Årsrapport for Forsikrings- sikrings- og risikostyringsforhold

Transkript

1 Årsrapport for 2010 Forsikrings- sikrings- og risikostyringsforhold

2 Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ 3 1. FORMÅL 3 2. LOVGIVNING 4 3. ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING 4 4. FORSIKRINGSLØSNINGER 4 5. UDLEJNINGSEJENDOMME 5 6. FORSIKRINGSOMRÅDET ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage AES Erhvervssygdomme sker over tid Brilleskader TINGSKADER AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN UDVIKLINGSPROJEKTER Den Trygge Kommune Indbrud i private hjem kurven skal knækkes Willis blue it-sikringssystem Hærværksskader ETABLERING AF ABA-ANLÆG (AUTOMATISK BRAND ALARMERINGSANLÆG) ETABLERING AF ADGANGSKONTROL ETABLERING AF ITV ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER FØLGEGRUPPE VEDRØRENDE RISIKOSTYRING SAMARBEJDE MED STEVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER FALCK GRUNDABONNEMENT VAGTORDNING DEN SAMLEDE ØKONOMI KAN DET BETALE SIG AT VÆRE SELVFORSIKRET PÅ ARBEJDSULYKKER? KOMMENDE AKTIVITETER 29 Side 2 af 29

3 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikringssikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet en opgørelse over skadesforløbet på arbejdsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). Generelt er der sket et fald i skader på såvel arbejdsskadeområdet som på tingskadeområdet. Dette ses som et positivt resultat af, at der er foretaget en masse sikring gennem de senere år. På tingskadeområdet har det betydet en besparelse i udbetalinger på ca kr. i forhold til De sparede midler i forhold til skader anvendes til kommende sikringstiltag. Det er ikke muligt i skrivende stund at belyse, hvilken reelle besparelser det har givet på arbejdsskadeområdet, da det først kan opgøres efter en årrække, når skaderne er kendte. På sikrings- og risikostyringsområdet er det i rapporten omtalt, hvilke aktiviteter, der har været iværksat i årets løb. Den umiddelbare og oplagte konklusionen er, at forebyggelse betaler sig. De vigtigste indsatser for 2011 vurderes at være inden for arbejdsskadeområdet. Instruktion og vejledning i arbejdes udførelse skønnes at ville være medvirkende til færre ulykker på området. Da der er forholdsvis mange skader på autoområdet anbefales det, at de medarbejdere, der har haft skader med biler deltager i køretekniske kurser, der udbydes af. Alle anbefalinger, der gives i rapporten, er videregivet direkte til relevante ansvarspersoner på områderne. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram: Samlet økonomi for % 19% 7% 2% 19% 41% Skadesudgifter arbejdsskade Hensættelse arbejdsskade Skadesudgifter tingskader Præmier Sikringstiltag Administration Kilde: 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Side 3 af 29

4 Endvidere er formålet at give Økonomiudvalget og Byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administration af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der udarbejdet administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) arbejdsskadeområdet 2) ansvarsskadeområdet 3) forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2009 til 31. december 2011 med ret til forlængelse i yderligere 2 gange et år. Forsikringsprogrammet er efter udbuddet etableret, som angivet nedenfor: Bygningsbrand Alm. Brand Løsøreforsikring Alm. Brand Motorkøretøjsforsikring Gjensidige Forsikring Entrepriseforsikring Alm. Brand Arbejdsskadeforsikring katastrofedækning Rejseforsikring Gouda Rejseforsikring Kollektive ulykkesforsikringer Gjensidige Forsikring Kriminalitetsforsikring Chartis Europa Søforsikring - TopDanmark Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelte undtagelser: o Professionel ansvarsforsikring - TopDanmark o Kommunal ledelsesansvarsforsikring Chartis Europa o Ansvar for forureningsuheld - KommuneForsikring Kommunen er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, vand og tyveri samt kaskoskader på biler. Side 4 af 29

5 Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har fortsat kun en selvrisiko på kr. pr. skade. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Udlejningsejendomme Der er etableret eget forsikringsprogram for Udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden den høje selvrisiko. Udlejningsejendommene er placeret hos Alm. Brand. 6. Forsikringsområdet For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader og tingskader. 6.1 Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i to områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, som herefter vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Kommunen har en fremtidig forpligtigelse på udbetalinger af skader, der er sket i den periode, kommunen (og de tidligere amter), har været selvforsikret. Der er foretaget en aktuaropgørelse 1 af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2010 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt ca. 31,3 mio.kr. Afskrivningsprofil fremgår af skema side 6. Side 5 af 29 1 Aktuaropgørelse = Faxe kommunes regnskabsmæssige forpligtigelse for arbejdsulykker

6 Sammenlignet med 2009 er det en stigning på ca. 14,2 mio. kr. Den kraftige stigning sker som følge af store stigninger i de forventede udgifter på allerede kendte skader samt yderligere hensættelse til eventuelle fremtidige genoptagelser. Primo hensættelse (1. januar 2010) kr Ændringer i rentereserve kr Ændringer i RBNS kr Ændring i IBNR kr Ændring i IBNER kr Ultimo hensættelse 31.december 2010 kr Forklaring på Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. Denne reservetype er altså primært et udtryk for sagsbehandlernes vurdering af hvad de åbne skader kommer til at koste i fremtiden, og dermed et billede af, om der er kommet mange tunge skader ind i løbet af året, og Willis vurdering af tidligere års åbne skader har ændret sig. INBR: Dette er hensættelse til skader der er indtrådte men endnu ikke er anmeldte. IBNER: Afsat yderligere til udbetalinger på skader. Forventet afskrivningsforløb på den samlede forpligtigelse: Regnskabsår Forpligtigelse ultimo året kr Kommunens rådgiver Willis har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 2 Skadesudgifter i budgetåret Administration Willis Administration ASK+DSA * Årlig likviditets påvirkning * ASK = Arbejdsskadestyrelsen DSA = Den Sociale Ankestyrelse På side 28 ses en vurdering af den aktuarmæssige opsparing. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditets påvirkning. I 2010 har der været i alt 152 arbejdsulykker, der forvaltningsmæssigt fordeler sig, som anvist nedenfor. Det har ikke været muligt inden for arbejdsskadeområdet at fordele skaderne i forhold til den nye organisation i efteråret. Der tages derfor afsæt i den gamle organisation. Side 6 af 29 2 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 3 =Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis og administration AKS + DSA

7 Samlet antal arbejdsskader fordelt på forvaltninger Børn Familie Uddannelse Social, Sundhed & Omsorg Erhv erv, Kultur & Beskæftigelse Fællesforv altningen Teknik & Miljø Kilde: Generelt bliver 80 % af alle anmeldte skader anerkendte som arbejdsulykker og de resterende 20% bliver afvist. Der er 3 sager, der er blevet kapitaliseret fra løbende månedlig ydelse til engangsudbetaling. Det har skadelidte krav på efter loven, hvis erhvervsevnetabet er under 50 %. Denne kapitalisering har kostet kommunen ca. 1,8 mio. kr. i I øjeblikket har kommunen 3 sager om erhvervsevnetab, der betyder, at Faxe Kommune er forpligtiget til at udbetale en månedlig løbende ydelse frem til personen fylder 67 år. For tiden udbetales der årligt kr. til erhvervsevnetab. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til skadelidte indtil sagerne er endelig afgjort hos Arbejdsskadestyrelsen. De hyppigst forekomne skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold samt personforflytning og personhåndtering. Så kommunen kan med fordel sætte ind på at forebygge disse skadeårsager. Arbejdsulykkerne fordelt på årsagskategorier 4 : Ulykker fordelt på årsagskategorier: Vold fysisk og psykisk Personforflytning og håndtering Gribe/afværge ved fald Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Uheld med udsættelse for smitterisiko Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Andet Årsagskategorier i alt Kilde: Side 7 af 29 4 Årsagskategorier er en fælles benævnelse i anmeldesystemet EASY (Elektronisk anmeldesystem til arbejdsulykker), der betyder, at kommuner kan sammenligne sine skader på landsplan.

8 Antallet af arbejdsulykker har gennem de sidste 3 år været faldende. I forhold til 2008 er der sket et fald på i alt 10,5 %. Ulykkerne har ændret karakter, da der er sket forholdsvis flere skader inden for fysisk uheld, herunder eget fald/snublen men til gengæld et fald på fysik og psykisk vold samt personforflytning og personhåndtering. Da kommunen har fokus på forflytningsområdet er det glædeligt at se, at det har en positiv effekt. Det er samtidig vigtigt med instruktion og vejledning på alle områder, da det er medvirkende til færre skader. Erfaringen viser, at mange arbejdsulykker kan undgås ved en forebyggende indsats. Arbejdstilsynets statistik for anmeldte arbejdsulykker viser at der anmeldes dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med op til 1 måneds ansættelse end for personer med 5 6 måneders ansættelse at en tredjedel (34 %) af de anmeldte arbejdsulykker sker inden for skadelidtes første ansættelsesår. En væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion og hvilke personer der skal have og har fået instruktion og hvordan og af hvem instruktionen gives. Ulykker fordelt på fagområder: Børn Familie Uddannelse Erhverv Kultur & Beskæftigelse Social Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Fællesforvaltningen Uoplyst område Arbejdsulykker i alt Kilde: Som det ses ovenfor er det specielt inden for Børn, Familie Uddannelse og Social Sundhed & Omsorgsområdet der har været flest skader. Disse 2 områder belyses yderligere nedenfor: 2010: Børn Familie Uddannelse 69 Dagpasning 24 Rådgivning 7 Undervisning 38 Side 8 af 29

9 Årsagskategorier Børn Familie Uddannelse Vold fysisk og psykisk Personforflytning Gribe/afværge ved fald Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Andet Antal skader Dagpasning Rådgivning Undervisning Kilde: De fleste skader er fysisk uheld inden for dagspasning og undervisning. Registrering og analyse af nærved ulykker og farlige situationer i fremtiden vil kunne givet et bedre grundlag for det forebyggende arbejde. Disse oplysninger kan direkte inddrages i arbejdet for at mindske antallet af fysiske uheld. 2010: Social, Sundhed & Omsorg 70 Omsorg 9 Sundhed 13 Ældrepleje 48 Årsagskategorier Ældrepleje Omsorg Sundhed 25 Antal skader Ældrepleje Omsorg Sundhed 0 Vold fysisk og psykisk Personforflytning Gribe/afværge ved fald Uheld med smitterisiko Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Andet Kilde: Generelt ligger de fleste skader på ældreplejens område efterfulgt af sundhedsområdet. Under området vold og personforflytning sker de fleste skader inden for ældreplejens område. Begge områder har haft uheld med fald/snublen. Ved personforflytning er der - som tidligere nævnt - fortsat et behov for øget opmærksomhed på opgaven med undervisning i forflytninger. Til forebyggelse af alle arbejdsulykker er det naturligt, at arbejdsmiljøgruppen på de enkelte områder overvejer, hvad der kan gøres for at undgå/minimerer ulykker i fremtiden. Side 9 af 29

10 Arbejdsulykker fordelt på fravær Under 1 dag dage dage dage dage 6 4 Mindst 21 dage men mindre end 1 måned 5 2 Mindst 1 måned men mindre end 3 måneder 13 3 Mindst 3 måneder men mindre end 6 måneder 4 4 Over 6 måneder 1 0 Uoplyst fravær 3 3 I alt Kilde: Der er ikke de store udsving i fordelingen af fravær, som ligger jævnt fordelt sammenlignet med året før. Der er dog et pænt fald i personer med mindst 1 måned men mindre end 3 måneders fravær. Der er i alt 13 personer, der har været uarbejdsdygtige i mere end 14 dage på grund af en skade. Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen. I Faxe Kommune scannes alle potentielle storskader inkl. de skader, der har et sygefravær over 14 dage uanset årsag. Den enkelte medarbejder sikres et optimalt forløb i en svær situation og det betyder endvidere, at de skadelidte kommer meget hurtigere gennem systemet. På bundlinjen vil det være medvirkende til nedbringelse af sygefraværet samt mindre udgifter til vikarer, refusion på syge-/dagpengeområdet bliver mindre og færre udgifter på arbejdsskadeområdet. I 2010 er alle af kommunens i alt 152 skader blevet scannet for potentielle storskader, hvor 3 skadelidte er blevet udredt og kommet hurtigere gennem systemet. Arbejdsulykkerne fordelt på jobtyper: Jobtype Antal Ikke Angivet 4 Tilberedning af måltider, fx kok og køkkenleder 2 Børnepasning og pædagogisk hjælp 11 Social- og sundhedspersonale på institutioner, samt portørarbejde 22 Social- og sundhedspersonale i private hjem 40 Omsorgsarbejde i øvrigt 1 Bager-, konfekture- og chokoladearbejde 1 Entreprenørmaskinførere 1 Rengøring, køkkenhjælp mv. (ikke private hjem) 1 Side 10 af 29

11 Jobtype Antal Anlægsarbejde 1 Uoplyst og grupper der ikke kan placeres 2 Arbejde med administration af lovgivningen inden for den offentli ge sektor Ledelse af andre specialområder 1 Andet administrationsarbejde 1 1 Arbejde vedr. tildeling af offentlige ydelser, herunder socialformid ling i stat og kommune Administrative funktioner i offentlig virksomhed i øvrigt 1 Alment kontor- og sekretærarbejde 2 Jordemoderarbejde 1 Undervisning i folkeskoler, ekskl. børnehaveklasse 21 Andet undervisningsarbejde 1 Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer og offentlige virksomheder Omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinsti tutioner Undervisning og pædagogisk arbejde i institutioner i øvrigt 10 Arbejde med tandpleje 1 Assistentarbejde inden for sundhedssektoren i øvrigt, herunder zo neterapeutarbejde Sygeplejearbejde 2 Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere 1 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader af social- og sundhedspersonale i private hjem efterfulgt af social- og sundhedspersonale på institutionerne. Endvidere sker skaderne indenfor undervisning i folkeskoler, omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinstitutioner samt pædagogisk arbejde i institutionerne i øvrigt. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Endvidere kan det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at deltage på temamøder om arbejdsulykker, hvor formålet er at blive inspireret til at undgå den næste arbejdsulykke. Det handler om at få analyseret og udarbejdet handlingsplan til, hvordan årsagen til ulykken kan fjernes. Disse temadage udbydes af i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulenten. Side 11 af 29

12 Arbejdsulykkerne fordelt på skadens art: Skade art Antal Overfladiske skader 15 Åbne sår 1 Andre former for sår og overfladiske skader 6 Lukkede brud 4 Andre former for knoglebrud 2 Luksation og subluksation - dvs. ledskred 8 Forstuvninger og forstrækninger 36 Andre former for luksation, forstuvninger og forstrækninger 17 Indre skader 1 Andre former for hjernerystelse og indre skader 1 Forbrænding og skoldning (termisk) 2 Andre former for forbrænding, skoldning og forfrysning 1 Andre former for forgiftning og infektion 2 Akut tab af hørelsen 1 Chok som følge af aggression og trusler 10 Traumatisk chok 1 Andre former for chok 3 Flere skader 7 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 34 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader og chok, som følge af aggression og trusler. Endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet AES Erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på denne forsikring på i alt kr Beløbet betales af de enkelte institutioner. Side 12 af 29

13 Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2010 Lidelsesart Astma, rhintis, allergi mv Hudlidelse Psykisk lidelser 2 0 Sygdomme i bevægeapparatet Symptomer, gener, uklar diagnose 2 0 Andre lidelser I alt Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar Bemærk, at diagnosegrupperne: Hudlidelse & "Psykiske lidelser", "Sygdomme i bevægeapparatet" samt "Symptomer, gener, uklar diagnose" er slået sammen til en gruppe. Dette skyldes at AES ikke længere må opdele skaderne på sygdomsarter, da de ikke må oplyse om forhold, der vedrører mindre end 5 personer, jævnfør Lov om behandling af personoplysninger, også kendt som Persondataloven. Andre lidelser dækker typisk over psykiske lidelser, som er afviste sager Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt Antal Kr. Antal Kr. Antal Kr. Brilleskader Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsskadestyrelsen. Hvis brillerne er helt nye inden for 1 år erstattes stel også fuldt ud Tingskader I 2010 har der været i alt 215 tingskader med en samlet udgift på kr Det samlede antal skader fordelt på forvaltninger ser ud, som angivet nedenfor. Da organisationen er ændret i efteråret er der taget udgangspunkt i den nye organisation. Side 13 af 29

14 Samlet antal skader fordelt på forvaltninger Børn Familie & Uddannelse Social, Sundhed & Økonomi Udviklingsenheden Beskæftigelse, omsorg & Kultur Teknik & Miljø Kilde: Som det ses af diagrammet er det Børn, Familie og Uddannelse der har de fleste skader efterfulgt af Social, Sundhed & Økonomi, Teknik & Miljø og Beskæftigelse, Omsorg & Kultur samt en enkelt skade under Udviklingsenheden. De enkelte fagområder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på forvaltninger og skadestyper. Børn Familie Uddannelse Dagtilbud Undervisning Rådgivning I alt Skadestyper: Dagtilbud, Undervisning & Rådgivning Antal skader Autoforsikring Kollektiv ulykke for børn Bygning/løsøre Ansvarsforsikring Brilleskade Hærværksskader Glasskader Dagtilbud Undervisning Rådgivning Kilde: Langt de fleste skader er på børneulykkesområdet, som typisk er tandskader, der behandles via den kommunale tandpleje. Når de alligevel er med i statistikken skyldes det, at forsikringen er tegnet med henblik på dækning af tandskader, som først kan færdigbehandles efter det fyldte 18. år. Side 14 af 29

15 Der har kun været 9 uheld med biler inden for dagtilbud og undervisningsområdet. På bygning/løsøre er der desværre sket en stigning på antallet af skader i forhold til året før. Skaderne har været i forbindelse med indbrud og enkelte har været vand- og stormskader. Der har bl.a. på Lillebo og Karise Skole været nogle større vandskader. Endvidere har der været et par ansvarsskadesager, der skyldes faldulykker ødelagt tøj ødelagt kaleche på barnevogn I forhold til året før er der sket en lille stigning i antallet af brilleskader. Hærværksskader og glasskader betales af en særskilt pulje, der er blevet oprettet under. Beskæftigelse, Omsorg & Kultur Arbejdsmarked Kultur & Fritid Borgerservice Omsorg I alt Skadestyper: Beskæftigelse, Omsorg & Kultur Antal skader Autoforsikring Bygning/løsøre Brilleskade Hærværksskader Arbejdsmarked Kultur & Fritid Borgerservice Omsorg Kilde: På Kultur & Fritids området har der været 4 bygning/løsøre skader og en enkelt hærværksskade. Foldboldklubben har haft en større vandskade i forbindelse med et frostsprængt rør. Efter foldboldklubben har fået etableret videoovervågning er der sket et markant fald af indbruds- og hærværksskader. Omsorg har haft 5 skader inden for auto, 7 skader på bygning/løsøre samt en enkelt brilleskade. Inden for Arbejdsmarked har der været 2 brilleskader. Side 15 af 29

16 Social, Sundhed & Økonomi Ældrepleje Sundhed Økonomi Personale I alt Skadestyper: Ældrepleje, Sundhed, Økonomi, Personale Antal skader Ældrepleje Sundhed Økonomi Personale Auto Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Privat ansvar/løsøre 1 Kilde: Desværre er der stadig mange autoskader inden for ældreplejens område. Et par enkelte skader vedrører dog modparten, hvor kommunen har fået refunderet skadesudgiften. Det må fortsat anbefales, at alle kørende medarbejdere inden for ældreplejens område deltager i køretekniske kurser. Der er på dette område alene udbetalt ca kr., hvilket svarer til 16 % af de samlede skadesudgifter. På bygning/løsøre har skaderne været i forbindelse med indbrud og vandskader. Ved indbruddet blev samtidig stjålet nøgler til en af hjemmeplejens biler, som derefter blev stjålet. Her er det vigtigt fremadrettet at huske, at nøglebundter ikke bør ligge fremme, men gemt væk i eventuelt et sikret nøgleskab. På ansvarsområdet har der været i alt 3 skader, der skyldes forkert tøjvask af borgerens tøj reparation af kosteskab ødelagt lampe 2 medarbejdere har haft brilleskade. Privat ansvar/løsøre er en borger, der har anmeldt en skade omkring noget ødelagt tøj. Inden for Sundhed, Økonomi og Personale har der ikke været skader. Side 16 af 29

17 Teknik & Miljø Miljø, natur & ejendomme Park & Vej Trafik, anlæg & byggeri Faxe Brandvæsen IT Rengøring Teknisk Service I alt Skadestyper: Teknik & Miljø Antal skader Auto Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Miljø, natur & ejendomme Park & Vej Trafik, anlæg & byggeri Faxe Brandvæsen IT Rengøring Teknisk Service Kilde: På hele området har der været i alt 14 autoskader. Et par enkelte skader vedrører dog modparten, hvor kommunen har fået refunderet skadesudgiften. Det må anbefales, at de medarbejdere, der har haft køreskader deltager i køretekniske kurser. På bygning/løsøre området har der været 5 skader, som skyldes indbrud og en enkelt vandskade. Kommunen er blevet gjort erstatningsansvarlig over for 18 borgere. De fleste sager skyldes huller i vejen og er afvist. I alt 2 medarbejdere har fået ødelagt deres briller i forbindelse med udførelse af arbejdet. Udviklingsenheden Udviklingsenheden I alt Kilde: Der har været en enkelt skade i Udviklingsenheden, der skyldes en brilleskade. Side 17 af 29

18 Samlet set for Faxe Kommune er fordelingen af skadestyper som angivet nedenfor: Fordeling af skadestyper for 2008, 2009 & 2010 Antal skader Auto Ulykke børn Ulykke ansatte Bygning/løsøre Entreprise Glas All risks Ansvar/løsøre beboere Ansvarsforsikring Rejse Briller Hærværksskader Kilde: Generelt har der været et fald i antallet af skader. I 2009 var der i alt 252 mod 215 i 2010, dvs. et fald på 37 skader. De største fald er sket på børneulykker samt bygning/løsøre og glasskader. Til gengæld er der sket en lille stigning i antallet af autoskader, her skal dog nævnes, at vognparken i kommunen tilsvarende er blevet større. Det vurderes, at de igangsatte initiativer til minimering af skader er medvirkende til et fald i skaderne. Her tænkes på indbrudsalarmer, adgangskontrol, videoovervågning m.m. På autoområdet vil der blive iværksat køretekniske kurser, hvor kursisterne får gode råd og vejledning i kørsel til minimering af skader. De fleste ansvarsskader er krav fra borger i forbindelse med huller i vejen eller faldskader. På grund af den strenge vinter er der sket lidt flere faldskader og huller i vejen end normalt. På brilleområdet er skaderne nogenlunde stabil. Efter hver brilleskade udleveres der brillesnore, ligesom de gamle briller på forlangende skal sendes ind til. Ansvar/løsøre er en kombineret forsikring for beboere på døgninstitutioner, hvor der har været en enkelt skade. I forbindelse med rejseaktivitet har der ikke været anmeldte skader i Der er en lille stigning i antallet af hærværksskader, der er sket på skolerne. Skaderne er hovedsagelig glasskader, udendørs lamper og et enkelt stentøjsrelief, der var blevet ødelagt. Endnu en skole vil få etableret videoovervågning, som forhåbentlig vil begrænse skader fremover. Side 18 af 29

19 7. Aktiviteter 7.1 Udviklingsprojekter Den Trygge Kommune Formålet med Den Trygge Kommune er at iværksætte utraditionelle, innovative og enkle løsninger til skabelse af tryghed for borgerne i de danske kommuner og lokalsamfund. Den Trygge Kommune tilbyder en platform for udveksling af viden og ideer, igangsættelse af undersøgelser og projekter og afholdelse af seminarer og konferencer. Herunder dannelse af netværk med videre med og for kommunerne og organisationer med interesse i tryghed i lokalsamfund og kommuner. Faxe Kommune deltager i Den Trygge Kommune og får særlig adgang til en række nye tiltag, hvor der er tale om en bred vifte af tilbud, der spænder over idé udvikling og faglige arrangementer til tilbud om konkrete aktiviteter, der involverer kommunens borgere. Som deltager i Den Trygge Kommune får kommunen: Mulighed for at blive en del af et initiativ, der skaber helt nye rammer for arbejdet med tryghed i kommunerne Råd og vejledning i trygheds skabende aktiviteter, der involverer lokalmiljøet Mulighed for at bruge logoet Den Trygge Kommune i kommunens kommunikation Kommunen har i 2010 deltaget i præsentationsmøde om Den Trygge Kommune og konferencen: "Skolen brænder! - Hvordan forebygger vi påsatte skolebrande?" For tiden er der et projekt i gang omkring Min bolig min tryghed i et samarbejde mellem Politiet, Grundejerforeningen Floraparken og Faxe Kommune, der handler om Tryghedsvandringer og Naboor.dk. Projektet retter sig i første omgang mod tryghed i et konkret boligområde Indbrud i private hjem kurven skal knækkes Justitsministeriet har tidligere på året offentliggjort en såkaldt indbrudspakke. I kølvandet af den fulgte en operationsplan fra Rigspolitiet om politiets indsats mod indbrud i privat beboelse. Her beskrives, hvilke forebyggende indsatser man selv, naboer, grundejer- og beboerforeninger m.fl. kan gøre brug af især med henblik på at forhindre indbrud. Udfordringen har været at sætte fokus på forebyggelse af indbrud uden at skabe en unødig frygt i befolkningen. Side 19 af 29 Målet med kampagnen er At få nedbragt antallet af indbrud i privat beboelse og at øge antallet af opklarede indbrud. Oparbejde en holdningsændring om, at det ikke kun er politiets opgave at hindre indbrud. At få så meget presseomtale som muligt i specielt ugeaviserne.

20 I den forbindelse har arrangeret med Borgmesteren, at der blev holdt et borgermøde i byrådssalen om emnet, hvor Politiet holdt foredrag om "Indbrud i private hjem - kurven skal knækkes" har fået godkendt en risikostyringspolitik i Faxe Kommune, hvor der bl.a. står, at det er værdifuldt, at ansatte og borgere føler sig trygge i Faxe Kommune. Så dette samarbejde med Politiet er helt i tråd med det vi gerne vil, nemlig, at borgerne skal føle sig trygge i kommunen. Endvidere fremgår det af Politireformen, at kommunen skal indgå i et tættere samarbejde med Politiet med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I takt med at kommunen har sikret sine værdier, har kommunen også et ansvar for at være behjælpelige med at fortælle, hvordan borgeren kan sikre sig Willis blue it-sikringssystem For at skabe et overblik over sikringsgennemgangen af kommunens institutioner er der i 2010 indkøbt et system, hvor hver enkelt institutions data omkring sikring bliver inddateret i. Det er medvirkende til et godt grundlag for udarbejdelse af kommende tids- og handleplaner. De fleste tiltag forventes gennemført som en løbende proces de kommende år og betales af s budget. Det kan oplyses, at hver enkelt institution tidligere har fået udleveret en sikringsrapport med konklusion, anbefalinger og fotodokumentation i forhold til sikring Hærværksskader Da hærværksskader ikke er omfattet af forsikringsprogrammet har Direktionen besluttet, at der skal oprettes en fælles pulje til hærværksskader på i alt kr., der administreres af. I 2010 er der sket skader for i alt kr , der omhandler skader på bygning, glas, udendørs belysning og et enkelt stentøjsrelief. Det er på skolerne skaderne er sket, og en enkelt af disse skoler har endnu ikke fået etablering videoovervågning, men vil få det i Videoovervågningen vil være medvirkende til et fald på hærværksskader. 7.2 Etablering af ABA-anlæg (Automatisk Brand Alarmeringsanlæg) Der er en løbende proces i gang med etablering af ABA-anlæg på kommunens skoler, hvilket er i tråd med en del af risikostyringen i kommunen. Her er det tidligere er besluttet, at den brandmæssige sikring af kommunens folkeskoler skal forbedres, da påsatte brande desværre er et stigende problem, som forsikringsselskaberne har betydelig fokus på. Der er 4 skoler, som har fået etableret ABA, nemlig Sofiendalskolen, Nordskovskolen, Møllevangsskolen og Hylleholt skole. Side 20 af 29

21 Da etableringen af ABA-anlæg sker over en 10 årig periode vil der udviklingsmæssigt ske ændringer undervejs. På den baggrund er der ved at blive iværksat nyt udbud af de resterende skoler. Udover den alarmeringsmæssige effekt af ABA-anlæg har det været et rigtig godt aktiv for kommunen at have en plan for etablering af ABA-anlæg, da det i forbindelse med forsikringsudbuddet var et godt argument for at få en væsentligt lavere pris på forsikringspræmien på skolens bygninger. 7.3 Etablering af adgangskontrol Adgangsbrikken er en intelligent brik med en lille chip i, som er kodet med oplysning om adgangsforhold til bygningerne. Det vil sige, at når en brik evt. tabes vil den kunne slettes i systemet og en ny kan udleveres uden der er nøgler i omløb, som andre vil kunne misbruge. Skolerne har fået etableret adgangskontrol på yderdøre og i faglokaler. Over de kommende år vil ældrecentrene på samme vis få etableret adgangskontrol. Alle låse i yderdøre bliver samtidig skiftet, så det kun er adgangsbrikken, der kan anvendes fremover. Så generelt er der sket en større sikkerhed af yderskallen. 7.4 Etablering af ITV Formålet med videoovervågningen er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen og skabe mulighed for efterforskning af kriminelle handlinger. Videoovervågningen har i 2010 været i udbud, da flere institutioner har ønskes overvågning på grund af hærværk og indbrud. I de kommende år vil der blive etableret videoovervågning på Sømandshjemmet Møllevangsskolen Ungdomsskolen Svalebækskolen Der er udarbejdet retningslinjer for videoovervågning i Faxe Kommune. 7.5 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb Side 21 af 29 Konference om risikostyring i Nyborg Danske Risikorådgivere Konference om risikostyring, forsikringsforhold m.m. i Nyborg Willis Nordisk Konference Gjensidige Forsikring Erfa-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Erfa-møder på landsplan omkring IT værktøjet kuben Arbejdsmiljømesse i Faxe Kommune med forsikringsstand

22 Temadag Skadeservice Danmark Stress seminar - Willis Risikostyringskoordinator i gang med efteruddannelse på Forsikringsakademiet Forsikringsmedarbejderne deltaget i kurser omkring forsikring 7.6 Følgegruppe vedrørende Risikostyring Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 4 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Politikker revideret og endelig godkendt i ØK - Tids- handleplan revideret og endelig godkendt i ØK - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Aftale indgået med Skadeservice Danmark ved større skader - ADK-anlæg på skoler + faglokaler - Præsentation af helhedsorienteret risikoledelse 360 graders identifikation - Præsentation af vagtordningen i Roskilde Kommune - Finansiering af nøglebokse inden for ældreplejens område - Præsentation af skadestatistikker - Adgangskontrol ældreområdet - Generel orientering om igangværende projekter på området - Borgermøde Indbrud i private hjem kurven skal knækkes - Samarbejde Stevns Kommune - Køretekniske kurser i AMU regi - Den Trygge Kommune - Falck-abonnement 7.7 Samarbejde med Stevns Kommune Pr. 1. juli 2010 har Faxe & Stevns Kommuner indgået en samarbejdsaftale om en fælles Forsikringsenhed. I den forbindelse er der politisk godkendt en samarbejdsaftale i begge byråd og i Stevns Kommune er endvidere godkendt politikker, tidsog handleplan samt økonomi på området, så der er en ramme at arbejde inden for. Til hjælp til løsning af opgaven er der i Stevns Kommune ansat en forsikringsmedarbejder, der fysisk sidder i. Endvidere er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgelse og fælles opgaver i øvrigt. 7.8 Risikostyringsaktiviteter Aktiviteter der er helt eller delvist finansieret af s budget. Side 22 af 29

23 Projektnr. Aktivitet Beløb u/moms kr. Projekt 1 Genoptryk af brochurer - Når arbejdsskaden er sket - til udlevering Projekt 2 GPS til havetraktor - Bavneskolen Projekt 3 PDA skabe til hjemmeplejen Projekt 4 Nøgleskab til Frederiksgade centeret Frederiksgade 8, Haslev Projekt 5 Kube folder nyt borgmesterbilled Projekt 6 Dæksler brandtryk - Møllevangskolen Projekt 7 Røgalarmer til institutioner - til udlevering Projekt 8 Sofiendalskolen - Skabe til bærbar computer Projekt 9 Pengeskab - Borgerservice Rådhusvej, Faxe Projekt 10 Pengeskab - Faxe Bibliotek, Rådhusvej, Faxe Projekt 11 Tilskud til nøglesystem Hjemmeplejen Projekt 12 Sofiendalskolen - Låge til skolegård Projekt 13 Etablering af nyt låsesystem - Svalebæk skolen Projekt 14 Adgangskontrol til træningscenteret Frederiksgade 6, Haslev Projekt 15 Tilskud til lås - Terslev Børnehus Projekt 16 Forsinkelsesmodul Møllevangskolen Projekt 17 Adgangskontrol og alarm Administrationsbygningen, Rådhusvej, Faxe Projekt 18 Sikring af hjemmeplejens Kontor - Rådhusvej, Faxe Projekt 19 Kursuskatalog Projekt 20 Faldunderlag til 2 institutioner - samt et opfriskningskursus til legepladsinspek. Projekt 21 Førstehjælpskurser (1 kursus for børn og 5 kurser i 12 timer og 2 vedligehold i førstehjælp) Projekt 22 3 kurser i køreteknisk kurser inkl. Glatfører Projekt 23 1 øvrige kurser (kursus i udad reagerende ældre) Falck grundabonnement Faxe kommune har i samarbejde med Falck indgået et kommuneabonnement der bl.a. omfatter nedenstående ydelser: Vagtcentralassistance Gade- og vejservice Autoassistance Bygningsassistance Forbindsstoffer Udgiften til dette grundabonnement er finansieret af s budget. Side 23 af 29

24 Endvidere er der tegnet abonnement på kørsel til læge og fjernelse af døde dyr, der betales af de enkelte fagområder. Falck har været anvendt til disse ydelser i alt 248 gange mod 233 i Undtagen herfra er forbindsstoffer, da det ikke er muligt at måle, da opfyldning af kasser kan ske på enhver Falck Station. På grund af den strenge vinter med glatte veje er der inden for autoområdet næsten sket en fordobling af assistancer. Til gengæld er der sket et fald i opsamling af døde dyr. Illustrativt ser det ud, som nedenfor: Service fordeling Autoassistance Bygning Døde dyr Kørsel til læge m.v. Kilde: Falck I skrivende stund kan det oplyses, at grundabonnementet med Falck er opsagt med udgangen af april måned 2011 og der er ved at blive indgået nye aftaler med andre leverandører, hvor der betales efter forbrug frem for en abonnementsordning. Det er vurderet, at det bliver en billigere løsning med betaling efter forbrug. Bl.a. er der inden for ældreplejens område indgået nye aftaler på leasede biler, hvor autohjælp er en del af leasingaftalen. Så alene her vil der være en besparelse, da det er et af områderne, som har benyttet sig af Falck-abonnementet. Det nye abonnement vil endvidere også omfatte hjemmeplejens private biler, når de kører for kommunen. 9. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2010 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: 2009/2010 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Sofiendalskolen Nordskovskolen Terslev Skole Side 24 af 29

25 2009/2010 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Svalebækskole Lysholmskole Grøndalsskolen Rådhuset Bibliotek Tingvej Rådhusvej 2, Fakse Industrivej 2, Rønnede Park og Vej Genbrugspladsen Haslev Valmuen Maglegården Skolen ved Skoven På de fleste bygninger er der sket en generel forbedring på området. Etableringen af adgangskontrol på skolernes yderdøre samt faglokaler er medvirkende til, at der er sket en forbedring på området. Samtidig er der færre yderdøre, som der kan gåes ud og ind af. Der er dog stadig rigtig mange døre og vinduer, der ikke bliver lukket. Som nævnt de tidligere år er det uheldigt på mange måder, bl.a. skal det præciseres, at kun dækker skader, hvis der har været tegn på indbrud og det er der jo ikke, hvis der er fri adgang til at komme ind på eks. en skole. Så bliver det betragtet som simpelt tyveri, der ikke dækkes. Vagterne skal sikre, at døre og vinduer er lukkede ved vagtrunderingen, men det er institutionens ansvar, at der er en lukkeprocedure for ansatte/brugere af institutionen. Det anbefales de enkelte institutioner, at der bliver udarbejdet en sådan procedure for lukning af specielt yderdøre. Udarbejdede Vagtrapporter Vigtig info Hærværk Alarmer Faldet i hærværk er en positiv effekt af tiltag, der er foretaget i Her skal nævnes den løbende opsætning af videoovervågning lige- Side 25 af 29

26 som opsætning af låge ind til skolegården på Sofiendalsskolen har været medvirkende til, at der sker færre hærværksskader. Vagternes kontakt med de unge har også en præventiv effekt. Det er glædeligt, at kunne se, at de indsatser der er foretaget nu afspejles i en nedadgående kurve for hærværk. 10. Den samlede økonomi Budget pr. 1. januar 2010 kr Overført fra 2009 til arbejdsskadeområdet kr I alt budget 2010 kr Forbrug 2010, jfr. nedenfor kr Opkrævet præmie fra institutionerne* kr kr Korrigeret budget til overførelse 2011 kr Forbrug 2010: ABA-anlæg - Automatisk Brand Alarmerings Anlæg AIA-anlæg - Automatisk indbrudsalarmer kr kr Adgangskontrol kr Vandstop kr Lånt fra arbejdsskadeområdet kr Ovenstående anlægsudgifter er lånt fra arbejdsskadeområdet, jfr. tidligere beslutning på SLU mødet i november Bygning/løsøre - præmier - skadesudgifter - indtægt selvrisiko Autoforsikringer - præmier - skadesudgifter - erstatning fra modpart - indtægt selvrisiko Småforsikringer - præmier - skadesudgifter - udbetalt erstatning Ansvarsforsikring - præmie - skadesudgifter - administrationsudgifter Willis *) kr kr kr *) kr kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr kr kr Side 26 af 29

27 Arbejdsskadeforsikring - katastrofedækning - skadesudgifter o erhvervsevnetab o ménskade o behandlingsudgifter o brilleskader o tænder - administrationsudgifter Willis - administrationsudgifter Arbejdsskadestyrelsen - administrationsudgifter Den Sociale Ankestyrelse - Arbejdsmiljøbidrag til Arbejdstilsynet - Hurtig udredning kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Risikostyringsprojekter, jfr. pkt. 7.8 om aktiviteterne kr Falck abonnement kr Løbende driftsudgifter til ISAP Skadesregistreringssystem og Willis Blue kr Takstfinansierede område 5 kr. 0 Mæglerservice: - Kravspec. Til ITV kr *) har i første omgang betalt præmierne, men beløbet er udkonteret til de enkelte institutioner, da de selv skal betale præmie på disse områder. Bemærkninger til anvendelse af det overførte korrigerede budget fra 2010 til 2011 på kr : For ultimo 2010 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt ca mio.kr. Sammenlignet med 2009 er det en stigning på ca. 14 mio. kr. Den kraftige stigning sker som følge af store stigninger i de forventede udgifter på allerede kendte skader samt yderligere hensættelse til eventuelle fremtidige genoptagelser. Man kan derfor ikke forvente at den opgjorte forpligtelse svarer præcist til det faktiske forløb, og at der ikke kan komme større udsving. Forpligtelsen skal mere ses som et "bedste bud" ud fra erfaring med lignende sager og de nyeste informationer. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditets påvirkning. Der skal dog fortsat hensættes beløb på arbejdsskadeområdet, indtil kommunen har opnået en opsparing svarende til den samlede forpligtigelse. 5 Det takstfinansierede område hviler i sig selv. Side 27 af 29

28 Budgetår Samlet forpligtigelse ultimo året Opsparing Ultimo året Årlig likviditets påvirkning Det forventes at der kan opspares ca. 2 mio. kr. om året de kommende år til den nuværende forpligtigelse. Opsparingen har ikke kunnet realiseres fra år 2010 til år 2011, da der er 3 sager, der er blevet kapitaliseret fra løbende månedlig ydelse til engangsudbetaling. Det er dyrt for kommunen her og nu, men en besparelse på sigt. Efter en 8-10 år vil der vil være en gennemsnitlig ligevægt af, hvor mange udgifter der udbetales på gamle skader og hvor mange forpligtigelser, der kommer på nye skader. Selv efter ligevægtspunktet vil der kunne ske udsving med et par mio. kr. Det skal ses i lyset af evt. sager der ankes. Eller nye oplysninger i sager, som ikke er afsluttet. Det betyder, at den fremtidige udbetaling kan ændres med en væsentlig størrelse. Ud fra ovenstående bemærkninger forventes det, at s budget balancerer i forhold til den årlige likviditets påvirkning. Fakta om s budget tidligere politisk godkendt: Der er fuld overførelsesadgang af ikke forbrugte midler Der hensættes beløb til arbejdsskadeområdet svarende til forpligtigelsen Der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet Projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension6 stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning Projekterne finansieres via arbejdsskadeområdet og der opbygges samtidig en pulje til udbetaling af arbejdsulykker 11. Kan det betale sig at være selvforsikret på arbejdsulykker? Faxe Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Denne årlige præmie er forsøgt estimeret for at anskueliggøre, hvad kommunen årligt sparer ved at være selvforsikret på arbejdsulykker, jfr. nedenstående tabel. 6 Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation Side 28 af 29

29 Estimeret præmie, hvis kommunen var forsikret hos et selskab i stedet for at være selvforsikret Faktiske udgifter betalt af Faxe kommune som selvforsikret kommune: - Forsikring - Katastrofedækning Erstatningsudbetalinger Administration- og miljøbidrag Hurtig udredning Samlede udgifter Besparelsen ved selvforsikring Kilde: I perioden fra 2008 frem til 2010 ville kommunen ved fuld forsikring hos eksternt forsikringsselskab skulle have betalt i alt kr i præmier på arbejdsskadeområdet. Fratrukket alle betalte udgifter på området i samme periode giver det ved at være selvforsikret en samlet besparelse for kommunen på 3 år i alt kr Eller sagt med andre ord: Den store besparelse viser med alt sin tydelighed, at der er tale om en stor økonomisk gevinst for Faxe Kommune ved at være selvforsikret. 12. Kommende aktiviteter Øget fokus på Arbejdsskadeområdet Kurser for arbejdsmiljøgrupper med henblik på minimering af arbejdsulykker Opfølgning på sikringsrapporter på institutionerne Løbende proces med etablering af Automatiske brandalarmeringsanlæg på skoler Løbende proces med vandalarm på udvalgte institutioner Transientbeskyttelse på udvalgte institutioner til hindring af lynnedslag Køretekniske kurser inden for ældreplejens område Affaldscontaineres uhensigtsmæssige placering i forhold til brand Fortsat mærkning/fastgørelse af IT-udstyr Forsikringsmæssig udfordring med Ny beskæftigelsesindsats - flere borgere i job med løntilskud Haslev, den 28. marts 2011 Tove Bjørklund Risikostyringskoordinator Godkendt på Byrådets møde den 26. maj 2011 Side 29 af 29