Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Juni 2015

Transkript

1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Juni

2 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Kontaktpersoner Bo Bilde Marie Lilja Jensen Danmarks Statistik Ældre Sagen DST Survey Samfundsanalyse Telefon: / Telefon: Mail: bbi@dst.dk Mail: mlj@aeldresagen.dk Danmark Statistik Ældre Sagen Sejrøgade 11 Nørregade København Ø København K 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Målgruppe... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 8 Registervariable anvendt i kryds og grafik... 8 Læsevejledning til tabeller og grafikker... 9 I hvilket omfang hjælper voksne børn? Hvad hjælper voksne børn med? Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper? Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper? Muligheder på arbejde for de voksne børn Kendskab til og brug af støtte til pårørende Kontakten til hjemmeplejen Hvem andre hjælper? Tabelsamling Tabeller Beskæftigelse og påvirkning Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Generelt om population og stikprøve Danmarks Statistiks begreber Undersøgelsesforløbet Svar Bortfaldskategorier Særligt for denne undersøgelse Populationsbeskrivelse Appendiks 2 Tabeller Screening Appendiks 3, Kommunetypeinddeling Appendiks 4, Spørgeskema

4 Indledning og sammenfatning Målgruppe Denne undersøgelse omhandler voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere. Der er taget udgangspunkt i hjemmehjælpsregister, der er et register over visiteret hjemmehjælp med type og omfang. For hver enkelt hjemmehjælpsmodtager af praktisk hjælp og/eller personlig pleje har vi via CPR-registeret koblet oplysninger om voksne børn i Danmark. Vi har derfor udvalgt hjemmehjælpsmodtagere over 64 år, der ifølge registre har børn i alderen år. Blandt hjemmehjælpsmodtagere med flere voksne børn er det geografisk nærmeste voksne barn udvalgt. Vi har således taget udgangspunkt i en population af voksne børn i alderen år, der ifølge registeret havde en forældre, der modtog hjemmehjælp i efteråret Se nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og gennemførsel. Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservices på vegne af Ældre Sagen i januar-februar personer har deltaget i undersøgelsen, enten ved at besvare et WEBskema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvor meget voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper, hvad de hjælper med, og hvordan det påvirker dem, at de hjælper. 1) I hvilket omfang hjælper voksne børn? 2) Hvad hjælper voksne børn med? 3) Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper? 4) Hvordan påvirkes deres beskæftigelsesmæssige situation af, at de hjælper? 5) Hvem andre hjælper? 4

5 Sammenfatning I hvilket omfang hjælper voksne børn? Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre. 83 % blandt de respondenter, der bekræfter at have et familiemedlem, som modtager hjemmehjælp, hjælper. Dette gælder generelt for såvel respondenter bosiddende i land og by, mænd og kvinder, respondenter med højere indkomster og lavere indkomster. Flere respondenter med disponibel familieindkomst under 300 tusind kr. hjælper i forhold til respondenter med familieindkomst over 500 tusind kr. Flere respondenter over 50 år hjælper i forhold til de under 50 år. Samtidig er det især voksne børn af de svageste ældre, der hjælper, dvs. ældre, som modtager mest hjemmehjælp i omfang og hyppighed. Se Appendiks 1 under Populationsbeskrivelse. Størstedelen af respondenterne hjælper hver uge. 23 % hjælper dagligt eller næsten dagligt. 45 % hjælper 1-2 gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt. hjælper hyppigere end mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange ugentligt, mens det blandt mændene er 42 %. Signifikant flere mænd hjælper ikke ugentligt (36 %) i forhold til kvinder (28 %). 35 % hjælper 1-2 timer om ugen, 16 % hjælper 3-4 gange om ugen og 17 % hjælper mere end 4 timer om ugen. hjælper i signifikant flere timer end mændene. Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det blandt mænd er 29 %. De respondenter, der hjælper hyppigere og flere timer, hjælper i højere grad med flere opgaver i forhold til transport, huslige gøremål, bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune og myndigheder, sociale arrangementer, personlig pleje, påklædning, hjælp til måltider og at holde øje med personen med mere. Hvad hjælper voksne børn med? De voksne børn hjælper med mange forskellige opgaver. Dette gælder såvel praktiske ting og støtte/motivation. 80 % hjælper ved at støtte og motivere. Herefter følger transport (78 %), huslige gøremål, så som indkøb, rengøring, tøjvask (73 %), 70 % fungerer som bisidder ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. og 66 % står for sociale arrangementer (f.eks. jul, fødselsdage og andre mærkedage). 11 % hjælper med medicin og 9 % med personlig pleje. Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere og med flere forskellige opgaver. 78 % af disse angiver at bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune og myndigheder, hvor det er 67 % blandt børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende er visiteret til praktisk hjælp. De hjælper også i højere grad med at støtte og motivere, at hjælpe til ved måltider, holde øje med personen, give personlig pleje og at give medicin. og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og transport, men der er også forskelle på typen af hjælpen, der ydes. hjælper i højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper med personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med 5

6 at arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne. De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. Respondenter med lavere disponibel familieindkomst (op til kr.) hjælper i højere grad med huslige gøremål (84 %) end blandt voksne med høj disponibel indkomst ( kr. eller derover) (67 %). Omvendt hjælper respondenter med høj disponibel familieindkomst i højere grad med sociale arrangementer (71 %), mens det er 59 % blandt respondenter med lav disponibel familieindkomst. De voksne børns beskæftigelse har betydning for, hvad der hjælpes med. Fuldtidsbeskæftigede hjælper i mindre grad med husligt arbejde (71 %) i forhold til deltidsbeskægtigede (83 %). Dette gælder især for fuldtidsbeskæftigede mænd (64 %), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper med huslige gøremål (79 %). hjælper således generelt med flere aktiviteter i forhold til mændene uanset, om de er i beskæftigelse eller ej. Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper? Bekymring 87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i mere eller mindre grad. Det er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad har givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %. For 13 % af respondenterne har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring. Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der flere, hvor hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt (28 %). 46 % af de respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i høj grad eller meget høj grad haft anledning til bekymring, hvor det er 28 % blandt respondenter, der ikke hjælper ugentligt, og 35 % blandt dem, der hjælper 1-2 timer ugentligt. Presset hverdag 59 % af respondenterne oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de hjælper. 43 % oplever, at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske helbred i en eller anden grad. Især kvinder oplever, at deres omsorgsindsats påvirker dem. 31 % af kvinderne oplever, at deres fysiske helbred påvirkes mod 14 % af mændene. 41 % af kvinderne oplever, at det er svært at få tid til venner mod 29 % af mændene. 46 % af kvinderne oplever at have sværere ved at få tid til fritidsinteresser mod 34 % af mændene. 54 % af kvinderne oplever, at deres psykiske helbred påvirkes mod 31 % af mændene. Voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere er således påvirkede af, at de hjælper både i forhold til det psykiske og det fysiske helbred, og har svært ved at få tid til venner, anden familie og fritidsinteresser. Jo mere de voksne børn hjælper og jo hyppigere, de hjælper, jo større er påvirkningen på alle parametre. 6

7 Hvordan påvirkes voksne børns beskæftigelsesmæssige situation af, at de hjælper? Blandt respondenterne har mænd og kvinder lidt forskelligt beskæftigelsesmæssigt udgangspunkt. ne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd er tilsvarende større, mens gruppen udenfor arbejdsmarkedet er ens. Samlet set oplever 36 % i en eller anden grad, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 52 % af gruppen, der hjælper mere end 4 timer, oplever, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket. 76 % af voksne børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever slet ikke, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket. 43 % af kvinderne har i en eller anden grad oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige situation er blevet påvirket af, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. Der er således en sammenhæng mellem omfanget og hyppigheden af hjælpen og den beskæftigelsesmæssige påvirkning generelt, hvilket især gælder for kvinder. Blandt de der har oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige situation er blevet påvirket, har 45 % oplevet koncentrationsbesvær på arbejdet, 29 % har sagt nej til karrierremuligheder, 21 % har mistet indtægter, 15 % har meldt sig syge og 9 % har valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne. Blandt de over 54 årige har 5 % valgt at gå på efterløn, pension eller at forlade arbejdsmarkedet tidligere. 50 % af kvinderne har haft koncentrationsbesvær på arbejdet, hvor det blandt mænd er 37 %. har i højere grad, 19 %, meldt sig syg fra arbejde som følge af, at de hjælper, hvor tallet blandt mænd er 9 %. De voksne børns beskæftigelsessituation påvirkes således af den hjælp, de giver. Dette gælder især kvinderne. Hvilke muligheder findes der på arbejdet? Blandt de der er i beskæftigelse, har 93 % mindst én eller flere muligheder på deres arbejde, i forhold til den person, de hjælper. 83 % har mulighed for at rige/maile i arbejdstiden, 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de hjælper, til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på deltid i en periode. 22 % har mulighed for fri med løn for at følge personen, de hjælper til undersøgelse eller lignende. tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder på arbejdet i forhold til kvinder. Det er udelukkende i forhold til at få orlov eller at gå på deltid i en periode, hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i højere grad end mændene. Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne. ene har ligeledes i højere grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd mod 19 % blandt kvinder). Blandt de voksne børn i beskæftigelse med en eller flere af disse muligheder, har 47 % benyttet sig af dem. Kendskab til og brug af støtte 27 % procent af respondenterne har kendskab til tilbud fra kommune eller frivillige foreninger, der kan støtte dem som pårørende. 37 % blandt dem, der kender til tilbud, har benyttet sig af dem. har højere kendskab (33 % mod 20 % af mændene). Højeste andel af kendskab (36 %) er blandt de deltidsbeskæftigede, hvor kvinderne udgør 88 %. Både kvinder og mænd har benyttet sig af tilbuddene i samme grad (37 %). 7

8 Hvem andre hjælper? Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere er ikke alene om at hjælpe. 79 % af respondenterne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren får hjælp fra andre ud over adspurgte og hjemmehjælpen. Det er for de flestes vedkommende svigerbørn og andre børn, der hjælper, men også naboer, venner, besøgsvenner og anden familie bidrager. 21 % angiver, at den person, de hjælper, ikke får hjælp fra andre ud over dem selv og hjemmeplejen. Metode Målgruppen for denne undersøgelse er børn i den erhvervsaktive alder (18-64 år) til hjemmehjælpsmodtagere over 64 år, der i efteråret 2014 modtog hjemmehjælp. Data er indsamlet af DST Survey i Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 29/1 til 1/ personer blev udtrukket tilfældigt blandt den dannede population på formodede voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere. Heraf fik 1996 tilsendt et brev med invitation til deltagelse via we Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på Web indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 68,2 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Kvalificerede svar, det vil sige, antal gennemførte interview blandt voksne børn der hjælper, er 45,8 %. Stikprøven blev udtrukket tilfældigt inden for 16 strat Dette skete for at sikre, at de forskellige typer hjemmehjælpsmodtagere var repræsenteret i stikprøven. Populationen blev stratificeret på: Enlig hjemmehjælpsmodtager/ikke enlig hjemmehjælpsmodtager Modtagere af praktisk hjælp Modtagere af personlig pleje Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje mindre end 2,5 timer ugentligt Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer ugentligt. Se nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og gennemførsel. I Appendiks 1 er også en populationsbeskrivelse, dvs. en beskrivelse af, hvordan den udvalgte målgruppe i denne undersøgelse ser ud, når den sammenlignes med den tilsvarende målgruppe i den danske befolkning som helhed. Registervariable anvendt i kryds og grafik I tabeller og grafikker er anvendt registervariable: Disponibel familieindkomst: Dette er familiens disponible indkomst efter skat i 2014 (se evt. nærmere definitioner på Kommunetype: landkommune, yderkommune, mellemkommune og bykommune. Denne inddeling er anvendt ved forskning i landdistrikter og urbanisering samt ministerier med flere. Inddelingen er beskrevet og dokumenteret i: Landdistriktskommuner indikatorer for landdistrikt af Inge Toft Kristensen, Chris Kjeldsen, Tommy Dalgaard under Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, GEO-data, Regionale Analyser. Se Appendiks 3. Familietype: enlig, par Hjemmeboende børn: Følger DSTs definitioner, hvor hjemmeboende under 24 år, der ikke har stiftet familie, medregnes. 8

9 Læsevejledning til tabeller og grafikker I det følgende beskrives de enkelte spørgsmål ved figurer. Ved de enkelte figurer angives, hvilke tabeller i tabelsamlingen der refereres til. I tabellerne er angivet, hvor mange svar der indgår i tabel og grafik for hver enkelt søjle og undergruppe, mens det i grafikker udelukkende er angivet i procent med en samlet base for hele spørgsmålet. I spørgeskemaet (se Appendiks 4) er der for en række spørgsmål, som er anvendt i tabellerne til kryds, benyttet en 5-punktsskal I kryds og tabeller er denne 5-punktsskala for en række spørgsmål slået sammen til 3 punkter. I disse tilfælde er eventuelle ved ikke svar lagt i midterste kategori, når denne er neutral. Signifikans I denne rapport har vi lagt en 95 % signifikansniveau til grund for beskrivelse af forskelle mellem forskellige grupper af respondenter, såsom mænd og kvinder. Signifikansniveau (α) er inden for statistik et udtryk for, hvor sikkert resultatet er, dvs. hvor stor er sandsynligheden for, at en konstateret forskel faktisk bunder i en faktisk forskel eller alternativt kan være fremkommet ved tilfældighed. I denne rapport beskriver vi forskelle, der er signifikante, hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at der faktisk er forskel, er mindst 95 % (α 0,05). Der vil i teksten specifikt være angivet, hvis de beskrevne forskelle ikke er signifikante på 95 %-niveau. Hvis en forskel er beskrevet som tendens, er forskellen ikke statistisk signifikant på 95 % niveau. 9

10 I hvilket omfang hjælper voksne børn? Figur 1 Hjælper du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? (Kryds Køn Aldersgruppe) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja I alt -50 år 51+ år Basis 1105, alle i populationen, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Nej % hjælper. Dette gælder generelt for land og by, mænd og kvinder, voksne børn med højere indkomster og lavere indkomster. Det er især voksne børn over 50 år, der hjælper. Der ses samtidig en tendens til, at især de svageste ældre, der er visiteret til såvel personlig pleje og praktisk hjælp, får mere hjælp fra de voksne børn. I det følgende fokuserer vi på de 83 %, der hjælper. Basis for figurer med mere er således de 920, som bekræfter at hjælpe blandt de 1105, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Hvor ofte hjælper du almindeligvis? Figur Hver dag/3-4 g om ugen Cirka 1-2 gange om ugen Ikke hver uge Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 23 % af de voksne børn hjælper dagligt eller næsten dagligt. 45 % hjælper c 1-2 gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt. hjælper hyppigere end mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange ugentligt, mens det blandt mændene er 42 %. Der er således signifikant flere kvinder, der hjælper 1-2 gange ugentligt, mens gruppen, der hjælper dagligt/næsten dagligt, er på samme niveau: 23 % blandt kvinder og 22 % blandt mænd. Signifikant flere mænd hjælper ikke ugentligt (36 %) mod kvinder (28 %). Der er ligeledes en sammenhæng mellem disponibel familieindkomst og hvor hyppigt, det voksne barn hjælper. 16 % af respondenter med disponibel familieindkomst over 500 tusind kr. hjælper dagligt eller næsten dagligt, hvor det er 35 % blandt respondenter med under 300 tusind kr. i disponibel familieindkomst. 10

11 Figur 3 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Køn) 100% Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen 80% % 40% % 36 0% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8) 28 Figur 4 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Disponibel familieindkomst) Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen i alt <300 tu tu. 500 tu.< Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9) Figur 5 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Kommunetype) Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen 100% % 60% 40% % % Yderkommune Landkommune Mellemkommune Bykommune Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9) I yderkommunerne og landkommuner hjælpes der generelt lidt hyppigere end i mellem- og bykommuner. 26 % hjælper hver dag eller næsten dagligt, mens dette er tilfældet for % i mellem- og bykommuner. Forskellene er ikke signifikante. 11

12 Figur 6 Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen? Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer om ugen 3-4 timer om ugen Mere end 4 timer om ugen Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 33 % hjælper 3 4 timer om ugen eller mere, og 35 % hjælper 1-2 timer om ugen. hjælper i signifikant flere timer end mændene. Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det blandt mænd er 29 %. hjælper flere timer end mændene. Figur 7 Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen? (Kryds Køn) 100% 80% 60% 40% Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer om ugen 3-4 timer om ugen Mere end 4 timer om ugen % 36 0% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8) 28 12

13 Figur 8 Hvor mange år har du indtil nu hjulpet? år 3-4 år 2-3 år 1-2 år Mindre end 1 år Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 51 % har hjulpet 5 år eller mere, mens det er 8 %, der har hjulpet mindre end 1 år. Den overvejende del af de voksne børn har således gjort det gennem en årrække. 13

14 Hvad hjælper voksne børn med? Figur 9 Hvilke opgaver hjælper du med? Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale 80 Transport 78 Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale arrangementer 66 Havearbejde, reparationer o.lign. 62 Betale regninger og holde styr på økonomien 57 Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet væk 45 Andre opgaver */ 41 Hjælp til måltider 22 Give medicin, eks. piller eller salve 11 Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg 9 Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden behandling Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 1) Andre opgaver* er det voksne barns egen beskrivelse af anden hjælp og er i vid udstrækning en uddybning eller specifikation af de samme områder, som der i øvrigt er spurgt til: motivation, økonomi, sociale arrangementer og lignende. 80 % hjælper ved at støtte og motivere, mens en stor del også hjælper med transport (78 %), og praktiske ting såsom huslige gøremål, f.eks. indkøb, rengøring og tøjvask (73 %). 70 % hjælper med hjemmehjælpsmodtagerens kontakt til andre ved f.eks. at bisidde ved kontakten til læge eller offentlige myndigheder, 66 % arrangerer sociale begivenheder i forbindelse med mærkedage, 62 % udfører havearbejde og reparationer, mens 57 % betaler regninger og holder styr på økonomien. 11 % hjælper med medicin og 9 % med anden personlig pleje, f.eks. påklædning, bad eller toiletbesøg. 14

15 Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere i forhold til voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp. De hjælper bl. mere i forhold til at bisidde ved kontakt til læge og offentlige myndigheder (78 %), at støtte og motivere (84 %) og at holde øje personen, finde ting, der er blevet væk (56 %). En større del af børn til hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk og personlig pleje fra hjemmeplejen over 2,5 timer om ugen hjælper i højere grad også med måltider (29 %) og personlig pleje (14 %). (Se tabel 1). og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og transport, men der er også forskelle på typen af hjælp, der ydes. hjælper i højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper med personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med at arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne. De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. 84 % af respondenter med lavere disponibel familieindkomst hjælper i højere grad med huslige gøremål mod 67 % blandt voksne med høj disponibel indkomst. Omvendt hjælper 71 % af de respondenter med høj disponibel familieindkomst med sociale arrangementer, mens det er 59 % blandt familier med lav disponibel familieindkomst. (Se tabel 3). 71 % af de fuldtidsbeskæftigede hjælper med huslige gøremål, hvor det er 83 % blandt de deltidsbeskæftigede. Dette gælder fortrinvis blandt fuldtidsbeskæftigede mænd (64 %), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper med huslige gøremål (79 %). (Se tabel 4). 15

16 Figur 10 Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Køn) Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale Transport Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale arrangementer (eks. jul, fødselsdage og andre mærkedage) Havearbejde, reparationer o.lign. Betale regninger og holde styr på økonomien Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet væk Andre opgaver */ Hjælp til måltider Give medicin, eks. piller eller salve Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden behandling Basis 920, Alle der hjælper (Køn), (Se tabel 2)

17 Figur 11 Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Antal timer hjælp ugentligt) Mere end 4 timer 3-4 timer ugentligt 1-2 timer ugenligt Hjælper ikke ugentligt Støtte og motivere Transport Huslige gøremål Bisidde, kontakt myndigheder m.m. Arrangerer Sociale arrangementer m.m. Havearbejde, reparationer o.lign. Betale regninger, økonomi m.m. Holde øje med, finde ting et Andre opgaver */ Hjælp til måltider Give medicin, eks. piller/salve Personlig pleje, påklædning m.m. Sårpleje, skifte kateter, injektion Basis 920, Alle der hjælper (Hyppighed), (Se tabel 6) Voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt, involverer sig i højere grad i flere opgaver end voksne børn, der hjælper i færre timer om ugen. Det gælder med hensyn til transport (89 %), huslige gøremål (91 %), bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. (85 %), sociale arrangementer (84 %). at holde øje med personen (73 %), hjælp til måltider (48 %) og personlig pleje (22 %)

18 Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper? Denne del af undersøgelsen fokuserer på, hvordan det påvirker voksne børn, at de hjælper en eller flere af deres forældre, som er hjemmehjælpsmodtagere. Figur 12 Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år. I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? Slet ikke I mindre grad/nogen grad I høj grad/meget høj grad Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13) 87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i en eller anden grad. For 13 % af de voksne børn har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring. Det er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad har givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %. Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der signifikant flere, hvor hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet dem anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt (28 %). De respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i højere grad haft anledning til bekymring (46 %), hvilket er en signifikant forskel i forhold til de respondenter, der hjælper færre timer om ugen. Så jo mere børnene hjælper i omfang og hyppighed, i jo højere grad har de haft anledning til bekymring. 18

19 Figur 13 Figur 14a Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år. I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Køn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Hvor ofte hjælpes) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Ikke hver uge Cirka 1-2 gange ugentligt Hver dag/3-4 g Ugentligt Figur 14b I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Timer hjælp) 100% 80% 60% 40% 20% 0% I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer ugentligt Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17) timer om ugentligt Mere end 4 timer om ugen 19

20 De voksne børn, der hjælper, er blevet spurgt, om og i hvilken grad de inden for det seneste halve år har oplevet at: Deres hverdag er blevet mere presset Deres psykiske helbred er blevet dårligere Det er svært at få tid til fritidsinteresser Det er svært at få tid til at se venner og andre i familien Deres fysiske helbred er blevet dårligere. Figur 15 høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Hverdagen mere presset pg hjælpen Psykisk helbred dårligere pg hjælpen Svært at få tid til fritidsint. pg hjælpen Svært at få tid til venner/anden familie pg hjælpen Fysisk helbred dårligere pg hjælpen Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 59 % af de voksne børn oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de hjælper. 43 % oplever at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske helbred i en eller anden grad. ne oplever, at de i højere grad end mændene, er påvirket af, at de hjælper. 31 % kvinderne oplever, at deres fysiske helbred påvirkes mod 14 % af mændene. 41 % af kvinderne oplever, at det er svært at få tid til venner mod 29 % af mændene. 46 % af kvinderne oplever at have sværere ved at få tid til fritidsinteresser mod 34 % af mændene. 54 % af kvinderne oplever, at deres psykiske helbred påvirkes mod 31 % af mændene. 20

21 Figur 15a I hvilken grad har du, på grund af at du har hjulpet, oplevet, at dit fysiske helbred er blevet dårligere? (Kryds Køn) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) 31 % af kvinderne oplever, at deres fysiske helbred påvirkes mod 14 % af mændene. Figur 15b I hvilken grad har du, på grund af at du har hjulpet, oplevet, at det er svært at få tid til at se venner og andre i familien? (kryds Køn) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke I alt Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) 41 % af kvinderne oplever, at det er svært at få tid til venner mod 29 % af mændene. Figur 15c 0% 20% 40% 60% 80% 100% I hvilken grad har du, på grund af at du har hjulpet, oplevet, at det er svært at få tid til fritidsinteresser? (Kryds Køn) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) 46 % af kvinderne oplever at have sværere ved at få tid til fritidsinteresser mod 34 % af mændene. 21

22 Figur 15d I hvilken grad har du, på grund af at du har hjulpet, oplevet, at dit psykiske helbred er blevet dårligere? (Kryds Køn) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) 54 % af kvinderne oplever, at deres psykiske helbred påvirkes mod 31 % af mændene. Figur 15e I hvilken grad har du, på grund af at du har hjulpet, oplevet, at din hverdag er blevet mere presset? (Kryds Køn) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) 68 % af kvinderne oplever, at deres hverdag er mere presset i forhold til 51 % blandt mændene. 22

23 Figur 15f Hverdagen mere presset på grund af at man hjælper (Kryds Hjælp timer ugentligt) I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Mere end 4 timer timer om ugen timer ugentligt Hjælper ikke ugentligt Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jo flere timer man hjælper, jo højere grad opleves ens hverdag at blive presset. Signifikant flere voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt (32 %), oplever i høj grad eller meget høj grad en presset hverdag på grund af, at de hjælper i forhold til voksne børn, der hjælper 1-2 timer ugentligt (8 %) eller ikke hjælper ugentligt (5 %). 23

24 Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper? Figur 16 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtid beskæftiget Deltid beskæftiget Ikke i beskæftigelse Pensioneret I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48) Blandt de interviewede er der c lige mange mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet. ne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd er tilsvarende større. Ikke i beskæftigelse inkluderer ledig, hjemmegående og studerende og andet. Pensioneret dækker over folkepensionist, førtidspensionist og efterlønsmodtager. Figur 17 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtid beskæftiget Deltid beskæftiget Ikke i beskæftigelse Pensioneret % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49) I denne undersøgelse er alle uanset beskæftigelsesmæssige status blevet spurgt til, om det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. Alle adspurgte er under 65 år og potentielt på arbejdsmarkedet. Samtidig kan respondenternes aktuelle beskæftigelsesmæssige status være påvirket af den hjælp, de har givet tidligere og/eller som de giver nu. 24

25 Figur 18 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48) 36 % har i en eller anden grad oplevet, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 43 % af kvinderne oplever, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. 52 % af gruppen, der hjælper mere end 4 timer, oplever at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 76 % af voksne børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever slet ikke beskæftigelsesmæssig påvirkning. Figur 19 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Køn) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49) 25

26 Figur 20 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Hjælpe timer ugentligt) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Mere end 4 timer timer ugentligt timer ugentligt Ikke hver uge % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 52) Figur 21 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Graden af presset hverdag) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 53) Figur 22 Har du på grund af omsorgsopgaverne.? Haft koncentrationsbevær på arbejde 45 Sagt nej til karrieremulighed eller 29 Mistet indtægter pg omsorgsopgaver 21 Meldt dig syg pg omsorgsopgaver 15 Valgt at gå ned i tid pg omsorgsopgaver Basis 355, Alle, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 54) Blandt de beskæftigelsesmæssigt påvirkede, har 45 % oplevet koncentrationsbesvær, og 29 % har sagt nej til arbejdsopgaver eller karrierremuligheder, mens 21 % har mistet indtægt, 15 % har meldt sig syge og 9 % har valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne. 50 % af kvinderne, der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper, har haft koncentrationsbesvær, hvor det blandt mænd er 37 %. har i højere grad (19 %) meldt sig syge fra arbejde som følge af, at de hjælper, hvor det blandt 26

27 mænd er 9 %., der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper, har i højere grad (25 %) end kvinder (18 %) oplevet, at de har mistet indtægt. 72 % af voksne børn, der oplever presset hverdag, oplever også beskæftigelsesmæssig påvirkning mod 10 % blandt voksne børn, der slet ikke oplever en presset hverdag. Den pressede hverdag påvirker således beskæftigelsessituationen. Figur 23 Har du på grund af omsorgsopgaverne oplevet, at du har? (Kryds Køn) Haft koncentrationsbevær på arbejde pg omsorgsopgaver Sagt nej til karrieremulighed eller arbejde pg omsorgsopgaver 24 Mistet indtægter pg omsorgsopgaver Meldt dig syg pg omsorgsopgaver Valgt at gå ned i tid pg omsorgsopgaver Basis 355, (138 mænd 217, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 55) Figur 24 Har du på grund af omsorgsopgaverne valgt tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? 6 3 I alt Basis 148, (62 mænd 86 over 54 år, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 59b) 27

28 Figur 25 Muligheder på arbejde for de voksne børn Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper? Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af hjm.hj.mdt. 83 Mulighed for fri uden løn 71 Mulighed for orlov/deltid i periode 32 Mulighed for fri med løn Basis 729, Alle, der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 66) Blandt de, der er i beskæftigelse har samlet 93 % adgang til mindst én af de nævnte muligheder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper. 83 % har mulighed for at ringe/maile i arbejdstiden. 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de hjælper til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på deltid i en periode. Figur 26 Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper? Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af hjm.hj.mdt Mulighed for fri uden løn Mulighed for orlov/deltid i periode Mulighed for fri med løn Basis 729, Alle der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 67) tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder end kvinder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper. Det er udelukkende nedsat tid/mulighed for deltid, hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i højere grad end mændene. Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne. ene har ligeledes i højere grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd mod 19 % blandt kvinder). 28

29 Figur 27 Har du benyttet dig af mulighederne, eller har du ønske om at gøre det i fremtiden? Ja Nej Ved ikke/ubesvaret Basis: 672 i beskæftigelse med én eller flere muligheder (Se tabel 72) Blandt de, der er i beskæftigelse og som har adgang til mindst én af mulighederne på deres arbejde (ringe/maile i arbejdstiden, fri uden løn, orlov, deltid i en periode eller fri med løn) har knap halvdelen (47 %) benyttet sig af dem, mens den anden halvdel (49 %) ikke har benyttet sig af én eller flere af mulighederne. Figur 28 Ville du benytte dig af mulighederne, du ikke har på dit arbejde i dag, hvis de var der? Ja 56 Nej Basis 285: I beskæftigelse, har ikke muligheder i dag eller har ikke benyttet eksisterende mulighed(er) (Se tabel 78) Blandt de beskæftigede, som ikke har nogle muligheder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper, eller som ikke har benyttet sig af eksisterende muligheder, tilkendegiver 56 %, at de ikke ville benytte sig af dem, mens 44 % gerne ville. 29

30 Kendskab til og brug af støtte til pårørende Figur 29 Har du kendskab til tilbud, der kan støtte dig som pårørende? Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 19) Ja Nej 27 % har kendskab til støttetilbud i form af f.eks. tilbud fra kommune eller frivillige foreninger til pårørende. Signifikant flere kvinder (33 %) end mænd (20 %) har kendskab til tilbud til pårørende. Voksne børn med laveste disponibel familieindkomst (op til kr. årligt) er i signifikant mindre grad bekendt med tilbud (20 %) i forhold til voksne børn med højere disponibel familieindkomst (33 % for indkomst mellem og kr. årligt og 27% for indkomst fra kr.). Figur 30 Har du kendskab til tilbud, der kan støtte dig som pårørende? (Kryds Køn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 20) Ja Nej Figur 31 Har du kendskab til tilbud, som kan støtte dig som pårørende? (Kryds Disponibel familieindkomst) 100% Ja Nej 80% 60% 40% % % tu tu tu. Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 21) 30

31 Figur 32 Har du brugt nogle af tilbuddene, der kan støtte dig som pårørende? Ja Basis 250. Voksne børn, der hjælper og har kendskab til tilbud (Se tabel 25) 37 % blandt de voksne børn, som har kendskab til tilbud om støttemuligheder fra f.eks. kommune eller frivillige foreninger, har benyttet sig af tilbud. Voksne børn med højere disponibel familieindkomst (fra kr. årligt) har i siginifikant højere grad benyttet tilbud (43 %) i forhold til grupper med lavere disponibel familieindkomst. Voksne børn i bykommuner har i siginifikant højere grad benyttet tilbud (43 %). Nej Figur 33 Figur 34 Har du brugt nogle af tilbuddene, der kan støtte dig som pårørende? (Kryds Disponibel familieindkomst) 100% 80% 60% 40% 20% 0% tu tu tu. Basis 250, Alle der har kendskab til støttetilbud, (Se tabel 27) Ja Har du brugt nogle af tilbuddene, der kan støtte dig som pårørende? (Kryds Kommunetype) 100% Ja Nej Nej % 60% 40% % % Yderkommune Landkommune Mellemkommune Bykommune Basis 250, Alle der har kendskab til støttetilbud, (Se tabel 27) 31

32 Figur 35 Er der nogle af følgende forslag, der kunne være relevante for dig som pårørende? Mulighed for at tage fri med løn fra arbejde efter behov for at hjælpe (også kaldet bedstes første sygedag) 40 Viden eller rådgivning omkring muligheder for hjælp. Det kunne eks. Være økonomisk eller juridisk rådgivning 34 Aflastning eller afløsning fra frivillige, eks. en besøgsven 33 Aflastning eller afløsning fra professionelle, eks. midlertidigt ophold på plejehjem i en periode, hvor du selv ikke kan hjælpe 25 Hjælp til at håndtere din egen situation som pårørende 23 Undervisning eller viden om en sygdom X evt. har 21 Netværk med andre pårørende 13 Andre forslag Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 31) Fri med løn fra arbejde efter behov for at hjælpe (også kaldet bedstes første sygedag) er det forslag, som flest finder relevant (40 %). Herefter følger viden eller rådgivning omkring muligheder for hjælp i form af f.eks. økonomisk eller juridisk rådgivning (34 %), aflastning eller afløsning fra frivillige, f.eks. en besøgsven (33 %), aflastning eller afløsning fra professionelle, f.eks. midlertidigt ophold på plejehjem i en periode (25 %) og hjælp til at håndtere egen situation som pårørende, f.eks. om etiske dilemmaer og konflikter, sorg, afmagt eller lignende (23 %). Der er signifikante forskelle på, hvilke tilbud mænd og kvinder finder relevant. Flere kvinder finder mulighed for at tage fri med løn relevant (46 % mod 35 % blandt mænd), flere kvinder finder tilbud om viden eller rådgivning omkring muligheder for hjælp, f.eks. økonomisk eller juridisk rådgivning relevant (38 % mod 31 % blandt mænd). Tilsvarende finder flere kvinder det relevant med hjælp til håndtering af egen situation (33 % mod 12 % blandt mænd) og flere finder undervisning eller viden om sygdom relevant (24 % mod 17 % blandt mænd). 32

33 Figur 36 Er der nogle af følgende forslag, der kunne være relevante for dig som pårørende? Mulighed for at tage fri med løn fra arbejde efter behov for at hjælpe (også kaldet bedstes første sygedag) Viden eller rådgivning omkring muligheder for hjælp. Det kunne eks. Være økonomisk eller juridisk rådgivning Aflastning eller afløsning fra frivillige, eks. en besøgsven Aflastning eller afløsning fra professionelle, eks. midlertidigt ophold på plejehjem i en periode, hvor du selv ikke kan hjælpe Hjælp til at håndtere din egen situation som pårørende Undervisning eller viden om en sygdom X evt. har Netværk med andre pårørende Andre forslag Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 32) Generelt finder en større andel af kvinder de nævnte forslag relevante. Voksne børn med højere disponibel familieindkomst er i højere grad interesseret i forslag om aflastning fra professionelle i form af f.eks. midlertidigt ophold på plejehjem i en periode, hvor de som pårørende ikke selv kan hjælpe (30 %) i forhold til voksne børn med lavere disponibel familieindkomst (20 %). (Se tabel 33). De voksne børn under 51 år er i højere grad interesserede i forslag. Det gælder især forslag om aflastning fra frivillige i form af f.eks. en besøgsven (41 % mod 30 % blandt 51+årige) og forslag om hjælp til håndtering af egen situation (29 % mod 20 % blandt 51+årige). (Se tabel 32) Fuldtidsbeskæftigede kvinder er i særlig grad interesserede i forslag om fri med løn (53 % mod 40 % blandt fuldtidsbeskæftigede mænd), (Se tabel 34). 33

34 Kontakten til hjemmeplejen Figur 37 Ved du, hvem du skal kontakte i hjemmeplejen, hvis der er noget, du gerne vil drøfte? Ja 32 Nej Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 37) 68 % af de voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere ved, hvem de skal kontakte, hvis de ønsker at drøfte noget med hjemmeplejen. Signifikant flere kvinder ved, hvem de skal kontakte i hjemmeplejen. Figur 38 Ved du, hvem du skal kontakte i hjemmeplejen, hvis der er noget, du gerne vil drøfte? (Kryds Køn) 100% Ja Nej 80% % 40% 20% % Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 38) 34

35 Figur 39 Har du kontakt med hjemmeplejen? Ja Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 37) Nej 48 % af voksne børn har kontakt til hjemmeplejen. Signifikant flere voksne børn (74 %) af hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk hjælp og mere end 2,5 timers personlig pleje ugentligt, har kontakt til hjemmeplejen, hvor det er 30 % blandt børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp. Det er især børn af hjemmehjælpsmodtagere, som modtager personlig pleje, der har kontakt til hjemmeplejen. Figur 40 Har du kontakt med hjemmeplejen? ( Kryds Hjemmehjælp type og omfang) Ja Nej 100% 90% 80% % 70 60% 50% 40% 30% % 30 10% 0% Kun praktisk Kun Pers. pleje Praktisk og pers.<2,5t Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 37) Praktisk og pers.>2,5t 35

36 Figur 41 Hvordan oplever du kontakten til hjemmeplejen? Basis 459, Alle der har kontakt til hjemmeplejen. (Se tabel 43) 59 % af alle, der har kontakt med hjemmeplejen, oplever kontakten som god eller rigtig god. 29 % oplever kontakten som nogenlunde, mens 12 % oplever kontakten som dårlig eller rigtig dårlig. Der er en sammenhæng mellem positiv eller negativ vurdering af kontakten til hjemmeplejen, og hvor meget voksne børn oplever, at hverdagen er presset på grund af, at de selv hjælper. Jo mere hjælp, de giver - jo mere presset opleves hverdagen og jo dårligere opleves kontakten til hjemmeplejen. Således opleves kontakten til hjemmeplejen som nogenlunde eller dårlig af signifikant flere blandt gruppen af børn, der oplever hverdagen som presset. 38 % af de respondenter, som i høj grad eller meget høj grad oplever hverdagen presset, på grund af at de hjælper, oplever kontakten til hjemmeplejen som god eller meget god, mens det er 68 % blandt de respondenter, der slet ikke føler hverdagen presset af hjælpen. Den generelle vurdering af kontakten til hjemmehjælpen er på samme gennemsnitlige niveau over hele landet. Der er dog færre i bykommunerne, der oplever kontakten som rigtig god (16 %) i forhold til de øvrige kommuner (21 31 %). 29 Rigtig god God Nogenlunde Dårlig Rigtig dårlig

37 Figur 42 Hvordan oplever du kontakten? (Kryds Hverdagen mere presset pg hjælpen) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rigtig god God Nogenlunde Dårlig Rigtig dårlig Basis 459, Alle der har kontakt til hjemmeplejen, (Se tabel 47b) 40 Slet ikke I mindre grad/nogen grad I høj grad/meget grad Figuren illustrerer sammenhængen mellem oplevelse af at have en presset hverdag og oplevelse af kontakten til hjemmehjælpen. 68 % blandt respondenterne, der ikke oplever presset hverdag finder kontakten god eller meget god. 38 % blandt respondenter, der i høj grad eller meget høj grad oplever hverdagen presset finder kontakten god eller meget god. 37

38 Figur 43 I hvilken grad oplever du, at hjemmehjælperen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 37) 18 % af de voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere oplever i mindre grad eller slet ikke, at hjemmehjælperen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp. 35 % oplever i nogen grad, at hjemmehjælperen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp, mens 40 % i høj grad eller meget høj grad oplever hjælpen som værdig. 34 % af de respondenter, der oplever deres hverdag som presset i høj grad/meget høj grad, oplever samtidig, at hjemmehjælpen slet ikke eller i mindre grad er værdig og omsorgsfuld, mod % blandt de, der slet ikke oplever hverdagen som presset. Personer med presset hverdag oplever i mindre grad hjemmehjælpen som værdig og omsorgsfuld. Blandt respondenterne med kontakt til hjemmeplejen oplever 81 % at hjemmehjælpen i nogen, i høj eller i meget høj grad er værdig. Hvor denne gruppe udgør 69 % blandt respondenter, der ikke har kontakt til hjemmeplejen. Der er således en signifikant bedre vurdering af, at hjemmehjælperen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp blandt gruppen, der har kontakt med hjemmeplejen. Figur 44 I hvilken grad oplever du, at hjemmehjælperen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp? (Kryds Hverdagen presset af hjælpen) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad/meget høj grad presset hverdag I mindre grad/nogen grad presset Slet ikke presset Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 42) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 38