Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan oplever de, at det er at være pårørende? Hvilke belastninger er der forbundet med at være pårørende? Hvilke behov har pårørende? Pårørende og medarbejdere ser forskelligt på tingene, ig en lille smule om inddragelse vs samarbejde, Ressource eller problem?
Udgangspunkt 2 konferencer Pårørende i dag og i fremtiden, 2016 Hvem hjælper dem, der hjælper?, 2017 5 undersøgelser: Befolkning 2014 og 2017 Danmarks Statistik Voksen børn 2015 Danmarks Statistik Ægtefæller Rambøl: Kommunernes tilbud til pårørende Interesse i pårørendeområdet siden 2005 Ansvarlig for pårørendeområdet i Ældre Sagen siden 2014
Hvorfor? Vi ved det kan påvirke pårørendes helbred fysiske og psykiske helbred Vi ved det kan påvirke erhvervsaktive pårørende negativt at hjælpe meget Vi ved at en del pårørende har en presset hverdag, oplever social isolation og ensomhedsfølelse. Vi ved at pårørende har mange opgaver med at kontakte myndigheder, koordinere mellem forskellige instanser og huske, hvad der bliver sagt og sørge for at vigtig viden går videre til næste relevante instans. Vi ved også at det kan være vanskeligt for både mange pårørende og medarbejdere at få et godt samarbejde. Vi ved at pårørende ikke altid oplever, at deres erfaringer og meninger tæller, og vi ved at medarbejdere kan opleve mødet med nogle pårørende som meget ubehageligt og krævende.
Fakta om de, der hjælper 751.210 danskere hjælper en eller flere ældre. 2.807.875 har tidligere hjulpet en eller flere ældre Hjælper i mange år 71 % hjælper hjemmeboende 72 % er i familie med den de hjælper Hjælper ofte, særligt ægtefæller Hjælper med mange ting Kilde: Undersøgelse om pårørende (2017), gennemfør af Voxmeter for Ældre Sagen
Hvad vil det egentlig sige at være pårørende? person som tilhører den nærmeste familie eller på anden måde er nært knyttet til en person der er syg, har været ude for en ulykke el.lign. (Gyldendals ordbog) Længerevarende, kronisk,.
Hvilke typer opgaver løfter pårørende? Stedfortrædende handler på vegne af over for myndigheder Kompenserende gør det den syge ikke længere kan Koordinerende sørger fór at alle instanser ved besked og med resten af familien og netværket Psykologiske trøster både den syge og resten af familien Praktiske gør rent køber ind, vasker tøj, ordner have mv Sociale besøger når netværket dør eller falder fra Plejende/faglige en mindre del af voksne børn (16%) og halvdelen (52%) af ægtefæller hjælper med fx personlig pleje
Er pårørendes hjælp en erstatning for offentlig hjælp? Ufrivilligt frivillige Jo mere hjemmehjælp, jo mere hjælper pårørende Et supplement, ikke en erstatning for (reduceret) offentlig hjælp Pårørende hjælper af pligt, glæde og nødvendighed De ufrivilligt frivillige
Sådan belastes pårørende Praktisk belastning Følelsesmæssig belastning Arbejdsliv Social belastning
Praktisk belastning Flere opgaver, mere presset hverdag Travlhed alt handler om det, der skal gøres Klare flytning til plejehjem, sælge bolig Hente fra hospital, bringe til og fra læge Gøre rent, købe ind, lave mad, ordne have.. Kontakte myndigheder Finde vej i bureaukrati-junglen Sørge for hjælpemidler Tilpasning af bolig Etc.
Følelsesmæssig belastning Dårlig samvittighed, synes de burde gøre mere Rollerne byttes om Det kommer bag på mange Ventesorg Svært ved at overkomme det hele Dårligere psykisk helbred Ægtefæller bliver ofte vækket om natten Har måske givet et løfte de ikke kan holde Tilsidesætter egne behov Bekymrer sig
Forbudte følelser og afmagt Angst Forvirring Vrede Frustration Skam Sorg Skyldfølelse Selvbebrejdelse Magtesløshed Bekymring for fremtiden At føle sig stemplet
Social belastning Den syge ændrer personlighed Ensomhed Føler sig ofte alene Netværket trækker sig Manglende forståelse fra omverden Svært at forlade hjemmet, fordi samlever ikke kan være alene Svært at få tid til sig selv Svært at få tid til fritidsinteresser Bliver ikke set og hørt
Arbejdsmæssig belastning Ca. 1/3 af voksne børn oplever at det belaster arbejdslivet at være pårørende Af dem har: 45 % nedsat koncentration på arbejde 29 % sagt nej til karrieremuligheder og eller arbejdsopgaver 15 % meldt sig syge på grund af omsorgsopgaverne 9 % gået ned i tid 5 % forladt arbejdsmarkedet DST for Ældre Sagen 2015
Fysisk påvirkning Ægtefæller 59 % heldredet påvirkes negativt Voksne børn 23 % helbredet påvirkes negativt
Sygdomsforløb set med faglige briller Let Moderat Svær
Sygdomsforløb oplevet af pårørende FRIT EFTER EVA HULTENGREN PSYKOLOG OG PÅRØRENDE Svært? Rystelse og omstilling Sværere? Nedslidning og kamp Angst Moderat/lettere? Ro og afklaring
Inddragelse eller unddragelse Føler sig ofte ikke set, hørt og anerkendt Inddragelse eller unddragelse? Pårørende er allerede inddraget, det er pårørende som inddrager systemet i deres liv
Hvordan ser I på pårørende?
Ressource for personalet? En hjælp? En aflastning af et travlt personale i en travl hverdag? Dækker huller i plejen? Hvilke opgaver tilhører de pårørende? Snakke? Vaske/bade? Pleje? Medicin?
Endnu en opgave for personalet? Én til der skal have hjælp! En ny opgave der (måske) kalder på en ny faglighed? Rejser flere spørgsmål: Hvem er målgruppen egentlig? Hvem er vigtigst, borgeren eller den pårørende? Hvis behov er vigtigst? Systemets Borgerens Den pårørendes
Tak for opmærksomheden!
Indblik i kommunernes tilbud og initiativer til pårørende Undersøgelse blandt kommunerne foretaget af Rambøll Spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 80 % Casestudier i 4 kommuner med pårørende og professionelle Valideringsproces med udvalgte aktører Giver et indblik i kommunernes initiativer og tilbud til pårørende Identificerer barrierer og udfordringer i forhold til at bruge tilbuddene