31245 Akustiske forhold på Roskilde Festivalen Odeon gruppen Lavet af: Tobias Schmidt Olesen s052442 Lars Boss Henrichsen s032192 Henrik Lerche Biessy s011783 DTU Institut for Elektroteknologi 2010
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Teori... 4 Definition af Rumakustiske parametre... 4 Efterklang... 4 Homogent lydfelt... 4 Design mål... 4 Teltakustik... 7 Materialer... 7 Festteltet... 9 Efterklang... 9 Måleopstilling... 9 Resultater... 10 Diskussion... 14 Lydudbredelse... 15 Måleopstilling... 15 Resultater... 15 Diskussion... 19 Odeon teltet... 20 Molton ophæng... 20 Lydudbredelse... 22 Måleopstilling... 22 Resultater... 23 Simulering... 25 T30(63-8kHz)... 26 D50(63-8kHz)... 27 D50(1kHz)... 28 SPL(63-8kHz)... 29 SPL(125Hz) - lavfrekvent... 30 SPL(4kHz) - højfrekvent... 31 Diskussion... 32 Konklusion... 33
Indledning Roskildefestivalen ønsker at forbedre akustikken i Odeon teltet, da der forekommer uønskede højfrekvente refleksioner fra teltdugen, som giver publikum et forringet lydbillede til koncerterne. I den forbindelse er et samarbejde etableret mellem Roskilde festivalen, DTU og Deltas akustik afdeling. For at undersøge teltakustik nærmere er et 18x9 meter festtelt opstillet på en græsplæne nær Delta i Hørsholm. Idet de indledende resultater er baseret på målinger fra festteltet, er denne rapport delt op i 3 hovedafsnit, som beskriver henholdsvis: Teori, festtelt og Odeon teltet. For at undgå forvirring mellem Odeon teltet og den benyttede ODEON rumakustik software, vil det noteres på denne måde gennem hele rapporten: Odeon teltet ODEON Teltet på Roskildefestivalen Rumakustik software Da opgaven strækker sig over en 3 ugers periode, vil vi primært fokusere på de 2 parametre: Efterklang og lydudbredelse. Projektet er et samarbejde med Delta og vi har derfor været rundt og måle med Birger Jessen. Vi har derfor primært brugt deres udstyr og opsætninger.
Teori Definition af Rumakustiske parametre Efterklang Efterklangstiden, T 60, er et mål for hvor lang tid, det tager for lyd niveauet i et rum at falde med 60dB efter at en kontinuer lydkilde er slukket. Ved normal praksis måles T 30 og T 15 altså et fald på henholdsvis 30dB og 15dB. Disse er stadig relateret til T 60 når de beregnes: T = 2 (t -35 - t -5 ) Her er det T 30, ved T 15 ville der skulle ganges med en faktor 4. En lang efterklangstid gør, at lyd energien er lang tid om at forsvinde og en kort efterklangstid gør, at lyd energien er hurtig til at forsvinde. Efterklang i et rum gør, at reflekteret lyd blander med direkte lyd. Denne parameter er derfor afgørende for lydbilledet i et givent rum og kan markant forbedre eller forværre et givent signal. For lav efterklang i et rum kan få lyden til, at virke tør og spids, hvor for lidt efterklang kan tilføre klang og fylde til lyden. Homogent lydfelt Et homogent lydfelt er med til at sikre, at lydoplevelsen er ens i forskellige positioner. Teltets geometri og forskellige mængder dæmpning ned igennem teltet kan være med til at variere lydtrykket. Lydfeltet måles typisk i et grid med mange målepunkter i sammenlignelige afstande til hinanden, så man får en fornemmelse af udbredelsen i hele rummet. Lydtryksniveauet (SPL) ved forskellige frekvensbånd (eller samlet over hele det hørbare område) kan afsløre forstærkende refleksioner og skygger samt fortælle om, hvor meget lyden dæmpes i afstande fra kilden. Dette kan bruges til, at vurdere behovet for yderligere kilder (fx et delay system), reflektorer, absorbenter eller diffusorer der kan justere lydfeltet. Lydtryksniveauet er i Festteltet simuleret med SPL(A), som er det A vægtede lydtryk og målt med LAFmaks, som er det højest målte A vægtede lydtryk indenfor en given tidsperiode. Denne værdi benyttes for, at kunne overvære baggrundsstøjen. Design mål Det er en bred vifte af musiktyper, der spilles på Odeon scenen. Programmet for 2010 omfatter bl.a. blæser orienteret jazz, HipHop, indie rock, tung rock, etc. Dette stiller i sig selv store krav til Odeon teltets akustik. De forskellige genre har deres primære musikalske udtryk i forskellige frekvensområder. Klassisk musik har typisk et højere lydniveau i det midt og højfrekvente område, hvor rock typisk har et højere lydniveau i det lav og midt frekvente område. I dette projekt, har vi valgt at fokusere på rock musik, da det er den musik, der spilles mest. Ifølge artiklen 1 er efterklangstiden den afgørende parameter for akustikken og skal befinde sig mellem 0,8 og 1,5 for rytmisk musik. Det er vigtigt at have en flad efterklangskurve, især ved de lave frekvenser for at undgå at 1 Room Acoustic Engineering, A.C. Gade, 2009, 31240 Lecture note
musikken bliver mudret. Dvs., at de enkelte frekvensbånd påvirker hinanden. Ved at introducere Bass Ratio og definere den som forholdet: BR = (T 63 +T 125 )/(T 250 +T 500 ) hvor T x er efterklangstiden i oktav båndet ved xhz. Kan vi få et billede af forholdet ved lave frekvenser. I henhold til den samme artikel kan en BR over 1 give problemer ved lave frekvenser (her defineres BR ved start fra 125Hz). Det antages i dette projekt at BR helst skal være så tæt på 1 som muligt. For at øge publikum oplevelsen, og skabe så mange gode pladser som muligt, ønskes et homogent lydfelt, hvor der ikke er for stor dæmpning over afstand fra PA anlægget eller opstår meget dæmpede eller forstærkede områder. Grundet teltets geometri, ingen parallelle vægge og meget åbent, er det ikke sandsynligt at der opstår forstyrrende modes. En eventuel forskel i lydniveauet vil så skyldes absorption. Størrelsen af efterklangen hænger sammen med volumen af teltet. I et studie 2 af sammenhængen mellem efterklang, lokale volumen og general tilfredshed ved koncerter i 20 danske spillesteder, blev der fundet en generel tendens for stor tilfredshed bland musikere og musikteknikere ved pop og rockmusik, som ses på følgende figur: Extrapoleres kurven op til de ca. 12000m 3 som er Odeon teltets størrelse, får vi en ideel efterklangstid på ca. 1,7s. I undersøgelsen blev der dog kun placeret spillesteder, som havde fået direkte dårlige vurderinger over den ideelle kurve, hvilket i praksis kan hænge sammen med, at hvis et rum har meget lav efterklang i forhold til dets volumen, så kan man gennem forstærkningen lægge ekstra klang på lyden. Bliver dæmpningen for stor over 2 Niels Werner Adelman-Larsen, Suitable reverberation times for halls for rock and pop music, J. Acoust. Soc. Am. 127, 2010
afstand, kan der stilles delay-systemer op. Har man en uønsket lang efterklang kan det være svært at manipulere lydfelter med et PA-anlæg for at forbedre lyden. Her er man underlagt rummets akustik. På nedenstående figur fra undersøgelsen nævnt ovenfor ses det at kurven fra de højst vurderede spillesteder også er tilnærmelsesvist flad. En plan udbredelse og en flad efterklangskurve vil samtidigt give lydteknikerne større dynamisk område til at justere op og ned for de forskellige frekvensbånd uden at lyden forværres betydeligt i enkelte positioner eller enkelte frekvensområder. Definition (D) er forholdet mellem den energi, som ankommer til en observatør indenfor de første 50ms mod den al den ankomne energi. Her bliver energien, som ankommer efter 50ms anset som forstyrrende for lydbilledet. Det kunne fx være i form af et ekko. Definition er defineret som: En værdi på 50% vælges idet Kuttruff 3 har vist at det giver en taleforstålighed på 90%, som her overføres til en klarhed i musikken. I \ref{n.w. Larsen Suitable reverberation times for halls for rock and pop music} vises det at den parameter er korelleret med en positiv vurdering for et spillested der spiller rytmisk musik. Sammenfattet ønskes en efterklangstid for T30 der ikke overstiger 1,7s. Desuden ønskes det, at BR er så tæt på 1 som muligt. Det vigtigste er, at efterklangskurven bliver så flad som muligt. Definitionen af klarhed betragtes for, at vurdere om klarheden i lyden er tilstrækkelig til at man får en god oplevelse. 3 Room Acoustics, Heinrich Kuttruf, 5th edition 2009
Teltakustik Indenfor bygningsakustik er der tre metoder til at ændre lydens opførelse i et rum. Der kan indsættes absorbenter til at fjerne uønsket efterklang, der kan indsættes reflektorer til yderligere at forstærke og distribuere lyden og diffusatorer til at sprede lyden. Hvis lyden skal være renere eller nå bredere ud, kan man også ændre volumen eller indsætte forstærkning af kilden. I en bygning er udgangspunktet typisk en lukket kasse med tunge vægge og lang efterklang specielt i det lavfrekvente, hvorimod udgangspunktet i et telt er, at det lavfrekvente transmitteres ud af teltet, mens det højfrekvente bliver reflekteret af teltdugen. Derudover er det rent praktisk ikke muligt at tilføje tunge vægge eller reflektorer i teltet for at tilføje efterklang i det lavfrekvente område til gengæld er der mulighed for at åbne teltet og derved tilføre en enorm absorbent. Det giver muligheder for at styre lydens absorption, men kun ringe mulighed for at tilføje efterklang ved lave frekvenser (uden brug af kunstig rumklang fra PA systemet). Materialer Forskellige materialer har forskellig absorption, refleksion og transmission, som i en helhed kan definere et materiales akustiske funktion i et givent frekvensbånd: Absorption + Refleksion + Transmission = 1 I ODEON er det kun muligt at definere en total transmission for et materiale, som gælder ved alle frekvensbånd. Refleksionen svarer derfor til 1 absorptionskoefficienten. Følgende absorptionskoefficienter er benyttet i ODEON til simulering af festteltet og Odeon teltet: Absorptionskoefficient Frekvens 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Teltdug 0,95635 0,8014 0,39376 0,22571 0,15075 0,11348 0,10835 0,10835 Molton 0,03 0,06 0,13 0,32 0,45 0,51 0,55 0,55 Græs 0,25 0,25 0,51 0,61 0,73 0,86 0,9 0,9 Plastikgulv 0,56 0,6 0,3 0,08 0,05 0,02 0,001 0,001 Teltdugens absorptionskoefficient en summering af absorption og transmission, hvilket fungerer fint i praksis, så længe det er et yderpunkt i modellen. Derfor er absorptionen høj ved lave frekvenser og lav ved høje frekvenser. Molton s absorptionskoefficient er modsat teltdugens, hvilket giver en god indikation af, at det kan udligne efterklangstiden i de forskellige frekvensbånd. Molton s transmissionkoefficient ser sådan ud: Transmissionskoefficient Frekvens 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 Molton 0,66 0,92 0,69 0,34 0,18 0,13 0,1 0,08 I ODEON sættes Molton til 50% transparent i alle frekvensbånd, hvilket er et nødvendig kompromis pga. begrænsning i softwaren.
Græssets absorptionskoefficient er taget fra ISO 13472, og plastikgulvet er estimeret ud fra sammenligning af målinger og simuleringer på festteltet før indsættelse af absorberende materialer. Den største forskel på græsset og plastikgulvet er ved høje frekvenser, hvor græsset er meget absorberende op plastikgulvet er meget reflekterende.
Festteltet Festteltet har et grundareal på 9x18 meter og har en højde på 2,2 meter i siden og 4,5 meter på den langsgående kip. I teltet er der lagt et plastgulv i tern af 0,5x0,5 meter Teltet er bygget op af 6 moduler á 3 meter på langs, som det kan ses på billede ovenfor. Nedenfor ses modellen hvor de 6 moduler går igen langs taget. Efterklang Måleopstilling Måleudstyr:
Bærbar PC med Dirac og eksternt lydkort, 2 JBL EON15 højttalere, 2 stk. B&K ½ frit felts mikrofoner (ink. kabler og strømforsyning), plus diverse kabler og stativer. Opstilling: Efterklangen T20 og T30 er målt i festteltet med programmet Dirac. Et sinus sweep bliver afspillet af 2 højttalere, og lyden bliver optaget af 2 mikrofoner, som er placeret 2 forskellige steder i teltet. Diraq summerer lydtrykket fra de 2 mikrofoner og udregner ud fra dette impulsresponset fra teltet, hvorfra T20 og T30 kan udledes. I ODEON er T20 og T30 simuleret med Global Estimate funktionen. Resultater Lukket telt uden absorption: Teltet er helt lukket og uden nogen form for dæmpemateriale. Teltmaterialets absorptionskoefficienter er taget fra målinger på hele teltet udført af Delta, og teltgulvets parametre er optimeret ud sammenligning af målinger og simuleringer. Som det ses passer efterklangstiden rigtig fint fra 500 til 2kHz, og nogenlunde under 500 Hz og ved 4kHz. Lukket telt - Uden absorption Efterklang 2.0 1.8 1.6 1.4 Efterklang - Sekunder 1.2 1.0 0.8 0.6 Mid T20 - Målt Mid T30 - Målt Mid T20 - Simuleret Mid T30 - Simuleret 0.4 0.2 0.0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens - Hz Det ses, at efterklangen bliver meget dominerende fra 500Hz og opefter. Denne store forskel på lave og høje frekvenser forsøges ændret ved hjælp af Molton. Lukket telt fuld absorption:
Her er Molton monteret under hele loftet af teltet i 6 stykker af 3x10 meter - i ca. 10cm's afstand fra teltdugen. Som det ses bringer det efterklangen ned fra næste 2 sekunder til 0,6 sekunder mellem 500Hz til 4kHz. Det subjektive indtryk er desuden, at refleksionerne er meget dæmpet og taleforståeligheden er væsentligt forbedret. Dog opfattes de stående bølger på langs og tværs af teltet, som meget dominerende i form af ekko. Lukket telt - Hel absorption Efterklang 2.0 1.8 1.6 1.4 Efterklang - Sekunder 1.2 1.0 0.8 0.6 Mid T20 - Målt Mid T30 - Målt Mid T20 - Simuleret Mid T30 - Simuleret 0.4 0.2 0.0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens - Hz Lukket telt halv absorption: Her fjernes hver anden af Molton stykkerne, så der kun er halvdelen af absorptionsmaterialet tilbage:
Lukket telt - Halv absorption Efterklang 2.0 1.8 1.6 Efterklang - Sekunder 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 Mid T20 - Målt Mid T30 - Målt Mid T20 - Simuleret Mid T30 - Simuleret 0.4 0.2 0.0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens - Hz Her er efterklangen stadigvæk væsentligt dæmpet, og er tæt på niveauerne fra det fuldt dæmpede telt. Det subjektive indtryk er her at refleksionerne stadigvæk er meget dæmpet dog noget mindre i de områder, hvor Molton stykkerne var fjernet. Derfor vil det være en bedre løsning at bruge et tyndere stykke Molton, og dække hele loftets areal selvom de objektive målinger, med summerede punkter, vil måle samme efterklang. Lukket telt nedhængt absorption: Her dækker Molton en hele loftets areal igen, men Molton'en er nedsænket i midten af teltet, så det minder lidt om den måde, vi forventer det skal monteres i Odeon teltet:
Det ses også, at efterklangen dæmpes ned til ca. 0,6 sekunder fra 250Hz til 4kHz, som ved det fuld absorption: Lukket telt - Nedhængt absorption Efterklang 2.0 1.8 1.6 1.4 Efterklang - Sekunder 1.2 1.0 0.8 0.6 Mid T20 - Målt Mid T30 - Målt Mid T20 - Simuleret Mid T30 - Simuleret 0.4 0.2 0.0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens - Hz Det lader derfor til at det er mindre vigtigt, hvor præcist Molton'en hænger, selvom teltdugen ellers skulle reflektere netop de frekvenser som Molton'en absorbere. Den højst mulige absorption fås ved en
placering af Molton i afstanden en kvart bølgelængde (plus n*lambda/2, n = 0, 1, 2, 3...). I det tilfælde, hvor den bagvedliggende væg er en hård overflade. Åbent telt Hele endevæggen (trekant & firkant): I denne måling/simulering er hele den ene endevæg fjernet fra teltet, og der er fuld absorption igen 10cm fra loftet. Åben firkant + trekant - Hel absorption Efterklang 2.0 1.8 1.6 1.4 Efterklang - Sekunder 1.2 1.0 0.8 0.6 Mid T20 - Målt Mid T30 - Målt Mid T20 - Simuleret Mid T30 - Simuleret 0.4 0.2 0.0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens - Hz Dette dæmper efterklangen yderligere helt ned til 0,3 sekunder - og subjektive kan man ikke længere høre det flutter ekko, som skyldes refleksionerne mellem de 2 endevægge. Diskussion Ved at tilføje Molton til festteltet dæmpes efterklangen betydeligt ved fra 500Hz og opefter. Det forbedrer akustikken både med hensyn taleforståelighed og til lydkvaliteten, ved afspilning af musik. Der er en lille forskel på efterklangstiden mellem simuleringerne og målingerne, men tendenserne ved alle frekvensbåndene er meget ens. Unøjagtigheden skyldes antagelser i simuleringsmodellen, hvilket gør, at den giver et lidt anderledes resultat.
Lydudbredelse Måleopstilling Måleudstyr: Bærbar PC med Adobe Audition, 2 JBL EON15 højttalere, B&K 2250 Sound Level Meter plus diverse kabler og stativer. Opstilling: Lydudbredelsen i festteltet er målt og simuleret med 2 lydkilder og i 12 positioner: De 2 højttalere afspiller et pinkstøjssignal og lydtryksmålingerne er foretaget med B&K 2250 Sound Level Meter i de 12 punkter. Det maksimale a-vægtede lydtryk LAFmax bruges til at vise lydudbredelsen og sammenligne med simuleringerne. Der overordnede niveau på simuleringen er normaliseret efter gennemsnitsniveauet af målingerne, for at kunne sammenligne de målte og de simulerede niveauer relativt til hinanden. Resultater Lukket telt uden absorption: I det tomme telt uden absorption ses det tydeligt, at lydtrykket er højest tæt på højttalerne og bliver dæmpet ca. 6 db i modsatte ende af teltet.
Lukket telt - Uden absorption Lydudbredelse 110 100 db rel. 90 Målt LAFmax Simuleret & normaliseret SPL(A) 80 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Målepunkt Lukket telt fuld absorption: Ved at montere Molton i hele loftet 10cm fra plastdugen bliver lydtrykket dæmpet ca. 10dB i modsatte ende af højttalerne. Det er forståeligt at lydtrykket falder ned gennem teltet.
Lukket telt - Hel absorption Lydudbredelse 110 100 db rel. 90 Målt LAFmax Simuleret & normaliseret SPL(A) 80 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Målepunkt Åbent telt Hele endevæggen (trekant & firkant) og halvdelen af sidevæggene: Ved at kombinere dæmpemateriale i teltet og samtidig fjerne halvdelen af væggene i teltet, bliver lydtrykket dæmpet ca. 12dB i modsatte ende af teltet.
Åben trekant + firkant + side - Hel absorption Lydudbredelse 110 100 db rel. 90 Målt LAFmax Simuleret & normaliseret SPL(A) 80 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Målepunkt Lukket telt halv absorption: Ved at fjerne halvdelen af Molton'en dæmpes lydtrykket ca. 6dB ned gennem teltet.
Lukket telt - Halv absorption Lydudbredelse 110 100 db rel. 90 Målt LAFmax Simuleret & normaliseret SPL(A) 80 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Målepunkt Diskussion Lydudbredelsen bliver ændret ved at tilføje Molton og ved at fjerne endevæggen og siderne på festteltet. Det vil forbedre akustikken til festbrug, hvis der er musik i den ene ende af teltet og der sidder mennesker og taler i den anden ende igen både med hensyn taleforståelighed og til lydkvaliteten ved afspilning af musik. Der er igen en forskel på lydtryksmålingerne og lydtrykssimuleringerne, men tendenserne på lydudbredelserne i de forskellige situationer er igen meget ens.
Odeon teltet Odeon teltet er et 4-masters membrantelt med et grundareal på 1922m2, og kan det rumme op til 5000 mennesker. Ved de første felt-målinger i Odeon teltet kunne man høre flere ekko, hvis man lavede en kort impuls ved at klappe i hænderne. Desværre var det ikke muligt, at måle efterklangstiden da baggrundsstøjen var for høj. Roskilde Festivalen beskrev at problemet med de høje frekvenser kan være forstærket af de fire klokker, som teltet har omkring hver midterstolpe. Her skulle lyden angiveligt reflektere frem og tilbage og give anledning til en længere efterklangstid ved de høje frekvenser. Molton ophæng I Odeon teltet ophænges Molton under teltdugen. Dette ses markeret med brunt på nedenstående figure importeret fra Odeon. Idéen er at Molton en skal være gennemsigtig for de frekvenser, som alligevel transmitteres gennem teltdugen (de lave frekvenser), men absorbere de høje frekvenser, som reflekteres af teltdugen. Næsten ¾ af teltets sider er åbne, hvilket medfører at der inden indsættelse af Molton forsvinder en masse lydenergi.
I simuleringerne placeres Molton i to positioner. En position som vil blive afprøvet på årets Roskilde festival og en lidt mere ekstrem version, hvor et større areal dækkes af Molton, som det ses nedenfor. Scenen placeres øverst set fra figurens plan.
Med Molton Med ekstra Molton Til at holde Molton'en oppe er der lagt stænger mellem de fire bærende søjler, så Molton en kan udspændes mellem disse stænger og teltdugens sider. De fire bærende søjler er placeret i hjørnerne af den midterste firkant. Molton en bliver leveret i ruller med en bredte af 3 meter, og kriterierne for udvælgelse af formationerne er at Molton en skal være nemt at montere. Yderligere har Roskilde Festivalen forsøgt at lave et seværdig mønster. Lydudbredelse Måleopstilling Måleudstyr: Bærbar PC med Adobe Audition, 2 JBL EON15 højttalere, 4 B&K 2250 Lydmålere plus diverse kabler og stativer. Ved hjælp af Adobe Audition konstrueredes et pinkstøjssignal, som afspilles i teltet vha. de to JBL højttalere. Lydfeltets homogenitet i Odeon teltet på Roskilde festivalen måles herefter i et grid ved hjælp af fire B&K 2250'ere. Idet teltet er symmetrisk måltes kun halvdelen af punkterne i teltet, og det anvendte grid kan ses på nedenstående figur: Der var et højt støjniveau fra motorvejen, som ligger lige ved siden af Odeon scenen. Ved at afspille pinkstøjssignal i intervaller og samtidig monitorerer LAFmin og LAFmax på B&K 2250'erne, var det muligt hele tiden at overvåge signal-støj forholdet, og derved være sikker på de niveauer der blev målt ikke skyldes udefrakommende støj. Der blev målt på to forskellige dage. Første dag var telt helt tomt og uden Molton. Anden dag der blev målt var Moltonen blevet hængt op i teltet. Scenen var dog også samlet, hvilket gjorde det umuligt at gentage målingerne med de nøjagtigt samme positioner af højtalerne. Ydermere var der en del mere larm fra opsætning af forskellige boder m.m. rundt omkring Odeon teltet, hvilket gjorde at der blev skruet mere op. Det betyder ikke så meget for sammenligningen, da opstillingerne alligevel ikke er
identiske. Højtalerne er placeret i en vinkel af 90 grader (x,y)=(3,1) for begge opstillinger. Med Molton er højtalerene dog placeret højere da de står på scenen. Resultater Ved en indledende inspektion i form af klap m.m. kunne man mærke at teltet var blevet dæmpet. Der blev foretaget enkelte målinger i kuplerne som viste, at lydtrykket ikke ændrede sig op gennem dem. På nedenstående figur og tabel ses de målte værdier af LAFmax i db med og uden Molton til stede i Odeon teltet. Det vigtigste at bemærke er dæmpningen over afstand som er specielt tydeligt uden Molton materialet, hvor lydtrykket falder med over 10dB. Der ses også en dæmpning over afstand med Molton. Det er interessant, at se at lydtrykket stiger i kanten af teltet ved position (x,y)=(2-3,11). Her opstår, der forstærkende refleksioner. Formodentligt fra den bagerste del af teltet. Idet højtalerne blev løftet pga. scenen kan den direkte lyd også have en effekt. Udfra plottet virker det som om at lydtrykket er bedre fordelt med Molton, men det er svært at sige endeligt, da der mangler målepunkter. Lydfeltet studeres nærmere i ODEON simuleringen.
Simulering For at kunne karakterisere og vurdere lydfeltet ser vi på efterklang udregnet med T30. Derudover beregnes Definition og lydtrykniveauet ved høje og lave frekvenser. I ODEON simuleringen bruger vi et målegrid som måler i flader rundt indenfor og udenfor Odeon teltet i en højde af 1,6 m. Der bliver brugt 2 semi-omnidirektionale højtalere, som placeres symmetrisk ovenpå scenen mellem søjlerne i 2 meters højde. Dette gøres for, at skabe en situation som er sammenlignelig med det af Roskilde Festivalen anvendte setup.
T30(63-8kHz) Uden molton Med Molton Efterklangen for det tomme Odeon teltet ligger overall under 1s. Dette er lidt mindre en ønskeligt, men bedre end en lang efterklangstid. Efterklangskurven er ikke så vandret, som ønsket. Det er relativt store udsving fra 0,4s ved 125Hz til 0,8s ved 500Hz. Der er et stort dip ved lave frekvenser. Den høje efterklang ved 63Hz er uventet da teltdugens absorption/transmission er meget høj her. BR er beregnet til 0.96 og er derfor tæt på 1. Dette er pga. de høje værdier ved 63Hz og 500Hz. Med Molton ses det, at efterklangstiden er en smule lavere i det højfrekvente. Den er steget i det lavfrekvente område under 250Hz, hvilket giver en mere vandret efterklangskurve. Effekten er af den ophængte Molton i det højfrekvente er mindre end forventet, og det lavfrekvente boost er også uventet, da Molton en praktisk talt er gennemsigtigt ved de lave frekvenser. Spredningen er en smule mindre, så efterklangskurven bedre ud idet den er mere stabil. BR er steget til 1,4 og er dermed blevet for høj. Med ekstra Molton Med ekstra Molton er efterklangskurven lig den ovenstående. Dog er efterklangstiden en smule højere generelt, og der er stadigt et bass boost. BR er steget yderligere til 1,6. Mere Molton har ikke resulteret i en forbedring af efterklangstiden.
D50(63-8kHz) Uden molton Gennemsnittet af Definition i det tomme Odeon telt ligger omkring 0,75. Enkelte målepunkter ligger virkeligt lavt og trækker gennemsnittet ned. Disse punkter er alle dem, som ligger bag højtalerne, som det kan ses på næste side, Teltet faktisk har en høj klarhed over det ønskede minimum på 0,5. Med Molton Med Molton bliver, 5%- og 10%-kurven bliver trukket op, men som det ses på næste side er Definition med og uden Molton næsten det samme: Moltons dæmpning i det højfrekvente går ikke ud over klarheden i teltet, men forbedrer den heller ikke. Med ekstra Molton Med ekstra Molton ses et forløb, som er sammenligneligt med det overnstående.
D50(1kHz) Når vi kigger på målegriddet for Definition ved 1kHz båndet i det tomme telt, så ses det at på grund af højtalernes direktionalitet og manglen på refleksioner, så er der meget lav klarhed bag højtalerne, men ellers en høj klarhed på den anden side af højtalerne. Uden molton Med Molton Med Molton bliver klarheden en smule højere bag scenen, men er stadig fint høj ved publikumsområdet. På samme måde som med Molton er der en lidt lavere klarhed i forhold til det tomme telt, men kun i størrelsesordenen 0,05. Med ekstra Molton
SPL(63-8kHz) Uden molton Det ses, at lydtryksniveauet over frekvensbåndene er rimeligt flad for det tomme Odeon telt. Med Molton Med Molton er de lavfrekvente SPL værdier højere, hvilket giver et gennemsnitlige højere lydtryk, samt en bedre fordeling af trykket i teltet. Den højere værdi ved lave frekvenser, skyldes er øget antal refleksioner fra Molton. Med ekstra Molton Tendensen med ekstra Molton, er sammenlignelig med den ovenstående med Molton.
SPL(125Hz) - lavfrekvent Det lavfrekvente lydtryksniveau i det tomme telt når ikke ligeså langt ud i teltet som med Molton, hvilket kunne give en ringere lydoplevelse på længere afstand og få tilskuere til at rykke tættere på scenen. Dette skyldes igen lavfrekvente refleksioner fra Molton materialet. Uden molton Med Molton er dækningen af bassen væsentligt bedre, og med et max niveau ved 63 Hz båndet på 87 db, så lydtrykket er faldet 20 db ved udkanten af teltet i modsætning til 27 db uden Molton. Hvilket stadigvæk er rigtig meget. Lyden er bedre fordelt med Molton. Med Molton Med ekstra Molton er lydtrykket næsten det samme som ovenstående. Der er mere dæmpning, men spredningen er også bedre. Med ekstra Molton
SPL(4kHz) - højfrekvent Det højfrekvente lydtryksniveau i det tomme telt variere ikke så meget i forhold til teltene med Molton, som tilfældet var med det lavfrekvente niveau. Niveauet er endog en smule med lavere med Molton, svarende til Moltons absorption. Til gengæld ser fordelingen mere jævn ud med Molton. Dæmpningen stigers om mængden af Molton øges. Uden molton Med Molton Med ekstra Molton
Diskussion I et telt, der er så åbent, som Odeon teltet er forsvinder en væsentlig del af lydenergien ud af teltet og dermed publikums området. Den brugte teltdug reflekterer højere frekvenser og transmittere lavere frekvenser, hvilket påvirker lydfeltet. Efterklangstiden ved høje frekvenser bliver dominerende. Målinger af lydudbredelsen viste, at der var en stor dæmpning over afstand. Ud fra simuleringer af efterklangstiden observeredes et dip i efterklangstiden ved 125Hz og 250Hz. Dette dip blev formindsket ved indsættelsen af Molton materialet. Ved indsættelsen af Molton formindskes det overordnede energi niveau væsentligt. Efterklangstiden er ikke et udtryk for energien i et givent rum, men hvor hurtigt energien forsvinder. Den mindre energi efter indsættelsen af Molton kan være grunden til en længere efterklangstid da eventuelle modes eller refleksioner kan dominere lydfeltet. Det er yderst tvivlsom, at disse er ved et hørbart niveau og derfor i praksis uden betydning. Lydfeltet er i høj grad defineret af den direkte lyd fra højtalerne. Dette understreges yderligere af simuleringerne af Definition har og beholder en høj værdi ved alle tre studier. Der er ikke nogen sene og forstyrrende refleksioner. For lydtrykket ses det også, at den direkte lyd dominerer. ODEON simulation er dog stadig en model, som skal tages med forbehold. Specielt fordi at teltet er så ekstrem en konstruktion med, så meget absorption. Det bemærkes, at lydmændene har meldt tilbage at de er yderst tilfredse med lyden i Odeon teltet. Dette hænger formodentligt sammen med, at den store mængde dæmpning gør, at lydmændene i den grad kan styre lydbilledet selv. Udenfor teltet er der ikke meget lyd, hvilket kan være et problem idet Odeon teltet tit er overfyldt.
Konklusion Festteltet: Efterklang og lydudbredelse bliver væsentligt forbedret ved at montere Molton i festteltet. Det vil som fordel kunne anvendes, hvis teltet skal bruges til at høre musik i såvel som til forsamlinger med talen på kryds og tværs af teltet. Resultat er bedst, når der er monteret Molton under hele loftet, i forholdet til at fjerne det i nogle af rækkerne. Som kompromi kan der med fordel monteres en tyndere type Molton under hele loftet, hvis foreksempel vægt eller pris er en afgørende faktor. Odeon teltet: Ud fra de to anvendte mængder af Molton i simuleringerne har der ikke vist at være afgørende forskel på de simulerede værdier. Mængden af absorption er stor nok. Det vurderes, at efterklangen i teltet er forbedret idet det antages, at niveauet er under det hørbare. Lydudbredelsen viser, at der er en væsentlig dæmpning af lyden, som funktion af afstanden fra højtalerne. Dette kan dog styres med et passende opsat PA anlæg. Feltmålingerne viste en stigning i lydtrykket nær bagvæggen. Det bør undersøges nærmere om dette kan have en negativ effekt på lydoplevelsen. Lyden i Odeon teltet vil blive nemmere at kontrollere, idet de ønskede høje frekvenser vil være dæmpede. Dette har også gjort, at lydmændene er meget tilfredse med Odeon teltet.