ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

Relaterede dokumenter
Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Indhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

Dialogmøde om sæler i åer. Holstebro d. 26. februar 2018

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark

Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

ARTER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Indhold. Titel: Spæklagets tykkelse hos danske marsvin og sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning. TA nr.: M31

SPÆKTYKKELSE SOM INDIKATOR FOR TILSTAND HOS DANSKE HAVPATTEDYR

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK HAVPATTEDYR

Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

TEKST LARS HECTOR KOUDAL FOTO JØRGEN DAM, ANDERS LUND-HANSEN, CASPER TYBJERG OG TANIA LUNDBERG LYKKEGAARD

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

ARTER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

KONFLIKTER MELLEM SÆLER OG FISKERI I DANMARK

Observationer af sæler i Limfjorden og tilstødende vandløb

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Natura 2000 basisanalyse Sydlige Nordsø Natura 2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann

Udfordringer og indsatser på havet

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

MULIGE EFFEKTER AF PROJEKTET SIEMENS VINDMØLLEPARK PÅ MARSVIN, SÆLER OG FUGLE I NISSUM BREDNING

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring


NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Natura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) / FAX (+299)

Sældøden i Danmark 2002

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Velkommen til Informationsmøde

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Kendetegn for vildt Rovdyr

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/

Vindmølleopstilling ved Næsvej. 2 stk. Siemens 2,3 MW, 126,5 m totalhøjde. Rød cirkel: Afstand til mølle = 4 x totalhøjden

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sæler i ferskvand AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. januar Anders Galatius og Jonas Teilmann

Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet

Husstandsvindmølle på landbrugsejendom. Cirkel Energi, Henrik Olsen. Telefon Valby Overdrev 9, matr. nr. 6 c Valby By, Valby

Det er imidlertid vigtigt at understrege at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Storebæltsbroen og marsvin

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

Introduktion til havpattedyr

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Notat om HELCOM grænseværdier for god miljøtilstand

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

Eleven kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner. Eleven har viden om relationsbundne udtryk

Tilladelse til forlægning af privat vandløb

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Molslinjen. HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING

25 års jubilæum for Det store Bedrag

Vandplanerne den videre proces

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Cecilie Trine Rikke

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Vindmøllenaboers opfattelse af moderne vindmøller Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VidenOmVind februar 2015

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

retableringsplan for matr.nr. 5ao Tebbestrup By, Haslund af 27. november 2017 se

Transkript:

TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet sæl 1. 4 populationer/forvaltningsområder i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og Vestlige Østersø 2. Ca. 16.000 individer 3. Landgangspladser spredt over de fleste farvande 4. Søger føde indenfor ca. 50 km (indre farvande) og op til 250 km (Vadehavet) fra liggepladserne. 5. Besøger nærliggende liggepladser, men er generelt stedfast året rundt Gråsæl 1. 2 populationer/ forvaltningsområder i Nordsøen og Østersøen 2. Ca. 1000 individer 3. Generelt samme landgangspladser som spættet sæl 4. Søger føde indenfor ca. 50 km radius af liggepladserne 5. Svømmer ofte op til 1000 km mellem liggepladser

KAN DER OPSTILLES MÅLSÆTNINGER FOR ET LEVESTEDS KVALITET? Vi ved at - sæler spiser fisk og - kræver uforstyrrede liggepladser (ekstremt konservative!) Mål for et godt levested - Afstand til fødeområde i relation til liggepladser (cost/benefit) - Forstyrrelser på liggepladser (primært vellykket reproduktion og fældning) - Tæthed af dyrene både på land og i vand Galatius et al. 2016

BESTANDSUDVIKLING SPÆTTET SÆL I DK Epidemier vist med rød cirkel Galatius et al. 2016

VÆKST OG TÆTHED FOR SPÆTTET SÆL Epidemier vist med rød cirkel Vækst (%), Km2/sæl 12 0 8 3 13 0 33 5 10 12 60 12 8 2 8 3 Galatius et al. 2016

VÆKST OG TÆTHED FOR GRÅSÆLER Østersøen 10 km2/sæl, Nordsøen 6 km2/sæl Galatius et al. 2016

Sælpopulationer omkring Danmark Gråsæler Nordsøen Ca. 100.000 Spættet sæl 8.000 2.500 1.500 1.000 Gråsæler Østersøen Ca. 40.000 39.000

FORSKEL MELLEM SPÆTTET OG GRÅSÆL Dietz et al. 2016

SÆLPOPULATIONER OG BESKYTTEDE OMRÅDER 18 ud af 23 områder med landlokaliteter. 11 sælreservater med særlige bestemmelser. Olsen et al. 2014

NATURA 2000 OMRÅDER OG FØDESØGNING 11 Natura 2000 områder kun for spættet sæl, 11 områder for begge arter og 1 områder kun for gråsæl.

AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSER 18 ud af 23 områder med landlokaliteter. 11 sælreservater med særlige bestemmelser. 250 km 150 km 110 km 125 km 180 km ~100 km

UNDTAGELSER ELLER NATURLIG UDVIKLING?! SATELLITSPORING AF 5 SPÆTTEDE SÆLER I 2015 I DET TYSKE VADEHAV OG EN FRA SAMSØ I 2016 Teilmann upublicerede data

Gråsæl genetik og kontakt mellem liggepladser >1000 km >1000 km Fietz et al. 2016

KAN LEVESTEDET FOR EN ENKELT ART VÆRE ET GODT LEVESTED FOR FLERE ARTER ER DER NOGLE KONFLIKTER? Vi ved at: - Gråsæler præderer på spættet sæl i Nordsøen - Overlap i fødevalg Er der konkurrence mellem de to sælarter? - Ligger på samme landgangspladser - Delvis overlap i udbredelse til havs - Gråsæler har større mobilitet - Historisk flere gråsæler end spættet sæl Brug for levesteds målsætning hvor begge arter inddrages. Galatius et al. 2016

HVILKE FORHOLD ER VIGTIGE AT FÅ BELYST FREMOVER? Bedre forståelse af: - Konkurrence og levesteders kvalitet i lyset af begge sælarters antal og bestandsudvikling - Sælernes krav til fødetæthed og økosystemforståelse - Sælernes krav til afstand mellem liggepladser og føde - Forstyrrelsers betydning, særligt til havs Ja og Nej populationssammenhæng kræver mindre end 100 km mellem liggepladser Fietz et al. 2016

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN