KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

Relaterede dokumenter
Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

Vesthimmerlands Museum

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

Finérvej, Gadstrup sogn

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

Kulturhistorisk rapport

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport

KROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).

Museum Sydøstdanmark

Kulturhistorisk rapport

HOL20641 Nr. Felding Præstegård, Nørre Felding sogn, Ulfborg herred, tidl. Ringkøbing amt. Sted nr Sb.nr. 248.

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

OBM 2578 Horsebækgyden

Kulturhistorisk rapport

OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

OBM 5868, Herluf Trolles Vej

KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Sjelborg i ældre jernalder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

Museum Sydøstdanmark

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 264

Kulturhistorisk rapport

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Kulturhistorisk rapport

ENGGÅRDEN. bygherrerapport. NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr.

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SMS 1018A. Bygherrerapport. SMS1018A, Vium Mølle II

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3

Kulturhistorisk rapport

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby

HBV 1212 Mannehøjgård

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: KUAS J.nr.: Bygherrerapport.

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

Vesthimmerlands Museum

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

Bygherrerapport SOM Skovsbovej N I

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen

NÆM Kildemarksvej

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

Kulturhistorisk rapport

Vendsyssel Historiske Museum

Arkæologisk udgravnings Rapport

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

SBM1131 Kalbygård grusgrav

KROPPEDAL. Bygherrerapport nr. 27, Afdeling for Arkæologi. Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384

Kulturhistorisk rapport

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Hårupgård II

VHM Præstegårdens Lod

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

SIM 3/2013 Svinedal Malene Madsen. På ovenstående kort er udgravningen fremhævet med rødt (baggrundskort: KMS 4cm kort).

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Udgravningsberetning ASR 2423 K1

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

SBM1374 Låsby Syd I Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske udgravning

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Kulturhistorisk rapport

Transkript:

Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten løber Køge Å. På marken bag motorvejen ses tildækkede grøfter fra en tidligere arkæologisk undersøgelse. Dronefoto foretaget af Colibri-Systems. Indholdsfortegnelse Undersøgelsens forhistorie... 2 Landskabet og relevante arkæologiske lokaliteter i nærheden... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Husene fra udgravningen... 4 Metaldetektorfund fra marken omkring udgravningen... 5 Opsummering... 6 Fremtidsperspektiver... 7

Undersøgelsens forhistorie Forud for at Energinet.dk skulle ligge højspændingsledninger i jorden ved Bjæverskov blev der gravet et tracé for at undersøge arkæologiske anlægsspor på strækningen. Dette var en lille del af den samlede tracéudgravning for Energinet.dk, også kaldet KØM 3011-2 Energinet. Umiddelbart virkede det som en hurtigt overstået opgave, da strækningen kun var på omkring 335 meter. Det viste sig dog hurtigt at der dukkede en stor mængde anlæg op af arkæologisk interesse. Tracéudgravningen blev derfor udvidet til at være en egentlig udgravning med selvstændigt budget og til sidst deltog seks arkæologer i stedet for den ene der var på projektet ved tracéudgravningens første dag. Landskabet og relevante arkæologiske lokaliteter i nærheden Udgravningen foregik nordvest for Bjæverskov og lidt syd for Køge Å. Placeringen nær Køge Å er efter al sandsynlighed ikke tilfældig. Åer har været vigtige transportveje i oldtiden, samtidig med at en placering af bopladsen inde i landet har beskyttet mod direkte angreb fra havet. For Ågårds vedkommende er det dertil interessant at også den nyligt undersøgte Borgring ligger ned til Køge Å. Mellem Ågård og Borgring ligger endnu en boplads der kunne være fra vikingetiden, kaldet Rismosegård, men denne er endnu ikke dateret. Figur 2. Udgravningen ved Ågård. Terrænet falder ned mod Køge Å mod nord og vest. Bebyggelsen lå i den østlige del af feltet, på et bakkeplateau. Syd for feltet ses Bjæverskov Kirke, hvor den såkaldte Bjæverskov skat er fundet i nærheden af.

Figur 3. Lokaliteter ved Køge Å. Fra venstre til højre: Ågård, Rismosegård og Borgring. Kort fra 1800tallet. Helt op af udgravningstracéet løber en naturgasledning. Ved overvågningen af denne er der i området registreret gruber, men desværre ingen huskonstruktioner. Lige nord for motorvejen blev der kort før udgravningen ved Ågård foretaget en forundersøgelse forud for anlæggelsen af en jernbane. Undersøgelsen viste at området var forstyrret af recent aktivitet og der fandtes kun få anlægsspor. Undersøgelsens resultater Undersøgelsen ved Ågård bød på en overraskende stor mængde af huse fra den sene jernalder og vikingetiden. Det mest bemærkelsesværdige var et hus med bevaret vægforløb, udvendige støttestolper og en ret usædvanlig konstruktionsform. Dertil kom nogle lange treskibede huse på 40-43 meter, samt fire mere beskedne huse uden bevaret vægforløb, en brønd, en bålgrube, hegnsgrøfter og en staklade. Figur 5. Hele feltet ved Ågård med indmålte anlæg. Feltet var ca. 10 meter bredt og 335 meter langt. Nord er opad. Brønden ses som et stort anlæg øst for de to tætliggende grøfter. Længst mod vest var feltet forstyrret af et tidligere kabeltracé

Med en stram tidsplan blev det prioriteret højest at udrede konstruktionerne. Med 416 anlæg, hvoraf langt de fleste var stolpehuller, var hensigten finde ud af hvilke stolpehuller der hørte til hvilke huse. Dertil at afklare husenes konstruktionsformer og hvilke huse der var ældst og yngst. Da tracéet efter udgravningens ophør blev gravet i dybden var det vigtigt at få så mange informationer ud af udgravningen som muligt og derfor blev det prioriteret højere at få gravet så meget som muligt snarere end at finde mange oldsager. Det betød at vi lejede en minigraver, til at grave med, de steder hvor der var plads til at manøvrere rundt uden derved at ødelægge andre anlæg. Husene fra udgravningen Det mest interessante hus var et vikingtidigt hus. Dette hus havde en væggrøft og udenfor denne støttestolper til at hjælpe med at bære tagets vægt. Inde i huset var der fem tagbærende stolper, der har haft en diameter Figur 4.Udgravning og tegning af tagbærende stolpehuller i vikingetidshus. Der var travlt og derfor brugte vi minigraver i den sidste del af udgravningen. Hvide cirkler er stolpehuller markeret med barberskum i forbindelse med luftfotos. på omkring 0,5 meter og var gravet omkring en meter ned i råjorden. Med så kraftige stolper må huset have været ret højt. Indvendigt har huset været cirka 11x27 meter midtfor. Normalt sidder de tagbærende stolper parvist i vikingetidens huse, men såkaldte midtsuler kendes også fra enkelte lokaliteter, blandt andet Toftegård på Stevns. Kombinationen af en centralt placeret midtsule og to sæt tagbærende stolper i et meget bredt hus lader dog til at være unik. Konstruktionen har betydet der var et stor åbent rum midt i huset hvor mange mennesker kunne forsamles. Ser man på andre huse med specielle konstruktioner, så tolkes disse ofte som huse med kultiske formål og måske kunne det også have været formålet med huset fra Ågård. Figur 5. Vikingetidshus. Huset er anden fase af et hus, der formentlig er brændt ned. De stolpehuller der ikke er markerede stammer fra andre huse der har ligget på stedet før dette hus blev bygget.

I husets væggrøft fandtes bl.a. en nål, en knivspids og et stykke afhugget jern. Ud over førnævnte hus var tre huse af mere almindelig konstruktion, men i den større ende af normalen. Et af disse var 40 meter langt, et andet var formentlig 43 meter langt og det sidste strakte sig ud over feltgrænsen, men lignede de andre og har dermed nok også været af en vis størrelse. Disse tre huse er antageligt lidt ældre end det førstnævnte. Fire huse vest for de store huse kunne være økonomibygninger til de store huse eller måske bebyggelsens tidligste fase, muligvis fra germansk jernalder. Det er svært at sige ud fra et tracé på bare 10 meters Figur 6. Nål og knivspids fundet i væggrøften til huset. bredde gennem et stort bopladsområde. Disse huse havde ikke bevaret vægstolper og tre af dem var vendt nord-syd, så det bare var enkelte af stolperne der lå inden for tracéet. I den fundne staklade fremkom en ravklump i et af de tagbærende stolpehuller. Hvilken af bebyggelsens faser stakladen hører til vides ikke for nuværende, da de naturvidenskabelige dateringer ikke er færdige. Figur 7. Langhuse ved Ågård med bevaret vægforløb. Nord er opad. De indtrukne stolpehuller i huset mod vest og nederst i det midterste hus er indgangspartier. Huset mod øst har sandsynligvis haft en midtsulestolpe tæt ved udgravningsgrænsen. Vægforløbet i dette hus er ikke bevaret i den vestlige ende. Metaldetektorfund fra marken omkring udgravningen Udover selve udgravningen viste afsøgning med metaldetektor af amatørarkæologer tilknyttet Museum Sydøstdanmark, Kent Clausen og Knud Laursen, at der på den omkringliggende mark var et stort antal metalgenstande fra bebyggelsen tid. Fundene bestod blandt andet af vægtlodder og dragttilbehør.

Figur 8. Detektorfund fra marken omkring Ågård. Skivefibel fra vikingetiden. Hesten til højre har fuldt seletøj og ser ud til at være fra yngre germansk jernalder. De har begge fungeret som dragtspænder. Foto: Museum Sydøstdanmark. Opsummering Udgravningen gav spændende resultater og viste at der her har ligget en større boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Bopladsen var efter al sandsynlighed været betydningsfuld i samtiden og metaldetektorfund viser tegn på handel. Figur 9. Udsnit af udgravningen med Bjæverskov Kirke i baggrunden. Konstruktionen ved K2 var endnu ikke fuldt afklaret og de store tagbærende stolper er ikke markeret, men ses som mørkere plamager på råjorden, se også plantegning ved figur 5. Dronefoto foretaget af Colibri-Systems.

Særligt interessant var et hus med en konstruktion der mest minder om konstruktionen ved et kulthus fra Uppåkra i Sverige. Huset indeholdt dog ikke nær så spektakulære fund som ved det svenske kulthus. Hvordan huset fra Ågård skal tolkes ligger stadig åbent, men med størrelsen af nogle af de andre huse, flotte metaldetektorfund og placeringen ned mod Køge Å, som ved den nyligt undersøgte Borgring, kan det konstateres at vi med stor sandsynlighed har med en ret speciel boplads at gøre. Fremtidsperspektiver Tracéet afdækkede kun en begrænset del af hvad der må formodes at være en stor boplads. Bopladsen rummer store perspektiver for at undersøge hvad der sker ved overgangstiden fra hedenskab til kristendom. Ågård ligger tæt på Bjæverskov Kirke og pladsen kunne være interessant i forhold til hvordan overgangen foregår. På Sjælland ser det ud til at bopladserne flytter i dette tidsrum og det kan siges at være lidt uklart hvad der nærmere sker. Med et muligt kulthus er det oplagt at undersøge den omkringliggende bebyggelse for at afklare hvordan dette hus skal fortolkes set i relation til den øvrige bebyggelse, både hvad angår bopladsens størrelse og karakter. Placeringen ud mod Køge Å gør det samtidig relevant at se på hvad der sker på bopladsen i tiden hvor Borgring er i brug. Borgen ligger ved Lellinge, længere ude af åen og dermed er man kommet forbi når man har skullet fra Ågård og ud til Køge Bugt. Nikolaj Wiuff Kristensen, Museum Sydøstdanmark 17-12-2014