Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Relaterede dokumenter
RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den

Forord og formål. Den 15. september Borgmester Stén Knuth. Side 1

Indkøbspolitik.

Indkøbspolitik Lolland Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik. Randers kommune

Indkøbspolitik i Varde Kommune

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Retningslinje. for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik

INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Retningslinje. for udbud af bygge- og anlægsopgaver

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej Køge Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK

INDKØB I HVIDOVRE KOMMUNE

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Indkøbs- og Udbudspolitik. Indkøbs- og udbudspolitik. for Brøndby Kommune

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H

INDKØBS- OG UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

Indkøbspolitik for Aalborg Kommune

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej Rønne. T: campusbornholm.

Transkript:

Økonomiudvalget 09.04.2013 Punkt nr. 81, bilag 1 Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik 4. december 2012 Indhold 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 2 3. Indgåelse af aftaler 2 4. Anvendelse af indkøbsaftaler 3 4.1 Elektronisk handel 3 5. Krav til leverandører og produkter 4 5.1 Miljø- og energivenlige indkøb 4 5.2 Arbejdsklausul 4 5.3 Uddannelsesklausul 4 5.4 Etiske krav 4 5.5 Konsekvens 4 6. Organisering og ansvar 5 6.1 Indkøbsafdelingen 5 6.2 Brugergrupper 5 7. Eksternt samarbejde 5 7.1 Andre offentlige instanser 5 7.2 Erhvervslivet 6 8. Information og opfølgning 6

1. Indkøbspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at kommunens indkøb sker økonomisk mest fordelagtigt. Dette sker via samordning og koordinering af kommunens samlede indkøb af varer og tjenesteydelser, så kommunen optræder som én kunde over for leverandørerne, for hermed at opnå forretningsmæssige og administrative fordele. Kommunens indkøb skal afspejle ressource- og miljøbevidsthed. Alle indkøb af varer og tjenesteydelser skal ske med baggrund i EU-traktatens principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet 1. Lovgivningen indenfor indkøb tager udgangspunkt i EU s udbudsdirektiver og nationale regler, først og fremmest i form af tilbudsloven og lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. Indkøbspolitikken er suppleret af vejledninger målrettet leverandører og interne indkøbere. 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning Indkøbspolitikken gælder for samtlige kommunale indkøb af varer og tjenesteydelser, alle leje- og leasingaftaler, samt for bygge- og anlæg. For bygge- og anlægsområdet gælder desuden særlige byggestyringsregler. Indkøbspolitikken omfatter som udgangspunkt også de selvejende institutioner med kommunale tilskud i det omfang, det er muligt i henhold til gældende driftsoverenskomster. Indkøbspolitikken omfatter ikke køb og salg af fast ejendom. Der henvises desuden til de politisk vedtagne principper om dels håndtering af privates udfordringsret dels kommunestrategien. Indkøbsaftalerne må udelukkende anvendes til kommunale formål. 3. Indgåelse af aftaler De økonomisk mest fordelagtige indkøbsaftaler skabes ved at sætte de bedst mulige betingelser for optimal konkurrence mellem potentielle leverandører. Dette sker ved, at: skabe lige vilkår for eksterne leverandører gennem åben konkurrence, synlighed og gennemsigtighed kommunen optræder som én kunde, og at der indgås indkøbsaftaler gældende for hele kommunen med henblik på at opnå storkundefordele de indgåede indkøbsaftaler er obligatoriske det vil sige, at de skal anvendes af alle indkøbere der kun er én leverandør pr varegruppe, hvor det er muligt varegrupper standardiseres sortiment gøres smallere 1 Proportionalitetsprincippet Princippet indeholder et krav om, at der er et rimeligt forhold mellem på den ene side det mål, der ønskes opnået, og på den anden side de midler, som anvendes. 2

I bestræbelserne på at indgå de bedst mulige indkøbsaftaler lægges der vægt på: at tilgodese de enkelte institutioner og afdelingers behov at opnå de bedst mulige priser for den rette kvalitet og service at minimere miljøbelastning at tage hensyn til sociale og etiske forhold at opnå optimale leveringsbetingelser, som matcher det reelle behov at sikre lavest mulige driftomkostninger, blandt andet gennem elektronisk handel. Fælles indkøbsaftaler indgåes som rammeaftaler for en given periode (2-4 år). Aftaleperiode afhænger af udbudsform, varetype og markedsmæssige præmisser. Indkøbsaftaler indgås som udgangspunkt, så de gælder for hele kommunen. Ved indgåelse af aftaler tages hensyn til borgernes eller institutionernes behov, såsom lagermuligheder, indkøbsvolumen, leveringsfrekvens m.v. Aftalerabatter og/eller nettopriser går til den indkøbende institution ved direkte fakturering fra leverandøren. Da det normalt er forbundet med store omkostninger at opretholde lagre (finansiering, rentetab, driftsudgifter, distribution o.l.), bør lagerføring indskrænkes til det allermest nødvendige. Lagerføringen søges i stedet placeret hos leverandører, hvor en kort leveringstid kan være et væsentligt indkøbsparameter. 4. Anvendelse af indkøbsaftaler Brugen af indkøbsaftalerne er obligatorisk. Indkøb under ekskursioner/lejrskoler samt indkøb, hvor brugere deltager aktivt med et aktiverende sigte kan undtages. Såfremt en indkøber får tilbudt et vareområde, som er omfattet af fælles indkøbsaftaler, på mere fordelagtige betingelser, berettiger dette ikke til indkøb udenom Gladsaxe Kommunes indkøbsaftaler. Det vil være aftalebrud overfor de leverandører, der er indgået aftale med. Endvidere kan det give en mindre indkøbsvolumen ved senere udbud og dermed forringe muligheden for at indgå attraktive aftaler fremover. I sådanne tilfælde skal indkøbskontoret underrettes med henblik på afklaring. Ved indkøb på vareområder, der ikke er dækket af en aftale, skal valg af produkt og leverandør foretages i henhold til indkøbspolitikken. 4.1 Elektronisk handel Med henblik på at optimere arbejdsgange og sikre brug af aftaler, skal alle indkøb som udgangspunkt, foregå via Gladsaxe Kommunes e-handelssystem Det er et krav i de fleste kontrakter på levering af varer, at leverandøren kan sende elektronisk varekatalog til e-handelssystemet. Det medfører at bestilling, varemodtagelse og fakturering kan foregå i en sammenhængende proces. Det optimerer arbejdsgangene fra bestilling til betaling. 3

5. Krav til leverandører og produkter 5.1 Miljø- og energivenlige indkøb Gladsaxe Kommune stiller krav om miljø- og energivenlige indkøb. For at mindske miljøbelastningen arbejdes målrettet på at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede miljøhensyn. Ved hvert udbud vurderes konkret, hvilke miljøkrav, der sættes. Det kan være miljøkrav i forhold til virksomheden, til varen/ydelsen, til leveringen, samt konkrete krav til kvalitet, levetid, miljø og emballering. 5.2 Arbejdsklausul I forbindelse med tjenesteydelseskontrakter stilles krav til leverandører, entreprenører og andre handelspartnere om, at de aflønner og i øvrigt behandler deres ansatte i henhold til de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked, de såkaldte arbejdsklausuler. Relevansen af krav vedrørende arbejdsklausuler vurderes konkret ved hvert udbud. 5.3 Uddannelsesklausul Gladsaxe Kommune tager i bygge- og anlægskontrakter og ved udbud af tjenesteydelser konkret stilling til, hvilken grad af uddannelsesklausul der skal stilles. Afhængig af omsætningens størrelse på den enkelte kontrakt, spænder det fra krav om personalepolitik, som bl.a. indeholder en uddannelsespolitik for ansættelserne på den udbudte opgave, til konkrete krav om ansættelse af praktikant/lærling. Udførlige krav vil fremgå af respektive licitation eller udbud. 5.4 Etiske krav Gladsaxe Kommune har i alle indkøbskontrakter, hvor det er relevant, indført at leverandører og deres underleverandører skal efterleve de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder ILO-konventioner om: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Minimumsalder for ansættelse samt forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention 155) Gladsaxe Kommune forventer, at kommunens leverandører og deres underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For at sikre sig, at kommunens leverandører overholder ovennævnte konventioner, forbeholder kommunen sig ret til stikprøvevis at kræve dokumentation. 5.5 Konsekvens Hvis kommunen får kendskab til, at leverandørerne ikke leverer produkter, som er produceret i overensstemmelse med de i 5.1 og 5.4 opstillede krav, skal leverandøren tilbyde et alternativt produkt, som opfylder disse krav, uden at kommunen skal betale for eventuelle ekstra omkostninger herved. Lever leverandøren ikke op til disse krav, betragter Gladsaxe Kommune det som misligholdelse af hovedkontrakten med kommunen. 4

6. Organisering og ansvar 6.1 Indkøbsafdelingen Indkøbsafdelingen består af en central koordinerende enhed og er organisatorisk placeret i Center for Økonomi. Indkøbsafdelingen har til opgave at indgå indkøbsaftaler for kommunen i overensstemmelse med lovgivningen på området, ligesom der ydes rådgivning til alle forvaltninger, afdelinger og institutioner om indkøb. Indkøb varetages decentralt, herunder bestilling, varemodtagelse, priskontrol, betaling og bogføring. Indkøbsafdelingen tager initiativ til etablering af indkøbsaftaler på områder, hvor det er påkrævet eller hensigtsmæssigt. Afdelinger som selv gennemfører udbud på et område skal give indkøbsafdelingen meddelelse om udbuddets omfang og resultat. En udbudsplan for det kommende års indsats bliver hvert år udarbejdet af indkøbskontoret i et samarbejde med forvaltninger og centre. Denne godkendes af direktørkredsen. Herudover har Indkøbsafdelingen en orienteringsforpligtelse overfor direktørkredsen vedrørende nye forslag til udbud og ved henvendelser fra andre om udbud. Forslag til nye aftaleområder kan ligeledes komme fra alle led i organisationen, men vil blive afstemt med den dynamiske udbudsplan. 6.2 Brugergrupper I forbindelse med udbud og indgåelse af større nye indkøbsaftaler inddrager indkøbsafdelingen decentrale indkøbere ved at nedsætte brugergrupper. Brugergrupper bliver sammensat så bredt som muligt for at sikre, at der opnås faglig ekspertise og der suppleres med repræsentater for miljø- og sikkerhedsområderne, hvor det er relevant. Brugergruppen deltager i udarbejdelse af kravsspecifikationer, tilbudsvurdering, produktudvælgelse og standardisering, afprøvning, formidling samt løbende evaluering af aftalerne. 7. Eksternt samarbejde 7.1 Andre offentlige instanser Et samarbejde med andre offentlige instanser forventes at give bedre økonomiske vilkår. Derfor har kommunen indgået et formelt samarbejde med Rudersdal, Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Frederiksberg kommuner om fælles udbud. Desuden vurderes det, om Statens og Kommunernes Indkøbsservice eller Finansministeriet har attraktive indkøbsaftaler. Endelig benyttes også de forpligtende aftaler indgået af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 5

7.2 Erhvervslivet De udbudsansvarlige indkøbere kan med fordel benytte mulighederne for dialog med markedet i forhold til at undersøge, hvilke løsninger markedet kan tilbyde og for at sikre, at der ikke stilles krav i udbudsmaterialet, som markedet ikke kan honorere. Dialog skal afholdes inden man går i gang med udbudsmaterialet, og må kun vedrøre de overordnede retningslinier og må ikke resultere i løsninger, der er skræddersyet til en bestemt virksomheds produkter eller tjenesteydelser. Udbud og handelsbetingelser fremgår af gladsaxe.dk 8. Information og opfølgning Indkøbsafdelingen er ansvarlig for information om indkøbsaftaler og systemets anvendelse til organisationen. Alle kommunens udbud offentliggøres på kommunens hjemmeside under Udbud og Indkøb. Indkøbspolitikken tages op til revision, når der er behov for det. 6