UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

STUDIEORDNING Pædagoguddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Redigeret august 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk

Indhold 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens opbygning... 5 3. Studieordningens indhold... 11 4. Nationale og lokale bestemmelser... 11 5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder... 11 5.1 Kompetenceområde 1... 13 5.2 Kompetenceområde 2... 13 5.3 Kompetenceområde 3 (1. praktikperiode)... 14 5.4 Kompetenceområde 4... 14 5.5 Kompetenceområde 5... 15 5.6 Kompetenceområde 6 (2. praktikperiode)... 16 5.7 Kompetenceområde 7 (3. praktikperiode)... 16 5.8 Kompetenceområde 8 (Tværprofessionelt samarbejde)... 17 5.9 Kompetenceområde 9 (Valgfrie områder)... 18 5.10 Kompetenceområde 10 (bachelorprojekt)... 19 6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen... 19 6.1 Prøvernes formål, tilrettelæggelse og bedømmelse... 19 6.2 Automatisk tilmelding til prøver... 21 6.3 Studieaktivitetsregler i forbindelse med prøver... 21 6.4 Særlige regler for de faglige prøver på grundfagligheden... 21 6.5 Betingelser for adgang til prøve... 22 6.6 Antal prøveforsøg... 22 6.7 Prøvernes sprog samt vurdering af stave- og formuleringsevner... 22 6.8 Brug af hjælpemidler til prøver... 22 6.9 Undervisningssprog... 22 6.10 Særlige prøvevilkår... 23 6.11 Formalia vedr. prøver... 23 6.12 Regler vedr. mundtlige prøvers afholdelse... 24 6.13 Klage over forhold ved prøver... 24 6.14 Anke over forhold ved prøver... 25 6.15 Klager over retlige forhold... 26 6.16 Uddannelsesbevis... 26 7. Pædagoguddannelsens prøver... 26 7.1 Studiestartsprøven (kun Odense og Svendborg) - Forsøgsordning... 27 7.2 Pædagoguddannelsens kompetencemålsprøver - prøvebeskrivelser... 27 7.3 Særligt om bachelorprøven... 28

8. Undervisnings- og arbejdsformer samt feedback på pædagoguddannelsen... 29 8.1 Studieaktivitetsmodellen... 29 8.2 Feedback og vejledning... 31 9. Uddannelsens moduler... 31 9.1 Godkendelse af moduler... 31 9.2 Manglende godkendelse af moduler... 32 9.4 Modulbeskrivelser... 32 10. Uddannelsens praktik... 35 10.1 Praktikuddannelsen... 35 10.2 Praktikstedets opgaver og ansvar... 36 11. Øvrige aktiviteter og muligheder i pædagoguddannelsen... 37 11.1 Internationalisering... 37 11.2 Uddannelsesspecifikke muligheder... 37 11.2.1 Rammer for profileringer og øvrige forløb... 39 11.2.2 Udmærkelse på uddannelsesbevis... 40 11.2.3 Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter... 40 12. Rammebestemmelser for pædagoguddannelsen... 41 12.1 Studieskift og overflytning... 41 13. Orlov...42 13.1 Barsel, adoption og værnepligt... 42 14. Dispensation... 42 15. Meritregler... 43 16. Godkendelse, ikrafttræden og overgangsordninger... 43 16.1 Godkendelse af studieordninger... 43 16.2 Ikrafttræden... 43 16.3 Overgangsordning... 44 17. Hjemmel... 44 Side 3/45

1. Indledning Kære studerende Pædagoguddannelsen ved UCL er tilrettelagt i henhold til institutionens overordnede strategi for Fremragende uddannelse. En fremragende uddannelse ved UCL udtrykker professionshøjskolens ambition om at uddanne de mest eftertragtede professionsdimittender i Danmark og betegner UCL s ambition om løbende at udvikle uddannelse, studieaktivitet og læringsformer. At være studerende på pædagoguddannelsen ved UCL betyder således, at du vil blive en del af en attraktiv og selvstændiggørende uddannelse, der rummer alsidige læringsmuligheder, og som skaber brede kompetencer rettet mod interessante job- og videreuddannelsesmuligheder. I løbet af pædagoguddannelsen vil du erhverve professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv 1 På pædagoguddannelsen i UCL er der fokus på høj faglighed, tæt tilknytning til praksis og et aktivt studiemiljø med store forventninger om at du som studerende tager ansvar og deltager. Du vil igennem din uddannelse få mulighed for at arbejde tværprofessionelt, ligesom der også er mulighed for, gennem UCL s internationale samarbejdspartnere at få en international dimension på din uddannelse. På Pædagoguddannelsen i UCL udbydes fra februar 2018 en bevægelsesprofil i Svendborg og en tættere praksistilknytningsprofil i Jelling. I UCL har vi et særligt talentprogram, hvor studerende med interesse for at gøre noget ekstra har mulighed for at deltage i særlige talentforløb og opnå udmærkelser som en del af deres uddannelse. I denne studieordning er pædagoguddannelsens struktur og indhold samt andre regler for uddannelsen beskrevet. Studieordningen udgør det juridiske grundlag for pædagoguddannelsen i UCL og beskriver den ramme, uddannelsen udfolder sig inden for. Men det går ikke uden din aktive medvirken. En god og levende uddannelse forudsætter, at du investerer dig selv i det og deltager engageret, udforskende og nysgerrigt i uddannelsens elementer. Vi ser uddannelse som et socialt fællesskab og et aktivt samarbejde om at udvikle viden, færdigheder og kompetencer hele tiden i et innovativt perspektiv. Samspillet med medstuderende, undervisere og andre medarbejdere samt praktiksteder er en forudsætning for en god og optimal uddannelse. Venlig hilsen Annette Falk Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Anders Nørgaard Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg 1. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, nr. 354/2017, 1,1. side 4

2. Uddannelsens opbygning Pædagoguddannelsen har et samlet omfang på 210 ECTS. 60 ECTS svarer til en studerendes fuldtidsstudier på et år. Arbejdsbelastningen udgør i gennemsnit ca. 40 timer ugentligt for den studerende. Uddannelsen består af en fælles grundfaglighed på 70 ECTS indeholdende 10 ECTS praktik, hvorefter den studerende tildeles én af tre specialiseringer: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Specialiseringerne udgøres af både teori og praktik og har et samlet omfang på 140 ECTS. Heri indgår: Specialiseringsmoduler, et tværprofessionelt element samt valgfrit område, svarende til i alt 60 ECTS Tre praktikperioder på hhv. 30, 30 og 5 ECTS Et bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS Efter endt uddannelse opnår den studerende ret til at anvende titlen Professionsbachelor som pædagog. Den engelske titel er Bachelor in Social Education, jf U-BEK 2,2. Uddannelsen er opbygget i moduler, som skal sikre såvel sammenhæng som progression i uddannelsesforløbet. Modulerne er grupperet i kompetenceområder, hvortil der er knyttet kompetencemålsprøver. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, efter regler fastsat i studieordningen, og som den tilrettelægges af professionshøjskolen, jf. EP-BEK 5 og U-BEK 3,3. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i uddannelsesforløbet gennem godkendelse af uddannelsens moduler. Kriterier for modulgodkendelse fremgår af de enkelte modulbeskrivelser til denne studieordning. Uddannelsen er fuldført, når alle moduler er godkendt, og alle kompetencemålsprøver er bestået, herunder også bachelorprojektet, som afslutter uddannelsen, jf. EP-BEK 15, pkt. 3. Tildeling af specialisering: Den studerende skal tildeles specialisering i løbet af grundfaglighedens første år. Fordelingen af pladser på de enkelte specialiseringer er fastsat kommunalt og underlagt den gældende, og miniserielt fastsatte, dimensionering af uddannelsen iht. U-BEK 14 og 15. Tildelingsprocessen tilrettelægges efter nedenstående kriterier og efter forudgående vejledning i de tre specialiseringers mål og indhold med henblik på at styrke den studerendes forudsætninger for at prioritere sine ønsker. Tildeling af specialisering angår såvel specialiseringens teoretiske som praktiske kompetenceområder. Den enkelte professionshøjskole tildeler den studerende en specialiseringsretning på baggrund af en helhedsvurdering og efter følgende kriterier: Den studerendes egne prioriterede ønsker side 5

Den studerendes begrundede motivation for de prioriterede ønsker Den studerendes beskrivelse af betydningsbærende personlige og praktiske forhold relateret til professionsudøvelse Dens studerendes forståelse af faglige professionsudfordringer og dilemmaer samt evnen til at pege på handlinger Den studerendes overvejelser over betydningen af egne motiver, værdier og potentialer i forhold til det pædagogiske arbejdsfelt Den studerendes inddragelse af viden og færdigheder relateret til kompetencemålet for det første kompetenceområde i uddannelsen side 6

Uddannelsen til pædagog kan samlet illustreres således: SEMESTER MODULNR *) MODULTITEL ECTS MODUL GODKENDELSE KOMPETENCEMÅLSPRØVE BEDØMMELSE 1. SEMESTER Modul 1-3 Ind i pædagogikken (1)(1) Køn, seksualitet og mangfoldighed (2)(3) Inkluderende fællesskaber (3)(2) 30 ECTS 1-3 GK1 - Pædagogiske miljøer og aktiviteter 7-TRIN INTERN 2. SEMESTER Modul 4 PRAKTIK 10 ECTS 4 GK3 Pædagogens praksis B/IB INTERN Modul 5-7 Den pædagogiske profession (5)(6) Demokrati og medborgerskab (6)(7) 20 ECTS 5 og 6 GK2 - Profession og samfund 7-TRIN INTERN 3. SEMESTER Pædagogen som myndighedsperson (7)(5) 10 ECTS 7 Modul 8 Specialiseringsmodul 1 10 ECTS 8 SK1**) 7-TRIN EKSTERN Modul 9 PRAKTIK 10 ECTS 9-11 SK3 B/IB INTERN 4. SEMESTER Modul 10 10 ECTS Modul 11 10 ECTS Modul 12 Specialiseringsmodul 2 10 ECTS 12 SK2 ****) ****) 5. SEMESTER Modul 13 Tværprofessionelt modul 10 ECTS 13 TPE 7-TRIN INTERN Modul 14 Valgfrit område 10 ECTS 14 VO ***) **) Modul 15 PRAKTIK 10 ECTS 15-17 SK4 B/IB EKSTERN 6. SEMESTER Modul 16 10 ECTS Modul 17 10 ECTS Modul 18 Valgfrit område 10 ECTS 18 VO***) 7-TRIN EKSTERN 7. SEMESTER Modul 19 Professionsviden og forskning 10 ECTS 19 ****) SK2 7-TRIN EKSTERN side 7 Modul 20 PRAKTIK og professionsbachelorprojekt 5 ECTS 20-21 BA 7-TRIN EKSTERN Modul 21 15 ECTS *) Modulernes tidsmæssige afvikling afviger imellem udbudsstederne: Den første ( ) angiver rækkefølgen i Odense/Svendborg. Den anden ( ) angiver rækkefølgen i Jelling. **) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 1 eksamineres ved prøven SK1 i den undervisningsperiode,hvor modul 12 afvikles. Jelling: Specialiseringsmodul 1 afsluttes med SK1 prøve efter 2. praktik, og specialiseringsmodul 2 afsluttes med SK2 prøve efter 3. praktik ***) Det valgfri kompetenceområde omfatter to moduler og der afvikles kompetencemålsprøve umiddelbart efter modul 18. ****) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 2 og modul 19 afsluttes med SK2-prøven efter afslutning af modul 19.I Jelling indgår modul 19 i specialiseringsmodul 1 og specialiseringsmodul 2. Modul 19 evalueres i forbindelse med studiedagene i 3. praktik. I Svendborg udbydes pædagoguddannelsens profilering Bevægelse (se afsnit 11.2 samt studieplan herfor på www.ucl.dk

Dagtilbudspædagogik (DAG): Semester Modul nr. Modultitel ECTS Kompetencemålsprøve Bedømmelse Censur Modul 8 Børns kultur og trivsel 10 SK1 - Barndom, kultur og læring *)**) 7-TRIN EKSTERN 3. SEME- STER Modul 9 PRAKTIK: Relation og trivsel 30 SK3 Relation og kommunikation B/IB INTERN Modul 10 Modul 11 4. SEME- Modul 12 Rum og rammer for børns liv 10 SK2 Profession og organisation STER ****) ****) Modul 13 Rum og rammer for børns liv i et tværprofessionelt 10 TPE - Tværprofessionelt sam- 7-TRIN EKSTERN perspektiv arbejde 5. SEME- Modul 14 Valgfrit modul 10 VO ***) ***) ***) STER Modul 15 PRAKTIK: Samarbejde og udvikling 30 SK4 - Samarbejde og udvikling B/IB EKSTERN Modul 16 6. SEMES- TER Modul 17 Modul 18 Valgfrit modul 10 VO 7-TRIN EKSTERN 7. SEME- STER Modul 19 Professionsviden og forskning 10 ****) SK2 - Profession og organisation 7-TRIN EKSTERN Modul 20 PRAKTIK og professionsbachelorprojekt 15 5 BA-projekt incl. 4. praktik 7-TRIN EKSTERN Modul 21 *) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 8 eksamineres ved prøven SK1 i løbet af undervisningsperioden, der afvikler modul 12. **) Jelling: Specialiseringsmodul 8 afsluttes med SK1 prøve efter 2. praktik, og specialiseringsmodul 12 afsluttes med SK2 prøve efter 3. praktik ***) Det valgfri kompetenceområde omfatter to moduler og der afvikles kompetencemålsprøve umiddelbart efter modul 18. ****) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 12 og modul 19 afsluttes med SK2-prøven efter afslutning af modul 19. I Jelling indgår modul 19 i specialiseringsmodul 1 og specialiseringsmodul 2. Modul 19 evalueres i forbindelse med studiedagene i 3. praktik I Svendborg udbydes pædagoguddannelsens profilering Bevægelse (se afsnit 11.2 samt studieplan herfor på www.ucl.dk ) side 8

Specialisering i skole- og fritidspædagogik (SKF): Semester Modul nr. Modultitel ECTS Kompetencemålsprøve 3. SEME- STER 4. SEME- STER Modul 8 Didaktik og dannelse 10 SK1 Barndom, ungdom, didaktik og dannelse *) **) Modul 9 PRAKTIK: Udviklings- og læringsrum 30 SK3 Udviklings- og læringsrum Modul 10 Modul 11 Modul 12 Kultur, identitet og fællesskaber 10 SK2 Identitet og fællesskab Bedømmelse Censur 7-TRIN EKSTERN B/IB INTERN ****) ****) Modul 13 Kultur, identitet og fællesskaber i et 10 TPE - Tværprofessionelt 7-TRIN EKSTERN tværprofessionelt perspektiv samarbejde 5. SEME- Modul 14 Valgfrit modul 10 VO ***) ***) ***) STER Modul 15 PRAKTIK: Samarbejde og udvikling 30 SK4 Samarbejde og udvikling B/IB EKSTERN Modul 16 6. SEMES- TER Modul 17 Modul 18 Valgfrit modul 10 VO 7-TRIN EKSTERN Modul 19 Professionsviden og forskning 10 SK2 Identitet og fællesskab 7-TRIN EKSTERN 7. SEME- STER Modul 20 PRAKTIK og professionsbachelorprojekt ****) 5 BA-projekt incl. 4. praktik 7-TRIN EKSTERN Modul 21 15 *) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 8 eksamineres ved prøven SK1 i løbet af undervisningsperioden, der afvikler modul 12 **) Jelling: Specialiseringsmodul 8 afsluttes med SK1 prøve efter 2. praktik, og specialiseringsmodul 12 afsluttes med SK2 prøve efter 3. praktik ***) Det valgfri kompetenceområde omfatter to moduler og der afvikles kompetencemålsprøve umiddelbart efter modul 18. ****) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 12 og modul 19 afsluttes med SK2-prøven efter afslutning af modul 19. I Jelling indgår modul 19 i specialiseringsmodul 1 og specialiseringsmodul 2. Modul 19 evalueres i forbindelse med studiedagene i 3. praktik side 9

Specialisering i social- og specialpædagogik (SOS): Semester Modul nr. Modultitel ECTS Kompetencemålsprøve 3. SEME- STER 4. SEME- STER Modul 8 Mennesker i udsatte positioner 10 SK1 Mennesker i udsatte positioner *) **) Modul 9 PRAKTIK: Relation og kommunikation 10 SK3 Relation og kommunikation Modul 10 10 Modul 11 10 Modul 12 Identitet og fællesskab 10 SK2 Identitet og fællesskab Bedømmelse 7-TRIN B/IB Censur EKSTERN INTERN ****) ****) 5. SEME- STER 6. SEMES- TER 7. SEME- STER Modul 13 Identitet og fællesskaber i et tværprofessionelt 10 TPE - Tværprofessionelt 7-TRIN EKSTERN perspektiv samarbejde Modul 14 Valgfrit modul 10 VO***) ***) ***) Modul 15 Modul 16 PRAKTIK: Samarbejde og udvikling 10 10 SK4 Samarbejde og udvikling B/IB EKSTERN Modul 17 10 Modul 18 Valgfrit modul 10 VO 7-TRIN EKSTERN Modul 19 Professionsviden og forskning 10 SK2 Identitet og fællesskab 7-TRIN EKSTERN ****) Modul 20 PRAKTIK og professionsbachelorprojekt 15 praktik 5 BA BA-projekt incl. 4. 7-TRIN EKSTERN Modul 21 *) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 8 eksamineres ved prøven SK1 i løbet af undervisningsperioden, der afvikler modul 12 **) Jelling: Specialiseringsmodul 8 afsluttes med SK1 prøve efter 2. praktik, og specialiseringsmodul 12 afsluttes med SK2 prøve efter 3. praktik ***) Det valgfri kompetenceområde omfatter to moduler og der afvikles kompetencemålsprøve umiddelbart efter modul 18. ****) Odense/Svendborg: Specialiseringsmodul 12 og modul 19 afsluttes med SK2-prøven efter afslutning af modul 19. I Jelling indgår modul 19 i specialiseringsmodul 1 og specialiseringsmodul 2. Modul 19 evalueres i forbindelse med studiedagene i 3. praktik side 10

3. Studieordningens indhold 3. Studieordningens indhold Nærværende studieordning for pædagoguddannelsen beskriver det samlede uddannelsesforløb, som det er tilrettelagt i UCL: Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 beskriver uddannelsens kvalifikationsniveau samt kompetencemål og -områder, hvortil der er knyttet prøver beskriver de regler, der er knyttet til prøver generelt beskriver de konkrete kompetencemålsprøver på pædagoguddannelsen beskriver undervisnings- og arbejdsformer samt feedback på pædagoguddannelsen beskriver hvordan og med hvilke indholdselementer studieordningens moduler og studieaktiviteter godkendes beskriver pædagoguddannelsens praktik Kapitel 11-17 beskriver generelle regler og rammer for den studerendes indskrivning på pædagoguddannelsen ved UCL 4. Nationale og lokale bestemmelser For nogle moduler og prøver i pædagoguddannelsen er der indgået nationale aftaler om indhold og prøveformer. Disse regler er fælles for alle udbud af pædagoguddannelsen i Danmark og er indarbejdet i nærværende studieordning, jf. U-BEK 20,2. De fælles aftaler er ikke til hinder for, at det enkelte udbud kan tone uddannelsen, efter de konkrete behov, man har lokalt. De fælles aftalte moduler i pædagoguddannelsen udgør 30 ECTS point. Det vil fremgå af modulbeskrivelser og beskrivelser af kompetencemålsprøver i pædagoguddannelsen, hvilke dele af uddannelsen, der følger fælles, nationale regler. Se national studieordning: https://paedagoguddannelsenet.dk/nationale-moduler/ 5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder Alle uddannelser i det danske uddannelsessystem er omfattet af bestemmelser om opnåelse af et givet kvalifikationsniveau, jf. EP-BEK 2. Kvalifikationsniveauet for en dimittend på bachelorniveau ser således ud: 11/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder Viden: Færdigheder: Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhæng. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Som professionsbachelor er kvalifikationsniveauet udmøntet i nedenstående slutmålskompetencer: Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Forståelses- og refleksi-skaonsniveauefessionens praksis og anvendelse af teori og kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over pro- metode Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og Beslutning Formidling Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtages sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik 12/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder Læring Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen I pædagoguddannelsen indgår der 10 kompetenceområder, som tilsammen skal sikre, at den studerende opnår uddannelsens slutmålskompetencer og tilhørende viden, færdighed- og kompetencemål, som beskrevet i Den danske Kvalifikationsramme 2 for uddannelser på professionsbachelorniveau. 5.1 Kompetenceområde 1 Pædagogiske miljøer og aktiviteter Grundfagligheden 1 (fælles for alle studerende) Beskrivelse Indhold Kompetencemål ECTS omfang Kompetencemålsprøve Pædagogiske miljøer og aktiviteter Området retter sig mod centrale videns- og færdighedsmål, som danner et fagligt pædagogisk udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde. Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Moduler, der knytter sig til dette kompetenceområde udgør i alt 30 ECTS. Disse 30 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve GK1. 5.2 Kompetenceområde 2 Profession og samfund Grundfagligheden 2 (fælles for alle studerende) Beskrivelse Indhold Kompetencemål ECTS omfang Kompetencemålsprøve Profession og samfund Området retter sig mod den samfundsmæssige og historiske kontekst for pædagogprofessionens virkefelt og aktuelle vilkår. Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Moduler, der knytter sig til dette kompetenceområde udgør i alt 30 ECTS. Disse 30 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve GK2 2. http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_20080609.pdf 13/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder 5.3 Kompetenceområde 3 (1. praktikperiode) Pædagogens praksis 1. praktik Grundfagligheden 3 (1. praktikperiode - fælles for alle studerende) Beskrivelse Indhold Kompetencemål ECTS omfang Kompetencemålsprøve Pædagogens praksis 1. praktik Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Modulet, der knytter sig til dette kompetencemål udgør 10 ECTS. Disse 10 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve GK3 5.4 Kompetenceområde 4 Fordelt på de tre specialiseringsretninger, ser kompetenceområde 4 således ud: Dagtilbudspædagogik (DAG) Skole- og fritidspædagogik (SKF) Social- og specialpædagogik (SOS) Beskrivelse Barndom, kultur og læring Barndom, ungdom, didaktik og dannelse Mennesker i udsatte positioner Indhold Kompetencemål Området retter sig mod inddragelse af kultur, natur og æstetiske udtryksformer i pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel, dannelse og læring Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter Området retter sig mod børn og unges læring, dannelse, fællesskaber og udvikling, Området retter sig mod de tre målgruppers forudsætninger Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges læring, udvikling og dannelse fremmes. og udviklingsmuligheder samt herunder inddragelse af børn de social- og specialpædagogi- og unges perspektiv i pædagogisk praksis ske lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver, der knytter sig hertil. Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. 14/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder ECTS omfang Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 10 ECTS Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 10 ECTS Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 10 ECTS Kompetencemålsprøve Disse 10 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK1 (DAG) Disse 10 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK1 (SKF) Disse 10 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK1 (SOS) 5.5 Kompetenceområde 5 Fordelt på de tre specialiseringsretninger, ser kompetenceområde 5 således ud: Dagtilbudspædagogik (DAG) Skole- og fritidspædagogik (SKF) Social- og specialpædagogik (SOS) Beskrivelse Profession og organisation Identitet og fællesskab Mennesker i udsatte positioner Indhold Kompetencemål Området retter sig mod Området retter sig mod børn Området retter sig mod den de organisatoriske ram-omer unges identitetsdannelse, enkelte og fællesskabet, herunder for professionel pædagogisk praksis, herunder samarbejdet med forældre, frivillige og andre professioner. relationer, inklusion og fællesskaberdannelse, relations- og netværks- social interaktion og inklusion Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. ECTS omfang Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 20 ECTS Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 20 ECTS Moduler, knyttet til dette kompetenceområde, udgør 20 ECTS Kompetencemålsprøve Disse 20 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK2 (DAG) Disse 20 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK2 (SKF) Disse 20 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve SK2 (SOS) 15/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder 5.6 Kompetenceområde 6 (2. praktikperiode) Fordelt på de tre specialiseringsretninger, ser kompetenceområde 6 således ud: Dagtilbudspædagogik (DAG) Skole- og fritidspædagogik (SKF) Social- og specialpædagogik (SOS) Beskrivelse Relation og kommunikation Udvikling- og læringsrum Relation og kommunikation Indhold Kompetencemål Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5 årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. ECTS omfang Praktikperiode 2 udgør 30 ECTS Praktikperiode 2 udgør 30 ECTS Praktikperiode 2 udgør 30 ECTS Kompetencemålsprøve Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK3 (DAG) Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK3 (SKF) Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK3 (SOS) 5.7 Kompetenceområde 7 (3. praktikperiode) Fordelt på de tre specialiseringsretninger, ser kompetenceområde 7 således ud: Dagtilbudspædagogik (DAG) Skole- og fritidspædagogik (SKF) Social- og specialpædagogik (SOS) Beskrivelse Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling 16/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder Indhold Kompetencemål Området retter sig mod systematisk og videnbaseret reflek- Området retter sig mod sion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers læirngs-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. ECTS omfang Praktikperiode 3 udgør 30 ECTS Kompetencemålsprøve Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK4 (DAG) Praktikperiode 3 udgør 30 ECTS Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK4 (SKF) Praktikperiode 3 udgør 30 ECTS Disse 30 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve SK4 (SOS) 5.8 Kompetenceområde 8 (Tværprofessionelt samarbejde) Tværprofessionelt samarbejde fælles for alle specialiseringer Beskrivelse Indhold Kompetencemål ECTS omfang Kompetencemålsprøve Tværprofessionelt samarbejde fælles for de tre specialiseringer Området retter sig mod samarbejde om indkredsning og udvikling af helhedsorienterede løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser. Det tværprofessionelle modul udgør 10 ECTS Disse 10 ECTS afsluttes med lokalt fastlagt kompetencemålsprøve TPE 17/45

5. Uddannelsens kvalifikationsniveau, slutmålskompetencer og kompetenceområder 5.9 Kompetenceområde 9 (Valgfrie områder) De valgfri kompetenceområder udgøres af 7 valgfri områder à 10 ECTS, hvoraf den studerende skal vælge 1 område og fordybe sig i det over to moduler, dvs. 20 ECTS. Udbud og oprettelse af valgmoduler i de enkelte perioder følger lokal procedure på den enkelte professionshøjskole med mulige variationer imellem udbudssteder. Alle valgområder udbydes af UCL, og der oprettes hold i det omfang, der er et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende på de enkelte udbudssteder. Studerende, indskrevet på pædagoguddannelsens bevægelsesprofil i Svendborg kan vælge mellem valgmodulerne Bevægelse og Sundhedsfremme eller Natur og Udeliv. Det valgfri kompetenceområde afsluttes med en særskilt, lokalt fastlagt kompetencemålsprøve efter afslutningen af de 20 ECTS. Valgmodul Titel Indhold Kompetencemål 1 Kreative udtryksformer 2 Natur og udeliv Området retter sig mod at lede og understøtte æstetiske og kreative udtryksformer i pædagogisk praksis. Området retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer. Den studerend kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. 3 Sundhedsfremme og be- og understøtte pædagogiske Området retter sig mod at lede vægelse aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel og kropslig udfoldelse. 4 Medier og digi-områdetal kultur og understøtte mediepædago- retter sig mod at lede giske processer samt udvikling af pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produktioner ved anvendelse af digitale medier. 5 Kulturprojekter og kulturelt formidling og kulturprojekter kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddra- Området retter sig mod kultur- Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede iværksætteri med fokus på menneskers dan-gelsnelse og demokratiske delta- og deltagelse i og med produktion af kulturliv. gelse i kulturliv 18/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen 6 Social innovation og entreprenørskab Området retter sig mod metoder til fornyelse og udvikling af kvalitet og velfærdsydelser i pædagogiske institutioner 7 Kulturmøde og Området retter sig mod at lede interkulturalitet processer med fokus på kultu- og understøtte pædagogiske rel diversitet Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organiseringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen. Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogisk praksis. 5.10 Kompetenceområde 10 (bachelorprojekt) Bachelorprojektet afslutter uddannelsen. Projektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet (15 ECTS) og den tilhørende bachelorpraktik (5 ECTS) tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Studerende indskrevet ved pædagoguddannelsen i Odense eller Svendborg kan tillige vælge at gennemføre bachelorprojektet, hvori der indgår et praktisk-musisk produkt. De særlige muligheder og krav i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt med et praktisk-musisk produkt fremgår af bachelorprojektets modulbeskrivelse Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Bachelorprojektets 20 ECTS afsluttes med nationalt fastlagt kompetencemålsprøve. Det praktisk-musiske bachelorprojekt, som udbydes i Odense, er underlagt samme, nationale prøvebeskrivelse som et ordinært bachelorprojekt. Krav til bachelorprøven fremgår af den tilhørende prøvebeskrivelse. 6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen Reglerne vedrørende prøver på pædagoguddannelsen udspringer af og har hjemmel i de bekendtgørelser, som er nævnt i denne studieordnings kapitel 17. 6.1 Prøvernes formål, tilrettelæggelse og bedømmelse Pædagoguddannelsens prøver udprøver kompetencemål fra et eller flere af uddannelsens moduler. Hvilket eller hvilke moduler, prøverne knytter sig til samt kompetencemålsprøvernes bedømmelsesgrundlag, fremgår under beskrivelsen af hver prøve, jf. kapitel 7 i denne studieordning. 19/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen Ved den enkelte kompetencemålsprøve bedømmes det i hvilken grad, den studerende har opfyldt kompetencemålene for prøven, jf. U-BEK 18. I vurderingen af i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår det, at den studerende: kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. De anvendte prøveformer på pædagoguddannelsen afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer, jf. P- BEK 11. De konkrete prøveformer for de enkelte kompetencemålsprøver fremgår af uddannelsens prøvebeskrivelser, jf. kapitel 7 i denne studieordning. Prøverne på pædagoguddannelsen tilrettelægges enten som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. P-BEK 12 3. Grundlaget for bedømmelse er altid den enkelte studerendes individuelle præstation, uagtet at prøven tilrettelægges som gruppeprøve, jf. P-BEK 12,2 og 35. Prøve- og bedømmelsesgrundlag for kompetencemålsprøverne, herunder bestemmelser om hvordan bedømmelsesgrundlaget indgår i den samlede karakter for prøven, fremgår af prøvebeskrivelsen for den enkelte kompetencemålsprøve. Omfang af de skriftlige prøve- og bedømmelsesgrundlag samt tidsramme for de mundtlige eksaminationer fremgår af de enkelte kompetencemålsprøvers prøvebeskrivelser. Det fremgår desuden af den enkelte prøvebeskrivelse, om prøven er tilrettelagt som individuel eller gruppeprøve, og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve, jf. P-BEK 12. 4 Den studerende kan vælge at udarbejde bachelorprojektet individuelt. Uanset om det Ved gruppestørrelse på over fire studerende, skal der søges dispensation, ligesom der skal søges dispensation til en individuel prøve, såfremt denne mulighed ikke følger af prøvebeskrivelsen for den pågældende prøve. Når en skriftlig besvarelse, der er udarbejdet af en gruppe af studerende, skal bedømmes særskilt, skal gruppebesvarelsen individualiseres for at sikre, at den enkelte studerende bedømmes individuelt, jf. P-BEK 13,3. Det fremgår af den enkelte kompetencemålsprøve, om der skal finde individualisering sted, og i givet fald hvordan. Prøverne på pædagoguddannelsen bedømmes enten med karakter efter 7-trinsskalaen eller med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Prøverne på pædagoguddannelsen bedømmes med enten ekstern censur eller med intern bedømmelse, jf. P- BEK 34. Mindst en tredjedel af uddannelsens ECTS bedømmes med ekstern censur, jf. P-BEK 34,4. Ved prøver med intern bedømmelse foretages bedømmelsen ved eksaminator alene eller ved eksaminator og intern medbedømmer. 3. Se fodnote 4 4. Fra 1. september 2018 vil den studerende kunne vælge at gennemføre bachelorprøven individuelt, selvom selve bachelorprojektet er udarbejdet i gruppe, jf. P-BEK (ændring) nr. 1502/2017 20/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen 6.2 Automatisk tilmelding til prøver Påbegyndelse på et modul, hvortil der er knyttet en eller flere kompetencemålsprøver er samtidig automatisk tilmelding til den eller disse prøver, jf. P-BEK 5,1. Tilmelding til en prøve (herunder automatisk tilmelding) udgør samtidig brug af et prøveforsøg, medmindre den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom eller af tilsvarende dokumenteret årsag, jf. P-BEK 7. Der kan ikke foretages afmelding fra prøver, jf. P-BEK 5,4. 6.3 Studieaktivitetsregler i forbindelse med prøver Pædagoguddannelsen er omfattet af regler om at vurdere de studerendes studieaktivitet. Den studerende anses for studieaktiv så længe den studerende deltager i uddannelsen, som den er tilrettelagt af professionshøjskolen, herunder i de prøver, den studerende er tilmeldt. Manglende studieaktivitet har betydning for den studerendes indskrivning ved uddannelsen. Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på pædagoguddannelsen i en sammenhængende periode på 1 år, fraregnet eventuel bevilget orlovsperiode, vurderes den studerende ikke at være studieaktiv, og den studerende udskrives af uddannelsen, jf. A-BEK 39. En eventuel genindskrivning på uddannelsen kan kun finde sted, såfremt institutionen på grundlag af en konkret, faglig vurdering finder at den studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede eller hvis uddannelsens indhold er væsentligt ændret, jf. A-BEK 38,4. Studerende, som har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller tilsvarende dokumenterede forhold, skal have tilbudt en sygeprøve, jf. P-BEK 7. Sygeprøver og reprøver skal tilbydes den studerende snarest muligt. Vedrører sygeprøver og reprøver, som er placeret i den afsluttende eksamenstermin på uddannelsen, skal den studerende have mulighed for at aflægge syge- eller reprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, jf. P-BEK 7. 6.4 Særlige regler for de faglige prøver på grundfagligheden De prøver, der er knyttet til grundfaglighedens faglige kompetencemål, og som er placeret på uddannelsens første 3 semestre, skal være bestået inden udgangen af 2. studieår, jf. U-BEK 16,1. Bestås prøverne ved omprøve inden begyndelse på 3. studieår, anses prøverne for bestået rettidigt, og den studerende kan fortsætte uddannelsen i overensstemmelse med den progression, som er skitseret ovenfor under tidsmæssig placering af moduler, prøver og praktik. De prøver, som er knyttet til grundfaglighedens faglige kompetencemål, skal være bestået inden en studerende kan søge om overflytning, studieskift eller orlov begrundet i andet end barsel, adoption eller værnepligt, jf. A-BEK 36 og 41. Den studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studiefremdrift og -aktivitet. Institutionen stiller adgang til disse oplysninger til rådighed for den studerende. 21/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen 6.5 Betingelser for adgang til prøve Af beskrivelserne for kompetencemålsprøverne fremgår det, at betingelserne for adgang til deltagelse i de enkelte prøver, forudsætter godkendelse af de moduler, som er knyttet til den pågældende kompetencemålsprøve, jf. P-BEK 5,3 og 35,2. 6.6 Antal prøveforsøg Den studerende kan være tilmeldt tre gange til samme prøve, jf. P-BEK 6,3. Alle prøver skal bestås. Den studerende har bestået en prøve, når den individuelle præstation er vurderet til 02 eller derover på karakterskalaen eller når den individuelle præstation er vurderet bestået. En bestået prøve kan ikke tages om, jf. P-BEK 6. Hvis den studerende ikke består et prøveforsøg, tilmeldes den studerende automatisk reprøver (2. prøveforsøg). Såfremt den studerende ikke består 2. prøveforsøg, tilmeldes den studerende sit 3. prøveforsøg. Det tredje prøveforsøg afvikles snarest muligt, og senest når den pågældende kompetencemålsprøve igen udbydes ordinært. Består den studerende ikke sit 3. prøveforsøg, udskrives den studerende fra uddannelsen, jf. A-BEK 37. I særlige tilfælde kan institutionen dispensere og tillade yderligere prøveforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå, jf. P-BEK 6,3. Ansøgning om dispensation til yderligere prøveforsøg skal være individuel og begrundet. Ansøgningen skal ledsages af relevant dokumentation. En dokumenteret og godkendt hindring for deltagelse i prøve medfører ikke brug af et prøveforsøg, jf. bestemmelserne om sygeprøver i denne studieordnings afsnit 6.3. 6.7 Prøvernes sprog samt vurdering af stave- og formuleringsevner Prøver på pædagoguddannelsen afholdes på dansk, norsk eller svensk, jf. P-BEK 18. Ved skriftlige prøver og mundtlige prøver med skriftligt prøvegrundlag, udarbejdet af den studerende selv, indgår kvaliteten af den studerendes stave- og formuleringsevner i den samlede bedømmelse af prøven, dog således at det faglige indhold vægter tungest, jf. P-BEK 35,4. 6.8 Brug af hjælpemidler til prøver Medmindre andet fremgår af de enkelte prøvebeskrivelser i nærværende studieordning, er alle hjælpemidler tilladt til eksamen, jf. P-BEK 16. 6.9 Undervisningssprog Undervisningssproget på pædagoguddannelsen er dansk, men som led i undervisningen vil der forekomme tekster på engelsk. Læsning af teksterne kræver, at den studerende har fremmedsprogsforudsætninger, svarende til de specifikke adgangskrav for uddannelsen til pædagog. 22/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen 6.10 Særlige prøvevilkår For studerende med dokumenteret behov for særlige prøvevilkår pga. funktionsnedsættelse og/eller andet modersmål end dansk tilbyder pædagoguddannelsen særlige prøvevilkår med henblik på at sidestille disse studerende med studerende uden behov for særlige prøvevilkår, jf. P-BEK 19. Prøvens niveau og kravene til målopfyldelse må ikke påvirkes af et tilbud om særlige prøvevilkår. Særlige prøvevilkår bevilges på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Ansøgning om dispensation til særlige prøvevilkår skal være individuel og begrundet. Ansøgningen skal ledsages af relevant dokumentation. 6.11 Formalia vedr. prøver Aflevering af skriftlige produkter på pædagoguddannelsen foretages elektronisk/digitalt. Der foretages plagiatkontrol af alle skriftlige produkter, som indgår som prøvegrundlag og afleveres som led i afholdelse af prøve. Eventuelle formkrav til skriftlige produkter i øvrigt er beskrevet i modul- og prøvebeskrivelserne til denne studieordning. Institutionen kan afvise et skriftligt produkt, der ikke lever op til formkravene, jf. P-BEK 11,3. Som led i undervisningen introduceres den studerende til de formalia, der gælder for korrekt brug af kilder og citater, men det er den studerendes ansvar at overholde de formelle regler herfor. På pædagoguddannelsen anvendes APA-standarden for korrekt kildehenvisning og brug af citater i afleverede opgaver/projekter. Formalia er beskrevet i publikationen Formelle krav til skriftlige opgaver ved UCL 2016. Publikationen ligger på www.ucl.dk Ukorrekt kildehenvisning, herunder manglende kildehenvisning kan gøres til genstand for en undersøgelse af, om der foreligger snyd og/eller plagiering, jf. P-BEK 20. Snyd Som eksamenssnyd regnes det forhold, at en studerende, under en prøve, skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af prøven eller benytter sig af ikke tilladte hjælpemidler, jf. P-BEK 20. Bliver pædagoguddannelsen opmærksom på tilfælde af eksamenssnyd under en igangværende prøve, bortvises den pågældende studerende fra prøven. Bekræftes forholdet anses den studerende for at have brugt et prøveforsøg. Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, om der har været tale om eksamenssnyd, herunder plagiering, bortfalder bedømmelsen, såfremt forholdet bekræftes, og den studerende har brugt et prøveforsøg. Plagiering Plagiat betyder, at en studerende under en prøve eller ved aflevering af en opgave har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden korrekt kildehenvisning, jf. P-BEK 20. 23/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen Bliver pædagoguddannelsen opmærksom på tilfælde af plagiering under en igangværende prøve, bortvises den pågældende studerende fra prøven. Bekræftes anmodningen efterfølgende anses den studerende for at have brugt et prøveforsøg. Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, at der har været tale om plagiering, bortfalder bedømmelsen, såfremt formodningen bekræftes. Den studerende har brugt et prøveforsøg.. Alle plagiatudslag, der konstateres ved skriftlige produkters kontrol i institutionens elektroniske afleveringssystem, realitetsvurderes af ansvarlig underviser med henblik på at fastslå karakteren og omfanget af plagiat. Det er på baggrund af denne vurdering, uddannelsen afgør, om der skal indledes en plagiatsag i det konkrete tilfælde. Forstyrrende adfærd Udviser en studerende, under en prøve, forstyrrende adfærd, kan pædagoguddannelsen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsen først en advarsel. Bortvises en studerende fra en prøve på grund af forstyrrende adfærd har den studerende brugt et prøveforsøg. Skærpende omstændigheder Sker eksamenssnyd, plagiering eller forstyrrende adfærd under skærpende omstændigheder, kan pædagoguddannelsen bortvise den studerende. Skærpende omstændigheder omfatter situationer med grov tilsidesættelse af hensynet til medstuderende samt gentagelsestilfælde. Ved midlertidig bortvisning af den studerende gives samtidig en skriftlig advarsel om, at gentagelsestilfælde kan føre til varig bortvisning og udskrivning fra pædagoguddannelsen, jf. P-BEK 20,4. 6.12 Regler vedr. mundtlige prøvers afholdelse Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. P-BEK 14. Ved votering må kun eksaminator og censor være til stede. Institutionen kan desuden tillade at kommende eksaminatorer kan være til stede, jf. P-BEK 14,6. Det er ikke tilladt at foretage lyd- og billedoptagelser af en prøve eller af den efterfølgende votering, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen, jf. P-BEK 14,5 og 14,6. 6.13 Klage over forhold ved prøver En studerende kan klage over forhold ved en prøve. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives til institutionen senest 2 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med bedømmelsen af prøven, jf. P-BEK 41. Jf. P-BEK 43 kan en klage over forhold ved en prøve omhandle: Prøvegrundlaget 24/45

6. Generelle regler for prøver på pædagoguddannelsen Prøveforløbet Bedømmelsen Institutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, som har en frist på 2 uger til at afgive udtalelse til sagen. Bedømmerne skal udtale sig om de konkrete, faglige spørgsmål i klagen. Efter bedømmernes udtalelser er modtaget af institutionen, fremsender denne udtalelserne til den studerende, som sagen vedrører. Den studerende har herefter 1 uge til at kommentere bedømmernes udtalelser. Pædagoguddannelsen, repræsenteret ved uddannelsesleder, træffer herefter afgørelse i sagen. Afgørelsen skal være skriftlig og i tilfælde af afslag indeholde begrundelse og klagevejledning. Jf. P-BEK 45 kan en afgørelse have ét af følgende udfald: Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) (gælder kun skriftlige prøver) Tilbud om ny prøve (omprøve) Afvisning af klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold, jf. P-BEK 45. Institutionen giver straks den studerende og bedømmerne besked om afgørelsens resultat. Gives der med afgørelsen tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal tilbuddet accepteres senest 2 uger efter, at afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt, jf. P-BEK 46. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter end ved den oprindelige bedømmelse eller prøve, jf. P-BEK 46,4. Der udpeges nye bedømmere ved både ombedømmelse og omprøve. Ved ombedømmelse forelægges de nye bedømmere sagens akter og afgiver ny bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsens resultat. 6.14 Anke over forhold ved prøver En studerende kan indbringe institutionens afgørelse af en klagesag over forhold ved en prøve for et ankenævn, såfremt anken vedrører faglige spørgsmål, jf. P-BEK 47. Ankenævnet nedsættes af pædagoguddannelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal være modtaget af institutionen senest 2 uger efter at den studerende er gjort bekendt med afgørelsen i klagesagen. Ankenævnet på pædagoguddannelsen nedsættes ad hoc. Ankenævnet består af 2 beskikkede censorer, 1 eksaminationsberettiget underviser og 1 studerende. Alle ankenævnets medlemmer skal have tilknytning til pædagoguddannelsens fagområde. Ankenævnet træffer afgørelse i sagen på baggrund af det materiale, som forelå, da pædagoguddannelsen traf afgørelse i klagesagen samt den studerendes begrundede anke. Ankenævnets afgørelse kan, jf. P-BEK 50 gå ud på ét af følgende: Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) (gælder kun skriftlige prøver) Tilbud om ny prøve (omprøve) Afvisning af anken Afgørelsen i ankesagen sendes til institutionen snarest muligt, som videresender afgørelsen til den studerende. Gives der med afgørelsen tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal tilbuddet accepteres senest 2 uger efter, at afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. 25/45