URBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE

Relaterede dokumenter
L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

UrbanGreen. - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber. Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Det tørke stressede vejbed

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER

Besøg biotopen Strand og Klit

BLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

Lok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Naturforhold og cykelsti

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Figur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Insekter til forebyggelse og bekæmpelse

Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble

Dus med byens bier, og vilde planter?

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

DEN KREATIVE HAVN BEDDINGSPLADS SKITSEFORSLAG IVAN JAKOBSEN SLA ORBICON. Stormflodssikring som løftestang for byudvikling

Arter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng

Bekendtgørelse om randzoner

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

WORKSHOP VED LINDEVANGEN

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017

implementering & udvikling af landskabsprojekter i revit

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Besigtigelse af 3-arealer

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Grundvand og terrestriske økosystemer

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind

Minibiotop - historien i blomsten

Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af ekstensive LAR i by miljøet

SØSPORTEN - LANDSKAB

Engvegetation. Anvendelsesområder:

Skov 311 Helgenæs Syd

Skov 51 Tved Plantage


Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Referat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

NATURFAGLIGE UNDERSØGELSER I NATUR/TEKNOLOGI

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016

Turens deltagere. Læsø Uldstuen - En gammel tanggård

DEN KLIMATILPASSEDE BY Biotoper og vandbalance

SVANEMØLLEBROEN. Højstammede træer plantes på det grønne areal ved teknikbygningen. Teknikbygning til Nordhavnstunnelen

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Skov 72 - Tranum Plantage

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli Elbækengen

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Pleje af tørre naturtyper

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

SOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Strandenge ved Jægerspris og den tilstødende skovstrækning 22. juli Strandengen

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

Planteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

den levende legeplads

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum

Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation

Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.

Hvad har de sidste 200 års skovdrift betydet for biodiversiteten? Hans Henrik Bruun Biologisk Institut Københavns Universitet

I Nye skabes en ny by

Bivenlige planter til randzonerne her

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

Pollen- og makrofossilundersøgelser af prøver fra to gruber ved Smågårde 3, TAK 1668

Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

Transkript:

URBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE

forbedrer byens luftkvalitet og skaber dyreliv i byen

Kællingetand Koncept

Med kan du plukke skovjordbær på arbejdet

Vi bringer naturen til byen Kort sagt, er URBANGREEN et tværfagligt projekt, hvor gartnere, biologer og arkitekter har kombineret deres bedste evner til at gøre byen grønnere, sundere og smukkere. Med URBANGREEN øges den naturlige flora, fauna og biodiversitet til gavn for borgerne i byen. Byens luftkvalitet forbedres og regnvand absorberes og fordampes.

Altid med naturen i fokus URBANGREEN tilbyder 7 forskellige danske plantebiotoper, hver bestående af over 20 vilde, danske plantearter. Biotopernes artssammensætning er baseret på data fra Aarhus Universitet og kan tilpasses regionale forhold. Biotoperne i URBANGREEN vil øge den biologiske mangfoldighed og vil tiltrække sommerfugle, bestøvende bier og fugle. Arterne blandes ved udplantning for at sikre den bedste spredning.

Vilde planter slår rod i bæredygtigt byggeri Hvad har krageklo, torskemund og kællingetand med fremtidens grønne byggeri at gøre? Den 10. oktober 2013 stiftedes virksomheden URBANGREEN for at bringe den vilde natur ind i byen og skabe blomstrende vild natur på byens grønne tage og facader og i våde bede og vejanlæg. URBANGREEN begyndte som et udviklingsprojekt mellem arkitekter, biologer og gartnere, som nu er lykkedes med at udvikle danske plantesamfund og autentiske biotoper til grønne byggeprojekter. Det vil sige, at planter, der tidligere blev betragtet som ukrudt, nu kan bruges til at gøre byen grønnere, sundere og smukkere. Planter som katteskæg, blodrød storkenæb og læge-hundetunge kan bruges strategisk i fremtidens bæredygtige byggeri til at understøtte det naturlige plante- og dyreliv i Danmark og skabe den biodiversitet, der er brug for i de konkrete regioner, der bygges i. Med URBANGREEN er det nu muligt at skræddersy unikke løsninger til bygninger i Holte såvel som Hirtshals med fokus på flora og fauna. Konceptet møder stor velvilje bredt i byggebranchen og er allerede realiseret i projekter med væsentlige samarbejdspartnere. URBANGREEN tilbyder mere end 100 forskellige vilde, danske plantearter i 7 forskellige biotoper, som er strand, strandeng, hede, overdrev, eng, skov og rigkær. Ved at bruge lokalt tilpassede plantearter i stedet for udenlandske Sedumarter fremmes biodiversiteten og alle de dufte, farver og dyreliv, som valget af danske vildarter medfører. Hver biotop er unik og kan anvendes forskelligt. Rigkær er velegnet til at absorbere regnvand. Det betyder, at biotopen kan bruges til regnvandsopsamling, fordi vandet bremses og afdampes i stedet for at løbe direkte til kloakken. Strand er modsat særlig tørketolerant og kan anlægges uden ekstern vandning. URBANGREEN er et utraditionelt og tværfagligt projekt, hvilket også afspejles i firmadannelsen. Partnere i virksomheden er biolog Dorte K. Rhode Nissen, arkitekt Kasper Guldager Jensen og gartneriejer Keld Andersen. Læs mere om konceptet og de seneste nyheder på www.urbangreen.dk

Torskemund Produkter

SKOV Skovbunden er fugtig, dyb og muldrig på grund af de nedbrudte blade og andet organisk materiale. Næringsstoffernes cyklus er kort. Skovbundens planter er nogle af de første, der blomstrer om foråret. Allerede i april dækker den hvide anemone skovbunden som et hvidt tæppe duften af anemoner og muld er duften af skov! De blomstrende planter tiltrækker sommerfuglearten skovrandøje Skovbiotopen kan etableres i parker eller som grønt tag med træer

Stor fladstjerne Stellaria holostea Bredbladet klokke Campanula latifolia Stor frytle Luzula sylvatica Skov-forglemmigej Myosotis sylvatica Rød svingel Festuca rubra Skov-jordbær Fragaria vesca Sød astragel Astragalus glycyphyllus Hvid anemone Anemone nemorosa Skov-storkenæb Geranium sylvaticum Miliegræs Milie effusus Storblomstret kodriver Primula vulgaris Bøg Fagus sylvatica

STRANDENG Strandeng er den vegetation, der findes på lavtliggende arealer langs beskyttede salt- og brakvandskyster. Strandengen præges først og fremmest af havets nærhed og det salte vand, der ofte oversvømmer strandengen. Vegetationen består af salt- og fugttolerante græsser og urter. Her er masser af føde til vadefuglene. Salttolerante og vandabsorberende planter velegnede til vejbede Engelskgræs vil lokke sommerfuglearten ildfugl til

Katteskæg Nardus stricta Fåre-svingel Festuca ovina Engelskgræs Armeria maritima Kær-ranunkel Ranunculus flammula Dansk kokleare Cochlearia danica Alm. kællingetand Lotus corniculatus Sylt-star Carex otrubae Strand-krageklo Ononis spinosa Jordbær-kløver Trifolium fragiferum Strand-bede Beta vulgaris ssp. maritima Strand-kamille Tripleurospermum maritimum Strand-trehage Triglochin maritima

RIGKÆR Rigkær er moser eller enge, hvor jorden oftest er vandmættet. Biotopen findes typisk ved foden af skrænter eller i små lavninger i landskabet. Biotopen er naturlig næringsfattig og kendetegnes ved en relativt lavt voksende urte- og græsvegetation. Planterne foretrækker vandmættet jord og absorberer og fordamper store vandmængder. Biotopen er velegnet til projekter med klimatilpasning Mange blomstrende planter som f.eks. kattehale og alm. mjødurt

Eng-rørhvene Calamagrostris canescens Rød-el Alnus glutinosa Eng-nellikerod Geum rivale Hjertegræs Briza media Alm. fredløs Lysimachia vulgaris Alm. kællingetand Lotus corniculatus Strand-trehage Triglochin maritima Frøstand af alm. kællingetand Alm. mjødurt Filipendula ulmaria Lancet-vejbred Plantago lanceolata Eng-nellikerod Geum rivale Katteskæg Nardus stricta

STRAND Stranden er overgangsområdet mellem havet og landjorden. Stranden består af sten, grus og sand og har lavtvoksende vegetation med salttolerante græsser og urter. De blomstrende planter tiltrækker farvestrålende sommerfugle som sortåret hvidvinge, klitperlemorssommerfugl, vejrandøje og sandrandøje. Ekstrem hårdfør og velegnet til vejbede og grønne tage Sommerfuglen sandrandøje er karakteristisk for stranden

Rød svingel Festuca rubra Strand-vejbred Plantago maritima Bidende stenurt Sedum acre Rødknæ Rumex acetosella Nikkende limurt Silene nutans Klit-kambunke Koeleria glauca Gul snerre Galium verum Alm. torskemund Linaria vulgaris Alm. kongepen Hypochoeris radicata Alm. røllike Achillea millefolium Blåmunke Jasione montana Håret høgeurt Pilosella officinarum

ENG Engen er et fugtigt, sollyst område, hvor den lave vegetation domineres af græsser og urter. Engen opstår ved vådområder, hvor der i lang tid har været slået hø, eller hvor kreaturer har græsset, hvilket favoriserer tidligt blomstrende planter, som har sat frø, når høet slås. Herved opstår den tidligt blomstrende engflora med f.eks. dagpragtstjerne, kattehale og røllike. Engen har en stor artsrigdom af planter, padder og fugle Tiltrækker sommerfugle som violetrandet ildfugl og isblåfugl

Kær-tidsel Cicium palustre Dag-pragtstjerne Silene dioica Læge-baldrian Valeriana officinalis Kattehale Lythrum salicaria Sump-kællingetand Lotus pendunculatus Eng-storkenæb Geranium pratense Nyse-røllike Achillea ptarmica Lancet-vejbred Plantago lanceolata Engkarse Cardamine pratensis Gul fladbælg Lathyrus pratensis Lyse-siv Juncus effusus Eng-nellikerod Geum rivale

HEDE Heden er et stykke menneskeskabt kulturlandskab opstået som følge af tidligere bønders skrælning af tørv, afgræsning og udpining af jorden. Hedens jord er tør, sur og udpint, hvilket skaber livsgrundlaget for den helt specielle vegetation. Hedelyngen dominerer og tiltrækker opmærksomhed, når den fremstår som store lyngfarvede flader i sensommerlandskabet, hvor de sukkersøde, nektarrige blomster lokker tusinder af honningbier og andre insekter til. Hedelyng er en nektarbombe for bestøvende insekter Heden er tørkeresistent, næringsfattig og velegnet til grønne tage

Liden klokke Campanula rotundifolia Græsbladet fladstjerne Stellaria graminea Alm. røllike Achillea millefolium Gul evighedsblomst Helichrysum arenarium Hedelyng LCalluna vulgaris Gul snerre Galium verum Nyse-røllike Achillea ptarmica Rødknæ Rumex acetosella Fåre-svingel Festuca ovina Smalbladet timian Thymus serpyllum Håret høgeurt Pilosella officinarum Blåbær Vaccinium myrtillus

OVERDREV Allerede i bronzealderen blev de mest magre, stenede jorde udvalgt som græsningsarealer, kaldet overdrev. De lå ofte hen, som de havde ligget siden istiden. Tiderne formede sammen med afgræsning, jordbundstype og klimatiske forhold den biotop, vi kalder overdrev. I dag er der kun få overdrev tilbage i Danmark. Tiltrækker bestøvende bier og sommerfugle som sortåret hvidvinge Overdrev er en hårdfør biotop velegnet til vejbede og grønne tage

Rundbælg Anthyllis vulneraria Smalbladet timian Thymus serpyllum Cikorie Cichorium intybus Stor knopurt Centaurea scabiosa Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Blodrød storkenæb Geranium sanguineum Alm. brunelle Prunella vulgaris Blåhat Knautia arvensis Skov-jordbær Fragaria vesca Mark-frytle Luzula campestris Knoldet mjødurt Filipendula vulgaris Bakke-nellike Dianthus deltoides

Skov-storkenæb Bredbladet klokke Skov-forglemmigej Rød svingel Storblomstret kodriver Stor fladstjerne Engelskgræs Katteskæg Alm. kællingetand Strandkrageklo Jordbær-kløver Fåre-svingel Hjertegræs Alm. fredløs Bidende stenurt Klit-kambunke Nikkende limurt Rødknæ Alm. kongepen Alm. torskemund Håret høgeurt Engkarse Dag-pragtstjerne Eng-storkenæb Kattehale Sumpkællingetand Gul evighedsblomst Aks-ærenspris Græsbladet fladstjerne Stor knopurt Alm. brunelle Knoldet mjødurt Hvid okseøje Blåhat Bakke-nellike URBANGREEN

Katteskæg Projekter

er nordisk natur, der bringer bier og sommerfugle helt ind i byen

NOVO NORDISK BIOTOP: Eng, strandeng og overdrev ADRESSE: Novo Allé 1, 2880 Bagsværd ÅRSTAL: 2014 DESIGN: SLA arkitekter Novo Nordisks nye hovedsæde i Bagsværd er omgivet af et grønt, bæredygtigt landskab, der er lavet i samarbejde med URBANGREEN Landskabsarbejdet til bygningen er tegnet af SLA landskabsarkitekter.

SKOVSKOLEN BIOTOP: Overdrev ADRESSE: Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg KUNDE: Skovskolen ÅRSTAL: 2014 DESIGN: Grontmij Skovskolen gennemfører i samarbejde med Grontmij et 3 ugers kursus om grønne tage. Til det formål er URBANGREEN konceptet trukket ind, både i forhold til plantevalg, designløsninger og for at højne forståelsen af potentialet i at støtte biodiversiteten. Skovskolen er et praksisnært uddannelsescenter, der arbejder med erhvervs- og professionsrettede uddannelser, kurser, rådgivning og udvikling inden for skov, park, landskab og friluftsliv.

BLEGDAMSVEJ BIOTOP: Overdrev ADRESSE: Blegdamsvej 1, 2200 København N KUNDE: København Kommune ÅRSTAL: 2012 DESIGN: København Kommune Ved Sankt Johannes Kirke på Blegdamsvej har Københavns Kommune anlagt et URBANGREEN overdrevsbed, som er ekstremt hårdfør. Bedet skaber et grønt pusterum på en travl gade og tilføjer området vild natur. Der vokser nu mere end 50 forskellige danske plantearter, og de mange blomstrende planter tiltrækker farvestrålende sommerfugle, bier og svirrefluer.

GRØNNEGYDEN BIOTOP: Alle 7 biotoper + tørbiotop ADRESSE: Grønnegyden 148, 5270 Odense ÅRSTAL: 2012 DESIGN: 3XN arkitekter I Grønnegyden ved Odense ligger URBANGREEN s gartneri, Gartneriet 3kanten A/S. Her producerer URBANGREEN planteplugs og klargører til udplantning. Ved gartneriet er der anlagt en række prøveparceller, så de besøgende kan følge udviklingen af de naturlige biotoper udplantet som både grønne tage og vægge.

Rødknæ Produktion

Produktion URBANGREEN har siden 2009 arbejdet med at kortlægge og genskabe danske biotoper gennem indsamling af frø fra vilde planter. De fleste frø er tilfredse med fugt, lys og varme udfordringen har været hos de plantearter, hvor frøhvilen skal brydes med utraditionelle metoder. Her skal der bruges alt fra varme og kulde til røg eller mekanisk bearbejdning af frøskallen, før frøene spirer. Hver kvadratmeter URBANGREEN består af minimum 20 vilde plantearter. Hver art har individuel spiringsprocent og spiretid. Kunsten bag konceptet er at kunne levere biotoper klar til udplantning i kompromisløs kvalitet til aftalt tid og fast pris.

er minimal drift og maksimal sanselighed

forlænger tagets levetid og skaber dyreliv

Kongepen ADVISORY BOARD: Dorthe Rømø, klimatilpasning Grontmij Rasmus Astrup, projektdirektør SLA Tina Saaby, stadsarkitekt København Peder Agger, biolog og professor Emeritus RUC Rikke Juul Gram, kreativ direktør Schønherr Johnny Poulsen, indehaver Ryslinge Tagdækning Flemming Rafn Thomsen, direktør Tredje Natur Gitte Krusholm Nielsen, markedschef MTHøjgaard Heidi Hjort Thuesen, kreativ leder Arkitema Urban Design Stephen Willacy, stadsarkitekt Aarhus Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef NCC Thomas Barfod Randrup, business developer HedeDanmark Marina Bergen Jensen, hortonom og professor KU

URBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere URBANGREEN bidrager positivt til dit næste projekt. Skæddersyet natur med vilde planter er maksimal sanselighed og minimal drift. Forbedrer luftkvalitet, absorberer regnvand, skaber dyreliv og biodiversitet. www.urbangreen.dk INNOVATION IN ARCITECTURE SALGSAFDELING Louise Hansen T: 6311 2412 E: loh@byggros.com TEKNISK RÅDGIVNING Torben Hoffmann T: 2060 8838 E: teh@byggros.com BIOLOGISK RÅDGIVNING Dorte Rhode Nissen T: 2016 6911 E: dorte@urbangreen.dk