Økonomiudvalget 16.08.2011 Punkt nr. 191, bilag 1 ENERGIREGNSKAB 2010 Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer J. nr. 82.09.00P05 1
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB 2010... 3 Hurtigt overblik... 3 Indledning... 4 Grundlag... 4 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 5 Varmeforbruget... 6 El-forbruget... 7 Vandforbruget... 9 ENERGIHANDLINGSPLANEN...11 Energiforbrug...11 CO 2 -udledning...12 Vedvarende energi...13 NØGLETAL...14 Anvendelseskategorier...15 Alle ejendomme...16 Administration...19 Bibliotek og kultur...22 Skoler...24 Daginstitutioner...28 Fritids- og ungdomsklubber...40 Almene boligafdelinger...43 Senior- og botilbud...46 Dagtilbud og undervisning...49 Kursus og indkvartering...52 Klub- og foreningshuse...55 Idrætsanlæg...58 Mandskab og drift...61 Varmeværker...64 IT-centraler...65 Solvarmeanlæg...66 Solcelleanlæg...67 Banevanding...68 BEMÆRKNINGER...69 Ejendomsafdelingen, den 02.08.2011. J. nr. 82.09.00P05 2
ENERGIREGNSKAB 2010 Hurtigt overblik Varmeforbruget faldt med 2,6%, el-forbruget steg med 1,3% og vandforbruget steg med 6,9% i 2010 i forhold til 2009. Siden energihandlingsplanens basisår 2007 er energiforbruget (varme+el) faldet med 5,8%, svarende til et gennemsnitligt årligt fald på knap 2%. Siden 1998 er varme-, el- og vandforbruget pr. m 2 bygningsareal faldet med henholdsvis 18,6%, 18,3% og 20,4%. Siden 1998 er det samlede opvarmede bygningsareal forøget med knap 30%, svarende til ca 2,2% pr år. CO 2 -udledningen opgøres fra og med 2007 i henhold til CO 2 - og energihandlingsplanerne. CO 2 -udledningen som følge af faldet i energiforbruget faldt i 2010 med 1% i forhold til 2009 og ligger nu 4,6% under udledningen i 2007. J. nr. 82.09.00P05 3
Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand i de kommunale bygningsarealer. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2010 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 226 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet totalareal (etageareal + kælder) på 433.000 m 2. Heraf udgør 206 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse for perioden 1998-2010 og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for perioden 2007-2010. Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrugene indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrugene skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i februar 2010 en energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer, hvori der opstilles målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2 -udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr. 82.09.00P05 4
ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i perioden 1998-2010. År Opvarmet areal (m2) Varme (MWh) El (MWh) Vand (m3) 1998 296.200 49.317 15.700 211.162 1999 299.000 45.000 15.800 205.000 2000 302.000 43.700 15.500 195.000 2001 304.600 44.588 15.375 191.881 2002 312.000 46.247 16.167 190.000 2003 319.000 46.319 16.530 189.000 2004 325.500 48.578 16.090 188.653 2005 330.000 47.721 15.453 172.062 2006 335.000 47.011 15.320 164.533 2007 379.900 55.743 16.317 200.100 2008 383.470 53.987 16.002 190.800 2009 382.100 53.233 15.756 190.400 2010 382.760 51.874 15.962 203.460 Varmeforbruget faldt i 2010 med 2,6% i forhold til 2009. El-forbruget steg i 2010 med 1,3% i forhold til 2009. Vandforbruget steg i 2010 med 6,9% i forhold til 2009. J. nr. 82.09.00P05 5
Varmeforbruget Samlet faldt det klimakorrigerede varmeforbrug med 2,6% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 2,7% fra 2009 til 2010. Set over perioden 1998-2010 er det klimakorrigerede varmeforbrug steget med 5,2% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 29,2%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 18,6%. De mest markante forbrugsændringer i 2010 ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,6-2,6 Årsag(er) Søndergård Skole -38,0-0,7 Fraflyttet medio 2010. Hareskovbo -15,5-0,5 Ombygget og renoveret i 2008-09. Høje Gladsaxe Skole -8,7-0,3 Energirenovering af ventilationsanlæg. Møllegården Seniorcenter -21,5-0,2 Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept. 2009. Genoptræningscenteret -100,0-0,2 Lejemål fraflyttet primo 2010. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2010 i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. 1998 2001 2004 2007 2010 Bygningsareal (opvarmet) m2 296.200 304.600 325.500 380.090 382.760 Faktisk varmeforbrug MWh 49.320 44.590 48.580 55.605 51.874 Relativt varmeforbrug kwh/m2 167 146 148 146 136 J. nr. 82.09.00P05 6
El-forbruget Fra 2009 til 2010 steg det faktiske forbrug med 1,3% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal steg med 1,2%. Set over perioden 1998-2010 er det faktiske elforbrug steget med 1,7% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 24%. Det relative elforbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal er i samme periode faldet med godt 18%. De mest markante forbrugsændringer i 2010 ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme +1,3% +1,3% Årsag(er) Genoptræningscenter + 0,8% Nybyggeri ibrugtaget primo 2010. Gladsaxe Skøjtehal +19,2% +0,6% Første normalsæson efter klimaskærmsrenovering i 2009 Kildegården +17% +0,5% Byggestrøm i fbm nyt genoptræningscenter. Bagsværd Skole +44,7% + 0,5% El-opvarmede pavilloner etableret medio 2010. Daginstitutioner +6,0% +0,5% Madordning iværksat 2009. Kildegården -8,3% -0,3% Fløj A nedrevet 2009. Hareskovbo -16,5% -0,6% Ombygget og renoveret i 2008-09. Søndergård Skole -29,3% - 0,5% Skolen (ex boldhal) fraflyttet medio 2010. Værebro Skole -13,3% - 0,4% Pavilloner nedtaget medio 2009. IT-central Rådhuset -11,1% -0,3% Serverdrift optimeret. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2009 i både det faktiske og relative elforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. 1998 2001 2004 2007 2010 J. nr. 82.09.00P05 7
Bygningsareal (brutto) m2 348.110 354.550 373.200 430.130 433.260 Faktisk el-forbrug MWh 15.700 15.380 16.090 16.317 15.962 Relativt el-forbrug kwh/m2 45,1 43,4 43,1 37,9 36,8 J. nr. 82.09.00P05 8
Vandforbruget Samlet steg det faktiske forbrug med 6,9% og det relative forbrug opgjort pr m 2 steg med 6,6% i 2010 i forhold til 2009. Set over perioden 1998-2010 er det faktiske vandforbrug faldet med 3,6% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 21%. Det relative vandforbrug er i samme periode faldet med 20,4%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i 2010 i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Årsag(er) Alle ejendomme +6,9% +6,9% Møllegården Boligafsnit Syd + Vest +154% +2,3% Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept. 2009. Møllegården Centerafsnit +287% +1,4% Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept. 2009. Daginstitutioner +7,7% +1,1% Madordning iværksat 2009. Gladsaxe Svømmehabrug. Afprøvning af nye filtre årsag til mérfor- +19,5% +0,8% Gladsaxe Sportshal, Hal 1 veder årsag til mérforbrug. Dårlig vandsparefunktion i nye bruseho- +12,7% +0,5% Bagsværd Skole +73,3% +0,5% Antallet af elever og lærere fordoblet siden medio 2010. Bagsværd Svømmehal +9,4% +0,4% Periodevis fejl på måler i 2008 og 2009. Kildegården -6,8% -0,3% Fløj A nedrevet 2009. Søndergård Skole -30,5% -0,3% Skolen (ex boldhal) fraflyttet medio 2010. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2010 i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr. 82.09.00P05 9
1998 2001 2004 2007 2010 Bygningsareal (brutto) m2 348.110 354.550 373.200 407.560 416.570 Faktisk vandforbrug m3 211.160 191.880 188.660 200.100 203.460 Relativt vandforbrug m3/m2 0,61 0,54 0,51 0,49 0,49 J. nr. 82.09.00P05 10
ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet har den 10.02.2010 vedtaget Energihandlingsplan 2010-2020 for de kommunale bygningsarealer. Energihandlingsplanen opstiller tre konkrete målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale bygningsarealer: Målsætning for det samlede energiforbrug (varme og el), Målsætning for CO 2 -udledning hidrørende fra energiforbruget, og Målsætning for anvendelse af vedvarende energi. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i 2020. Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer 74.555 MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til 62.800 MWh senest i 2020. Det samlede energiforbrug opgøres således: (MWh energi) 2007 2010 2020 forventet Varmeforbrug i bygninger 55.743 51.874 47.200 El-forbrug i bygninger 16.317 15.962 14.190 El-forbrug i IT-centraler 478 488 500 Varmetab i varmeværker 2.057 1.993 1.350 Lokal vedvarende energi (årsprod) -40-56 -440 SUM 74.555 70.261 62.800 IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv. på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra de fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. Lokal produktion af vedvarende energi fratrækkes i opgørelsen. Den faktiske energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00P05 11
CO 2 -udledning I 2007 blev der udledt i alt 20.458 tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er Energihandlingsplanens målsætning, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til 16.600 tons alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2 -planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2 -belastning. For at bevare fokus på de direkte CO 2 -reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2 -deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i 2007. I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2010 reduceret med godt 1 % i forhold til 2009 og ligger nu 4,6 % under udgangspunktet i 2007. Den faktiske CO 2 -udledning blev i 2010 reduceret med 6,4% i forhold til 2009 og ligger nu 15,3% under udgangspunktet i 2007. CO 2 -udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. J. nr. 82.09.00P05 12
Vedvarende energi Det er Energihandlingsplanens målsætning, at der senest i 2020 årligt produceres 440 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00P05 13
NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. El-opvarmede bygninger vises i diagrammerne med det totale el-forbrug og ingen varmeforbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Herefter vises en række særlige diagrammer for varmeværkers forsyningstab, el-forbruget i IT-centraler, solvarme- og solcelleanlægs energiproduktion, samt forbruget til banevanding. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. J. nr. 82.09.00P05 14
Anvendelseskategorier Der opdeles i følgende anvendelseskategorier: Administration 16 stk. Bibliotek og kultur 9 stk. Skoler 17 stk. Daginstitutioner 72 stk. (fordelt på 4 diagrammer) Fritids- og ungdomsklubber 17 stk. Almene boligafdelinger 17 stk. Senior- og botilbud 18 stk. Dagtilbud og undervisning 18 stk. Kursus og indkvartering 7 stk. Klub- og foreningshuse 14 stk. Idrætsanlæg 8 stk. Mandskab og drift 9 stk. Banevanding 3 stk. Varmeværker 7 stk. IT-centraler 2 stk. Solvarmeanlæg 5 stk. Solcelleanlæg 3 stk. J. nr. 82.09.00P05 15
Alle ejendomme J. nr. 82.09.00P05 16
J. nr. 82.09.00P05 17
J. nr. 82.09.00P05 18
Administration J. nr. 82.09.00P05 19
J. nr. 82.09.00P05 20
J. nr. 82.09.00P05 21
Bibliotek og kultur J. nr. 82.09.00P05 22
J. nr. 82.09.00P05 23
Skoler J. nr. 82.09.00P05 24
J. nr. 82.09.00P05 25
J. nr. 82.09.00P05 26
J. nr. 82.09.00P05 27
Daginstitutioner J. nr. 82.09.00P05 28
J. nr. 82.09.00P05 29
J. nr. 82.09.00P05 30
J. nr. 82.09.00P05 31
J. nr. 82.09.00P05 32
J. nr. 82.09.00P05 33
J. nr. 82.09.00P05 34
J. nr. 82.09.00P05 35
J. nr. 82.09.00P05 36
J. nr. 82.09.00P05 37
J. nr. 82.09.00P05 38
J. nr. 82.09.00P05 39
Fritids- og ungdomsklubber J. nr. 82.09.00P05 40
J. nr. 82.09.00P05 41
J. nr. 82.09.00P05 42
Almene boligafdelinger J. nr. 82.09.00P05 43
J. nr. 82.09.00P05 44
J. nr. 82.09.00P05 45
Senior- og botilbud J. nr. 82.09.00P05 46
J. nr. 82.09.00P05 47
J. nr. 82.09.00P05 48
Dagtilbud og undervisning J. nr. 82.09.00P05 49
J. nr. 82.09.00P05 50
J. nr. 82.09.00P05 51
Kursus og indkvartering J. nr. 82.09.00P05 52
J. nr. 82.09.00P05 53
J. nr. 82.09.00P05 54
Klub- og foreningshuse J. nr. 82.09.00P05 55
J. nr. 82.09.00P05 56
J. nr. 82.09.00P05 57
Idrætsanlæg J. nr. 82.09.00P05 58
J. nr. 82.09.00P05 59
J. nr. 82.09.00P05 60
Mandskab og drift J. nr. 82.09.00P05 61
J. nr. 82.09.00P05 62
J. nr. 82.09.00P05 63
Varmeværker J. nr. 82.09.00P05 64
IT-centraler J. nr. 82.09.00P05 65
Solvarmeanlæg J. nr. 82.09.00P05 66
Solcelleanlæg J. nr. 82.09.00P05 67
Banevanding J. nr. 82.09.00P05 68
BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 003 Gladsaxe stadion Varme Mérforbrug i 2010 pga. fejl på styring. 006 Kildegården Fælles Fløj A ( ca. 900 kvm. ) nedrevet 2009. Nyt genoptræningscenter 2009, ibrugtaget primo 2010. 007 Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug opgjort separat fra 2007. 010 Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 014 Marielyst skole Varme Loftvarmeanlæg konverteret til radiatoranlæg etapevis i perioden 2004-2009. 017 Bagsværd skole El El-opvarmede erstatningspavilloner etableret medio 2010. 017 Bagsværd skole Vand Antal af elever og lærere fordoblet siden medio 2010. Større lækage på vandinstallation i 2010. 020 Toiletbygning El El-opvarmet bygning. Søborg Torv 023 Stengård skole El Tandlægeklinik ibrugtaget i 2008. 039 Værebro skole El Udtørring og byggestrøm efter brandskade i Februar 2008. El-opvarmede genhusningspavilloner i perioden 2008 til medio 2009. 039 Værebro skole Varme Sidebygning ude af drift efter brandskade i Februar 2008. Taget i brug igen medio 2009. 039 Værebro skole Vand Lækage på vandinstallation i 2010. 044 Bagsværd filialbibliotek Fælles Bibliotek lukket pr. 1. Maj 2008. 047 Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er elopvarmet. Nedrevet Januar 2009. 057 Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 065 Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 080-01 Gyngemoseværket Fælles Nedrevet 2008. 090 Elverdammen El El-varmeflader i ventilationsanlæg. Christianehøj 094 Junibakken Fælles Institution fraflyttet Jun-Sept. 2007. 102 Søgård Vand Lækage i brugsvandsanlæg årsag til mérforbrug i 2007 ca. 100 kbm. 110 Hovedbiblioteket El IT-backup centralens forbrug opgjort separat. 123 10.Klassecenter Fælles Forbrug inkluderer indskolingsklasser for Høje Gladsaxe Skole. 125 Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 129 Høje Gladsaxe skole El + Varme Ombygning af tandlægeklinik 2007. 2 store ventilationsanlæg renoveret 2009. 130 Buddinge Skole Varme Besparelser ved optimeringer af varmeanlæg og særlig intens driftsovervågning opnået i 2008. J. nr. 82.09.00P05 69
134 Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 157 Søndergård Skole Fælles Skole lukket medio 2010 varmecentral og boldhal fortsat i drift. 181 Ellekilde botilbud Vand Bedre styr på vandforbrug og lækager ved energistyring i 2008. 190 Høje Gladsaxe El Lejemål afsluttet pr. April 2008. Plejecenter 221 Pilegården Fælles Døgninstitution fra 2010. 242 Midgård / Månehuset Fælles Omfatter SFO Sæbjørnsvej indtil 2010. 243 Områdecenter Buddinge Fælles Tidligere Radio Gladsaxe. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009. 253 Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. 257 Gladsaxe Sportscenter, El Fælles elmåler med svømmehallen. Hal 1, Svømmehal 257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Vand Dårlig vandsparefunktion i nye brusehoveder årsag til merforbrug i 2010. 285 Thorasminde El / Naturgaskonverteret fra el-varme 2007. varme 294 Bibliografen El Under ombygning ultimo 2009 og primo 2010. 296 Ungdomsskolen Varme Mérforbrug i 2009 pga. fejl på styring. 299 Borgernes Hus Vand 2 defekte toiletter udskiftet i 2009. 302 Mødestedet Varme Ny kondenserende kedel etableret 2008. 304 Møllegården Fælles Renoveret i 2007-09. Ibrugtaget Sep. 2009. 318 Gladsaxe Skøjtehal Fælles Forlænget lukkeperiode i 2009 pga. klimaskærmsrenovering. 321 Gladsaxe Kano & Kajakklub Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret 2008. 322 Gladsaxe svømmehal Vand Afprøvning af nye filtre har medført større vandforbrug i 2010, filtre kasseret igen. 323 Egegården Gartnerplads Fælles Fra 2009 loppemarked genbrugslopperne. Væksthuse taget ud af drift. 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Klub 144 El Affugtere i kælder ca. 1½ mdr. 2008. 358 Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub 144. 365 Minigolf Klub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 369 Bagsværd Gartnerplads Fælles Pladsen udfaset fra 2009. Bygningen er derefter udlejet. 373 Familie- og ungecenter Fælles Frem til 2009 Heldagsskole. Fra 2009 Familie- og ungecenter. 406 Poplen Fælles Institution fraflyttet Okt. 07 Apr. 08. 406 Poplen Vand Større lækage ultimo 2008. 413 Pilebo Varme Fjernvarmekonverteret 2010. 413 Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar 2008. 414 Lauggården Varme Renovering af varmeanlæg 2007. 416 Kildebo El Ventilationsanlæg med el-varmeflade i hovedbygning. 435 Gnisten El Ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger og skotrender. 438 Carl Møller s Allé 1-5 Fælles Ejendom evakueret 2007 ifbm. Ombygning. J. nr. 82.09.00P05 70
440 Egegård F & U Varme Udviddet med lokaler til gårdmandsordning i 2008. 441 Transformervej 5 Fælles Værkstedsaktiviteter lukket ned i 2008-2009. 442 Forebyggelsescentret El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegården Omsorgscenter Fælles Boligafsnit ombygget i 2006-2007. 446 Genoptræningscenter, Fælles Lejemål fraflyttet primo 2010. Søborg Torv 457 Birkevænget Vand Lækage på brugsvandsinstallation i 2008. 464 Troldehøj El Midlertidig el-opvarmet pavillon i 2007. 464 Troldehøj Fælles Insttution udvidet med tilbygning i 2009. 471 Taxhøj El El-varme til skurvogn ifbm. byggearbejder 2008. 483 Rosenlund ældreboliger El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i 2007. 495 Ungdomsskolen El Lejemål fraflyttet 2008. El-opvarmet. satelit 706 Carl Bloch s Allé Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009. Anvendes til Socialpsykiatrisk Dagcenter fra 2011. 707 Lillemosegård Fælles Hjørnehuset fraflyttet fra Maj 2008. 710 Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. 714 Gammelmosevej 51 Fælles Varme og ventilation renoveret i 1 af 3 sidebygninger 2010. Hovedbygning rømmet ultimo 2010 efter lukning af SVIKA. 716 Gyngehaven Varme Fjernvarmekonverteret fra gas 2010. 717 Mosehaven El og Fjernvarmekonverteret fra el-varme 2010. Varme 715 Valdemars Allé Fælles Brugere fra Hjørnehuset på Lillemosegård genhuset fra Maj 2008. 805 Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. 850 Hareskovbo Fælles Ombygget og renoveret i 2008 og 2009. J. nr. 82.09.00P05 71
J. nr. 82.09.00P05 72