Weekend Spinnet om Den Hemmelige Krig I krig og spin Christoffer Guldbrandsen har fået sig en tur i spinkarrusellen. Information går bag om mediebilledet og forsøger at skille spin fra fakta. Læs mere på side 2-5.
2 Den Hemmelige Krig Information Weekend d. 24 februar 2007 I krig og spin... Det er lykkedes at fjerne ethvert fokus fra afsløringerne i Den Hemmelige Krig. I denne artikel går vi bag om dokumentarfilmens liv i medierne, hvor den kritiske vinkel er flyttet til journalisternes arbejde i stedet for regeringen og forsvaret. Spin spiller hovedrollen i fokusskiftet. Af Louise Vogdrup-Schmidt, Mads Pedersen og Mikkel Meister Pedersen»Hvad havde du regnet med?«spørger Michael Ulveman Nils Giversen til en fest i december 2006. Nils Giversen er sammen med Christoffer Guldbrandsen hovedmand bag dokumentarfilmen»den Hemmelige Krig«, der havde premiere i biograferne 4. december 2006. Michael Ulveman er tidligere sparringspartner på dokumentarfilmen, men nuværende spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og hvad havde de egentlig regnet med, mændene bag dokumentaren om danske elitestyrkers tilfangetagelse af afghanere i marts 2002? En Cavling-pris? En rigsretssag? Eller bare stor journalistisk anerkendelse? I dag sidder Giversen og Guldbrandsen og venter på, at deres arbejde skal undersøges af et udvalg af fagfolk fra Syddansk Universitet og fagbladet Journalisten. Stort set ingen medier har i de forgangne par uger lagt vægt på, at Søren Gade har indrømmet, at de afghanske fanger blev ydmyget i den amerikanske lejr. Derimod har pressen været mere opmærksom på, at dokumentarfilmen nu skal undersøges. Der er mange interesser og meget spin på spil i sagen om den»den Hemmelige Krig«. Måske var der en smule spin i dokumentarfilmen, men reaktionen på dokumentarfilmen lader til at være båret af en boomerang af spin. Her følger et overblik fra Informations side. Fogh spinner DR Før»Den Hemmelige Krig«ramte Danmark i starten af december 2006, var statsminister Anders Fogh Rasmussen meget tilbageholdende med sin kritik. Han var dog sikker på, at der ikke var noget at komme efter. Men den massive optakt til dokumentarfilmen havde alligevel fået paraderne op hos statsministeren, som kritiseres i dokumentarfilmen.»regeringen har selv en interesse i at give en redegørelse. Vi kan jo heller ikke være tjent med, at der bliver fremsat den slags påstande og anklager,«sagde Anders Fogh Rasmussen d. 1. december 2006. På det tidspunkt var DR allerede ved at reklamere for dokumentarfilmen, der først blev sendt på tv en uge senere. Den kontrollerede attitude blev dog vendt fuldstændig på hovedet efter premieren på»den Hemmelig Krig«, hvor Anders Fogh Rasmussen indtog en langt mere aggressiv rolle i mediedebatten.»jeg kan blot konstatere, at de indslag, som Danmarks Radio har bragt, er fuldstændig fordrejede i forhold til de oplysninger, vi har i regeringen, og som vi har videregivet til Folketinget. Og jeg har jo lagt mærke til, at det almindelige krav er, at regeringen skal iværksætte en undersøgelse. Jeg synes efterhånden, vi er nået dertil, at Danmarks Radio måske kritisk burde undersøge sig selv. Jeg synes efterhånden, at det måske ville være meget på sin plads at undersøge, hvordan Danmarks Radio egentlig håndterer de informationer, de får, og hvordan de viderebringer dem,«citeres statsministeren for i Berlingske Tidende den 25. januar 2007. Anders Fogh Rasmussen fik blandt andet med denne udtalelse de danske medier til at fokusere på DR s troværdighed eller mangel på samme. Halvanden måned efter filmens premiere var det nu medieinstitutionen og ikke regeringsinstitutionen, der kom under mediernes lup. Den offensive mediekrig fortsatte. Regeringen forsøgte yderligere et angreb på DR s troværdighed og fremstillede»den Hemmelige Krig«som politisk propaganda, ved at kæde Frank Aaen sammen med filmen. Det gjorde regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved konsekvent at kalde dokumentarfilmen»frank Aaens film«under folketingsdebatten.»og så man må sige, at med det store researcharbejde, som hr. Frank Aaen har udført, må det ærgre hr. Frank Aaen, at han ikke engang bliver takket i rulleteksterne i filmen, og sådan kan livet i opposition være dybt utaknemmeligt,«sagde statsministeren desuden under debatten d. 25. januar. Årsagen var, at Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen havde benyttet en meget brugt journalistisk metode, hvor man får en folketingspolitiker til at stille et 20- spørgsmål, som ministrene skal svare på. Men selvom det er en kendt metode, især
Information Weekend d. 24 februar 2007 blandt journalister, så resulterede det i en række artikler, der fremstillede»den Hemmelige Krig«som Frank Aaens Film. Om DR har et problem med sin troværdighed, eller om det var Enhedslisten, der stillede 20- spørgsmålet, har altså været to af de centrale emner, der er blevet diskuteret i efterspillet på»den Hemmelige Krig«i stedet for de alvorlige anklager, som dokumentarfilmen fremsætter. Selv forsøgte DR i begyndelsen af februar 2007 at nedskyde kritikken med henvisning til, at man i research-fasen havde kontakt til flere politikere fra begge sider af folketingssalen. I svaret fra Jacob Mollerup, seernes og lytternes redaktør i DR, lød det, at kritikken var bygget på»et tyndt og i hovedsagen urigtigt grundlag«. Denne kommentar var primært sendt i retning af redaktionslokalerne på Nyhedsavisen. Nyhedsavisen spinner op til dans Et par dage før statsministerens udtalelse om, at DR burde undersøge sig selv, var en omfattende kritik af den journalistiske objektivitet i»den Hemmelige Krig«begyndt at rulle i Nyhedsavisen. Det enestående ved kritikken var, at den udelukkende beskrev faktuelle fejl i dokumentarfilmen, men ikke i sammenhæng med beskrivelse af udviklingen i den kritik, dokumentarfilmen havde rejst. For eksempel valgte Nyhedsavisen i en række artikler at skrive om de dannebrogsflag, som den amerikanske forhørsleder Chris Hogan mente at have set på de danske elitesoldater i Nyhedsavisen rejste dermed tvivl om, hvorvidt danske elitesoldater overhovedet bærer flag på uniformen under kamp. Det fik Chris Hogan til at fremstå utroværdig.»det hele handler om Dannebrog på skulderen,«skrev journalist Sandy French i Ekstra Bladet 19. januar 2007. Og det blev også de små stofflag og ikke de store linjer, der kom til at præge mediedebatten den næste uges tid. Kritikken fik DR til at vakle i en kort periode, hvor debatten i nyhedsmedierne blev voldsomt præget af, om de danske tropper havde haft flag på skulderen eller ej (for eksempel»jagten på den rygende pistol«berlingske Tidende 20.01.07,»Nyt skænderi om Afghanistan-film«Jyllands-Posten 20.01.07). Det er senere lykkedes DR til dels at tilbagevise kritikken med henvisning til, at forsvarsminister Søren Gade heller ikke vil afvise, at nogle af de danske tropper bar flag på uniformen. Men sagen om flagene blev kritikernes vigtigste springbræt til en lang række anklager mod DR s troværdighed på baggrund af anklager om faktuelle fejl i»den Hemmelige Krig«. Overskrifterne på artiklerne var for eksempel»nye løgne i DR-film«(Nyhedsavisen d. 23.01.2007), og»flere Den Hemmelige Krig løgne i DR-dokumentar«(Nyhedsavisen d. 24.01.2007). I denne periode bragte Nyhedsavisen udelukkende artikler om diskussionen om faktuelle fejl i dokumentarfilmen. Berlingske Tidende fulgte trop med flere artikler med overskrifter, der ikke overlod meget til fantasien eller læserens egen holdning:»udlevering af fanger: Det store bedrag«(berlingske Tidende d. 25.01.2007) og»officer så ingen mishandling af fanger«(26.01.2007). Ligeledes gik TV2 ind i diskussionen om fejl i filmen og forsøgte at klargøre de forskellige kritikpunkter (TV2/Nyhederne Online d. 26.01.2007:»Anklagerne mod DR«). Men det var Nyhedsavisen, der blev mest citeret, omtalt og brugt i andre 3 mediesammenhænge i forbindelse med sin kritik. For eksempel i en diskussion d. 25.01.2007 i Deadline på DR2 mellem Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads og DR s mediedirektør Lars Grarup (udsendelsen findes på dr.dk/hemmelig). På Nyhedsavisen fortsatte man med at så tvivl - ikke kun om»den Hemmelige Krig«og DR, men også om DR s medarbejderes troværdighed. I avisen d. 02.02.2007 kunne man om Lars Grarup læse:»i Deadline har mediedirektør Lars Grarup med en fortid på den yderste venstrefløj og som BZ er sagt, at det var regeringen, der burde undersøge sig selv i «Det er svært at afgøre, hvor meget der er spin i Nyhedsavisens dækning, men ifølge en intern mail fra Nyhedsavisen, som fagbladet Journalisten har fået fat i, har
4 Den Hemmelige Krig Information Weekend d. 24 februar 2007 Michael Ulveman i Statsministeriet og Ulla Vestergaard i Udenrigsministeriet. På den måde er det lykkedes Forsvarsministeriet at forberede det tunge spinskyts til beskydningen af»den Hemmelige Krig«. Mens DR s bestyrelse har afvist alle anklagepunkter stort set kategorisk, har lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, været mere modtagelig for kritikken. Blandt andet medgiver han i en omfattende gennemgang af sagen fra 7. februar 2007, at Guldbrandsens speak visse steder i dokumentarfilmen er problematisk. For eksempel fremhæver Mollerup speaken om, at danske soldater rutinemæssigt har overdraget fanger til amerikanske tropper.»jævnligt havde måske set i bakspejlet været mere passende,«lyder Mollerups kommentar i den samlede redegørelse, hvor der blandt andet svares på kritikken fra Forsvarsministeriet. David Trads skrevet,»at det var vigtigere, at Nyhedsavisen var med til at sætte mediedagsordenen, end at artikler måske har kammet over«(citat fra Journalisten 03/2007). Forsvarsministeriet og DR i duel DR har indgået som en vigtig brik i spillet om kritikken af dokumentarfilmen. Og det er ikke uden grund. Filmen er produceret i et samarbejde mellem DR2, produktionsselskabet Cosmo Doc og Guldbrandsen Film, med støtte fra blandt andet Det Danske Filminstitut. Ifølge DR s medieredaktør, Lars Grarup, har alle eksterne produktioner»en ansvarlig redaktør i DR«. DR har på den måde haft en afgørende rolle ved tilblivelsen af Den Hemmelige Krig, selvom der har stået»christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen«i rulleteksterne. DR har været med til at præge debatten om»den Hemmelige Krig«på to planer. For det første gennem DR s officielle organer, herunder bestyrelsen, medieredaktør Lars Grarup og lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup. For det andet gennem TV- Avisens dækning af sagen. Den 5. februar 2007 kom Forsvarsministeriet med en redegørelse på ministeriets hjemmeside, hvori man ville»dokumentere en række problematiske forhold i relation til såvel filmen, som Danmarks Radios behandling af visse spørgsmål relateret hertil«. Kritikken var således rettet direkte mod DR og omhandlede flere centrale punkter, herunder faktuelle fejl i filmen, DR s kvalitetskontrol af filmen og TV-Avisens dækning af sagen. At Forsvarsministeriet har forberedt sig bedst mulig på lanceringen af Den Hemmelige Krig, fremgår også tydeligt i et interview med ministeriets spindoktor Jakob Winther i fagbladet Journalisten 03/ 2007. Jakob Winther vidste fra begyndelsen, at dokumentarfilmen ville blive»enhver spindoktors mareridt«. Derfor begyndte han systematisk at indsamle informationer om, hvad Guldbrandsen spurgte hvem om under researchen til filmen. Oplysninger, som han efterfølgende delte med kollegerne»spinnets totale triumf«mange artikler, tv-indslag og radiointerviews senere er vi blevet meget klogere på spin og ikke særlig meget klogere på hemmelighederne i»det er lykkedes at fjerne ethvert fokus fra det, alle er enige om, er det vigtigste: 31 fanger blev fanget og klagede over deres behandling. Det er spinnets totale triumf,«siger Mark Ørsten, adjunkt og Ph.d. ved Journalistik på Roskilde Universitetscenter, til Jyllands-Posten 23. februar 2007.»Den Hemmelige Krig«har delt vandene, med hvad der måske hvis beretningerne fra dokumentarfilmen er sande er en af disse års største journalistiske afsløringer. Måske vil hele afsløringen drukne i spin. Ærgerligt, at de mange journalistiske kræfter bliver brugt på at diskutere filmens troværdighed i stedet for at grave sig ned i filmens afsløringer. Hvis man gør det, så er der kun to scenarier. Enten kan man dokumentere, at»den Hemmelige Krig«har ret, eller også kan man dokumentere det modsatte. Hvis man virkelig mener, at dokumentarfilmen ikke fortæller sandheden, så må det være ad den vej, man må gå. Alt andet kan let blive til udenomssnak, der kun har til formål at sløre filmens reelle indhold. Store journalistiske historier er før blevet endnu større, efterhånden som flere medier i fællesskab har lukket dem op. Men måske er politikerne blevet for gode til at få medierne til at spinne rundt om sig selv, så det tilstræbte, sande mediebillede bliver sløret.
Information Weekend d. 24 februar 2007 Den Hemmelige Krig 5 Den hemmelige krig - skridt for skridt 2001 -»War on terror«- 11. september: Terrorangrebet på World Trade Center. - 2. oktober: For første gang siden 1949 aktiverer Natorådet artikel 5 (Én for alle-klausulen). Danmarks daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, sagde dengang:»danmark vil være forpligtet til at bistå USA.«- 7. oktober: Operation»Enduring freedom«bliver sat i gang. USA og Storbritannien bomber mål i - 15. november: George W. Bushs»executive order«om retsbehandlingen af fanger i krigen mod terror kritiseres i en række danske medier. - 20. november: Anders Fogh Rasmussen (V) bliver valgt til Danmarks statsminister og danner regering med Konservative. - 5. december: Anders Fogh Rasmussen meddeler, at Danmark vil sende fly og specialstyrker til Afghanistan for at assistere USA. - 14. december:»dansk deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan«vedtages i folketinget. 2002 -»Danmarks engagement«- 9. januar: De første danske specialstyrker sendes til - 11. januar: De første fanger kommer til Guantanamo. Donald Rumsfeld kalder dem for»ulovlige kombattanter«, der ikke har krav på beskyttelse under Geneve-konventionerne. Dette omtales bredt i den danske presse. - Januar: Forsvarsminister Svend Aage Jensby beslutter, at danske soldater kan overlade fanger til amerikanske styrker. - 17. og 18. januar: Dansk tolk bliver udlånt til amerikansk forhørscenter i Kandahar. Han beretter senere, at han så mishandling af fanger. - 18. januar: I et notat til udenrigsministeren vurderer Juridisk Tjeneste, at alle fanger har krav på beskyttelse efter Geneve-konventionerne. - 22. januar: USA s behandling af fanger i Afghanistan diskuteres i Folketinget. - 6. februar: 27 afghanske fanger fortæller om mishandling i den amerikanske fangelejr i Kandahar. - 14. februar: Danske soldater leverer tre tilbageholdte afghanere til det amerikanske afhøringscenter. De løslades senere samme dag. - 17. og 18. marts: Danske soldater overdrager 31 fanger til det amerikanske afhøringscenter i Kandahar. Alle løslades efter få dage, men fortæller om mishandling. - 23. og 26. marts: De 31 fangers beretninger om mishandling offentliggøres i The Washington Post og Nyhedsbureauet AP. 2004 -»Politisk debat«- 23. januar: Forsvarskommandoen informeres om den danske tolks beretninger om fangemishandling i januar 2003. - 23.april: Søren Gade (V) bliver forsvarsminister. - 18. maj: 20-spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade:»Vil ministeren oplyse, hvor mange personer danske tropper har taget som krigsfanger henholdsvis tilbageholdt, hvem de er overdraget til, samt hvad der siden er sket med dem?«(s 3926) Spørgsmålet stilles af Søren Søndergaard (Ø). - 27. maj: Søren Gade svarer:»forsvarskommandoen har oplyst, at de danske styrker ikke har taget krigsfanger i Danske styrker i Afghanistan har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde 34 personer. Alle disse 34 personer er efterfølgende blevet frigivet i «Spørgsmålet om overdragelse besvares ikke. - 6. juni: Forsvarets Auditørkorps bliver bedt om at undersøge tolkens beretninger om fangemishandling 2005 -»Research«- 18. januar: Auditørkorpset afslutter undersøgelsen af tolkens beretninger. Man kunne ikke bekræfte mishandlingen af fanger. - 7. september: Interview med Frank Lissner til»den Hemmelige Krig«. - 7. december: Interview med Søren Gade til»den Hemmelige Krig«. - 9. december: Søren Gade beder forsvarschefen om en redegørelse for sit eventuelle kendskab til fangeudlevering, som han blev spurgt om i interviewet. - 13. december: Søren Gade beder Guldbrandsen om nærmere oplysninger, så anklagerne (fra 7. december 2005) kan undersøges nærmere. - 21. december: Statsministeriet informeres om anklagerne og undersøgelsen. 2006 -»Afsløring«- 2. januar: Christoffer Guldbrandsen vil gerne mødes med Søren Gade og uddybe anklagerne, men kun hvis han må filme mødet. - 10. januar: Forsvarsministeren afviser et møde for åbent kamera. - 15. januar: Jyllands-Posten bringer artiklen»krigerne«, der fortæller i detaljer, hvordan danske specialstyrker tog 31 afghanske fanger. - 17. maj: USA bekræfter, at de 31 fanger blev frigivet efter to til tre døgn, men at intet tyder på mishandling. - 30. november: TV2, Politiken og Jyllands-Posten får forevist brudstykker af»den Hemmelige Krig«. - 4. december: Premiere i Grand på»den Hemmelige Krig«. - 7. december: DR2 har tv-premiere på»den Hemmelige Krig«. - 13. december: Regeringen offentliggør en redegørelse om sagen. 2007 -»Spin«- 19 januar: Det diskuteres nu, om danske tropper bar flag. - 25. januar: Anders Fogh Rasmussen siger til Berlingske Tidende:»Min klare opfattelse er, at DR har et meget, meget stort troværdighedsproblem i hele denne sag.«- 31. januar: Frank Aaen bliver beskyldt for at stå bag»den Hemmelige Krig«i debatten i folketinget. Her udtaler Anders Fogh Rasmussen:»Det drejer sig blot om, at Danmarks Radio har publiceret en film, en meget politisk film, udarbejdet i et meget tæt samarbejde med hr. Frank Aaen.«Kilde: JP»Fangerne fra Sangesar«