansieres med 90.000 kr. i 2016 og 120.000 kr. i 2017. Midlerne skal bruges på aflønning af den person med sundhedsfaglig viden, som skal planlægge og facilitere sundhedsgrupperne. J. nr. 29.00.00P22 3

5. Sundhedsfremme for brugere af kommunens væresteder Brugerne af kommunens væresteder Mødestedet og Skur 2 har pga. deres sociale udfordringer, psykisk sygdom og/eller misbrug svært ved at benytte etablerede sundhedstilbud i kommunen. Værestederne er ofte denne borgergruppes eneste trygge netværk og dermed også det eneste sted, de kommer. Samtidig er der tale om en borgergruppe, som generelt har en mere usund livsstil og er mere syge end gennemsnittet. Forvaltningen anbefaler derfor, at Skur 2 og Mødestedet igangsætter forskellige sundhedsfremmende initiativer målrettet deres brugere. Initiativerne vil have fokus på sundere kost og fysisk aktivitet, da brugerne især har usunde madvaner og er inaktive. Flere af brugerne er også dagligrygere. Ønsker de hjælp til rygestop, kan de få det via Forebyggelsescentrets rygestoptilbud, som kan rykkes ud på værestederne. Initiativer vil derudover have fokus på at bedre brugernes mentale sundhed. Initiativerne er kort beskrevet nedenfor. 5.1 Cykelture i naturen Skur 2 og Mødestedet ligger tæt på naturskønne områder. Værestederne vil derfor gerne have mulighed for at lave spontane småture ud i naturen og planlægge længere udflugter. Skur 2 og Mødestedet vil derfor gå samme om at købe 10 cykler, så de kan tilbyde cykelture. På Mødestedet bliver der samtidigt etableret et cykelværksted, så cyklerne kan vedligeholdes. For at så mange borgere som muligt kan få glæde af cyklerne, skal alle kommunens sociale tilbud kunne låne cyklerne. Mødestedet står foruden vedligeholdelse af cyklerne også for at administrere udlån af cyklerne. Budget og tidsramme: Finansieres med 45.000 kr. i 2017. 5.2 Træning i motionsrum Brugerne i Skur 2 og Mødestedet vil gerne træne på fitnessmaskiner, men har pga. deres vanskeligheder ikke i praksis mulighed for at træne i fitnesscentre. Mødestedet har et motionsrum med fitnessmaskiner, som dets brugere er glade for at benytte. På baggrund af Mødestedets erfaringer vil Skur 2 etablere et lignende motionsrum, så dets brugere også får mulighed for at træne. Skur 2 har et egnet lokale hertil. Der vil blive uddannet en medarbejder fra begge væresteder til fitnessinstruktører, så brugerne både kan få motivation til og instruktion i brug af fitnessmaskinerne og få lagt træningsprogrammer, som er målrettet deres individuelle behov og problemstillinger. Budget og tidsramme: Finansieres med 55.000 kr. i 2016 til etablering af motionsrum og med 30.000 kr. i 2016 til uddannelse af medarbejdere til fitnessinstruktører. 5.3 Sundere mad i hverdagen Langt de fleste af brugerne af Skur 2 og Mødestedet har svært ved at tilrettelægge et måltid mad. De vælger derfor de nemme, men usunde løsninger som fastfood og færdigretter. Værestederne tilbyder derfor et sundt og billigt måltid mad midt på dagen. Værestederne vil nu udvide dette tilbud, så brugerne også kan få kostvejledning og træning i, hvordan de kan træffer sundere valg allerede i supermarkedet, og hvordan de efterfølgende kan tilberede enkel, billig og sund mad. Skur 2 og Mødesteder vil derfor uddanne hhv. deres kok og ernærings- og husholdningsøkonom til sundhedscoaches. Skur 2 s kok kompetenceudvikles også ift. sund kost og ernæring. Ernærings- og husholdningsøkonomen har qua siden uddannelse allerede denne viden. Budget og tidsramme: Finansieres med 45.000 kr. i 2017. J. nr. 29.00.00P22 4

5.4 Træning i mindfulness Brugerne i Skur 2 har i 2015 haft mulighed for at prøve træning i mindfulness. Brugerne var glade for tilbuddet, og de efterspørger det derfor som en aktivitet på værestedet. Mindfulness giver bl.a. en indre ro, øget koncentration og en større kontrol over ens tankemønstre og afhjælper social angst og mindsker depressive symptomer. Træning i mindfulness er derfor et oplagt tilbud til værestedernes brugere, idet mange af dem har sociale og psykiske problemstillinger. For at kunne tilbyde træning i mindfulness som en fast ugentlig aktivitet i både Skur 2 og på Mødestedet vil en medarbejder fra hver af de to væresteder blive uddannet til mindfulness-instruktører. Budget og tidsramme: Finansieres med 20.000 kr. i 2016. 6. Sundhedsfremme for borgere med psykosociale vanskeligheder Personer med psykiske lidelser er mere syge og dør 15-20 år tidligere end personer uden psykiske lidelser. En del af forklaringen er, at mange psykisk sårbare spiser mere usundt, ryger mere og bevæger sig mindre end den øvrige befolkning hvilket giver flere livsstilssygdomme. Desuden kræver livsstilssygdomme en høj grad af egenomsorg for at være velregulerede. Samtidig har disse borgere ofte et betydeligt medicinforbrug, som påvirker deres appetit og vægt. En stor andel af denne borgergruppe er derfor også overvægtige. Forvaltningen anbefaler derfor, at der igangsættes forskellige sundhedsfremmende initiativer målrettet borgere med psykosociale vaskeligheder. Initiativerne vil have fokus på sundere kost, da brugerne især har usunde madvaner og er overvægtige. Der vil også være fokus på at bedre brugernes mentale sundhed. Initiativerne er kort beskrevet nedenfor. 6.1 Støtte til at leve sundere Carlshuse, som er kommunens trænings- og aktivitetshus for psykisk sårbare borgere, vil kompetenceudvikle deres personale, så de på kvalificeret vis kan støtte brugerne til at få sundere vaner og tage bedre vare på deres egen sundhed og sygdom. Det kan eksempelvis være ift. planlægning af daglige måltider og indkøb, da flere af brugerne er overvægtige, men ikke kan overskue, hvordan man spiser bare nogenlunde sundt. Der er en gruppe af de psykisk sårbare borgere, der bor i eget hjem og som får hjælp af de udkørende pædagoger, som ikke er i stand til at benytte Carlshuse. For at denne borgergruppe også kan få støtte til at leve sundt, vil de udkørende pædagoger også blive kompetenceudviklet. Budget og tidsramme: Finansieres med 40.000 kr. i 2016. 6.2 Livsstilsgrupper Carlshuse, Unge-huset, Vadstruphus og Buddingehovedgade 111 3 vil uddanne en pædagog fra hvert tilbud til kostvejledere mhp. at oprette livsstilsgrupper, hvor borgerne lærer om sundhed og kan motivere hinanden til at leve sundere. Der vil være et særligt fokus på kost, da mange af borgerne er overvægtige. For at styrke effekten af grupperne vil borgernes støttepersoner blive 3 Carlshuse er kommunens trænings- og aktivitetshus for psykisk sårbare borgere. Unge-Huset tilbyder støtte til unge mellem 18 og 29 år, der har psykosociale vanskeligheder. Vadstruphus er et botilbud til borgere med psykisk-/social funktionsnedsættelse, hvor aldersgruppen spænder fra 30-65 år. Buddingehovedgade 11 et botilbud for yngre beboere med psykisk-/social funktionsnedsættelse, som har brug for personlig støtte i hverdagen. J. nr. 29.00.00P22 5

inddraget, så de kan være med til at støtte dem i at fastholde de sunde vaner (personalet vil blive kompetenceudviklet til at løfte denne opgave, jf. indsats 6.1). Budget og tidsramme: Finansieres med 50.000 kr. i 2016. 6.3 Madlavningshold Mange borgere med psykosociale vanskeligheder har ikke kompetencer inden for madlavning. Carlshuse og bostederne vil derfor oprette forsøg med madlavningshold med forskellige temaer. Det kan være hold som Sund mad du har råd til, Hjemmelavet hurtigmad, Traditionelle danske retter i sund forklædning eller Sund mandemad. Carlshuse har en medarbejder, der er Professionsbachelor i Sundhed og Ernæring, som kan varetage madlavningsholdene. Medarbejderen er deltidsansat og har derfor mulighed for at gå op i tid. Budget og tidsramme: Finansieres med 20.000 kr. i 2016 til aflønning af medarbejder. 6.4 Træning i mindfulness Carlshuse har haft et afspændings- og nærværsforløb for dets brugere i 2014. Forløbet var baseret på personalets egne erfaringer med mindfulness. Brugerne havde stor glæde af forløbet, og Carlshuse vi derfor uddanne en medarbejder til mindfulnessinstruktør, så brugerne kan få egentlig træning i mindfulness parallelt til indsatsen på værestederne (jf. indsats 5.4). Træningen vil være et godt redskab til at forbedre brugernes mentale sundhed, da mindfulness bl.a. giver en indre ro og større kontrol over ens tankemønstre og afhjælper social angst og mindsker depressive symptomer. Budget og tidsramme: Finansieres med 10.000 kr. i 2016. 6.5 Tværfagligt samarbejde om borgernes sundhed Borgere med psykosociale vanskeligheder har sundhedsmæssige udfordringer, der ligner dem, som brugerne af kommunens væresteder og Rusmiddelcentret har. For at styrke sundhedsindsatsen til disse borgergrupper vil Mødesteder, Skur 2, Rusmiddelcentret og de psykosociale tilbud derfor lave et netværksforløb for dets medarbejdere mhp. vidensdeling og erfaringsudveksling i relation til arbejdet med sundhedsfremmende aktiviteter for deres borgere; herunder motivation af denne borgergruppe. Netværket skal endvidere udarbejde undervisningsmateriale til brug i grupper og individuelle vejledningsforløb. Carlshuse sundhedsfaglige medarbejder (jf. indsats 6.3) kan planlægge og drive netværksforløbet. Budget og tidsramme: Finansieres med 6.000 kr. i 2016 til aflønning af medarbejder. 7. Reservationsbeløb Forvaltningen anbefaler, at der reserveres et beløb i 2017, som kan benyttes til iværksættelse af yderligere indsatser. Budget og tidsramme: Finansieres med 104.000 kr. i 2017. J. nr. 29.00.00P22 6

Tabel 1. Oversigt over indsatser i Strategi for lighed i sundhed, 2016-2017 Indsatser 2016 2017 1. Sundhedsformidlere* 125.000 125.000 2. Styrket indsats i lokalområder* 75.000 50.000 3. Opsøgende rekruttering og tilbud om rygestop i udsatte boligområder 40.000 50.000 4. Sundhedsgrupper for borgere med etnisk minoritetsbaggrund 90.000 120.000 5. Sundhedsfremme for brugerne af kommunens væresteder 5.1 Cykelture i naturen 45.000 5.2 Træning i motionsrum 85.000 5.3 Sundere mad i hverdagen 45.000 5.4 Trænings i mindfulness 20.000 6. Sundhedsfremme for borgere med psykosociale vanskeligheder 6.1 Støtte til at leve sundere 6.2 Livsstilsgrupper 6.3 Madlavningshold 6.4 Træning i mindfulness 6.5 Tværfagligt samarbejde om borgernes sundhed 40.000 50.000 20.000 10.000 6.000 7. Reservationsbeløb 104.000 I alt** 561.000 539.000 (*) Indsatsen er videreført fra den tidligere Strategi for lighed i sundhed (**) På grund af prisregulering og et beløb på 30.000 kr. fra den tidligere Strategi for lighed i sundhed, som ikke er blevet brugt, er der i alt. 1.100.000 kr., der skal udmøntes for perioden 2016-2017. J. nr. 29.00.00P22 7