Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt mål var for mig at kortlægge forekomsten af springfrø, som i dette område lever nær sin samlede nordgrænse. Jeg har en solid viden om dens udbredelse i skovene nær Køge (især den gamle Køge Kommune), så jeg var specielt interesseret i at få indblik i dens forekomster i den tidligere Skovbo Kommune. Da arten er truet, er den og dens leve- og ynglesteder stærkt beskyttede (via Habitatdirektivets bilag IV), men flere andre padder har samme beskyttelse. Svenstrup Gods ved Claus Løvendahl ønskede undersøgelsen afsluttet inden 1. maj. Jeg afgrænsede det geografiske område til skov- og markarealerne syd for Borupvej og nordvest for jernbanen mellem Roskilde og Ringsted. Godset havde på deres kortmateriale markeret en række skov- og markvandhuller, som jeg undersøgte. Derudover bemærkede jeg enkelte andre vandhuller, som jeg også undersøgte. Hvert vandhul blev undersøgt én gang, idet jeg ketsjede med net i vandet og i øvrigt holdt øje med padder i vand og på land. Men stærk tilgroning af krat og buskads vanskeliggjorde eller endog umuliggjorde ofte ketjsning i vandet, ligesom det kunne være meget svært at gå ned til vandkanten. Fig. 1. Han af stor vandsalamander, der blev fanget i vandhul 2 om natten den 16. juni. Den måler i voksen stand op til 16 cm og er på oversiden sortbrun med små lyse vorter. Hos hannen er ryg- og halefinne adskilt af et indhak lige over kloakåbningen, hvorimod ryg- og halefinne går ud i ét hos hannen af lille vandsalamander.
2 Desuden registrerede jeg frø- og tudseæg. Specielt for springfrø er optælling af ægklumper en sikker metode, idet én ægklump svarer til én hun. Ægklumper af den art har en diameter på ca. 15-20 cm og flyder på dette sene tidspunkt i vandoverfladen (fig. 8). Der blev brugt ca. ½ time ved hvert vandhul. Vandhullerne blev undersøgt over to dage: Den 14. april (de østligt beliggende vandhuller, sydøst for godset) og den 17. april (de vestlige vandhuller, sydvest for godset). Desuden undersøgte jeg ét af vandhullerne (nr. 2) en ekstra gang om natten den 16. juni mhp. at finde stor vandsalamander, der er overvejende nataktiv. Jeg har selv foretaget nummerering af de enkelte vandhuller, hvilket i grove træk følger kronologien i min undersøgelse. Det betyder, at der er en opdeling i øst og vest, hvor de østlige har fået de laveste numre og de vestlige de højeste numre. I artslisterne for de enkelte vandhuller er de strengt beskyttede paddearter under Habitatdirektivets bilag IV (artsbeskyttelse såvel som habitatbeskyttelse) skrevet med røde typer. I nogle tilfælde giver jeg anbefalinger om fremtidig pleje af vandhullerne mhp. at sikre padder og generelt høj mangfoldighed af dyr og planter. Fig. 2. Han af lille vandsalamander og en rudskalle fra vandhul 5 på græsplænen ved godset. De mange fisk forringer vandhullets værdi markant, og de bør fjernes ved en fuldstændig tømning af vandhullet.
3 Øst, undersøgt 14. april 2009 Vandhul 1. Markvandhul (nr. 187a) lige syd for Borupvej. Kun få steder var det muligt at trænge gennem krattet ned til vandkanten, og det var stort set umuligt at ketsje. 1 musvåge blev observeret. Et vandhul med ringe biologisk værdi. Ingen Fig. 3. Et kuriosum i vandhul 7 var en voksen hun af rødøret terrapin svømmende i vandoverfladen! Den stammer fra USA og er blevet udsat. Vandhul 2. Lysåbent markvandhul ( Mark 6 ) lige syd for Borupvej. I juni fik jeg oplyst, at der skulle leve stor vandsalamander i dette vandhul. Pga. artens nataktivitet besøgte jeg vandhullet igen om natten den 16. juni (kl. 23.25-23.50), hvor det lykkedes mig at finde én stor vandsalamander (de fleste havde nok forladt vandhullet efter ynglesæsonen). Se fig. 1. Stor vandsalamander: 1 han (16. juni) Springfrø: 1 ægklump (14. april) Skrubtudse: 2 kvækkende hanner (14. april)
4 Vandhul 3. Markvandhul (nr. 186a) lige syd for Borupvej. De fleste steder var det umuligt at trænge gennem krattet ned til vandkanten, og det var stort set umuligt at ketsje. Desuden hørte jeg kvækkende grønne frøer om natten den 16. juni, da jeg befandt mig ved vandhul 2, og de befandt sig med stor sandsynlighed i vandhul 3. Stor vandsalamander: 1 han set svømmende (14. april) Grøn frø: Mindst 3 kvækkende hanner (16. juni) Anbefaling: Fjernelse af størstedelen af krattet omkring vandhullet ville være gavnlig. Bestanden af stor vandsalamander i vandhullet er sandsynligvis lille og sårbar. Fig. 4. Det relativt nyetablerede vandhul 8, fotograferet fra jordhøjen. Fire arter af padder blev registreret ved besøget. Vandhul 4. Vandhul (nr. 704) mellem dyrket mark (Iskældermarken) og godset.
5 Ingen 1 rødmus blev fundet under affald. Fig. 5. En skrubtudse fra vandhul 8. Bemærk de lysende orangebrune øjne og de store giftkirtler bag øjnene. Den er en meget vortet padde, der er vidt udbredt i Danmark og stiller begrænsede krav til sine ynglevandhuller. Vandhul 5. Vandhul (nr. 190a) i Fårefolden. Et lysåbent vandhul beliggende på græsplænen ved godset. Lille vandsalamander: 5 hanner Skrubtudse: Ægstrenge, sandsynligvis fra 1 par Store mængder yngel af rudskalle (fig. 2). Anbefaling: De mange fisk forringer vandhullet og hele dets fauna og flora markant. Derfor ville det være nyttigt, hvis vandhullet kunne tømmes og tørlægges helt om efteråret, hvor langt de fleste padder har forladt vandhullet, så fiskene kunne fjernes. Sådan en indsats ville dog kræve en total tørlægning, således at der ikke vil være mudder med nogle få overlevende fisk. Hvis blot ét par fisk
6 skulle overleve oprensningen, vil indsatsen sandsynligvis være spildt, idet fiskebestanden hurtigt vil kunne opformeres igen. Vandhullet er dybt. Vandhul 6. Iskælderen (nr. 213a), markvandhul på Iskældermarken. Et sværttilgængeligt og meget tilgroet vandhul i en vildtremise. Det har ringe biologisk værdi. Ingen Fig. 6. En springfrø fra vandhul 8. Den er meget langbenet og har sarte brune farver, ofte i rødlige nuancer. Den er knyttet til løvskov og har en lille udbredelse herhjemme. Køge Kommune befinder sig tæt på artens naturlige nordgrænse. Vandhul 7. Kimmerslevhullet (nr. 212a), markvandhul på Kimmerslevmarken.
7 Skrubtudse: 1 han Desuden observerede og fotograferede jeg én skildpadde, nemlig en hun af rødøret terrapin, der naturligt lever i USA! Der udsættes en del fangenskabsdyr i naturen. Én eller nogle få skildpadder vil næppe gøre nogen skade. Arten kan ikke yngle i Danmark, og der er stor vinterdødelighed. Se fig. 3. Vandhul 8. Stort skovvandhul (nr. 250) på Svanesletten. Det virker nygravet, ikke mindst da der ligger en stor bunke jord (en høj) ved siden af, hvilket tilfører levestedet god struktur og variation. Et positivt initiativ. Se fig. 4. Lille vandsalamander: 15 voksne individer Butsnudet frø: 1 ægmasse Springfrø: 2 voksne hanner + 1 død hun + 16 ægklumper Skrubtudse: 7 voksne individer + 1 ægstreng Fig. 7. Vandhul 9 er et godt lille skovvandhul.
8 Fig. 8. Ægklumper af springfrø i vandhul 10. Der er én ægklump i forgrunden og to i baggrunden. Springfrøens ægklumper er 15-20 cm i diameter og afsættes spredt i vandhullet. De lægges under vand og hæftes til strå og kviste, men efter få uger kommer de op i vandoverfladen, som det ses på billedet. Her er de lette at observere og tælle. Vandhul 9. Lille skovvandhul (nr. 215a) i Hestehave, beliggende umiddelbart vest for Peter Bangs Vej. Det ligger tæt på vandhul 10. Lille vandsalamander: 3 voksne individer (2 hanner + 1 hun) Springfrø: 1 voksent individ + 3 ægklumper
9 Vandhul 10. Skovvandhul (nr. 215a) i Hestehave, beliggende umiddelbart øst for Peter Bangs Vej. Det ligger tæt på vandhul 9, men er væsentligt større. Under besøget fortalte to forbipasserende kvinder mig, at de omkring ultimo marts til primo april 2009 havde bemærket talrige døde voksne frøer på grusvejen, nogenlunde ved dette vandhul 10. Frøerne havde ingen synlige læsioner. På det grundlag er det umuligt at forklare observationen, dvs. hvor vidt fænomenet har skyldtes en prædator, sygdom eller en tredje årsag. Skulle der senere blive fundet adskillige døde frøer på et begrænset område, bør de indsamles, nedfryses og undersøges. Lille vandsalamander: 4 voksne individer (3 hanner + 1 hun) Springfrø: 41 ægklumper Fig. 9. Vandhul 11 har en god bestand af springfrø og lille vandsalamander. Men unge graner bør ikke vokse op tæt på vandhullet. Vandhul 11. Skovvandhul (nr. 246) i Hestehave, beliggende vest for Peter Bangs Vej. Lille vandsalamander: 11 voksne individer Springfrø: 13 ægklumper
10 Vandhul 12. Skovvandhul (nr. 259a) i Hestehave, beliggende sydsydøst for Peter Bangs Vej. Lille vandsalamander: Over 30 voksne individer Springfrø: 26 ægklumper Skrubtudse: Ægstrenge fra 1-2 par Vest, undersøgt 17. april 2009 Vandhul 13. Markvandhul (nr. 755a) i skellet mellem Grønholtmarken og Harebomarken sydvest for Borupvej. Vandhullet er åbent og soleksponeret mod øst, derudover er der en del krat. Lille vandsalamander: 3 voksne individer (1 han + 2 hunner) Springfrø: 5 ægklumper Fig. 10. Det meget lavvandede vandhul 16. Det tørret givetvis ud, inden paddeynglen når at forvandle sig. Pga. dets gunstige placering lige ved den lille skov bør en plejeindsats, hvor hullet graves dybere og større, gives høj prioritet.
11 Vandhul 14. Hareboremisen (nr. 756a) beliggende på Harebomarken. Dette markvandhul er helt tilgroet af et næsten uigennemtrængeligt krat. Ingen Vandhul 15. Skovvandhul (nr. 263) nær Fredskovmarken. Det er lavvandet og har karakter af en oversvømmet lavning. Lille vandsalamander: 5 voksne individer (2 hanner + 3 hunner) Anbefaling: Da vandhullet er meget lavvandet og med stor sandsynlighed temporært, bør det graves dybere, så der også i denne nordvestlige del af skovområdet kan komme et godt og stabilt skovvandhul. Fig. 11. Vandhul 18 er omkranset af et bælte af træer og buske, som bør udtyndes kraftigt. En oprensning af selve vandhullet vil også være gavnlig.
12 Vandhul 16. Vandhul (nr. 276) beliggende mellem mark og en lund. Det er meget lavvandet og tørrer sandsynligvis hurtigt ud, så ingen paddeyngel kan overleve. Springfrø: 7 ægklumper Anbefaling: Vandhullet bør graves dybere snarest, ligesom dets areal meget gerne må gøres større til gavn for dyrelivet. Det er et plus for vandhullet og dets fauna, at det ligger i tilknytning til den lille skov. Området vil næppe kunne bruges til agerdyrkning. Vandhul 17. Fredskovshullet (nr. 209a) på Fredskovmarken. Et markvandhul med næringsberiget vand, uden nævneværdig undervandsvegetation. Springfrø: 3 ægklumper Skrubtudse: 1 ægstreng Fig. 12. Han af butsnudet frø fra vandhul 18. Den er mere rund og har kortere bagben end springfrøen.
13 Vandhul 18. Vandhul (nr. 758a) i den sydligste del af Grønholt, beliggende mellem skov og mark. Det er omgivet af krat og høje træer. Der er bistader mod syd. Butsnudet frø: 1 voksen han og 1 ægklump Anbefaling: Vandhullet har en udmærket placering i kanten af skoven, men for øjeblikket er dets værdi ringe. Størstedelen af træerne og krattet bør fjernes (navnlig mod syd), ligesom en oprensning af selve vandhullet også ville være gavnlig. Vandhul 19. Markvandhul (nr. 1017c) beliggende i den nordlige del af Flengsmarken. Det er omkranset af et meget tæt krat. Fig. 13. Han af butsnudet frø fra vandhul 18. Her er der fokuseret på venstre forben, idet hannen udvikler iøjnefaldende sorte hudfortykkelser på og ved tommelfingeren i yngletiden. De er ru som sandpapir og sætter hannen i stand til at få et fast greb om den glatte hun under parringen.
14 Ingen Vandhul 20. Bjergvængeremisen (nr. 759a) beliggende på Bjergvængemarken. Dette markvandhul har meget næringsberiget vand og ingen nævneværdig undervandsvegetation. Vandhullet har desværre stejle bredder. Det ville have haft større biologisk værdi, hvis der havde været i det mindste én eller to bredder med jævnt skrånende sider med lavvandede partier. Denne remise er nyanlagt med stadig helt unge buske. Skrubtudse: 1 ægstreng Anbefaling: Når remisen gror til, vil buskadset kunne kvæle vandhullet, som det ses ved godsets andre markvandhuller. Det vil være et stort plus for vandhullet, hvis der lige rundt om det bliver en buskfri bræmme på 3-5 meter. Når det gøres på et så tidligt stadie, vil det ikke være arbejdskrævende at holde dette bælte fri for vedplanter, idet græsset blot skal slås 1-2 gange årligt. Herved vil vandhullet kunne få en god mangfoldighed af dyr og planter. Desuden anbefales det at ændre én eller to bredder (gerne bl.a. den sydvendte), så de bliver jævnt skrånende med lavvandede partier. En sådan pleje af remisen og vandhullet vil også være til nytte for vildtet. Bl.a. råvildt vil kunne drage fordel af det. Status for 7 paddearter Lille vandsalamander: Arten er registreret i 8 af 20 vandhuller. Den er almindelig i løvskov, men kun sporadisk forekommende i godsets markvandhuller. Stor vandsalamander: Arten er registreret i 2 af 20 vandhuller. Bestanden i vandhul 2 er formodentlig lille og truet. Den vil generelt have ringe mulighed for at trives i godsets markvandhuller, hvorimod det er sandsynligt, at den lever i flere skovvandhuller. Men arten er overvejende nataktiv og opholder sig mest i dybere partier af vandhullerne. Når det tillige er svært at ketsje i mange af vandhullerne, vil chancerne for at finde arten i dagtimerne være dårlige. Derfor var mine eftersøgninger i dagtimerne præget af tilfældigheder. Butsnudet frø: Arten er registreret i 2 af 20 vandhuller. 1 skovvandhul og 1 vandhul ved skovbryn. Springfrø: Arten er registreret i 9 af 20 vandhuller. 5 skovvandhuller, 3 markvandhuller og 1 vandhul mellem skov og mark (skovbryn). Der er ingen tvivl om, at springfrø har svært ved at yngle i markvandhullerne, og at arten har sin basis i skovvandhullerne.
15 Grøn frø: Pga. det tidlige tidspunkt for min undersøgelse fandt jeg ingen grønne frøer i april. Men da et kort besøg i juni resulterede i, at grøn frø blev registreret i ét vandhul, er den antagelig temmelig vidt udbredt i området. Skrubtudse: Arten er registreret i 7 af 20 vandhuller. Den ukritisk i sit valg af ynglevandhul. I modsætning til vores andre paddearter kan dens haletudser overleve, selv om der lever mange fisk i vandhullet, da de besidder en hudgift. Andre padder vil have forringet overlevelse. Men på trods heraf var markvandhullerne generelt i en så dårlig tilstand, at der enten slet ikke ynglede skrubtudser, eller der var ganske få skrubtudser. Når det gælder manglende arter, var det bemærkelsesværdigt, at jeg ikke konstaterede arten spidssnudet frø. Den er en brun frø, der navnlig holder til på fugtige græsenge med større lavvandede vandhuller og sumparealer. Dvs. ekstensivt dyrkede områder, gerne med græsning. Pga. sit valg af levested er spidssnudet frø truet i Danmark. Nu var min undersøgelse ikke specielt grundig, og jeg kan sagtens have overset arten, men de vandhuller og landhabitater, som jeg undersøgte, var ikke ideelle for spidssnudet frø. Jeg fandt ingen krybdyr, bortset fra den udsatte skildpadde. Skovene vil være et oplagt levested for skovfirben (kaldes også almindeligt firben) og stålorm. Men jeg finder det særdeles sandsynligt, at begge krybdyr forekommer i det pågældende skovområde og tilstødende levende hegn. Jeg formåede heller ikke at finde snog, som meget vel også kan forekomme i tilknytning til skovene. Den vil kræve store paddepopulationer og gode vandhuller. Generelt om Svenstrup Gods vandhuller Der ses en skarp kontrast mellem godsets skovvandhuller og markvandhuller. De fem stabile skovvandhuller (nr. 8-12) er udmærkede og trænger ikke til pleje, men de er i mindretal og udgør kun en fjerdel af vandhullerne. Specielt er det positivt, at ét stort skovvandhul (nr. 8) lader til at være nygravet. På den anden side har vi markvandhullerne, hvis biologiske værdi vurderes som ringe. Her har padderne generelt meget svære livsbetingelser. Hovedårsagerne ligger i intensiv agerdyrkning med næringstilførsel fra omkringliggende marker og tilgroning af krat og buskads. Skal paddepopulationerne fortsat have overlevelsesmuligheder, vil vandhullerne ikke kunne tåle yderligere belastning. Det vil være gunstigt, hvis i det mindste nogle af disse markvandhuller kunne forbedres. Her har jeg konkret stillet forslag for de vandhuller, der ser ud til at kunne forbedres med en nogenlunde begrænset indsats. Markvandhuller, der ikke ligger isoleret på dyrket mark, men ligger lige op ad eller næsten op ad anden naturtype (typisk løvskov), bør opprioriteres, da de specielt vil kunne få gavn af en pleje. Vandhuller i vildtremiser vil generelt have særdeles lav biologisk værdi, hvis tæt krat overgror dem fuldstændigt. Men hvis der etableres en busk-fri bræmme på ca. 3-5 meter omkring sådanne vandhuller, vil deres værdi for bl.a. padder kunne øges virkelig markant. Det vil være klart lettest at gøre den indsats, inden krattet gror for vildt op, som jeg har foreslået for vandhul nr. 20 i den nyetablerede remise. Der kendes adskillige positive resultater af den form for pleje for vandhuller i remiser på Sjælland og Lolland (padde- og krybdyrkonsulent Kåre Fog, personlig meddelelse), hvorfor den varmt kan anbefales her. For en del padder, bl.a. den stærkt beskyttede stor vandsalamander, kan en større vildtremise med et godt vandhul danne både land- og vandhabitat, så
16 dyrene ikke behøver at bevæge sig over marken til andre områder. For mig at se er det tænkeligt, men ikke sikkert, at der her endvidere vil kunne oppebæres en lille population af springfrø, men en del individer vil formodentlig bevæge sig over marken til nærmeste skov, der så bruges som landhabitat uden for ynglesæsonen. Kortmateriale Filen Kort_Svenstrup_syd.pdf, byggende på Svenstrup Gods kortmateriale, viser det undersøgte mark- og skovområde syd for Svenstrup Gods og nordvest for jernbanen. Første side viser den østlige halvdel af området, der blev undersøgt den 14. april, og anden side viser den vestlige halvdel, der blev undersøgt den 17. april. De 20 vandhuller er markeret med fede krydser og numrene 1-20. Undertegnede har anbragt krydser og numre. Tekst og fotos: Henrik Bringsøe Danmarks Naturfredningsforening Køge Irisvej 8 4600 Køge Tlf. 5666 3023 Email bringsoe@email.dk Køge den 15. juli 2009