Udarbejdelse af målbeskrivelser og vurderinger af målopfyldelse.

Oplæg til seminar januar 2007 Det Farmaceutiske Fakultet, jan 2007 Udarbejdelse af målbeskrivelser og vurderinger af målopfyldelse. Opgaven kort fortalt:...1 Køreplan og ressourcer:...2 Karaktergivning...3 Fagbeskrivelser, målbeskrivelser og vurderingskriterier: For hvem?...3 Formål:...4 Indhold:...4 Formulering af målbeskrivelser:...4 Hvad er en målbeskrivelse?...4 Formulering af vurderingskriterier...6 Bilag 1: Videnstaxonomier...9 1.1 Blooms taxonomi...9 1.2 SOLO taxonomien...10 1.3 Klopfers taxonomi(er):...11 Bilag 2: Farmakognosi/Naturstofkemi projekt...13 Bilag 3: Farmakognosi/Naturstofkemi Multiple choice...16 Bilag 4: Relation mellem kursusmål og eksamensform i farmakognosi/naturstofkemi...17 Bilag 5: Vurderingskriterier for Almen farmakologi...19 Bilag 6: Bedømmelse af skriftlig eksamen i matematik (STX)...21 Opgaven kort fortalt: Den nye karakterskala (7-trinsskalaen) skal anvendes fra 1. september 2007, jvf. karakterskalabekendtgørelsen (http://www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/b20060044805). Med indførelsen af den nye karakterskala lægges der særlig vægt på, at bedømmelsen af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement ( 9). Endvidere lyder 10 i karakterbekendtgørelsen: 10. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget/fagelementet, som er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, studieordningen m.v. Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. 2-8, for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve. Det er således blevet lovfæstet, at ikke alene skal der forefindes præcise målbeskrivelser for de enkelte fagelementer, men også (og det er i fakultetssammenhæng noget nyt) kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Konkret er dette på fakultet blevet fortolket på linie med fortolkningen på gymnasieområdet som karakteriserende beskrivelser af den præstation den studerende ville få hhv. 12 (fremragende), 7 (god) og 2 (bestået) for. Den forestående opgave består således i - for den enkelte kursusansvarlige i samarbejde med eksaminatorer og censorer - at udarbejde beskrivelser af vurderingskriterier, der tager 1

udgangspunkt i kursets målbeskrivelse, således at fagbeskrivelsen pr. 1.9. 2007 indeholder vurderingskriterier og eventuelt tilpassede målbeskrivelser, således at målbeskrivelserne og vurderingskriterierne understøtter hinanden. For BK-studienævnets område omfatter det kurser, der i studieordningerne bedømmes efter 7-trinsskalaen fra 1. 9. 2007 1. I gymnasiet, hvor man er lidt længere med øvelsen, og hvor eksamensformerne (og i nogle tilfælde endda opgavesæt) stilles fra centralt hold, har bl.a. fagkonsulenterne i de enkelte fag udarbejdet sådanne målbeskrivelser og vurderingskriterier. På universitetet er fastlæggelsen af eksamensformen og vurderingskriterierne for de enkelte fagelementer en opgave der nødvendigvis involverer de kursusansvarlige undervisere og censorer. I dette papir vil BK-studienævnet bl.a. fremlægge krav, anbefalinger og vejledende retningslinjer for hvordan udarbejdelsen af målbeskrivelser og vurderingskriterier kan/skal gribes an. Køreplan og ressourcer: Didaktisk Enhed og BK-studienævnet afholder seminar d. 31. januar, hvor vi vil orientere om nærværende oplæg, herunder redegøre for den nye karakterskala, intentionerne bag den og de vigtigste principper for hvorledes karakterer skal gives fremover. Vægten vil blive lagt på den første opgave, nemlig formulering af vurderingskriterier i form af karakterbeskrivelser. Formålet med mødet er primært at orientere de kursusansvarlige om hvilke overvejelser, de bør gøre sig i forbindelse med udarbejdelse af karakterbeskrivelser mv. April 2007: BK-Studienævnet behandler og godkender karakterbeskrivelserne mm. Før sommerferien 2007: Fagbeskrivelserne opdateres på nettet. Ca.1. september 2007: Såfremt der er et ønske om det, vil BK-studienævnet og Didaktisk Enhed tage initiativ til at afholde et møde målrettet mod eksaminatorer og censorer primært med henblik på brug af den nye karakterskala. BK-studienævnet og Didaktisk Enhed vil inden da anmode om at få input til hvorledes censorer og eksaminatorer bedst klædes på til opgaven inden et bredt indkaldt møde afholdes. Den nye karakterskala og anvendelsen heraf kunne være et af emnerne på pædagogisk dag. Evaluering og opfølgning: Ved eksamensterminerne januar 2008 og juni 2008 bør der iværksættes en evaluering af vurderingskriterierne ved inddragelse af studerende, eksaminatorer og censorer. Det primære formål med en sådan evaluering vil være at etablere et solidt grundlag til forbedring af mål- og karakterbeskrivelser mm. BK-studienævnet vil sammen med eksaminatorerne spille en vigtig rolle i planlægningen af en sådan evaluering bl.a. for at sikre at udbyttet optimeres i forhold til indsatsen. BK-Studienævnet har afsat 500 UVA-timer til fordeling mellem institutterne i 2007. Når der er bedre styr på omfanget af den forestående opgave vil direktionen blive opfordre til at beslutte hvilken fordelingsnøgle, der skal anvendes. 1 Institut A: Almen og uorganisk kemi, instrumentel analytisk kemi, kvantitativ analytisk kemi, bachelorprojekt, fysik, fysisk kemi, lægemiddelformulering, lægemiddelfremstilling, matematik, statistik, toksikologi, A301, A302, A303, A321, A343 og AF328 Institut B: Dynamisk biokemi, almen farmakologi, organrelateret farmakologi, mikrobiologi; samfundsfarmaci, farmakoterapi, studieophold på apotek, B371, B374, B375, B378 og B391 Institut M: Bioorganisk kemi, farmakognosi og naturstofkemi, organisk kemi II, bioinformatik og strukturel biologi, lægemiddelkemi, M335, M337, M354 og M356. Hertil kommer speciale, som bliver en opgave, BK-studienævnet vil tage sig af i samarbejde med udvalgte specialevejledere 2

Karaktergivning Der er vigtigt at være opmærksom på de retningslinier, der er udstukket for anvendelsen af den nye karakterskala. En kort redegørelse for de vigtigste retningslinier og intentioner bag skalaen, kan findes på følgende følgende link: http://www.uvm.dk/nyheder/7b.htm?menuid=6410#b. Det er bl.a. bekendtgørelsens intention at gøre op med den gamle 13-skala og med den hidtidige måde at give karaktererne på bl.a. at de to yderste karakterer 13 og 00 var undtagelseskarakterer. I den nye bekendtgørelse taler man bevidst om, at karaktergivningen skal foregå på grundlag af en helhedsvurdering, og der er ikke nogen fælles fast nedre bestågrænse som tidligere beskrevet ved, at den studerende skulle klare mere end 50% af de stillede opgaver men derimod skal det præcist beskrives, hvad der karakteriser den tilstrækkelige præstation. En anden væsentlig forventning til den nye 7-trinsskala er, at de beståede karakterer på landsplan og over tid svarer nogenlunde til fordelingen på den internationale ECTS-skala: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Frekvens - - 10% 25% 30% 25% 10% Denne forventede og tilstræbte fordeling, der udgør en vigtigt fundament for den nye karakterskala, giver i sig selv anledning til mange spørgsmål, og den vil givetvis få en central placering i Ministeriets førstkommende evaluering af universiteternes brug af den nye karakterskala. Fagbeskrivelser, målbeskrivelser og vurderingskriterier: For hvem? Fakultetets fagbeskrivelser er generelt af meget høj standard; men på trods heraf er der alligevel grund til at de kursusansvarlige overvejer, hvorvidt fagbeskrivelsens enkelte punkter trænger til en justering. I relation til den forestående opgave med at formulere vurderingskriterier vil BK- Studienævnet knytte nogle forklarende kommentarer til overskrifterne Formål, Indhold og især Målbeskrivelse. Der er ikke tale om nogen egenlig nytænkning, men det er sikkert på sin plads at erindre om betydningen af de enkelte overskrifter. Indledningsvist er det vigtigt at holde sige for øje, at en fagbeskrivelse har flere målgrupper. Udover gæstestuderende, aftagere og andre universiteter (primært i forbindelse med vurdering af merit) er følgende målgrupper særligt vigtige i relation til målbeskrivelser og vurderingskriterier: 1. Studienævnet: En central målgruppe er studienævnet det er studienævnet der forestår den endelige godkendelse af den enkelte fagbeskrivelse, bl.a. under hensyntagen til de overordnede uddannelsesmæssige rammer (f.eks. overordnede uddannelsesmæssige kompetencemål) der gælder for uddannelsen og sikrer at de generelle retningslinjer for udformningen af fagbeskrivelsen er opfyldt. 2. Undervisere og censorer: En anden vigtig målgruppe for fagbeskrivelsen er gruppen af undervisere og censorer, der i fagbeskrivelsen har en kompakt sammenfatning af de overordnede og specifikke målsætninger for kurset, en beskrivelse af kernestoffet, en beskrivelse af eksamensformen og altså, som noget nyt, kriterier for vurdering af den studerendes målopfyldelse. I kurser med mange involverede undervisere udgør 3

fagbeskrivelsen f.eks. en (mindre) del af det kit, der bidrager til sammenhængen i kurset. Fagbeskrivelsen har også en målgruppe i undervisere på andre kurser der kan være interesserede i bredere sammenhænge i uddannelsen, i det pågældende semester osv. 3. Studerende: Selvom såvel undervisere/censorer som studienævn er væsentlige målgrupper er den væsentligste målgruppe for fagbeskrivelsen selvfølgelig de studerende. De studerende kan inden kursets start eller undervejs få information om vigtige elementer i kurset, om eksamensformen, om hvilket materiale der skal indkøbes, og hvad der kan forventes. Det er derfor væsentligt i udarbejdelsen af fagbeskrivelserne (herunder særligt mål- og vurderingskriterierne), at de studerende gennem fagbeskrivelsen får information vedkommende kan bruge som pejlemærker i tilrettelæggelsen af sin studieindsats. En god fagbeskrivelse tilgodeser alle de tre målgrupper, og i særlig grad de studerende. Vi vender tilbage til dette nedenfor. Formål: Her specificeres hvorledes det enkelte kursus forholder sig til uddannelsens overordnede målbeskrivelse. Populært sagt: Hvorfor er det nu, at netop dette kursus indgår i uddannelsen? Den primære målgruppe for dette afsnit er nok næppe de studerende, men mere overordnet. Indhold: Her beskrives det faglige indhold i kurset. Hvilke emner, centrale spørgsmål og stofområder, der behandles i undervisningen, dvs. det, der på gymnasieområdet kaldes kernestoffet. Den vigtigste målgrupper er naturligvis de studerende, for her kan de læse, hvilket fagligt stof, de kommer igennem i løbet af kurset, herunder i løbet af kursets forskellige undervisningsformer. Her sender den kursusansvarlige samtidigt signaler til de studerende om, hvad er vigtigt at lægge vægt på i løbet af kurset. Formulering af målbeskrivelser: Som det fremgik ovenfor, påhviler det fakultetet at udarbejde præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Man kan diskutere, hvad der egentlig menes med denne formulering, men det står klart, at de hidtidige målbeskrivelser på fakultetets kurser i mange tilfælde vil kunne udgøre rigtig gode udgangspunkter for sådanne præcise målbeskrivelser. De nye krav til en klar relation mellem målbeskrivelsen for kurset og vurderingen til eksamen bør dog formodentlig give anledning til justering af visse målbeskrivelser. Vi vil derfor nedenfor give en kort beskrivelse af hvad studienævnet opfatter som centralt i relation til udfærdigelsen af målbeskrivelser. Hvad er en målbeskrivelse? På uddannelsesniveau er fakultetets uddannelser karakteriseret ved en række faglige og overordnede kompetencemål, for farmaceutuddannelsens vedkommende specificeret i studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen. Populært sagt: Hvad kan man, når man har gennemført uddannelsen. Beskrivelsen for kandidatuddannelsen er gengivet nedenfor: Uddrag fra K-studieordningen 2006 ( 5, Uddannelsens mål): Undervisningen tilstræber, at den færdige kandidat kan: planlægge, udføre og tage ansvar for kemisk, farmakologisk og farmaceutisk udvikling, 4

produktion og kvalitetssikring af lægemidler og lægemiddelstoffer udarbejde og give information og rådgivning om lægemidler til sundhedspersonale og til befolkningen under hensyntagen til sikkerhedsmæssige, holdbarhedsmæssige, økonomiske, sociale og etiske aspekter indgå i tværfagligt samarbejde inden for sundheds-, miljø-, levnedsmiddel- og arbejdsmiljø-sektorerne. Endvidere har farmaceuten gennem direkte kontakt med lægemiddelbrugere, sundhedspersonale og brugere af sundhedssystemet under uddannelsen opnået praktisk erfaring med farmaceutens rolle herunder arbejds- og ansvarsområder på apoteket, i den primære og sekundære sundhedssektor og i det tværfaglige samarbejde i det lokale sundhedsvæsen. På kursusniveau er det selvfølgelig vigtigt, at den enkelte fagbeskrivelse indirekte forholder sig til den overordnede mål-/kompetencebeskrivelse for uddannelsen og på hvilken måde det er tilfældet, specificeres som nævnt ovenfor under fagbeskrivelsens formål. Men målbeskrivelsen for et specifikt kursus relaterer sig typisk ikke meget direkte til uddannelsens overordnede kompetencemål. Derimod er målbeskrivelsen for et kursus en beskrivelse af de specifikke kompetencer, som de studerende skal opnå ved at følge kurset kompetencer som er nært knyttet til kursets faglige indhold (modsat uddannelsens overordnede kompetencemål, der ikke knytter an til et bestemt fagligt indhold). Kursets målbeskrivelse skal således beskrive de handlingsdispositioner de studerende er i besiddelse af efter at have fulgt kurset. Målbeskrivelsen siger med andre ord hvad det er den studerende skal kunne bruge kursets faglige indhold (kernestoffet) og betragtningsmåder til. Som eksempel kan gives målbeskrivelsen for lægemiddelformulering (2006/2007). Sammen med beskrivelsen af kursets indhold (kernestof) giver målbeskrivelsen de studerende et godt billede af hvad der kan forventes af kurset: MÅLBESKRIVELSE FOR LÆGEMIDDELFORMULERING Det tilstræbes, at de studerende ved studieenhedens afslutning kan: 1. Gøre rede for de forskellige lægemiddelformers egenskaber og anvendelse. 2. Diskutere og vurdere lægemiddelformuleringens indflydelse på lægemiddelstoffers biotilgængelighed. 3. Gøre rede for almindelige hjælpestoffers egenskaber. 4. Diskutere problemstillinger i relation til emballage til lægemidler. 5. Gøre rede for farmakopemetoderne til vurdering af lægemidler. 6. Gøre rede for optimering og vurdering af stabiliteten af lægemidler, 7. Formidle viden om lægemidlers formulering og administration, virkning og bivirkninger til de øvrige sundhedsprofessioner, offentligheden og de bevilligende myndigheder. For udformningen af målbeskrivelserne gælder at de faglige krav skal matche kursets placering i studieforløbet, og også at antallet af delmål bør begrænses til det overskuelige (jf. overvejelserne om målgrupper for fagbeskrivelsen). Hvis de studerende og underviserne skal kunne få et overblik af fagbeskrivelsen er det vigtigt at mængden af punkter begrænses til et overskueligt antal (f.eks. 3-7 pinde eller et kort abstract ). De enkelte mål refererer typisk til kompetencer på forskellige niveauer i det konkrete eksempel er det f.eks. klart at det at kunne gøre rede for almindelige hjælpestoffers egenskaber er et mere basalt mål end det at kunne vurdere lægemiddelformuleringens indflydelse på lægemiddelstoffers 5

biotilgængelighed. Typisk vil det at kunne vurdere noget også indebære en evne til at kunne gøre rede for noget. I pædagogikken/didaktikken er der udviklet en række videnstaxonomier der beskriver forskellige grader af forståelse og som kan benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af kompetencemål. Den mest kendte og udbredte er Blooms taxonomi, der nok er de fleste bekendt. I bilag 1 er medtaget en skematisk oversigt over 3 forskellige videnstaxonomier (Blooms taxonomi, SOLO taxonomien og Klopfers taxonomier) der kan bruges som inspiration i forbindelse med de kursusansvarliges eventuelle reformuleringen af kompetencemålene. Anvendeligheden af disse taxonomier afhænger i høj grad af fagets karakter, og de enkelte taxonomier giver ikke lige meget mening i alle fag men forhåbentlig kan de forskellige bud inspirere til overvejelser i relation til de enkelte kurser. Formulering af vurderingskriterier Som nævnt stilles der med den nye karakterbekendtgørelse eksplicitte krav til sammenhæng mellem fagelementers målbeskrivelse og kriterier for målopfyldelsen. Med den nye eksamensbekendtgørelse stilles der endvidere krav om at Prøveformerne skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer ( 4). Kravene til sammenhæng mellem målbeskrivelsen for kurset, undervisningsformen og eksamensformen (herunder vurderingskriterierne) er dog langt fra noget nyt det er velkendt for de fleste undervisere, at de studerende i vid udstrækning indretter sig efter eksamen og at deres læringsudbytte og aktivitet undervejs ofte betinges af den valgte eksamensform. Også af pædagogiske årsager er det derfor vigtigt, at der er en god sammenhæng og overensstemmelse mellem det der bedømmes til eksamen, de opstillede målsætninger for kurset og den faktiske undervisning. John Biggs har udtrykt det således: A good teaching system aligns teaching method and assessment to the learning activities stated in the objectives, so that all aspects of this system act in accord to support appropriate learning BK-Studienævnet har i efteråret 2006 sammen med Frederik og eksaminatorerne for Almen Farmakologi og Farmakognosi/Naturstofkemi arbejdet med formulering af vurderingskriterier for kurserne. I valget af disse to kurser har BK-studienævnet forsøgt at dække flere forskellige eksamensformer; en traditionel 4-timers skriftlig eksamen, et projektforløb og en multiple choiceeksamen. De formulerede vurderingskriterier (= karakterbeskrivelser), der kan ses i bilag 2 5, er tænkt som udgangspunkt og inspiration for andre eksaminatorer og censorer på fakultetets øvrige kurser i den kommende proces. 2 I det følgende vil vi redegøre for resultatet af dette arbejde. For begge kursers vedkommende er der taget udgangspunkt i de eksisterende målbeskrivelser og på grundlag heraf formuleret vurderingskriterier. Derudover er der ved det netop afholdte adjunktpædagogikum arbejdet med mål- og karakterbeskrivelser for kurserne Toksikologi og Lægemiddelmetabolisme (A302). Dette adjunktarbejde har ført frem til eksempler på gode og brugbare beskrivelser. Specifikke oplysninger kan fås ved henvendelse til de kursusansvarlige for de to kurser. 2 Yderligere inspiration til udformningen af målbeskrivelser og karakterbeskrivelser kan findes på http://www.nat.au.dk/karakterskala. Her findes et fælles site, der er etableret i forbindelse med Tek-Nat-fakulteternes arbejde med implementeringen af ny karakterkskala. På sitet findes eksempler på mål- og karakterbeskrivelser fra et bredt udsnit af de kurser, der indgår i forskellige naturvidenskabelige uddannelser. 6

I arbejdet med formuleringen af vurderingskriterierne har vi overordnet set opnået forskellige erfaringer: Såvel underviserne, BK-studienævnet som de studerende har generelt fundet det nyttigt at tænke et kursus igennem for at optimere alignmentet mellem målbeskrivelse, undervisningsform og eksamensform; ikke mindst for at give de studerende bedre pejlemærker i deres bestræbelser på at opnå et stort fagligt udbytte af et givent kursus. Taxonomierne omtalt i bilag 1 har vist sig at være yderst anvendelige i forbindelse med formulering af vurderingskriterier (især i Farmakognosi/Naturstofkemi, Toksikologi og Lægemiddelmetabolisme) og vi vil derfor opfordre til at bruge taxonomierne og hente inspiration til formuleringerne. Erfaringerne fra Farmakognosi/Naturstofkemi (bilag 3 og 4) viser, at en beskrivelse af sammenhængen mellem kursets mål/indhold og designet af eksamenssættet giver de studerende relevant information om eksamen, som de kan indrette deres eksamensforberedelse efter. Det er samtidigt vigtigt at eksaminator sikrer sig, at eksamenssættets spørgsmål er sammensat således at de afspejler kursets mål ellers er det jo ikke muligt at bedømme graden af målopfyldelse. Erfaringen fra Farmakognosi/Naturstofkemi viser endvidere, at formuleringen af vurderingskriterier udgør gode pejlemærker også for bedømmerne i de tilfælde, hvor der indgår vurdering af projektrapporter og lignende. Derimod giver formulering af vurderingskriterier i prosaform ikke nær så god mening i forbindelse med multiple choice-prøver. Imellem disse to yderpunkter har vi på fakultetet en lang række skriftlige prøver, hvor den endelige karakter hidtil er fremkommet ved sammentælling af pointbidrag opnået i prøvens enkeltopgaver. Et eksempel er almen farmakologi, idet sættet (typisk) består af 4 opgaver, der indgår med ens vægt i bedømmelsen. Principielt harmornonere en sådan relativt mekanisk sammentælling af point dårligt med bekendtgørelsens intention om, at vurderingen af eksamenspræstationen skal være knyttet tæt op på kursets målbeskrivelse. Det har derfor været grundigt drøftet om fakultetet ved overgang til 7-trinsskalaen skal bevæge sig væk fra brugen af point i bedømmelsen af skriftlige eksamener. Afgørende for udfaldet af denne diskussion og for den linie, som BK-studienævnet ønsker at lægge har været håndteringen af den nye karakterskalabekendtgørelse på gymnasieområdet, hvor 7-trinsskalaen allerede er taget i brug. Her har man ved de skriftlige eksamener i matematik valgt at fastholde anvendelsen af en pointskala som det grundlæggende redskab i karaktergivningen. En kort orienterende beskrivelse af bedømmelsen findes i bilag 6. Brugen af en pointskala vil således fortsat være en mulighed ved fakultetets skriftlige prøver. I forbindelse med anvendelse af en pointskala er de kursusansvarlige nødt til at gøre sig et par overvejelser: 1. Helhedsindtrykket: Som det fremgår af bilag 6 tæller helhedsindtrykket særskilt med i bedømmelsen i matematik, og det er klart for alle - og ikke mindst for de studerende hvad der vil blive lagt vægt på i bedømmelsen af helhedsindtrykket. BK-Studienævnet finder, at dette er et godt og vigtigt princip også for de skriftlige eksamener ved fakultetet og ønsker derfor, at der i fagbeskrivelserne fremover fremgår, hvorledes helhedsindtrykket indgår i bedømmelsen af besvarelsen, herunder om der tildeles ekstra point for helhedsvurderingen. Af hensyn til de studerende skal der endvidere 7

tages stilling til og beskrives på kursushjemmeside eller i fagbeskrivelsen, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af helhedsindtrykket. BK-Studienævnet anbefaler at sætte en fraktion af pointene (ca. 10%, svarende til ca. 1 karakter) af til helhedsindtrykket. For en multiple choice eksamen kunne et eksempel på et kriterium for helhedsvurderingen være at den studerende havde hentet point jævnt fordelt i alle dele af pensum. 2. Valg af pointskala Der er ingen tvivl om at det umiddelbart letteste ville være, hvis der på landsplan anvendes samme pointskala; men en landsdækkende pointskala er imidlertid ikke forenelig med flere af intentionerne bag den nye karakterskala (bl.a. krav om fordeling af beståede studerende i forhold til ECTS-skala fordelingen, afskaffelse af specifikt beståkrav på 50% og istedet større vægt på helhedsvurdering). Så vi bliver i stedet nødt til at sigte mod lokale pointskalaer, aftalt mellem de enkelte eksaminatorer og censorer i de tilfælde, hvor pointskalaer ønskes anvendt. De aftalte pointskalaer bør være kendte af de studerende enten i fagbeskrivelsen eller på kursushjemmesiden. Det eneste krav fra karakterskalabekendtgørelsen til en pointskala er, at de beståede besvarelser på landsplan og over tid så vidt muligt skal fordele sig som fordelingen i ECTS-skalaen (se side 3) I forbindelse med valg af pointskala er det vigtigt først at lægge sig fast på bestå-kravet. BK- Studienævnet vil opfordre til at holde fast ved den hidtil anvendte bestågrænse på 50% - analog til beslutningen vedrørende matematik. Dernæst skal der tages stilling til, om der ønskes anvendt en point-skala med overlappende intervaller; jvf. bilag 6. Endelig bør en gennemgang af et eller flere repræsentative eksamensforløb somm beskrevet i eksemplet i bilag 3 give det bedst mulige grundlag for fastlæggelsen af de enkelte intervaller for karaktererne 12, 10, 7, 4 og 02 i overenstemmelse ECTS-skalaens fordeling af beståede studerende. De kursusansvarlige opfordres derfor til at gennemgå tidligere eksamensresultater inden de lægger sig fast på en pointskala. På vegne af Didaktisk Enhed og BK-studienævnet Frederik og Tommy 8

Bilag 1: Videnstaxonomier 1.1 Blooms taxonomi Vurdering Syntese Analyse Anvendelse Forståelse Viden Forslag til adfærdsverber Vurdere, bedømme, graduere, udvælge, estimere, kritisere, kontrastere, evaluere Sammensætte, konkludere, designe, konstruere, kombinere, generalisere, integrere, samle Analysere, diagnosticere, kategorisere, differentiere, sammenligne, relatere, eksaminere, teste, bestemme. Anvende, oversætte, bruge, demonstrere, illustrere, praktisere, skitsere, vælge, tolke, løse Forklare, udtrykke, beskrive, udpege, klassificere, omskrive, genkende, reformulere Opskrive, nævne, reproducere, definere, kende, huske, gentage, citere 9

1.2 SOLO taxonomien 10

1.3 Klopfers taxonomi(er): A. Knowledge and comprehension A01: Knowledge of specific facts A02: Knowledge of scientific terminology A03: Knowledge of concepts of science A04: Knowledge of conventions A05: Knowledge of trends and sequences A06: Knowledge of classifications, categories and criteria A07: Knowledge of scientific techniques and procedures A08: Knowledge of scientific principles and laws A09: Knowledge of theories or major conceptual schemes A10: Identification of a fact, concept, procedure, classification scheme, or theory in a new context A11: Translation of a fact, term, concept, trend, principle or theory presented in one symbolic form to another symbolic form. B. Processes of scientific inquiry I: Observing and measuring B01: Observation of objects and phenomena B02: Description of observations using appropriate language B03: Measurement of objects and changes B04: Selection of appropriate measuring instruments B05: Estimation of measurements and recognition of limits in accuracy of measurement C. Processes of scientific inquiry II: Seeing a problem and seeking ways to solve it. C01: Recognition of a problem C02: Formulation of a working hypothesis C03: Selection of a suitable test of a hypothesis C04: Design of appropriate procedures for performing experimental tests D. Processes of scientific inquiry III: Interpreting data and formulating generalizations D01: Processing of experimental data D02: Presentation of data in the form of functional relationships D03: Interpretation of experimental data and observations D04: Extrapolation, when warranted, of functional relationships beyond actual observations, and interpolation between observed points D05: Evalutation of hypothesis under test in the light of the experimental data obtained D06: Formulation of appropriate generalizations (empirical laws or principles) that are warranted by the relationships found. E. Processes of scientific inquiry IV: Building, testing, and revising a theoretical model E01: Recognition of need for a theoretical model to relate different phenomena and empirical laws or principles E02: Formulation of a theoretical model to accommodate the known phenomena and principles E03: Specification of phenomena and principles that are satisfied or explained by a theoretical model E04: Deduction of new hypotheses from a theoretical model to direct observations and experiments for testing it E05: Interpretation and evaluation of the results of experiments to test a theoretical model E06: Formulation, when warranted by new observations or interpretations, of a revised, refined, or extended theoretical model. F. Application of scientific knowledge and methods F01: To new problems in the same field of science F02: To new problems in a different field of science F03: To problems outside of science (including technology) G. Manual skills G01: Development of skills in using common laboratory equipment G02: Performance of common laboratory techniques with care and safety 11

H: Attitudes and interests H01: Manifestation of favourable attitudes towards science and scientists H02: Acceptance of scientific inquiry as a way of thought H03: Adoption of habits of thought which ideally characterize scientists when engaged in inquiry ( scientific attitudes ) H04: Enjoyment of science learning experiences H05: Development of interest in science and science-related activities H06: Development of interest (for some students) in persuing a career in science or in science-related work I: Orientation I01: Distinction between various types of statements in science (e.g., observation, interpretation, law, theory) and their relationship to one another I02: Recognition of the limitations of scientific explanation and of the influence of scientific inquiry on general philosophy I03: Historical perspective: Recognition that the past, present, and future development of sicen is a product of its own history and a reflection of the general culture of its time I04: Realization of the relationships existing among scientific progress, technical achievements, and economic development I05: Awareness of the social and moral implications of scientific inquiry and its results for the individual, community, nation, and the world. 12

Bilag 2: Farmakognosi/Naturstofkemi projekt Kurset i farmakognosi/naturstof kemi er et kursus for farmaceutstuderende beliggende på 6. semester. Omfanget af kurset er 10 ECTS. Kurset bedømmes ved en kombination af følgende: 1. Vurdering af gruppebaseret litteraturprojekt (vægter 50% af karakteren) 2. Vurdering af multiple choice prøve (vægter 50% af karakteren). Testen er baseret på at rigtige svar giver 1 point og forkerte svar -1 point, mens undladt svar giver 0. 3. Vurdering af aktiv deltagelse i laboratorieøvelser, herunder bla. udarbejdelse af laboratorierapporter mm. (bestået/ikke bestået) Overvejelsen bag kombinationen af litteraturprojekt og multiple choice eksamen var, at kurset dels stiller krav til evne til fordybelse i et specifikt område (med hvad der dertil hører), og dels krav til en bred basisviden inden for fagområdet. Målbeskrivelsen for kurset ser ud som følger: at få kendskab til farmaceutisk vigtige droger at få kendskab til farmaceutisk vigtige naturstoffer at kunne gøre rede for sekundære metabolitters struktur, opløselighedsforhold og kemiske egenskaber herunder deres stabilitet under forskellige omstændigheder at kunne forstå og diskutere et naturstofs biosyntese og kemiske egenskaber ud fra organisk kemiske principper, dvs. at have kendskab til udvalgte biomimetiske reaktioner og at kunne opskrive formelt korrekte mekanismer for organisk kemiske reaktioner at kunne forstå og diskutere oprensning af et naturstof fra en kompleks matriks som f.eks. en droge at kunne gøre rede for 1H- og 13C-NMR spektre og UV-spektre i simplere tilfælde, herunder udlede stoffets stereokemi (NMR) og tilstedeværelsen af vigtige chromoforer (UVspektroskpopi). at kunne uddrage oplysninger vedrørende molekylvægt fra massespektre og fortolke enkelte fragmenteringer i massespektre at kunne gøre rede for metoder til analyse af lægeplanters og drogers indholdsstoffer og til identifikation af indholdsstofferne. at kunne redegøre for lægeplanters og drogers indholdsstoffer og anvendelse samt for de faktorer, der har betydning for en droges kvalitet. at have kendskab til principperne for botanisk systematik og kende de morfologiske og kemiske karakteristika for udvalgte plantefamilier. at kunne opsøge videnskabeligt underbyggede data om droger og planteprodukter. at kunne affatte en videnskabeligt funderet rapport om droger og planteprodukter. at kunne udarbejde en forsøgsplan og føre en laboratoriejournal over en praktisk opgave. at kunne affatte en klar rapport over benyttede metoder og eksperimentelle resultater. at kunne fremlægge resultaterne fra et projektarbejde mundtligt. For hver af disse målsætninger for kurset er der taget stilling til hvordan det enkelte mål forholder sig til de i kurset indgående eksamensformer. Det resulterede i et skema gengivet i bilag 4. 13

Vurdering af litteraturprojektet På baggrund heraf vurderedes det at det som de studerende skulle bedømmes på i relation til litteraturprojektet var: Evne til udarbejdelse af videnskabelig rapport Evne til litteratursøgning og udvælgelse af data Evne til at analysere og tage stilling til videnskabelige artikler om lægeplanter og drogers indholdsstoffer og anvendelse Evne til at analysere og benytte fagspecifikke repræsentationsformer ( 1 H og 13 C NMR spektre, massespektre, reaktionsmekanismer osv.) På basis af denne analyse formuleredes følgende vurderingskriterier med (med inspiration fra Blooms taxonomi og SOLO taxonomien jf. bilag 1): 12 Fremragende, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden har i rapporten demonstreret, at der er foretaget en udtømmende litteratursøgning vedrørende anvendelse af og indholdsstoffer i droger og naturprodukter, og der er udvalgt de for den valgte opgave væsentligste referencer. Eksaminanden har i sin rapport demonstreret evne til kunne analysere, sammenfatte og tage kritisk stilling til de i rapportens sammenhæng væsentligste dele af den udvalgte litteratur. Eksaminanden har demonstreret sikker anvendelse af fagets repræsentationsformer og standarder for rapportering. Eksaminanden har demonstreret beherskelse og overblik over fagets centrale kemiske, botaniske, farmakologiske og spektroskopiske begreber og evne til at forbinde disciplinerne med hinanden i analysen af et problem/emne. Rapporten fremstår som en helhed. 14

7 God, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02 Tilstrækkelig, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden har i rapporten demonstreret, at der er foretaget en omfattende litteratursøgning, og at der er udvalgt væsentlige referencer i forhold til den valgte opgave. Eksaminanden har demonstreret evne til at analysere og sammenfatte relevante dele af den udvalgte litteratur. Eksaminanden har demonstreret fortrolighed med fagets repræsentationsformer og standarder for rapportering. Eksaminanden har demonstreret beherskelse af fagets centrale kemiske, botaniske, farmakologiske og spektroskopiske begreber, og demonstreret forståelse af de for opgaven relevante sammenhænge mellem disciplinerne. Rapporten fremstår som en helhed. Eksaminanden har i rapporten demonstreret, at der er foretaget en tilfredsstillende litteratursøgning, og at der er udvalgt nogle væsentlige referencer i forhold til den valgte opgave. Eksaminanden har demonstreret evne til at forstå og gengive relevante dele af den udvalgte litteratur. Eksaminanden har demonstreret kendskab til fagets repræsentationsformer og standarder for rapportering. Eksaminanden har demonstreret forståelse og anvendelse af fagets centrale kemiske, botaniske, farmakologiske og spektroskopiske begreber. 15

Bilag 3: Farmakognosi/Naturstofkemi Multiple choice Multiple choice eksamen i kurset udgjorde en vanskelig størrelse at få passet ind i bekendtgørelsens krav om vurdering af målopfyldelse: Princippet i multiple choice eksamen er jo, at man optæller det samlede antal point, og på basis af dette udstikker en karakter. Det betyder, at nogle dele af målet kan opfyldes 100%, mens andre ikke er opfyldt. Endvidere er videnstaxonomierne ikke rigtigt anvendelige i forhold til beskrivelsen, da multiple choice eksamen altovervejende tester viden på forholdsvis lave niveauer (indsigt, forståelse). Det besluttedes at beskrivelsen af den procentskala der benyttedes skulle suppleres med en generel beskrivelse af formålet med multiple choice eksamenen, samt information om på hvilket grundlag prøven var konstrueret hvilke områder der kunne forventes berørt osv. Den anførte procentskala for kurset er fastlagt tentativt ved at kigge på sidste års eksamenskarakterer og fordele de beståede karakterer således at de bedste 10% af besvarelserne fik karakteren 12. De efterfølgende 25% karakteren 10 osv. Der blev anvendt en bestågrænse på 50% af det maksimalt mulige antal point på linie med sidste års eksamen. Eksaminatorer, der ønsker at benytte en procentskala bør på lignende måde gennemgå gamle eksamenssæt for at fastlægge hvilken procentsskala, der skal anvendes. Multiple choice eksamenen har til formål at sikre, at eksaminanden har en bred basisviden inden for fagområdet. Dette afprøves ved at stille 90 spørgsmål, der vedrører sekundære metabolitters struktur, opløselighedsforhold, kemiske egenskaber, sekundære metabolitters biosyntese og karakteristika for sekundære metabolitter af forskellig biosyntetisk oprindelse, sekundære metabolitters chromatografiske egenskaber, karakteristiske signaler i sekundære metabolitteres spektre, botanisk systematik og karakteristika for vigtige plantefamilier, samt indholdsstoffer i vigtige droger og kvalitet af droger. Ved prøven gives 1 point for rigtig besvarelse, -1 point for forkert besvarelse og 0 point for ubesvaret opgave. Til karakterfastsættelsen benyttes følgende vejledende procentskala, med forbehold for opgavesættets sværhedsgrad: Karakteren 12: 77-100% af det maksimalt mulige antal point Karakteren 10: 67-76% af det maksimalt mulige antal point Karakteren 7: 59 66% af det maksimalt mulige antal point Karakteren 4: 54 58% af det maksimalt mulige antal point Karakteren 02: 50 53% af det maksimalt mulige antal point 16

Bilag 4: Relation mellem kursusmål og eksamensform i farmakognosi/naturstofkemi At få kendskab til farmaceutisk vigtige droger At få kendskab til farmaceutisk vigtige naturstoffer at kunne gøre rede for sekundære metabolitters struktur, opløselighedsforhold og kemiske egenskaber herunder deres stabilitet under forskellige omstændigheder at kunne forstå og diskutere et naturstofs biosyntese og kemiske egenskaber ud fra organisk kemiske principper, dvs. at have kendskab til udvalgte biomimetiske reaktioner og at kunne opskrive formelt korrekte mekanismer for organisk kemiske reaktioner at kunne forstå og diskutere oprensning af et naturstof fra en kompleks matriks som f.eks. en droge at kunne gøre rede for 1H- og 13C-NMR spektre og UV-spektre i simplere tilfælde, herunder udlede stoffets stereokemi (NMR) og tilstedeværelsen af vigtige chromoforer (UVspektroskpopi). at kunne uddrage oplysninger vedrørende molekylvægt fra massespektre og fortolke enkelte fragmenteringer i massespektre at kunne gøre rede for metoder til analyse af lægeplanters og drogers indholdsstoffer og til identifikation af indholdsstofferne. at kunne redegøre for lægeplanters og drogers indholdsstoffer og anvendelse samt for de faktorer, der har betydning for en droges kvalitet. at have kendskab til principperne for botanisk systematik og kende de morfologiske og kemiske karakteristika for udvalgte plantefamilier at kunne opsøge videnskabeligt underbyggede data om droger og planteprodukter at kunne affatte en videnskabeligt funderet Multiple choice, litteraturprojekt, øvelsesrapporter Multiple choice, litteraturprojekt, øvelsesrapporter Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, multiple choice Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Litteraturprojekt, øvelsesrapporter, MC Multiple choice, litteraturprojekt Litteraturprojekt Litteraturprojekt 17

rapport om droger og planteprodukter at kunne udarbejde en forsøgsplan og føre en laboratoriejournal over en praktisk opgave at kunne affatte en klar rapport over benyttede metoder og eksperimentelle resultater at kunne fremlægge resultaterne fra et projektarbejde mundtligt Øvelsesrapporter Litteraturprojekt, øvelsesrapporter Colloquium 18

Bilag 5: Vurderingskriterier for Almen farmakologi. Eksisterende målbeskrivelse: Ved afslutningen af studieenheden skal den studerende kunne: 1. Demonstrere kendskab til den medicinsk-anatomiske nomenklatur. 2. Demonstrere forståelse af anvendte begreber inden for fysiologi og almen farmakologi. 3. På baggrund af eksperimentelle og kliniske data foretage beregninger og vurderinger af parametre, der indgår i fysiologiske og farmakologiske problemstillinger. 4. Redegøre for procedurer og metoder til udvikling af nye lægemidler. Udkast til karakterbeskrivelser: 12 Fremragende Besvarelsen er velstruktureret og formidlingen er klar og præcis. Eksaminanden demonstrerer omfattende overblik og inddrager med indgående faglig indsigt relevante faglige elementer i givne problemstillinger. Eksaminanden kan med få uvæsentlige mangler: Eksaminanden demonstrerer ud fra en helhedsbetragtning: Sikker beherskelse af den medicinsk-anatomiske nomenklatur i relation til de stillede opgaver. Overbevisende sikker evne til at anvende alle de for almen farmakologi og fysiologi relevante begreber, metoder og sammenhænge i relation til de stillede opgaver. Evne til - på baggrund af eksperimentelle og kliniske data klart og præcist at gennemføre beregninger, analysere og foretage vurderinger af parametre der indgår i fysiologiske og farmakologiske problemstillinger. Evne til at vurdere procedurer og metoder i relation til udvikling af nye lægemidler. 7 God Besvarelsen er sammenhængende og formidlingen er nogenlunde klar og præcis. Eksaminanden demonstrerer overblik og inddrager med faglig indsigt relevante faglige elementer i givne problemstillinger. Eksaminanden kan med nogle mangler: Eksaminanden demonstrerer ud fra en helhedsbetragtning: Beherskelse af den medicinsk-anatomiske nomenklatur i relation til de stillede opgaver. Rimelig sikker evne til at anvende de for farmakologi og fysiologi væsentligste begreber, metoder og sammenhænge i relation til de stillede opgaver. Evne til på baggrund af eksperimentelle og kliniske data nogenlunde klart og præcist at gennemføre beregninger, analysere og foretage vurderinger af parametre der indgår i fysiologiske og farmakologiske problemstillinger. Evne til at redegøre for procedurer og metoder til udvikling af nye lægemidler. 02 Tilstrækkelig Besvarelsen er noget usammenhængende og formidlingen er noget uklar og mangler præcision. Eksaminanden demonstrerer mindre overblik og inddrager kun i et vist omfang relevante faglige 19

elementer i givne problemstillinger. Eksaminanden kan kun i begrænset omfang og med flere væsentlige mangler: Eksaminanden demonstrerer ud fra en helhedsbetragtning: Acceptabel beherskelse af den medicinsk-anatomiske nomenklatur i relation til de stillede opgaver. Acceptabel evne til at anvende de for farmakologi og fysiologi væsentligste begreber, metoder og sammenhænge i relation til de stillede opgaver. Evne til på baggrund af eksperimentelle og kliniske data på acceptabel måde at gennemføre beregninger, analysere og foretage vurderinger af parametre der indgår i fysiologiske og farmakologiske problemstillinger. Acceptabel evne til at redegøre for procedurer og metoder til udvikling af nye lægemidler. 20

Bilag 6: Bedømmelse af skriftlig eksamen i matematik (STX) Nedenstående er hentet i matematik-vejledningen : http://us.uvm.dk/gymnasie/vejl/vejledning_pdf/stx/stx_matematik_a.pdf og i matematiklæreplanen: http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/laereplan_pdf/stx/stx_matematik_a.pdf samt ved samtale med fagkonsulent Bjørn Grøn, dec. 2006 Sættene er sammensat af et antal opgaver, der hver især tæller lige meget. I matematik skal de centrale opgavestillere udforme opgaverne således, at sættet som helhed kommer rundt omkring de opstillede mål. På B-niveau kan disse opgaver kan totalt set maksimalt bedømmes til 95 point (på B-niveau). Dertil lægges point for helhedsvurderingen, som tæller 5 point. På A-niveau tæller helhedsvurderingen 10- point, og her er det maksimalt opnåelige point-tal 125, hvilket beror på at den såkaldte prøve uden hjælpemidler tæller 25 point. Helhedsvurderingen tæller således relativt mere på Mat A end på Mat B. På http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/vejledning_pdf/stx/stx_matematik_a.pdf afsnit 4f kan ses hvilke træk, der indgår i helhedsvurderingen på A-niveau: 4.f Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt For det skriftlige eksamenssæt gælder, at der i bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket vil blive langt vægt på, om eksaminandens tankegang fremgår klart, herunder om der i opgavebesvarelsen er: - en forbindende tekst fra start til slut, der giver en klar præsentation af hvad den enkelte opgave og de enkelte delspørgsmål går ud på - en hensigtsmæssig opstilling af besvarelsen i overensstemmelse med god matematisk skik - en dokumentation af et passende antal mellemregninger - en redegørelse for den anvendte fremgangsmåde, herunder den eventuelle brug af de forskellige faciliteter, som et værktøjsprogram tilbyder - en brug af figurer og illustrationer - en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer - en redegørelse for den matematiske notation, der indføres og anvendes og som ikke kan henføres til standardviden - en afrunding af de forskellige spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og med brug af almindelig matematisk notation. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at helhedsvurderingen principielt tæller med to gange ; både i bedømmelsen af den enkelte opgave, men også i helhedsindtrykket. 21

På gymnasieområdet (matematik) forventes følgende oversættelseskala anvendt: Point og karakter efter nye skala. Et første forslag til standardomregningsskala på C-niveau. Karakter -3 0 2 4 7 10 12 interval 0-6 5-32 30-36 34-48 46-59 57-71 69-75 Et første forslag til standardomregningsskala på B-niveau. Karakter -3 0 2 4 7 10 12 interval 0-8 5-43 40-48 46-63 61-78 76-94 92-100 Et første forslag til standardomregningsskala på A-niveau. Karakter -3 0 2 4 7 10 12 interval 0-9 5-54 50-60 58-79 76-98 95-117 115-125 Opmærksomheden henledes på at der anvendes en bestå-grænse på ca. 40% (grænsen afhænger af bedømmernes vurdering af sættets sværhedsgrad) og at der benyttes delvist overlappende karakterintervaller. Baggrunden for de overlappende intervaller er bl.a. et ønske om at kunne tilpasse pointsskalaen til eksaminatorernes vurdering af sættes sværhed. 22