s årsrapport Stevns Kommune 2016 Eksempel på brandskade i Stevns Kommune Tænk dig om det skader ikke
Indholdsfortegnelse Årsrapport 2016 0. RESUMÉ...3 1. FORMÅL...4 2. LOVGIVNING...4 3. ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING...4 4. FORSIKRINGSLØSNINGER...4 5. TAKSTFINANSIERET OMRÅDE...5 6. FORSIKRINGER...5 7. ARBEJDSSKADER...5 7.1. Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage...5 7.1.2 Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier...8 7.1.3 Arbejdsulykker fordelt på fravær...9 7.1.4 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper...9 7.1.5 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel...10 7.1.6 Arbejdsulykker fordelt på skadens art...11 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid...11 7.3 Brilleskader...12 8. BORGERE I AKTIVERING...12 9. TINGSKADER...12 10. ANSVARSSKADER...16 11. AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN...17 11.1 Forsikringsselskabers krav...17 11.2 Sikring / Risikostyringsaktiviteter...17 11.3 Administration af arbejdsskader...19 11.4 Udvikling af tingskadesystem...19 11.5 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer...20 11.6 Risikostyring - Følgegruppen...20 12. SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER...20 13. FAKTA OM FORSIKRINGSENHEDENS BUDGET...20 14. KOMMENDE AKTIVITETER...21 Side 2 af 21
Årsrapport 2016 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). I 2016 har der været i alt 91 arbejdsulykker og 0 erhvervssygdom. Den samlede udgift på ulykkesdelen har i 2016 været på i alt kr. 983.927. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdom) på kr. 592.861. For ultimo 2016 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. 11.352.000. På ansvarsskadeområdet har der været i alt 22 skader. De 12 skader er anerkendte og kommunen har i årets løb udbetalt erstatninger på i alt kr. 50.460. 1 sag er stadig igangværende og 8 sager er blevet afvist. Herudover er der 1 sag, hvor der er udbetalt beløb pr. kulance. På tingskadeområdet har der været i alt 114 tingskader og en samlet udgift på kr.1.398.031. På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på kr. 1.537.808. En af de vigtigste indsatser fremover vurderes fortsat at være inden for arbejdsskadeområdet. Instruktion og vejledning i arbejdets udførelse skønnes at være medvirkende til færre ulykker på området og en nødvendighed, da kommunen skal betale en ekstra afgift til staten på 12 %. Denne afgift har i 2016 været på kr. 74.296. Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Afgiften pålægges de enkelte institutioner via AES. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram med fordeling på udgifter til præmier, skader og sikringstiltag: Side 3 af 21
Kilde: Årsrapport 2016 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og kommunalbestyrelse en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis Tower Watson på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) Udarbejdelse af aktuarrapport til arbejdsskadeområdet 2) Ansvarsskadeområdet 3) Forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Stevns kommunes forsikringer var senest i udbud i 2013. Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 med ret til forlængelse i yderligere 2 år. Denne forlængelse har kommunen benyttet sig af, så næste udbud vil være i 2018 med virkning fra den 01.01.2019. Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Bygningsbrand Gjensidige Løsøre Gjensidige Motorkøretøjer Gjensidige Entreprise Gjensidige Arbejdsskade, katastrofedækning - Protector Rejse AIG Kollektive ulykker AIG Kriminalitet AIG Lystfartøjer -Gjensidige Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelt undtagelser: o Kommunalt ledelsesansvar (bestyrelsesansvar) AIG Passagerransvar - Gjensidige Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Side 4 af 21 Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på kr. 2.000. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområ-
det, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Årsrapport 2016 Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er placeret hos Gjensidige. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 7. Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. Erhvervssygdomme skal altid anmeldes af egen læge/tandlæge. I 2016 har der været i alt 91 arbejdsulykker og 0 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr. 983.927. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES på kr. 592.861. Alle ulykker skal inddateres senest 9 dage efter ulykken, da kommunen ellers kan risikere at få en bøde. har oplevet, at arbejdsulykker ikke er anmeldt rettidigt. Efter arbejdsskadelovens 32 er det arbejdsgivers pligt at anmelde ulykker og fristen for dette fremgår af 31, hvor det skal ske snarest muligt og seneste 9 dage efter skadens indtræden. Hvis ikke dette overholdes kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pålægge det enkelte center/institution et bødeforlæg, jfr. 82 a. I Stevns Kommune er der i 2016 32 sager, hvor institutionerne ikke har overholdt tidsfristen ud af i alt 91 arbejdsulykker. Kommunens held er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) ikke har fået kendskab til disse sager, da de er behandlet internt. Så ingen bøder endnu! De anmeldte skader har fordelt sig på centrene som angivet i skema nedenfor: Ulykker fordelt på centre: 2014 2015 2016 Borgerservice, Kultur & Fritid 1 0 0 Arbejdsmarked 2 4 1 Teknik & Miljø 7 3 6 Social, Sundhed & Ældre 38 52 48 Børn & Læring 42 34 36 Stabe 0 1 0 Økonomi, HR & IT 0 0 0 Arbejdsulykker i alt 90 94 91 Kilde: Side 5 af 21
Årsrapport 2016 7.1. Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Efter loven skal kommunen hensætte midler i regnskabet, så der er dækning for alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor kommunen har været selvforsikret. Der er foretaget en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2016 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. 11.352.000. Afskrivningsprofilen fremgår nedenfor: Arbejdsskadeforpligtigelsen fordeler sig på følgende poster: 2015 2016 Hensættelse til rentereserven 205.000 kr. 147.000 kr. Hensættelser til sagsreserver / RBNS 8.757.000 kr. 8.496.000 kr. Hensættelser til IBNR / IBNER 1.424.000 kr. 2.709.000 kr. I alt 10.386.000 kr. 11.352.000 kr. Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. IBNR: Skader der er sket, men endnu ikke kendte / IBNER: Dette er hensættelse til skader, der er indtruffet og anmeldt, men for tidligt i processen til, at der er afsat sagsreserver. Sammenlignet med 2015 er den samlede hensættelse steget med kr. 966.000. Den samlede sagsreserve er faldet med 261.000 kr. Årsagen til dette er både en økonomisk gunstig udvikling af de igangværende sager samt en forsinket sagsbehandlingstid i AES. IBNR/IBNER er steget med kr. 1,28 mio. hvilket er en konsekvens af den forlængede sagsbehandlingstid og dermed en modvægt til den sagsreserve, der ikke er opbygget på grund af forlænget sagsbehandlingstid. Yderligere er rentereserven faldet med kr. 58.000. Kommunens rådgiver Willis Towers Watson har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Forpligtigelse ultimo året 1 Budgetår Erstatningsudgifter i budgetåret Administration & aktuarrapport AES-, AST 3 & Arb.miljøbidrag Årets likviditets påvirkning 2 2017 10.294.000 978.000 60.000 215.000 1.253.000 2018 10.486.000 950.000 61.000 220.000 1.231.000 2019 10.695.000 987.000 62.000 225.000 1.274.000 2020 10.953.000 987.000 63.000 230.000 1.280.000 2021 11.158.000 1.096.000 64.000 236.000 1.396.000 1 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 2 Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis Tower Watson og administration AKS + DSA 3 AES = Arbejdsskadestyrelsen AST = Ankestyrelsen Side 6 af 21
Årsrapport 2016 Budgettet tager udgangspunkt i den seneste opgjorde hensættelse, samt de historiske hensættelser og skadeudgifter. Det forventes, at den samlede hensættelse er forholdsvis stabil de kommende år, men generelt forventes en lille stigning i de kommende år, idet de forventede udgifter til nye skadeår er større end afløbet på gamle skadeår. Det forventes ligeledes, at erstatningsudgifterne de kommende år generelt vil stige, idet den afløbende risiko er mindre end den tilkommende risiko. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. Den % vis fordeling af økonomien er en oversigt over de udgifter, der har været på arbejdsskadeområdet. Kilde: I øjeblikket har kommunen 5 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15 %. Folketinget har ved lov ændret pensionsalderen til 68 år for personer født efter 1. januar 1963 og senere. Afgørelserne beregnes ud fra denne dato og har betydet, at erstatningerne på erhvervsevnetabet er reguleret i 2016. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. For at få udbetalt mén skal det have været på mindst 5 %. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endelig afgjort hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Udgifter til Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmiljøbidrag er afgifter, som kommunen skal betale alt efter, hvor mange skader der har været. Administration er hovedsagelig udgifter til udarbejdelse af aktuarrapport og licens til arbejdsskadesystemet A-skade. Præmie er kommunens tegnede katastrofeforsikring, der dækker, hvis mere end 2 kommer til skade ved samme begivenhed. Side 7 af 21
7.1.2 Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Årsrapport 2016 Kilde: De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering, håndtering af værktøj/ting/maskiner, smitterisiko, gribe/afværge ved fald samt kemisk uheld De 22 skader under vold fysisk og psykisk kan helt præcist opdeles med: Vold - fysisk og psykisk opdelt 2015 2016 Fysisk vold 7 9 Psykisk vold 9 1 Både fysisk og psykisk 11 12 I alt 18 22 Som det ses er der flest skader under vold- fysisk og psykisk. Mange af de fysiske og psykiske skader er under social- og sundhedsarbejde efterfulgt af undervisningsområdet. En væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. De fysiske uheld kan være vanskelige umiddelbart at nedbringe. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion. Side 8 af 21
7.1.3 Arbejdsulykker fordelt på fravær Årsrapport 2016 Kilde: Det meste fravær er under 1 dag med 64 personer. 8 personer har været fraværende mellem 1-3 dage og 15 personer har været fraværende mellem 4-20 dage. Der er i alt 4 personer, der har været uarbejdsdygtige i mindst 1 måned, men mindre end 3 måneder på grund af en skade på jobbet. Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen. 7.1.4 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal 222110 Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner 6 226410 Fysioterapeutarbjede 1 226520 Kost og ernæringsarbejde, specialfunktioner 3 234110 Undervisning på grundskoleniveau, unge og voksne 1 234120 Undervisning på grundskoleniveau, (børn, 1.10. klasse) 12 234390 Andet pædagogisk arbejde 14 235750 Specialpædagogisk arbejde, aktivering 1 235750 Specialpædagogisk arbejde, børn og unge 5 311200 Teknikerabejde indenfor byggeri- og anlæg 1 515300 Ejendomsinspektørarbejde 2 531120 Pædagogisk medhjælp 2 532110 Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, 10 Side 9 af 21
medhj. Årsrapport 2016 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper 532120 Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter Antal 6 532210 Social og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere 12 532220 Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter 9 532900 Andet omsorgsarbejde indenfor sundhedsområdet 2 911210 Rengøring af kontorer og beboelsesområder 3 931290 Jord-, kloak- og andet anlægsarbejde 1 I alt 91 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader med social- og sundhedspersonale efterfulgt af pædagogisk arbejde og undervisning på grundskoleniveau. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås. 7.1.5 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Antal Hoved, hjerne samt hjernenerver og -kar 3 Ansigtsområdet 8 Øje (øjne) 1 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af hovedet 1 Hals, herunder hvirvelsøjle og halsvirvler 1 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af halsen 1 Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler 12 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af ryggen 7 Brystkasse og ribben, herunder led og skulderblade 1 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af kroppen 1 Skulder og skulderled 2 Arm, herunder albue 5 Hånd 4 Finger (fingre) 6 Håndled 1 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 2 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af overkroppens lemmer 2 Hofte og hofteled 1 Ben, herunder knæ 14 Ankel 3 Tå (tæer) 2 Hele legemet ( systemisk påvirkning) 1 Skader på flere dele af legemet, incl chok, psykisk traume (stress, trusler,mobning,psykisk vold) Skader på flere dele af legemet 6 I alt 91 Kilde: 6 Side 10 af 21
Årsrapport 2016 De fleste skader inden for legemsdele er rygskader, fingre, arme og ben, ansigtsområdet og enkelte skader på skulder og skulderled og skader på flere dele af legemet. Skader på flere dele af legemet indeholder også psykisk og fysisk vold. Også her skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. Mange skader sker for nyansatte inden for det første år. 7.1.6 Arbejdsulykker fordelt på skadens art Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Overfladiske skader 12 Åbne sår 6 Andre former for sår og overfladiske skader 5 Lukkede brud 4 Luksation og subluksation - dvs ledskred 6 Forstuvninger og forstrækninger 39 Hjernerystelse og intrakranielle skader 3 Ætsning (kemisk) 1 Chok som følge af aggression og trusler 8 Flere skader 1 Andre former for lokationer, forstuvninger og forstrækninger 6 I alt 91 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader, chok som følge af aggression og trusler og sår. Gennem årene har det vist sig, at det er på de samme områder ulykkerne sker og endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdom) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tandlægen/arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Stevns Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr. 592.861. Ud af dette beløb vedrører kr. 74.296 statens afgift på 12 % af udbetalinger på mén og erhvervsevnetab med henblik på minimering af arbejdsskader. Denne afgift skal ses i lyset af Regeringens ønske om, at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2014-2016: Hoveddiagnosegruppe 2014 2015 2016 Side 11 af 21
Hudlidelser, psykiske lidelser & andre lidelser 3 1 0 Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar Årsrapport 2016 7.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2016 været 4 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr. 5.200. Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. 8. Borgere i aktivering Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelsesansvar overfor personerne under kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2016 er der i erstatninger på dette område udbetalt: Arbejdsskader: 2 skader og der er udbetalt i alt kr. 57.354 Ansvarsskader: 3 skader og der er udbetalt i alt kr. 2.026. 9. Tingskader I 2016 har der været i alt 114 tingskader (bygning/løsøre/biler/ansvar) med en samlet udgift på kr. 1.398.031. Fordelingen af skadestyper i 2016 ses af nedenstående diagram: Kilde: På auto området har der været i alt 66 skader. Skaderne er hovedsagelig inden for Center for Social, Sundhed & Ældre. Side 12 af 21 For at minimere antallet af skader er der igangsat forskellige aktiviteter eks. en månedlig skadestatistik på plejeområdet. Disse statistikker drøftes lokalt i
teams og kan være medvirkende til en holdningsmæssig ændring af adfærd ved kørsel i kommunens biler. Årsrapport 2016 Endvidere kan det anbefales, at alle kørende indenfor området deltager i køretekniske kurser. Kurserne kan arrangeres et sted i Stevns Kommune, hvor eks. øvelse i bakkeskader vil kunne trænes ved hjælp af professionel underviser. Al erfaring viser, at når der er fokus på området falder skaderne. Det er vigtigt, at alle skader løbende meldes ind, så bilerne fremstår præsentable uden buler. Orden og ryddelighed og bulefri biler passes der mere på. Så fokus på området er en nødvendighed, hvis skaderne skal nedbringes. De kørende medarbejdere bør gøres opmærksom på, at det ikke har konsekvenser at anmelde skaderne, tværtimod har alle et ansvar for, at bilerne fremstår ordentlige og ryddelige. Det anbefales, at der iværksættes en bedre procedure ved chaufførskift af bilerne. Dette kan eksempelvis ske via et Autolog system. De 25 bygning/løsøre skader skyldes hovedsagelig lynskader. Derudover har der været indbrud, vand-/rørskader, glasskade og simpelt tyveri. Der har været en enkelt skade på entreprise, der skyldes vandindtrængning via dårlig inddækning ved et ventilationsrør i bibliotek på Strøbyskolen. 22 ansvarsskader fordeler sig på 6 skader med hul i vejen, 3 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 7 skader sket ved brug af arbejdsredskaber, 5 skader på indbo i borgers hjem og 1 skade sket i forbindelse med en høj kant ved indkørsel. Disse skader beskrives nærmere under pkt. 10. Der har ikke været nogen skader på Hærværk og Lystfartøj. Det samlede antal skader fordelt på centrene ser ud, som angivet nedenfor. Kilde: Side 13 af 21
Årsrapport 2016 Som det ses af diagrammet er det Center for Teknik & Miljø, Center for Social, Sundhed & Ældre, der har de fleste skader efterfulgt af Center for Børn & Læring, Center for Politik & Borger og Arbejdsmarked. Der er ikke sket skader under Stabe og Borgerservice, Kultur & Fritid. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. På nedenstående områder har der ikke været nogen skader og de vil derfor ikke blive nærmere omtalt. Stabe Borgerservice, Kultur & Fritid Kilde: Der har været 20 uheld med biler inden for området. Lang de fleste af disse skader er fundet i forbindelse med tilbagelevering af biler. Det vil sige, at der ikke er meldt skader ind efter hvert uheld. Øvrige skader er sket ved bakkeskader, ligeud kørsel, svingning og en enkelt bil har fået et stenslag i forrude. Det anbefales, at der iværksættes en bedre procedure ved chaufførskift af bilerne. Dette kan eksempelvis ske via et Autolog system. På bygning/løsøre har der været 5 skader, hvor den største skade er vandskaden på Hellested Hallen. Herudover har der været en mindre vandskade på Store Heddinge gamle skole i Egestræde. Tinghuset har haft indbrud i en bil, hvor der blev stjålet videostativer. Materielgården har fået stjålet en græsklipper og der er i en tom bygning på Skørpinge mark sket en rørskade. Der har været 14 ansvarsskader, som skyldes huller i vejen, faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, skader sket ved brug af arbejdsredskaber og skader på indbo i borgers hjem. På hærværk og lystfartøj har der ikke været nogen skader. Side 14 af 21
Årsrapport 2016 Kilde: På autoområdet har der været i alt 27 skader, som er et markant fald i forhold til året før. De fleste skader er sket ved ukendt årsag, da de opdages tilfældigt med eks. buler i bilerne eller ved tilbagelevering af biler. Herudover er det skader ved parkering af biler og ved bakkeskader. Det anbefales, at der iværksættes en bedre procedure ved chaufførskift af bilerne. Dette kan eksempelvis ske via et Autolog system. På bygning/løsøre området har der været 6 skader, der skyldes lynnedslag i elektriske installationer og indbrud via vinduer. Ansvarsskaderne skyldes skader på borgers ejendele. På hærværk har der ikke været nogen skader. Kilde: Der er 21 skader på auto inden for Center for børn & Læring. Skaderne er sket på Magnoliegårdens biler med hele 15 skader fordelt på 4 biler. Langt de fleste af disse skader er fundet i forbindelse med tilbagelevering af biler. Det vil sige, at der ikke er meldt skader ind efter hvert uheld. Herudover er der sket autoskader på Ungdomsskolen og Strøbyskolen. De fleste skader skyldes bakkeskader, parkeringsskade og hærværksskade. På bygning/løsøre er der 6 skader. Skaderne er sket på Ellehallen og Hotherskolen med lynskader, der har givet skade på tekniske installationer. Herudover er det vandskader og rørskade på Hotherskolen og Store Heddinge Skole. Side 15 af 21
På Lodbjerggård blev en rude smadret i forbindelse med arbejde med en buskrydder. Årsrapport 2016 På ansvar har der været en skade forårsaget af en affaldscontainer, der løb løbsk og rammer naboens bil. Bilen har fået smadret sidespejlet i venstre side og ridset bagskærmen. På hærværk har der ikke været nogen skader. Kilde: Der er ingen skade på auto. De 6 skader på bygning/løsøre skyldes lynnedslag, hvor tekniske installationer er blevet ødelagt. Der har herudover været skybrud og vandskader samt indbrud med en stjålet ATV. Skaderne er sket på Biblioteket i Store Heddinge, Hellested Hallen, Strøby Hallen og Stevnsbadet. På ansvar og hærværk har der ikke været nogen skader. Kilde: Der er 1 skade på auto inden for Center for Arbejdsmarked. Skaden er sket ved indbrud i bil på Vandrehjemmet. Side 16 af 21
De 2 skader på bygning/løsøre skyldes indbrud og rørskade under pavillon på Vandrehjemmet. Årsrapport 2016 På ansvar og hærværk har der ikke været nogen skader. 10. Ansvarsskader Ansvarsskader er skader, hvor borgeren gør krav mod kommunen. I henhold til dansk ret skal der være noget at bebrejde en, for at man er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt den såkaldte culpa-regel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Kilde: I 2016 har der været i alt 22 henvendelser fra borgere, som har ment, at kommunen har været erstatningsansvarlig. Som det ses af skemaet ovenfor fordeler de sig med 6 skader med hul i vejen, 3 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 7 skader sket ved brug af arbejdsredskaber, 5 skader på indbo i borgers hjem og 1 skade sket i forbindelse med en høj kant ved indkørsel. Ud af de 22 skader er der sket udbetaling på 12 sager med i alt kr. 50.460. 8 sager er blevet afvist og en enkelt sag er endnu ikke afgjort. Herudover der 1 sag, hvor der er udbetalt beløb pr. kulance. 11. Aktiviteter 11.1 Forsikringsselskabers krav Efter indgåelse af aftale med forsikringsselskab på bygning er der i deres klausuler fremhævet særlige forhold. Dette er eksempler på krav, selskabet har stillet. 1. Installering af ABA på alle skolers idrætshaller vil give en yderligere præmiereduktion på kr. 50.000 på den årlige præmie 2. Løsøre direkte på kældergulv vil ikke være dækket ved vandskader, hvis ikke det er anbragt 40 cm. over kældergulv 3. Affaldscontainere skal være placeret væk fra bygning, jfr. DBI s (Dansk Brandteknisk Institut)vejledning. Hvis en container er skyld i brand vil kommunen have en selvrisiko på yderligere kr. 500.000. 4. Ubemandede biblioteker vil have en forhøjet selvrisiko på kr. 250.000 ved brand, hvis der ikke er tilknyttet en fast vagtordning efter lukketid. Side 17 af 21
Årsrapport 2016 På baggrund af ovenstående klausuler har iværksat forskellige aktiviteter til imødegåelse af disse krav, så præmien kan bevare sit niveau, jfr. pkt. 11.2. 11.2 Sikring / Risikostyringsaktiviteter Der er en løbende proces i gang med etablering af sikringstiltag til minimering af skader. Dette er i tråd med de vedtagne politikker på området og en del af risikostyringen i kommunen på hele forsikringsområdet. Formålet er at sikre kommunens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. Der er i forbindelse med tiltag også set på forsikringsselskabets krav, så de kan blive bragt i orden. Nogle af disse tiltag arbejdes der fortsat med i skrivende stund. I 2016 er der foretaget sikringsgennemgang på de fleste institutioner, så kommunen har en revideret oversigt over, hvordan sikringen ser ud på de enkelte institutioner. På baggrund heraf kan der iværksættes nye tiltag, hvor det måtte mangle. Endvidere skal oversigten anvendes til forsikringsselskaberne i forbindelse med det kommende udbud, som forhåbentlig kan medvirke til en lavere præmie på de områder, hvor det ser godt ud og det gør det heldigvis de fleste steder. Endvidere er der i det forløbne år foretaget sikring på udvalgte institutioner vedrørende AIA/ADK Automatisk Indbruds Alarm / Adgangskontrol Affaldscontainere er placeret væk fra bygning Mærkningsudstyr Vandalarmer minimering af vandskader Termografering TV-overvågning Sikring af olietanke Højvandslukning Udvendig belysning Strømskinner Øvrige sikringstiltag: Pandelamper til døgnplejen Pilleknusere til plejecentre Raizer løftestole 2 digitale vægte til døgnplejen Massagestol til hjemmeplejen Luftrensere Brohøj og Stevnshøj Kørelys til hjemmeplejens biler Røgmeldere - Strøby Børnehave Sikringslister på døre/vinduer - Hotherhaven Kogeplader - Brohøj Ovennævnte aktiviteter er helt eller delvist finansieret af s budget med i alt kr. 1.537.808. Side 18 af 21
Årsrapport 2016 Kilde: Som det ses af diagrammet nedenfor har den gennemførte sikring i kommunen uden tvivl haft en positiv effekt, selvom der har været udsving i skadestatistikken. Udsving i 2013 skyldes eksempelvis stormen Allan. I 2014 var der stormen Bodil, der for disse år naturligt medførte flere bygningsskader. For årene 2015-2016 er det aflevering af biler til leasingsselskab, hvor der på bilerne var mange skader, som skulle repareres. Til trods for storme og aflevering af biler er tendensen heldigvis positiv med de sikringsaktiviteter, der er foretaget. Kilde: 11.3 Administration af arbejdsskader Stevns Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Ved at være selvforsikret sparer Stevns Kommune ca. kr. 5-6 mio. årligt. Her er fratrukket de årlige faktiske udgifter til skader og administration. I 2016 har der været i alt 91 sager, hvor sagsbehandlingen er: Side 19 af 21
Årsrapport 2016 69 sager er vurderet omfattet af loven, men er vurderet til ikke at kræve behandlingsudgifter eller udløse mén/erhvervsevnetab, 7 sager er ikke afsluttet endnu, da de er ved at blive udredt, 10 sager er sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse om mén-/erhvervsevnetab og endnu ikke afsluttet, 3 sager er blevet afvist i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betragtes ikke som en arbejdsulykke. 1 sag er anket og sendt videre til Den Sociale Ankestyrelse. 1 sag er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 11.4 Udvikling af tingskadesystem Stevns Kommune har i samarbejde med leverandør udviklet et nyt tingskadesystem i det eksisterende system til arbejdsskader. Udviklingen er begrundet i, at det daværende ISAP - skadesregistreringssystem ikke længere blev vedligeholdt og dermed ikke har fulgt med udviklingen. Det har krævet tid og ressourcer, men har været en god proces. Belønningen er nu et velfungerende system og at alle skader, såvel arbejdsskader som tingsskader bliver anmeldt og behandlet i dette system. 11.5 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb: Årskonference om risikostyring Danske risikorådgivere Temadag hos det Kriminalpræventive Råd Konference hos mægler om forsikringer og risikostyring (Contea) Konference om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsskadesystemet A- skade Arbejdsskadeseminar Faaborg Midtfyn kommune Gjensidige - statusmøder Willis Towers Watson statusmøder kommunens mægler ERFA-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Cunningham, Lindsey Psykiske arbejdsskader har deltaget i kurser på Forsikringsakademiet 11.6 Risikostyring - Følgegruppen I Stevns Kommune har denne gruppe midlertidigt været nedlagt i 2016 på grund af strukturændringer. har i denne periode ved uklarheder haft en direkte dialog med ledelsen. I skrivende stund er der ved at blive kigget på de forskellige muligheder med en ny følgegruppe, der skal afspejle Stevns Kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Side 20 af 21
Årsrapport 2016 12. Samarbejde Stevns/Faxe kommuner Samarbejdet mellem Faxe & Stevns kommuner har nu været etableret i 6½ år og har fungeret optimalt. Det har vist sig hensigtsmæssig, at der er en ramme at arbejde inden for i form af en politisk godkendt samarbejdsaftale samt politikker, tids- og handleplan og økonomi på området. Til evaluering af samarbejdet er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgning, drøftelse af nøgletal og fælles opgaver i øvrigt. Inden for det seneste år har der været afholdt ét møde, hvor der er givet udtryk for, at alle er tilfredse med samarbejdet. 13. Fakta om s budget Det er tidligere politisk godkendt, at Der er fuld overførelsesadgang af ikke forbrugte midler, Der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet, Projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning, Projekterne finansieres via s budget Der er afsat en pulje til udbetaling af arbejdsulykker. 14. Kommende aktiviteter Ved flygtningeboliger kræves ekstra sikring/krav fra selskaber er igangsat og en løbende proces ved nye boliger ABA på bibliotekerne i Hårlev og Store Heddinge ABA på Materielgården i Store Heddinge Automatiske indbrudsalarmer på udvalgte institutioner Videoovervågning på udvalgte institutioner Udskiftning af ikke godkendte nøglesystemer Termografering af el-tavler Transientbeskyttelse - minimering af skader efter lynnedslag Vandalarmer på resterende bygninger Løbende proces med sikringstiltag, bl.a. luk hullet Fortsat mærkning af IT-udstyr Øget fokus på Arbejdsskadeområdet Hærværk på skoler Udvikling af Willis Towers Watson View sammen med leverandør, der vil blive en erstatning for Stevns Kuben Haslev den 19. april 2017 Tove Bjørklund Forsikringsrådgiver Godkendt på kommunalbestyrelsens møde den Side 21 af 21