NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Spættet sæl. Foto: Dennis Barnekow. Havpattedyr i Nord- og Østersøen Dennis Barnekow Institut für mathematische, naturwissenschaftliche und technische Bildung/ Abteilung Biologie, Universität Flensburg, Tyskland. Med jævne mellemrum møder man havpattedyr i Nord- og Østersøen. Bestanden af de hyppigst og vedvarende forekommende spættede sæler, gråsæler og marsvin har varieret af forskellige grunde. Et lille overblik over bestanden og dyrenes levevis kan skabe lidt mere forståelse for dem. Turisme og naturbeskyttelse behøver ikke at være modsætninger. Havpattedyr er dyr, som igen har tilpasset sig livet i vandet. Man skelner mellem sæler og oddere, som delvist er i stand til at leve på land, og hvaler og søkøer, som tilbringer hele deres liv i vandet. Havpattedyr forekommer i alle verdenshave. Ved de tyske kyster har man gennem lang tid som følge af iagttagelser og strandinger kendt til forskellige havpattedyr. Spættede sæler, gråsæler og marsvin forekommer regelmæssigt ved Schleswig-Holsteins kyster med Østersøen, Nordsøen og Vadehavet. Disse dyr vækker altid sympati, ligegyldigt om det drejer sig om en spættet sæl, der under en udflugtstur nysgerrigt stikker hovedet op af vandet, en flok marsvin, som følger sejleren et stykke af vejen, eller de imponerende store gråsæler. Denne sympati er måske begrundet i det nære slægtskab med mennesket, som vi eksempelvis oplever det, når vi ser en sælunge med store runde øjne og et tilyneladende hjælpeløst blik, som hyler 84 Flora og fauna

10 hjerteskærende. Man må ikke glemme, at disse dyr er vildtlevende rovdyr. SPÆTTET SÆL (PHOCA VITULINA) Spættede hansæler bliver op til 1,9 m lange og kan veje kg, mens hunnerne er mindre med en maksimal længde på 1,7 m og en vægt på kg. Globalt forekommer den spættede sæl med fem forskellige underarter på den nordlige halvkugle mellem den 70. og den 35. breddegrad i Atlanterhavet og Stillehavet. Kun ved kysterne ved Alaska, Sibirien, Japan og Korea forekommer den beslægtede art largha-sælen (Phoca largha), som ligner den spættede sæl rigtig meget. Bestanden i Europa omfatter de atlantiske kystområder fra Nordfrankrig til Nordnorge, herunder kystområderne ved Storbritannien og Island. Bestanden af spættede sæler i Schleswig-Holstein omfatter i henhold til optællinger fra luften i 2010 ca voksne dyr og ca unger. Efter jagtforbuddet i 1974 steg bestanden kontinuerligt frem til I 1988 blev der inden sælpesten talt 4128 dyr. I forsommeren indtraf så den første omfattende sældød. Bestanden formerede sig igen til 5038 dyr i 2002 før den anden epidemi. Antallet af dyr steg så derefter frem til 2010 til 9720 dyr i Vadehavet i Schleswig-Holstein. Hypotesen om, at de dyr, der døde af Vi møder havepattedyr på færgeoverfarter, sælsafarier eller som sejlere på havet. I interegionen Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med deres mange kyster, badegæster og talrige havpattedyr, som lever i og ved havet, er emnet Havpattedyr i Nord- og Østersøen allestedsnærværende. sælpesten, allerede var svækket på grund af miljøbelastningen, anses den dag i dag for den mest sandsynlige årsag. I Østersøen er populationen markant mindre. I Østersøen ved Schleswig-Holstein drejer det sig for det meste om enkeltobservationer, mens der i Kattegat og ved den svenske vestkyst også findes regulære raste- og ynglepladser. Antallet af disse dyr angives for 2005 til 7000 i en brochure fra Naturschutzbund Schleswig-Holstein. Ved den svenske kyst i det sydlige Kalmarsund ved Öland findes der tre rastepladser med den østbaltiske population af spættede sæler. Disse dyr adskiller sig genetisk fra de spættede sæler i Kattegat. De østbaltiske spættede sæler blev ikke ramt af sælpesten. Denne population bestod i 2007 af 630 dyr. Spættede sæler er mest sårbare i månederne juli og august. Her fødes og ammes ungerne. Dertil kommer Rastende sæler på stranden. Foto: Dennis Barnekow. Flora og fauna 85

11 Hvor giver vi marsvin og sæler plads til at føde og amme deres unger? opmærksom på disse forhold. sted, hvor der fødes flest gråsæler. Ved hjælp af oplysningsarbejde på stedet lykkes det at gøre de besøgende Om vinteren øges turismen også på Helgoland, som er det fældningen (medio juni til medio september) og parringstiden (slutningen af juli til begyndelsen af september), hvor de så vidt muligt ikke skal forstyrres. GRÅSÆL (HALICHOERUS GRYPUS) Gråsælhanner kan blive op til 230 cm lange og veje kg. Hunnerne er med en længde på op til 2 m og en vægt på kg klart mindre. Gråsæler forekommer i Nordatlanten og har formodentlig oprindeligt været udbredt i hele Nordatlanten. Da den såkaldte Ancylussø opstod for ca år siden, isoleredes en population i det baltiske område. Frem til 1930 erne blev der udbetalt præmier for at nedlægge gråsæler. Gråsæler ansås derefter for at være udryddet i Østersøen. Jagten blev næsten helt indstillet i 60 erne og 70 erne, men gråsælerne vendte dog ikke tilbage. Der opstod yderligere et problem: som følge af den øgede anvendelse af insekticider kunne dyrene ikke overleve i Østersøen. Gråsæler udviser en udpræget vandringsadfærd, og ved hjælp af forskellige foranstaltninger lykkedes det igen at etablere en population i Østersøen. Siden 80 erne har der atter været gråsæler i Nordsøen og i Vadehavet. I Schleswig-Holstein er der mellem Amrum og Sild på Jungnamensand en voksende population. På Helgoländer Düne fødtes i vinteren 1996/97 den første gråsælunge. I 2007/08 var der allerede 56 unger. I 2008/09 steg fødselstallet på Jungnamensand til 40 og på Helgoländer Düne til 80. I henhold til mundtlige oplysninger fra sæljægeren Rolf Blädel fra Helgoland var der i 2013/14 allerede over 100 unger. Gråsæler er mest sårbare i vintermånederne. På Helgoland og Jungnamensand fødes ungerne fra begyndelsen af november frem til slutningen af januar. Amningstiden og parringen kommer lige efter. Om foråret følger så fældningen. Til forskel fra de spættede sæler bliver gråsælerne født med en lanugo-pels. Denne pels mister de spættede sæler senest ved fødslen. Lanugo-pelsen beskytter ganske vist gråsælungerne mod forfrysninger, men opsuger hurtigt meget vand og ville medføre drukning. Ungerne skal blive på land i de første uger og ammes der. MARSVIN (PHOCOENA PHOCOENA) Marsvinfamilien omfatter forskellige arter. I Schleswig- Holstein forekommer marsvinet (Phocoena phocoena). Hunnerne kan blive op til 1,7 m lange, mens hannerne er mindre og kun bliver op til 1,5 m. Dyrenes vægt varierer mellem 40 og 60 kg. Marsvin forekommer ved hele Atlanterhavskysten på den nordlige halvkugle. I Schleswig-Holstein forekommer marsvinene ved Nordsøkysten og i Østersøen til Femern. Gråsæl han. Foto: Dennis Barnekow. Gråsæler kamplege blandt unge hanner. Foto: Dennis Barnekow. 86 Flora og fauna

12 Svømmende marsvin. Foto: Mirja Beuck. Populationen i Nordsøen blev ved hjælp af optællinger fra luften i årene 2002 til 2005 opgjort til til dyr. I 2005 blev der i hele Nordsøen talt dyr. Optællingerne i Østersøen er begrænset til tidsrummet 2003 til 2006 med 1400 til 2900 dyr i de tyske farvande. I hele Østersøen skelnes der mellem den vestlige population med dyr og den østlige population med 600 dyr. Den østlige population er Marsvin med rygfinne over vandoverfladen. Foto: Mirja Beuck. genetisk forskellig fra den vestlige, hvilket kan forklares ved Østersøens historie. Marsvinene bliver født fra slutningen af maj til begyndelsen af juli. Herefter kommer parringstiden og fældningen om sommeren. Spættede sæler, gråsæler og marsvin forekommer ved vores kyster. Jagtens ophør, etableringen af reservater og PR-arbejde sikrer populationernes overlevelse. Om sommeren er der i øget grad konflikter mellem menneskenes og dyrenes anvendelse af havet. Konflikterne med fiskeriet ordnes i mindelighed. Der er ikke mange i dag, der har interesse i at udrydde marsvin, spættede sæler og gråsæler eller at true bestanden. Oplysnings- og PR-arbejde er en meget vigtig del af naturbeskyttelsen. På sælstationen i Friedrichskoog lykkes det ved hjælp af de dyr, der holdes der permanent og ikke må sættes ud, at informere folk om opdræt at strandede unger, som opfostres og senere igen sættes ud i naturen. I Multimar Wattforum behandles emnet havpattedyr mere omfattende. I Vadehavet, som siden 2009 har været anerkendt som verdensnaturarv, arbejder private og statslige naturbeskyttelsesfolk meget effektivt sammen. Det er nødvendigt, at disse emner også formidles i alle skoler i Schleswig-Holstein og Danmark. Flora og fauna 87