Årsrapport for Forsikrings- sikrings- og risikostyringsforhold

Transkript

1 Årsrapport for 2009 Forsikrings- sikrings- og risikostyringsforhold

2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL 3 2. LOVGIVNING 3 3. ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING 3 4. FORSIKRINGSLØSNINGER 3 5. UDLEJNINGSEJENDOMME 4 6. FORSIKRINGSOMRÅDET TINGSKADER ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage AES Erhvervssygdomme Brilleskader AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN UDVIKLINGSPROJEKTER FaxeKuben Legepladser i kommunen Hærværksskader Pjece om arbejdsskade Temadage på arbejdsskadeområdet ETABLERING AF VANDALARMER ETABLERING AF ABA-ANLÆG (AUTOMATISK BRAND ALARMERINGSANLÆG) ETABLERING AF ADGANGSKONTROL NØGLEPROJEKT INDEN FOR ÆLDREPLEJENS OMRÅDE ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER TEMADAGE FØLGEGRUPPE VEDRØRENDE RISIKOSTYRING SAMARBEJDE MED STEVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER FALCK GRUNDABONNEMENT VAGTORDNING DEN SAMLEDE ØKONOMI SCENARIE VED FULD FORSIKRING PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET KOMMENDE AKTIVITETER 28 Side 2 af 29

3 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give Økonomiudvalget og Byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der udarbejdet administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis på nedenstående områder med henblik på rådgivning: 1) arbejdsskadeområdet 2) ansvarsskadeområdet 3) forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2009 til 31. december 2011 med ret til forlængelse i yderligere 2 gange et år. Forsikringsprogrammet er efter udbuddet etableret, som angivet nedenfor: Side 3 af 29 Bygningsbrand Alm. Brand Løsøreforsikring Alm. Brand Motorkøretøjsforsikring Gjensidige Forsikring Entrepriseforsikring Alm. Brand Arbejdsskadeforsikring katastrofedækning Rejseforsikring Gouda Rejseforsikring Kollektive ulykkesforsikringer Gjensidige Forsikring Kriminalitetsforsikring Chartis Europa Søforsikring - TopDanmark Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelte undtagelser: o Professionel ansvarsforsikring - TopDanmark o Kommunal ledelsesansvarsforsikring Chartis Europa o Ansvar for forureningsuheld - KommuneForsikring

4 Kommunen er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, vand og tyveri samt kaskoskader på biler. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har fortsat kun en selvrisiko på kr. pr. skade. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Udlejningsejendomme Der er etableret eget forsikringsprogram for Udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikrede uden den høje selvrisiko som gælder hos selve kommunen. Udlejningsejendommene er placeret hos Alm. Brand. 6. Forsikringsområdet For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem tingskader og arbejdsskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år Tingskader I 2009 har der været i alt 252 tingskader med en samlet udgift på kr Det samlede antal skader fordelt på forvaltninger ser ud, som angivet nedenfor: Samlet antal skader fordelt på forvaltninger Børn Familie Uddannelse Social, Sundhed & Omsorg Erhv erv, Kultur & Beskæftigelse Fællesforv altningen Teknik & Miljø Side 4 af 29 Kilde: Som det ses af diagrammet er det Børn, Familie og Uddannelse der har de fleste skader efterfulgt af Social, Sundhed & Omsorg og Teknik & Miljø.

5 De enkelte fagområder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på forvaltninger og skadestyper. Børn Familie Uddannelse Dagpasning Rådgivning 1 2 Undervisning I alt Skadestyper: Dagpasning, Rådgivning, Undervisning Antal skader Dagpasning Rådgiv ning Underv isning Auto Kollektiv ulykke for børn Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Uoplyst Hærværksskader Kilde: Der har kun været et par enkelte uheld med biler inden for dagspasningsområdet og rådgivningsområdet. Langt de fleste skader er på børneulykkesområdet, som typisk er tandskader, der behandles via den kommunale tandpleje. Når de alligevel er med i statistikken skyldes det, at forsikringen er tegnet med henblik på dækning af tandskader, som først kan færdigbehandles efter det fyldte 18. år. På bygning/løsøre er der desværre sket en stigning på antallet af skader i forhold til året før. Skaderne har været i forbindelse med indbrud og enkelte har været vand- og stormskader. Der har været én stor vandskade på Bavneskolen i forbindelse med byggeri. Her er der indtil videre udbetalt ca kr. i 2009, hvor kommunen forventer at få refunderet ca kr. i 2010 fra forsikringsselskabet. Ved entreprisesager er der en selvrisiko på kr., der afholdes af byggeriet. Endvidere har der været et par ansvarsskadesager, der skyldes niveauforskel på cykelsti på grund af rødder fra træer og ødelagt tøj i forbindelse med undervisning Hærværksskaderne betales af en særskilt pulje, der er blevet oprettet under. Side 5 af 29 Erhverv, Kultur & Beskæftigelse Erhverv 0 0 Kultur 6 14

6 Beskæftigelse 0 5 I alt 6 19 Skadestyper: Erhverv, kultur, beskæftigelse Antal skader Erhv erv Kultur Beskæftigelse Auto Bygning/løsøre Glas Hærværk Briller Kilde: På kulturområdet har der i forhold til tidligere år været mange skader på bygning/løsøre, der skyldes tyveri/indbrud/hærværk. Haslev Foldbold Klub er et af de steder, der har været plaget af skader og derfor er der nu etableret videoovervågning, der gerne skulle afhjælpe fremtidige indbruds- og hærværksskader. Inden for beskæftigelse har der været en enkelt autoskade og 4 brilleskader. Social, Sundhed & Omsorg Omsorg 12 5 Sundhed 1 0 Ældrepleje I alt Skadestyper: Omsorg, Sundhed, Ældrepleje Antal skader Omsorg Sundhed Ældrepleje Auto Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Uoplyst Kilde: Desværre er der stadig mange autoskader inden for ældreplejens område. Et par enkelte skader vedrører dog modparten, hvor kommunen kan få refunderet skadesudgiften. Det må fortsat anbefales, at alle kørende medarbejdere inden for ældreplejens område deltager i køretekniske kurser. Side 6 af 29

7 På bygning/løsøre har mange af skaderne været i forbindelse med indbrud og en enkelt har været brand i forbindelse med en juledekoration og et enkelt lynnedslag. Det er på Dalgården, der har været et lynnedslag, som har kostet kommunen ca kr. i Skaden er anmeldt til forsikringsselskabet og det forventes, at der bliver refunderet ca kr. i På dette område har kommunen en selvrisiko på kr. På ansvarsområdet har der været i alt 4 skader, hvor de fleste inden for ældreplejens område skyldes forkert tøjvask af borgerens tøj. 2 medarbejdere har haft brilleskade. Teknik & Miljø Faxe Brand 2 1 Natur & Miljø 0 0 Parker & Veje Renovation 1 1 I alt Skadestyper: Faxe Brand, Natur & Miljø, Park & Vej, Renovation Antal skader Faxe brand Natur & Miljø Park & Vej Renov ation Auto Bygning/løsøre Ansv arsskader Briller Kilde: Park & Vej har haft i alt 11 autoskader. Her er der dog en enkelt skade, hvor der er krav mod modpart. Det må anbefales, at alle kørende medarbejdere inden for Park & Vej s område deltager i køretekniske kurser. På løsøre området har der været 3 skader, hvor der er stjålet vejskilte, kompressor, ukrudtsbrænder og høreværn samt en plæneklipper. Kommunen er blevet gjort erstatningsansvarlig over for 11 borgere. De fleste sager skyldes huller i vejen og er afvist. En enkelt borger har fået udbetalt mén erstatning i forbindelse med niveauforskel, der skyldes arbejde udført af udefra kommende entreprenør, hvor kommunen har gjort regres gældende. I alt 2 medarbejdere har fået ødelagt deres briller i forbindelse med udførelse af arbejdet. 2008: Fællesforvaltningen IT 3 10 Service 1 6 I alt 4 16 Side 7 af 29

8 Skadestyper: IT, Service Antal skader IT Serv icre Auto Bygning/løsøre Kollektiv ulykke Kilde: Skaderne inden for Fællesforvaltningens område skyldes hovedsagelig hærværk på kommunens IT biler, mens de har holdt parkeret på P.pladsen i Frederiksgade 9, Haslev. Der er nu etableret videoovervågning på IT-bilerne. Bygning/løsøre skaderne skyldes vandskader, indbrud og simpelt tyveri. 2 af skaderne vedrører Tingvej 7 i Haslev. En enkelt skade vedrører kollektiv ulykke. Samlet set for Faxe Kommune er fordelingen af skadestyper som angivet nedenfor: Fordeling af skadestyper for 2008 og 2009 Antal skader Auto Ulykke børn Ulykke ansatte Bygning/løsøre Entreprise Glas All risks Ansvar/løsøre beboere Ansvarsforsikring Rejse Briller Hærværksskader Kilde: Generelt har der været en stigning i antallet af skader. I 2008 var der i alt 209 mod 252 i 2009, dvs. en stigning på i alt 43 skader. De største stigninger er på auto, ulykker børn samt bygning/løsøre. På glasskader er der sket et lille fald, som kan skyldes, at der nu er blevet etableret videoovervågning mange steder. Side 8 af 29

9 På brilleområdet er det mere vanskeligt at afgøre, hvad årsagen til faldet skyldes. Det kan dog oplyses, at er begyndt at udlevere brillesnore ligesom de gamle briller på forlangende skal sendes ind til. Da der er igangsat rigtig mange initiativer til minimering af skader vurderes det, at skaderne vil falde de kommende år. Her tænkes bl.a. på køretekniske kurser, indbrudsalarmer, adgangskontrol, videoovervågning m.m. Ansvar/løsøre er en kombineret forsikring for beboere på døgninstitutioner, hvor der har været et par enkelt skade. De fleste ansvarsskader er krav fra borger i forbindelse med huller i vejen, som stort set alle afvises. I forbindelse med rejseaktivitet har der ikke været anmeldt skader i Generelt er kommunen også blevet mere bevidst om at få anmeldt alle skader til via de fælles IT-værktøjer. Det kan også være medvirkende til et højere antal skader end tidligere. 6.2 Arbejdsskader Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet er kommunen selvforsikret, dog er der tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der udløser mén-, erhversevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsskader udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Kommunen har en fremtidig forpligtigelse på udbetalinger af skader, der er sket i den periode, kommunen (og de tidligere amter), har været selvforsikret. Der er foretaget en aktuaropgørelse 1 af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsskader, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2009 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt ca. 17 mio.kr. Sammenlignet med 2008 er det en stigning på ca. 10 mio. kr. hvilket skyldes ændringer i hensættelserne, jfr. nedenfor. Sagsreserver er fastsat af Willis' skadebehandlere ud fra de informationer der er tilgængelige om skaderne på opgørelsestidspunktet. Disse er således udtryk for bedste skøn ud fra den erfaring skadebehandlerne har til lignende sager, men er af gode grund ikke lig med, hvad skaderne ender med at komme til at koste. Når der kommer nye informationer i sagerne, kan disse vise sig at ændre voldsomt på skadebehandlernes forventning til de fremtidige udgifter på netop disse Side 9 af 29 1 Aktuaropgørelse = Faxe kommunes regnskabsmæssige forpligtigelse for arbejdsulykker

10 skader. Sagsreserverne opdateres herefter da disse nu afspejler forventningen på det givne tidspunkt, velvidende at disse kan ændres når der kommer yderligere oplysninger. Man kan derfor ikke forvente at den opgjorte forpligtelse svarer præcist til det faktiske forløb, og at der ikke kan komme større udsving. Forpligtelsen skal mere ses som et "bedste bud" ud fra erfaring med lignende sager og de nyeste informationer. Primo hensættelse (1.januar 2009) kr Ændringer i rentereserve kr Ændringer i RBNS kr Ændring i IBNR kr Ændring i IBNER kr Ultimo hensættelse (31.december 2009) kr Forklaring på Renteserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsskader, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. Denne reservetype er altså primært et udtryk for sagsbehandlernes vurdering af hvad de åbne skader kommer til at koste i fremtiden, og dermed et billede af, om der er kommet mange tunge skader ind i løbet af året, og Willis vurdering af tidligere års åbne skader har ændret sig. INBR: Dette er hensættelse til skader der er indtrådte men endnu ikke er anmeldte. IBNER: Afsat yderligere til udbetalinger på skader. Kommunens rådgiver Willis har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 2 Skadesudgifter i budgetåret Administration Willis Administration ASK+DSA * Årlig likviditets påvirkning * ASK = Arbejdsskadestyrelsen DSA = Den Sociale Ankestyrelse På side 25 ses en vurdering af den aktuarmæssige opsparing. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditets påvirkning. I 2009 har der været i alt 166 arbejdsskader, der forvaltningsmæssigt fordeler sig, som anvist nedenfor: Side 10 af 29 2 Samtlige arbejdsskader kapitaliseret til en samlet opgørelse 3 =Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis og administration AKS + DSA

11 Samlet antal skader fordelt på forvaltninger Børn Familie Uddannelse Social, Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Erhv erv, Kultur & Beskæftigelse Fællesforv altningen Uoplyst Kilde: Generelt bliver 80% af alle anmeldte skader anerkendte som arbejdsskader og de resterende 20% bliver afvist. Der er ingen sager i 2009 der er blevet kapitaliseret fra løbende ydelse månedlig til engangsudbetaling. Det har skadelidte nemlig krav på, hvis erhvervsevnetabet er under 50%. I øjeblikket har kommunen 3 sager om erhvervsevnetab, der betyder, at Faxe Kommune er forpligtiget til at udbetale en månedlig løbende ydelse frem til personen fylder 67 år. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til skadelidte indtil sagerne er endelig afgjort hos Arbejdsskadestyrelsen. De hyppigst forekomne skader i kommunen sker som følge af personforflytning og personhåndtering, fysisk vold og psykisk vold samt fysiske uheld. Så kommunen kan med fordel sætte ind på at forebygge disse skadeårsager. Arbejdsskaderne fordelt på årsagskategorier 4 : Ulykker fordelt på årsagskategorier: Vold fysisk og psykisk Personforflytning og håndtering Gribe/afværge ved fald Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Uheld med udsættelse for smitterisiko Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Andet Årsagskategorier i alt Kilde: Side 11 af 29 4 Årsagskategorier er en fælles benævnelse i anmeldesystemet EASY (Elektronisk anmeldesystem til arbejdsskader), der betyder, at kommuner kan sammenligne sine skader på landsplan.

12 I forhold til sidste år er der sket et fald i vold fysisk/psykisk. Det kan bl.a. forklares med, at der sidste år var en enkelt sag, der forårsagede mange anmeldelser fra samme institution. Den største ændring skyldes fysiske uheld hvor der er sket en stigning i forhold til eksempelvis 2007 på i alt 55 skader. Det er glædeligt at kunne se, at der er færre skader med personforflytning. Det kan bl.a. skyldes, at kommunen har ansat en forflytningsvejleder til håndtering af personforflytninger. Det må anbefales, at der fortsat er øget fokus på forflytningsområdet ligesom det er vigtigt med instruktion og vejledning på øvrige områder. Ulykker fordelt på fagområder: Børn Familie Uddannelse Erhverv Kultur & Beskæftigelse Social Sundheds & Omsorg Teknik & Miljø Fællesforvaltningen Uoplyst område Arbejdsulykker i alt Kilde: Som det ses ovenfor er det specielt inden for Børn, Familie Uddannelse og Social Sundheds & Omsorgsområdet der har været flest skader. Også på Teknik & Miljø området er der sket en del flere skader sammenlignet med eksempelvis Udvalgte områder: 2009: Børn Familie Uddannelse 54 Dagpasning 23 Rådgivning 0 Undervisning 31 Årsagskategorier Børn Familie Uddannelse 30 Antal skader Dagpasning Rådgivning Undervisning Vold fysisk og psykisk Personforflytning Gribe/afværge ved fald Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Andet Kilde: De fleste skader er fysisk uheld inden for dagspasning og undervisning. Registrering og analyse af nærved ulykker og farlige situationer i fremtiden vil kunne givet et bedre grundlag for det forebyggende arbej- Side 12 af 29

13 de. Disse oplysninger kan direkte inddrages i arbejdet for at mindske antallet af fysiske uheld. 2008: Social, Sundhed & Omsorg 90 Omsorg 11 Sundhed 33 Ældrepleje 46 Årsagskategorier Ældrepleje Omsorg Sundhed 25 Antal skader Ældrepleje Omsorg Sundhed Vold fysisk og psykisk Personforflytning Gribe/afværge ved fald Uheld med smitterisiko Fysisk uheld, herunder eget fald/snublen Kilde: Generelt ligger de fleste skader på ældreplejens område efterfulgt af sundhedsområdet. Under området vold sker de fleste skader inden for sundhedsområdet og ved personforflytning sker de fleste skader inden for ældreplejens område. Begge områder har haft uheld med fald/snublen. Ved personforflytning er som tidligere nævnt fortsat et behov for øget opmærksomhed på opgaven med undervisning i forflytninger. Til forebyggelse af arbejdsulykker er det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på de enkelte områder overvejer, hvad der kan gøres for at undgå/minimerer ulykker i fremtiden. Arbejdsulykker fordelt på fravær Under 1 dag dage dage dage dage 10 6 Mindst 21 dage men mindre end 1 måned 4 5 Mindst 1 måned men mindre end 3 måneder Mindst 3 måneder men mindre end 6 måneder 6 4 Over 6 måneder 1 1 Uoplyst fravær 7 3 Kilde: Der er ikke de store udsving i fordelingen af fravær, som ligger jævnt fordelt sammenlignet med sidste år. Der er i alt 29 personer, der har været uarbejdsdygtige i mere end 14 dage på grund af en skade og ud af disse har 18 personer mindst en måneds fravær. Side 13 af 29

14 Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen. I Faxe Kommune scannes alle potentielle storskader inkl. de skader, der har et sygefravær over 14 dage uanset årsag. Den enkelte medarbejder sikres et optimalt forløb i en svær situation og det betyder endvidere, at de skadelidte kommer meget hurtigere gennem systemet. På bundlinjen vil det være medvirkende til nedbringelse af sygefraværet samt mindre udgifter til vikarer, refusion på syge-/dagpengeområdet bliver mindre og færre udgifter på arbejdsskadeområdet. I 2009 er 63 af kommunens i alt 166 skader blevet scannet for potentielle storskader, hvor 3 skadelidte er blevet udredt og kommet hurtigere gennem systemet. Arbejdsskaderne fordelt på jobtyper: Jobtype Antal Ikke Angivet 1 Tilberedning af måltider, fx kok og køkkenleder 2 Børnepasning og pædagogisk hjælp 7 Social- og sundhedspersonale på institutioner, samt portørarbejde 38 Social- og sundhedspersonale i private hjem 44 Omsorgsarbejde i øvrigt 2 Servicearbejde i øvrigt 2 Gartnerarbejde 2 Gadefejere, snerydning o.l. 1 Opstilling og betjening af maskiner inden for træindustri 1 Entreprenørmaskinførere 1 Rengøring, køkkenhjælp mv. (ikke private hjem) 1 Lovgivningsarbejde og overordnet administration af lovgivning 1 Anlægsarbejde 4 Arbejde inden for planteavl og husdyravl, herunder agronom- 2 og konsulentarbejde Jordemoderarbejde 1 Undervisning i folkeskoler, ekskl. børnehaveklasse 12 Andet undervisningsarbejde 1 Omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinstitutioner 12 Undervisning og pædagogisk arbejde i institutioner i øvrigt 13 Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 2 Sygeplejearbejde 1 Skoleundervisning af børn under den undervisningspligtige 2 alder Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige 12 alder Jobformidlingsarbejde 1 Som det ses af jobtype sker der flest skader af social- og sundhedspersonale i private hjem efterfulgt af social- og sundhedspersonale på institutionerne. Endvidere sker skaderne indenfor undervisning i folkeskoler, omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinstitutioner samt pædagogisk arbejde i institutionerne i øvrigt. Side 14 af 29

15 Her er det vigtigt, at der gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Endvidere kan det anbefales sikkerhedsorganisationen at deltage på temamøder om arbejdsskader, hvor formålet er at blive inspireret til at undgå den næste arbejdsulykke. Det handler om at få analyseret og udarbejdet handlingsplan til, hvordan årsagen til ulykken kan fjernes. Disse temadage udbydes af i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulenten AES Erhvervssygdomme AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på denne forsikring på i alt kr Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2009 Lidelsesart Astma, rhintis, allergi mv Hudlidelse Psykisk lidelser 4 2 Sygdomme i bevægeapparatet Symptomer, gener, uklar diagnose 0 2 Andre lidelser I alt Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar Bemærk, at diagnosegrupperne: "Psykiske lidelser", "Sygdomme i bevægeapparatet" samt "Symptomer, gener, uklar diagnose" er slået sammen til en gruppe. Dette skyldes at AES ikke længere må opdele skaderne på sygdomsarter, da de ikke må oplyse om forhold, der vedrører mindre end 5 personer, jævnfør Lov om behandling af personoplysninger, også kendt som Persondataloven. Andre lidelser dækker typisk over psykiske lidelser, som er afviste sager Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt Antal Kr. Antal Kr. Antal Kr. Brilleskader Side 15 af 29

16 Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsskadestyrelsen. Hvis brillerne er helt nye inden for 1 år erstattes stel også fuldt ud. 7. Aktiviteter 7.1 Udviklingsprojekter FaxeKuben FaxeKuben repræsenterer sund fornuft sat i system. Den er omdrejningspunktet for alle kommunens forhold vedrørende forsikring, anmeldelse af skader, forsikringsvilkår og gode råd om forebyggelse samt vejledning og retningslinjer om sikring af kommunens værdier. Den giver et godt overblik over hele området og er medvirkende til at give en bedre service og skabe synlighed overfor institutionerne. Kommunen deltager løbende i ERFA møder via Willis med øvrige kommuner, der har fået etableret dette værktøj med henblik på løbende udvikling af kuben Legepladser i kommunen Kommunen har uddannet 4 medarbejdere fra Park & Vej til at udføre opgaven med gennemgang af legepladsinspektioner med henblik på at få effektiviseret gennemgangen af egne og offentlige kommunale legepladser. Der blev i årets løb gennemgået legepladser på: Pilevænget Faxe Ladeplads Karise skole Søstjernen Tandhjulet Karise Møllen Karise Børnehus Terslev Børnehus (Skovhuset) Terslev børnehus Førslev børnehus Sneholmsgårdsvej i Dalby Leragervej i Faxe Stationvej 10, Haslev Heimdal Myrebo Bagerstræde 24, Faxe Prins burisvej Karise Guldagervej-Kornagervej Gartnerhaven Hylleholt skole Spjellerup Skole Spjelloppen Af de 21 legepladser, som blev gennemgået i 2009 har der været 163 legeredskaber med fejl og mangler, jfr. nedenstående diagram: Side 16 af 29

17 Fejl eller mangler ved legeredskaber Antal K3 K2 K Faldunderlag, hoved- og halsklemsfælder Finger- og fodfælder Ikke alvorlige fejl Kilde: De 50 fejl og mangler vedrørende K3 skyldes hovedsageligt manglende faldunderlag ved legeredskabet. 68 fejl vedrørende K2 skyldes finger- og fodfælder ved de enkelte legeredskaber og 45 K1, hvor der ikke er umiddelbar fare for børnene. Park & Vej kontakter de enkelte institutioner med henblik på, at fejl og mangler på legeredskaberne bliver udbedret inden næste inspektion på legepladsen. Alle K3 er skal udbedes med det samme eller redskabet afspærres for børnene, jfr. definitionen nedenfor. Endvidere bliver der af legepladsinspektørerne udarbejdet en rapport til den enkelte institution, der bliver afleveret til institutionslederen, så de kan se, hvor der skal foretages udbedringer. Jfr. kommunens legepladspolitik ligger ansvaret for sikkerheden på legepladserne hos den enkelte institutionsleder. Definitioner: K3 = Alvorlige og livstruende fejl og mangler ved legeredskabet bl.a. faldunderlag, hoved- og halsklemsfælder. Fejl og mangler skal udbedres med det samme eller redskabet afspærres for børnene. K2 = Alvorlige fejl og mangler ved legeredskabet bl.a. fingerog fodfælder. Fejl og mangler skal udbedres hurtigst muligt (inden for 14 dage) eller redskabet afspærres for børnene. K1 = Fejl og mangler i henhold til Dansk Standard hvor der ikke er nogen umiddelbar fare for børnenes sikkerhed. Skal udbedres inden næste inspektion. Budgetmæssigt har kr. om året i tilskud til udbedring af fejl og mangler, hvor det i Følgegruppen vedrørende Risikostyring er aftalt, at beløbet skal anvendes til K3 faldunderlag Hærværksskader Direktionen bad i 2009 om at få oplyst, hvor der har været hærværksskader i kommunen, og hvor meget det har belastet den enkelte institution økonomisk i 2007 og Side 17 af 29

18 I den forbindelse har der været sendt mail ud til alle institutionsledere i kommunen. Der kom tilbagemeldinger fra 49 institutioner, hvoraf de 26 har haft hærværksskader i mere eller mindre omfang. Og ud af de 26 institutioner udgør skoler de 9. For 2007 og 2008 er der sket skader for i alt kr , hvor tallet for skoler alene udgør kr Af beløbet på udgør glasskader De øvrige hærværksskader er hovedsagligt sket på bygning, graffiti, udendørs belysning og ude arealer i øvrigt, herunder legepladser. I gammel Haslev Kommune har der været tradition for, at institutionerne via en fælles akut pulje under Teknik & Miljø har fået dækket hærværksskader, specielt glas. Efter kommunesammenlægningen er denne traditionen fortsat alene for gammel Haslev Kommune. Øvrige institutioner i kommunen betaler selv denne udgift. Ved henvendelse til Teknik & Miljø er det oplyst, at de via akutpuljen har udbetalt glasskader for i alt kr for årene 2007 og Flere af skolerne og øvrige institutioner, der har været mest belastet med hærværk har fået etableret videoovervågning. Det har betydet, at antallet af hærværksskader disse steder er faldet/elimineret. Så på sigt betyder det umiddelbart færre udgifter til hærværksskader. Da hærværksskader ikke er omfattet af forsikringsprogrammet har Direktionen på møde i maj måned 2009 besluttet, at der skal oprettes en fælles pulje til hærværksskader på i alt kr., der fremover administreres af Pjece om arbejdsskade Flere har efterlyst en skriv om, hvad der egentlig sker fra en arbejdsskade er anmeldt til udbetaling finder sted. På den baggrund har udarbejdet en pjece: Når arbejdsskaden er sket hvad gør jeg så? Pjecen er en sammenskriv af lovens regler, der bl.a. omhandler: lovens ydelser udgifter i forbindelse med sagen aktindsigt hvornår skal sagen sendes i Arbejdsskadestyrelsen ret til at lade sig repræsenterer af andre klage og genoptagelse kontaktpersoner og rådgiver Pjecen er fordelt til alle forvaltninger og udleveres til skadelidte, når en arbejdsskade er anmeldt. Det giver en tryghed at vide, hvad der sker efter anmeldelse er foretaget samtidig med, at der er færre opkald på telefonen, da mange spørgsmål og svar gives i pjecen. Side 18 af 29

19 7.1.6 Temadage på arbejdsskadeområdet og arbejdsmiljøkonsulenten har med stor succes afholdt temamøder i efteråret 2009 om arbejdsskader for sikkerhedsgruppen. En primær opgave for sikkerhedsgruppen er at forebygge arbejdsskader. En af metoderne er at få analyseret og udarbejdet handlingsplan til, hvordan årsagen til ulykken kan fjernes. På temadagen bliver sikkerhedsgruppen trænet via egne cases i sikkerhedsgruppens anvendelse af et analyseværktøj til, hvordan man analyserer sig frem til, hvad der er årsagen til ulykken og til, hvordan der udarbejdes handlingsplan til, at årsagen til ulykken fjernes/minimeres. Disse temadage er på tilsvarende måde udbudt fremadrettet. 7.2 Etablering af vandalarmer Med henblik på minimering af vandskader er der i det forløbne år blevet etableret vandalarmer på udvalgte skoler: Bavneskolen Karise Skole Møllevangsskolen Hylleholt Skole Rolloskolen Der er etableret alarm på brugsvand og fjernvarme, der sikrer, at udstrømning af større mængder vand hindres, da alarmen går videre til servicemedarbejder eller alarmcentral. 7.3 Etablering af ABA-anlæg (Automatisk Brand Alarmeringsanlæg) Der er en løbende proces i gang med etablering af ABA-anlæg på kommunens skoler, hvilket er i tråd med en del af risikostyringen i kommunen, hvor det tidligere er besluttet, at den brandmæssige sikring af kommunens folkeskoler skal forbedres, da påsatte brande desværre er et stigende problem, som forsikringsselskaberne har betydelig fokus på. Sofiendalskolen og Nordskovskolen er færdigetablerede i 2008 og Møllevangsskolen er igangsat i 2009 og Hylleholt skole vil blive igangsat Da etableringen af ABA-anlæg sker over en 10 årig periode vil der udviklingsmæssigt ske ændringer undervejs. På den baggrund vil der blive iværksat nyt udbud af de resterende skoler i Udover den alarmeringsmæssige effekt af ABA-anlæg har det været et rigtig godt aktiv for kommunen at have en plan for etablering af ABA-anlæg, da det i forbindelse med forsikringsudbuddet var et godt argument for at få en væsentligt lavere pris på forsikringspræmien på skolens bygninger. 7.4 Etablering af adgangskontrol Adgangsbrikken er en intelligent brik med en lille chip i, som er kodet med oplysning om adgangsforhold til bygningerne. Det vil sige, at når Side 19 af 29

20 en brik evt. tabes vil den kunne slettes i systemet og en ny kan udleveres uden der er nøgler i omløb, som andre vil kunne misbruge. Der er en løbende proces i gang med etablering af adgangskontrol på de enkelte skolers yderdøre samt faglokaler. Alle låse i yderdøre bliver samtidig skiftet, så det kun er adgangsbrikken, der kan anvendes fremover. Så generelt er der sket en større sikkerhed af yderskallen. 7.5 Nøgleprojekt inden for ældreplejens område Hjemmeplejen har været plaget af indbrud, hvor der et par gange er blevet stjålet nøgler til borgernes nøglebokse. Det har betydet, at har været nødt til at udbetale erstatning til udskiftning af nøgler. For at opnå en høj grad af sikkerhed for borgerne og personalet er der behov for at udskifte borgernes nøglebokse. Der er kommet et nyt system på markedet, som Faxe Kommune har fået mulighed for at installere i et pilotprojekt i en del af kommunen Faxe området, hvor der er størst behov for at få udskiftet de eksisterende nøglebokse. Herefter slipper såvel kommunen som de berørte borgere for, at der er nøgler i omløb, da det nye system er et elektronisk system, hvor hjemmehjælperens pda erer kommer til at fungerer som nøgle samtidig med, at borgeren har sin egen nøgle. Med det nye system slipper kommunen for tabte nøgler og udskiftning af låse eftersom det nye system er digitalt. 7.6 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb Konference om risikostyring i Nyborg Danske risikorådgivere Konference Primo Danmark Konference om risikostyring, forsikringsforhold m.m. i Nyborg Willis Nordisk Konference Gjensidige Forsikring Erfa-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Erfa-møde Glostrup Kommune om ISAP skadesregistreringssystem Arbejdsmiljømesse i Faxe Kommune med forsikringsstand Arbejdsgruppe til nedbringelse af arbejdsskader via Willis Risikostyringskoordinator i gang med efteruddannelse på Forsikringsakademiet 7.7 Temadage Af egentlig temadage har i årets løb deltaget i Temadag om arbejdsskade - EASY Temadag om videoovervågning - Netdesign Temadag om udbudsretten Primo Danmark Side 20 af 29

21 Temadag om anmeldelse og registrering af arbejdsskader i Guldborgsund Kommune Sikrings- og sikkerhedskonference i Odense Temadag om sikring G4S, Roskilde 7.8 Følgegruppe vedrørende Risikostyring Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 4 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Primo Danmark præsenterer risikostyring/ledelse - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af reaktivering på arbejdsskadeområdet - Præsentation af nøgleprojekt inden for ældreplejens område - Præsentation af skadestatistikker - Videoovervågning central/decentral løsning efterfulgt af udbud - Hærværksskader - ABA-anlæg på skoler - Adgangskontrol skoler - Procedurebeskrivelse omkring auto - Generel orientering om igangværende projekter på området - Samarbejde Stevns Kommune 7.9 Samarbejde med Stevns Kommune På opfordring fra forskellige kommuner og rådgiver Willis har Stevns Kommune uformelt ved beredskabschefen rettet henvendelse til Faxe Kommunes Forsikringsenhed for at høre om muligheden for at indgå i et samarbejde med Stevns Kommune om løsning af deres forsikringer og tiltag til minimering af skader. Stevns Kommune har ikke i forbindelse med kommunalreformen fået styr på deres forsikringsportefølje og tiltag til minimering af skader. Det betyder, at forsikringsselskaberne overfor kommunen nu er begyndt at varsle meget høje præmiestigninger og i yderste konsekvens slet ikke vil forsikre. Beredskabschefen er af Stevns Kommunes direktion blevet pålagt, at denne funktion på baggrund af varslinger fra selskaberne nu skulle fungere. På et møde har fortalt, hvordan hele administrationen fungerer i Faxe Kommune og hvilke tiltag, der er nødvendige for at kunne få en administration til at fungere. Beredskabschefen tilkendegav, at han var meget interesseret i en model, hvor overtog hele administrationen af Stevns kommunes forsikringer. I skrivende stund er der ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale. Side 21 af 29

22 7.10 Risikostyringsaktiviteter Aktiviteter der er helt eller delvist finansieret af s budget. Projektnr. Aktivitet Beløb u/moms kr. Projekt 1 Faxe Brandvæsen - Hjertestarter Projekt 2 Projekt 3 Genoptryk af brochurer Når arbejdsskaden er sket Internt kursus om ISAP (forplejning) - skadesregistreringer Projekt 4 Kursuskatalog Projekt 5 Dørtjekliste til udlevering Projekt 6 Følgegruppen Foredrag fra Primo Danmark om risikostyring Projekt 7 Frederiksgade 9 - Videoovervågning Projekt 8 Projekt 9 Projekt 10 Projekt 11 Frederiksgade 9 Server til videoovervågning Nøgleskabe til de 4 administrationsbygninger Sofiendalskolen Skabe til bærbar computer Hylleholt centret Sikringsskab til server Projekt 12 Hylleholt centret Udvidelse af alarm Projekt 13 Nordskovskolen Etablering af affaldsgård Projekt 14 Nordskovskolen Videoovervågning Projekt 15 Bavneskolen Videoovervågning Projekt 16 Tingvej 7 - Videoovervågning Projekt 17 Rolloskolen - Videoovervågning Projekt 18 Frederiksgade 8 - Overfaldsalarm Projekt 19 Karise skole Etablering af containergård Projekt 20 Stande på arbejdsmiljødag Side 22 af 29 Projekt 21 Sikring af IT-biler 7.980

23 Projekt 22 Møllen Udskiftning af nøgler Projekt 23 Terslev Ungdomsklub Nyt nøglesystem Projekt 24 Haslev Fodbold Club - Overvågning Projekt 25 Kildebakken - gangbro Projekt 26 Faldunderlag til 7 institutioner samt et opfriskningskursus til legepladsinspektører Projekt 27 7 kurser på førstehjælpsområdet Projekt 28 3 kurser i køreteknik heraf har det ene været glatførerkursus. På alle kurserne har der endvidere været kropsterapeut tilstede og undervist kursisterne med henblik på at undgå arbejdsulykker Projekt 29 1 støjvogter kursus Projekt 30 2 temadage om arbejdsskader Projekt 31 3 kurser i håndtering af udadreagerende adfærd inden for ældreplejen/omsorgsområdet Projekt 32 1 kursus i forebyggelse af vold og trusler 8. Falck grundabonnement Faxe kommune har i samarbejde med Falck indgået et kommuneabonnement der bl.a. omfatter nedenstående ydelser: Vagtcentralassistance Gade- og vejservice Autoassistance Bygningsassistance Forbindsstoffer Udgiften til dette grundabonnement er finansieret af s budget. Endvidere er der tegnet abonnement på kørsel til læge og fjernelse af døde dyr, der betales af de enkelte fagområder. Falck har været anvendt til disse ydelser i alt 233 gange i 2009 mod 168 gange I Undtagen herfra er dog forbindsstoffer, da det ikke umiddelbart er muligt at måle, da opfyldning af kasser kan ske på enhver Falck station. Illustrativt ser det ud, som nedenfor: Side 23 af 29

24 Service fordeling Autoassistance Bygning Døde dyr Kørsel til læge m.v. Kilde: Falck 9. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2009 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: 2008/2009 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Sofiendalskolen Nordskovskolen Terslev Skole Svalebækskole Lysholmskole Grøndalskolen Rådhuset Bibliotek Tingvej Rådhusvej 2, Fakse Industrivej 2, Rønnede Park og Vej Genbrugspladsen Haslev Valmuen Maglegården Skolen ved Skoven Side 24 af 29

25 På de fleste bygninger er der sket en generel forbedring på området, bortset fra et par enkelte områder, hvor der er sket en markant stigning. Der er dog stadig rigtig mange døre og vinduer, der ikke bliver lukket. Det er uheldigt på mange måder, bl.a. skal det præciseres, at kun dækker skader, hvis der har været tegn på indbrud og det er der jo ikke, hvis der er fri adgang til at komme ind på eks. en skole. Så bliver det betragtet som simpelt tyveri, der ikke dækkes. Vagterne skal sikre, at døre og vinduer er lukkede ved vagtrunderingen, men det er institutionens ansvar, at der er en lukkeprocedure for ansatte/brugere af institutionen. Det anbefales de enkelte institutioner, at der bliver udarbejdet en sådan procedure for lukning af specielt yderdøre. I skrivende stund er der ved at blive etableret adgangskontrol på skolernes yderdøre samt faglokaler. Samtidig vil der være færre yderdøre, som der kan gås ud og ind af, hvilket alt andet lige må betyde et fald i åbne døre. Udarbejdede Vagtrapporter Vigtig info 8 4 Hærværk Alarmer Stigningen i hærværk er desværre en kedelig tendens, der har været kendetegnet for På baggrund af denne stigning i hærværksskader er det ved at blive undersøgt, hvilke muligheder kommunen har til begrænsning af disse skader i kommunen. Dette er i tråd med, at Byrådet i efteråret 2009 bad om en undersøgelse af forskellige muligheder til begrænsning af hærværk i kommunen, der forventes forelagt på Byrådets temamøde i foråret Den samlede økonomi Budget pr. 1. januar 2009 kr Overført fra 2008 til arbejdsskadeområdet kr I alt budget 2009 kr Forbrug 2009, jfr. nedenfor kr Opkrævet præmie fra institutionerne* kr kr Korrigeret budget til overførelse 2010 kr Forbrug 2009: ABA-anlæg - Automatisk Brand Alarmerings Anlæg AIA-anlæg - Automatisk indbrudsalarmer kr kr Adgangskontrol kr Vandstop kr Side 25 af 29

26 IT-sikring kr Lånt fra arbejdsskadeområdet kr Ovenstående anlægsudgifter er lånt fra arbejdsskadeområdet, jfr. tidligere beslutning på SLU mødet i november Besparelse ved udbud i 2009: Bygning/Løsøre kr Auto kr Anvendt til forebyggelse kr Bygning/løsøre - præmier - skadesudgifter - indtægt selvrisiko Autoforsikringer - præmier - skadesudgifter - indtægt selvrisiko Småforsikringer - præmier - skadesudgifter - udbetalt erstatning Ansvarsforsikring - præmie - skadesudgifter - administrationsudgifter Willis Arbejdsskadeforsikring - katastrofedækning - skadesudgifter o erhvervsevnetab o ménskade o behandlingsudgifter o brilleskader o tænder - administrationsudgifter Willis - administrationsudgifter Arbejdsskadestyrelsen - administrationsudgifter Den Sociale Ankestyrelse - Arbejdsmiljøbidrag til Arbejdstilsynet - Hurtig udredning *) kr kr kr *) kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Risikostyringsprojekter, jfr. pkt om aktiviteterne kr Falck abonnement kr Løbende driftsudgifter til ISAP skadesregistreringssystem kr Side 26 af 29

27 Takstfinansierede område 5 kr Mæglerservice: - sikringsgennemgang kr aba/aia udbud kr kr *) har i første omgang betalt præmierne, men beløbet er udkonteret til de enkelte institutioner, da de selv skal betale præmie på disse områder. Bemærkninger til anvendelse af det overførte korrigerede budget fra 2009 til 2010 på kr : For ultimo 2009 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt ca. 17 mio.kr. Budgetår Samlet forpligtigelse ultimo året Opsparing Ultimo året Årlig likviditets påvirkning Sammenlignet med 2008 er det en stigning på ca. 10 mio. kr. hvilket skyldes ændringer i hensættelserne på sagsreserver, der er fastsat af rådgiver Willis s skadebehandlere ud fra de informationer, der er tilgængelige om skaderne på opgørelsestidspunktet. Man kan derfor ikke forvente at den opgjorte forpligtelse svarer præcist til det faktiske forløb, og at der ikke kan komme større udsving. Forpligtelsen skal mere ses som et "bedste bud" ud fra erfaring med lignende sager og de nyeste informationer. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditets påvirkning. Der vil dog fortsat skulle hensættes beløb på arbejdsskadeområdet indtil kommunen har opnået en opsparing svarende til den samlede forpligtigelse. Først efter en 8-10 år vil der vil være en gennemsnitlig ligevægt af, hvor mange udgifter der udbetales på gamle skader og hvor mange forpligtigelser, der kommer på nye skader. Selv efter ligevægtspunktet vil der kunne ske udsving med et par mio. kr. Det skal ses i lyset af evt. sager der ankes. Eller nye oplysninger i sager, som ikke er afsluttet. Det betyder, at den fremtidige udbetaling kan ændres med en væsentlig størrelse. Ud fra ovenstående bemærkninger forventes det, at s budget balancerer i forhold til den årlige likviditets påvirkning. 5 Det takstfinansierede område skal i princippet hvile i sig selv. Når der alligevel figurerer Side 27 af 29 tal skyldes det, at udgifter og indtægter ikke falder samme år.

28 Fakta om s budget tidligere politisk godkendt: Der er fuld overførelsesadgang af ikke forbrugte midler Der hensættes beløb til arbejdsskadeområdet svarende til forpligtigelsen Der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet Projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension 6 stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning Projekterne finansieres via arbejdsskadeområdet og der opbygges samtidig en pulje til udbetaling af arbejdsskader 11. Scenarie ved fuld forsikring på arbejdsskadeområdet Ved fuld arbejdsskadeforsikring Udgifter betalt af Faxe kommune: - Forsikring - Katastrofedækning Erstatningsudbetalinger Administration- og miljøbidrag Hurtig udredning Samlet udgifter Besparelsen Kilde: I perioden fra 2007 frem til 2009 ville kommunen ved fuld forsikring hos eksternt forsikringsselskab skulle have betalt i alt kr i præmier på arbejdsskadeområdet. Fratrukket alle betalte udgifter på området i samme periode giver det ved at være selvforsikret en samlet besparelse for kommunen på 3 år i alt kr Eller sagt med andre ord: Den store besparelse viser med alt sin tydelighed, at der er tale om en stor økonomisk gevinst for Faxe Kommune ved at være selvforsikret. 12. Kommende aktiviteter Øget fokus på Arbejdsskadeområdet Kurser for sikkerhedsorganisationen med henblik på minimering af arbejdsskader Opfølgning på sikringsrapporter på institutionerne Løbende proces med etablering af Automatiske brandalarmeringsanlæg på skoler Løbende proces med vandalarm på udvalgte institutioner Transientbeskyttelse på udvalgte institutioner til hindring af lynnedslag Køretekniske kurser inden for ældreplejens område 6 Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation Side 28 af 29

29 Affaldscontaineres uhensigtsmæssige placering i forhold til brand Fortsat mærkning/fastgørelse af IT-udstyr Vagtrundering i hele kommunen Tiltag til minimering af hærværk i Faxe Kommune Haslev, den 31. marts 2010 Tove Bjørklund Risikostyringskoordinator Godkendt på Byrådets møde den 29. april 2010 Side 29 af 29