It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Relaterede dokumenter
Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for klasse

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Billedkunst. Kompetenceområder

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Læreruddannelsen i Skive

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Kompetencemål for Fysik/kemi

Matematik (aldersspecialiseret)

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Håndværk og design KiU modul 2

Tysk. Kompetenceområder

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kristendomskundskab/religion

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Læreruddannelsen i Skive

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Selam Friskole Fagplan for Matematik

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Dansk, klassetrin

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Matematika rsplan for 6. kl

Kompetencemål for Geografi

Læreruddannelsen i Skive

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Matematika rsplan for 8. kl

Læreplan Identitet og medborgerskab

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Evaluering af matematik undervisning

Bilag 2B: Undervisningsfag

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan for 7. klasse, matematik

Undervisningsplan for matematik

Matematika rsplan for 5. kl

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Matematik. Matematiske kompetencer

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematika rsplan for 9. kl

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Læreruddannelsen i Skive

Uddannelsesplan praktikniveau II

Kompetencemål for Biologi

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læseplan for faget matematik klassetrin

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Årsplan for matematik

Transkript:

Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed (4.-10. klasse)... 8 MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (4.-10. klasse)... 11 Prøven i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin... 14 Undervisningsfag: MATEMATIK Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Side 1 af 14

Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger Side 2 af 14

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme symbolbehandling spiller i matematikken. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 4.-10. klasse via iagttagelse, observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle anvendelse af matematik i hverdagssituationer. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Beståelse af modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og algebra 4. 10. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Side 3 af 14

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. 10. klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 2. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Lab-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 3. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende elementer: refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads. Studieproduktet er på maks. 5 sider. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 4 af 14

MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 2: Matematikundervisning og geometri 4.-10. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. Side 5 af 14

Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement Modulets relation til praksis: Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse via produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og uden for klassen som fx udeskole. Arbejdsformer i modulet Side 6 af 14

Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår. overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 7 af 14

MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed (4.-10. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber, herunder et teaching lab-forløb med fokus på feltet. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed. Endvidere omfatter perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, problembehandling og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed Inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på evaluering og/eller elever med særlige behov. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 8 af 14

stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematisk problembehandling matematisk modellering matematiske hjælpemidler forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Side 9 af 14

Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter: evaluering af matematikundervisning. elever med særlige behov. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 10 af 14

MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (4.-10. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på sammenhæng mellem hverdagssprog og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens samarbejde med relevante parter og matematiklærerens udvikling af egen praksis. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for modellering som didaktisk metode inden for variabel- og funktionsbegrebet inden for faglig læsning inden for tosprogede elever Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens 1.-6. klasse via produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i praksisser relateret til matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan Side 11 af 14

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstilling problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i 4.-10. klasse samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin matematisk problembehandling matematisk modellering matematiske repræsentationer hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Side 12 af 14

Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer: Skrive en artikel til matematiklærerbladet Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget fremstår i skolen Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på Formulere en invitation til forældremøde Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 13 af 14

Prøven i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 14 af 14