Referat fra 4. FMK-supportforummøde

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: 6543 2030 Mobilnr.6178 1877 ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 02.05.18 Vor ref. IBS Referat fra 4. FMK-supportforummøde Tidspunkt: Mandag, den 16. april 2018 Sted: MedCom Deltagere: Fraværende: Ulla Frederiksen, A-Data Jacob Holm, CompuGroup Medical Birgitte Nielsen, CompuGroup Medical Lorne Maxwell Stewart, EG Britt Cecilie Simpson, NOVAX Heidi Kudsk, Region Nordjylland (via video) Annie Høgh Nielsen, Region Midtjylland Kate Kusk, Region Midtjylland Lenike Gilhøj Vemmelund, Region Syddanmark Henrik Nørregaard, Region Hovedstaden Gitte Hessner, Apotekerforeningen Ellen Simonsen, Trifork Åse Grønborg Sørensen, Sundhedsdatastyrelsen Andrea Welzel, Sundhedsdatastyrelsen Alice Kristensen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom René Rosenlund, ClinicCare Louise Rosenkjær Koppel, EG Jens Christian Lauritzen, Aver & Lauritzen Bente Wengler, MultiMed Ida Tvede, MyClinic Thomas Steen Nielsen, Region Sjælland

Referat: 1. Velkomst og beskeder Alice byder velkommen og takker for det store fremmøde. Kort præsentationsrunde. Kort gennemgang af dagsorden. Det er indkommet rigtig mange spørgsmål fra mødedeltagerne, så vi har en tætpakket dagsorden. Andrea Welzel er blevet ansat i Sundhedsdatastyrelsen som teknisk test- og releasekoordinator for FMK. Har tidligere arbejdet med FMK i Region Nordjylland. Der er sket en lille ændring til receptbekendtgørelsen. 2. FMK i MedCom11 MedCom har påbegyndt en ny projektperiode, MedCom11, hvorunder der er 3 spor vedrørende FMK: a. Implementering og videreudvikling Alice fortæller, at implementering og videreudvikling af FMK er en basisopgave i MedCom11, som indeholder opgaven omkring MedComs deltagelse i FMK s governancestruktur, certificering, henvendelser vedr. FMK fra praktiserende læger og kommuner, facilitering af FMK-supportforum og andre FMK-opgaver, som ikke hører ind under FMK for social- og misbrugsområdet. b. FMK på socialområdet Iben fortæller om FMK på socialområdet, som er en fortsættelse af opgaven i MedCom10 med stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet, hvilket betyder, at MedCom hjælper de kommuner og regioner, som vil tage FMK i brug og med samtidigt fokus på ibrugtagning af korrespondancemeddelelsen. Der vil også blive afholdt netværksmøder i de 5 regioner. En af de store opgaver på socialområdet er at få opdateret SOR, så det også omfatter alle de sociale institutioner, da man ellers ikke vil kunne lave en tilknytning af borgerne til de sociale institutioner i FMK eller trække statistik fra FMK, hvor man kan se, hvilke institutioner der har taget FMK i brug. Iben skitserer arbejdet med opdateringen af de kommunale data i SOR, hvor man har kørt test med Assens Kommune og Odense Universitetshospital med nedarvning af lokationsnummer og tilknytning af enhedstype. MedCom er i gang med at planlægge en test med Frederikshavn Kommune og de øvrige regioner. Vi har efterfølgende en lang snak om de forskellige udfordringer i denne opgave. c. FMK på misbrugsområdet Karina fortæller om FMK på misbrugsområdet. Misbrugsområdet er et nyt område for MedCom, som vi ikke har så meget erfaring med. Der er nedsat en følgegruppe bestående af overlæger, sygeplejersker, institutionschefer, ledere af socialpsykiatrien samt personale fra hjemmeplejen, der har været med til at implementere FMK på det traditionelle ældreområde. MedCom er i dialog med Danske Regioner i forhold til tildeling af ydernummer til misbrugscentrene. Der er p.t. ikke, så vidt MedCom ved, ét system, som kan dække misbrugscentrenes behov 2

for elektronisk kommunikation. Der skal nedsættes en pilotgruppe, hvor vi regner med, at de deltagende misbrugscentre kører med løsningen med både et EOJ-system og et lægepraksissystem. Henrik Nørregaard fortæller, at han har hjulpet et hospice med at implementere et lægepraksissystem, som de bruger til det hele. Karina skitserer den optimale løsning. Den videre proces er, at misbrugscentrene skal finde ud af, om de skal anskaffe et lægesystem, så deres læger kan kommunikere med de øvrige parter i sundhedssektoren, eller de blot vil bruge FMK-online. Ligeledes skal de finde ud af, om de vil have et FMKintegreret EOJ-system, eller om de blot vil holde sig opdateret via FMK-online. 3. Status fra apotekerforeningen a. Bruttoavanceaftale Langt om længe er bruttoavanceaftalen faldet på plads. Finansiering til FMK og dosis er på plads nu, og der er aftalt et it-review, dvs. samarbejdet med myndigheder om forbedret projektstyring. Der er kommet nogle nye sundhedsydelser ind: i. Compliancesamtale tilbydes til borgere, som har svært ved at styre deres medicinering evt. også mulighed pr. video ii. Genudlevering (udlevering uden fornyet recept) iii. Digitaliseret henstandsordning i samarbejde med Udbetaling Danmark iv. Vederlagsfri udlevering (foregår p.t. via sygehuset i store portioner her kunne apotekerne godt udlevere for regionerne) v. Projekt om medicingennemgang for borgere 65+ og +5 lægemidler b. Køreplan for udvikling og implementering FMK-integration senest med udgangen af Q1 2019. Dosis skal være implementeret med udgangen af 2019. Tidsfrist fastlægges endeligt, når programmeringsgrundlaget er klart. Alle Pharmanet-apoteker har pr. d.d. åbnet op for, at de kan få adgang til FMK-online via deres system. De øvrige apoteksleverandører kommer på senest udgangen af Q1 2019. Adgangen sker stadig kun via samtykke fra borgeren. c. Dosisdispensering Gitte takker for alle input i forbindelse med udarbejdelse af pixi-udgaven til dosisdispensering. Apotekerforeningen har fået produceret rigtig mange, og rigtig mange er sendt ud til datakonsulenter og lægesystemer. Apotekerforeningen har aktuelt stort fokus på dosisdispensering, og har bedt apotekernes systemleverandørerne om at fremrykke implementeringen af funktioner, som kan styrke tilliden til dosisdispensering og forbedre apotekernes arbejdsgange. For at være sikre på, at vi i den proces har fokus på de rigtige problemstillinger og løsninger, vil jeg meget gerne bede om jeres input til hvilke barrierer I oplever hos læger og praksispersonale. i. Hvilke barrierer oplever I hos læger og praksispersonalet? Lorne: Effektueringer på dosisdispensering bliver stående, selv om borgeren er stoppet med dosisdispensering. 3

Ellen fortæller, at de arbejder på at begrænse perioden for, hvor langt man kigger tilbage til 3 måneder i stedet for 2 år. Lægesystemerne kan også hjælpe brugerne ved at folde det ud på en pæn måde, så de nemt kan se, hvilken effektuering det drejer sig om. ii. Hvilke tiltag vil kunne øge tilliden til dosisdispensering? Gitte fortæller, at antallet af borgere med dosisdispensering er faldende, så Apotekerforeningen kigger rigtig meget på, hvad de kan gøre for at øge tilliden. Ellen har talt med en læge, som har fortalt, at han har mistet sin sekretærfunktion i forbindelse med dosisdispensering de skal lave det hele selv inde i FMK. Det er det samme, Ulla hører, når hun snakker med deres læger det er for besværligt. Lenike hører det samme, men også at der har været for mange UTH er på det. Måske er lægerne også blevet bedre til at vurdere, om patienterne er stabile nok til at komme på dosisdispensering. Heidi hører, at lægerne ofte føler sig pressede til at fortsætte patienter på dosisdispensering uden at forholde sig til, om patienterne er egnede til det eller ej. Gitte fortæller, at apotekernes bekymring går på, at de ikke føler sig tæt nok på FMK til at se ændringer m.m. Åse fortæller, at i de nye certificeringskrav, som kommer i høring snart, bliver det stillet som krav, at en læge ved ændring af en ordination bliver tvunget til at tage stilling til, om den tilknyttede recept skal annulleres. Gitte oplister, hvad hun har hørt af udfordringer (fordomme) omkring dosisdispensering: Teknikken er mangelfuld Der er mange fejl i dosis Sidedosering gør det besværligt Det er svært/besværligt at ændre i dosis Der er et stort spild ved ændringer Lægen vil ikke Sygehusene kan ikke Dyrt for borgeren Ingen fordele for borgeren Borgeren observeres mindre Besværligt for hjemmesygeplejen Lorne spørger, om man på det nuværende FMK-print kan se, hvilke præparater der er dosisdispenseret. Det kan man ikke, men det er noget af det, man arbejder med. Ellen fortæller, at man arbejder på at løfte markeringen dosisdispensering op på lægemiddelordinationsniveau. Annie spørger, hvad forskellen på seponér og annullér er. Ellen forklarer, at man seponerer en lægemiddelordination, og man annullerer en recept. Der har tidligere været forslag om, om man ikke kunne annullere recepter automatisk, når man seponerer et lægemiddel. Problemet dengang var, at det ofte er sygeplejersker, der seponerer et lægemiddel, og de må ikke annullere en recept. I NOVAX har man lavet løsningen, og hvis det er en sygeplejerske, der seponerer et lægemiddel, bliver annulleringen af recepten lagt til godkendelse hos lægen. Gitte fortæller, at hvis lægesystemerne har behov for at høre mere om FMK version 1.4.4 E2 omfattende dosisfunktioner, stiller Apotekerforeningen sig til rådighed 4

omkring spørgsmål til dosis, arbejdsgange osv. Britt foreslår, at der bliver lavet et arrangement, hvor alle lægesystemleverandører bliver inviteret. d. Ny receptbekendtgørelse, erfaringer indtil nu Der er ved at falde ro på, specielt efter at ændringsbekendtgørelsen er kommet. NBS-lægemidler det er blevet til, at bare man er sygehuslæge, må man udskrive NBSlægemidler. Det skal dog have sammenhæng med det speciale, man arbejder med. Apotekerne får nu også elektronisk en liste over læger med begrænset ordinationsret. Ellen fortæller, at der er ca. 1800 læger og ca. 200 tandlæger, der ikke har et dansk CPRnummer, og de vil ikke kunne tjekkes for begrænset ordinationsret. Der er dog ikke nogen af dem, der har begrænset ordinationsret p.t. De kan heller ikke arbejde rigtigt med FMK. i. Tandlægers brug af FMK Tandlægerne har fået udsættelse til udgangen af 2018 til ibrugtagning af elektroniske recepter. Alice præsenterer statistik for ibrugtagning af FMK for tandlægerne. ii. Magistrelle præparater Alle magistrelle præparater får varenumre og drug-id. 4. FMK certificeringskrav a. Nye og skærpede krav P.t. er alle leverandører på samme snitflade 1.4.4 E1. SDS er i gang med udvikling af certificeringskravene til snitflade 1.4.4 E2. Samtidig er der generelt kigget på certificeringskravene. b. Workshop/høring Der har været afholdt en workshop/præhøring om certificeringskravene. De nye certificeringskrav bliver forhåbentlig lagt på Høringsportalen i løbet af de næste par dage, hvor man har mulighed for at kommentere de følgende 4 uger. Offentliggørelse forventes inden udgangen af Q2, og leverandørerne har efterfølgende 18 måneder til implementering. Til jeres orientering er certificeringskravene til FMK-snitfladen for version 1.4.4 E2 nu publiceret på Høringsportalen. FMK-programmet, Sundhedsdatastyrelsen vil gerne anmode om jeres evt. bemærkninger senest tirsdag den 15. maj 2018. Evt. høringssvar kan sendes per mail til Åse Grønborg Sørensen, aags@sundhedsdata.dk, med emne: Høringssvar, FMK. https://www.hoeringsportalen.dk. c. Roadmap Åse præsenterer og gennemgår roadmappet, som det ser ud nu. Notifikationer på app en er lige på trapperne. Lenike efterspørger mulighed for, at flere brugere kan bruge samme device på lige vilkår og ikke vha. gæste-login. Iben efterspørger, at gældende roadmap ligger et centralt sted på SDS s hjemmeside. Den tager Åse med hjem. 5

d. BEM Bemyndigelse oprettet på FMK har en gyldighed på 2 år. Man får en advarsel 90 dage før udløbsdatoen. Kan fornyes via forny-knap. Udløbne bemyndigelser vises. Lige nu kommer advarslerne ikke, men der arbejdes på en løsning, evt. via e-boks. Lægerne skal opfordres til at vedligeholde bemyndigelser. e. DDV sygeplejersker Sygeplejersker har rettighed til at oprette vaccinationer det har de kunnet siden 1. februar 2017. 5. Indkomne emner og spørgsmål a. Medicinkort-app en i. Receptfornyelser går til den, der sidst lavede recepten og ikke egen læge. Problem ved speciallægerne, der har afsluttet patienten. Ellen bemærker, at der skal laves en afvisningsårsag, der beskriver, at receptfornyelsen skal sendes til egen læge, og at dette ikke kan foregå via app en første gang. Dette er dog kun en midlertidig løsning, som ikke løser problemet som sådan. ii. FMK-app i forhold til patienter, som er i et forløb via sygehuset, for eksempel diabetesforløb. Virker det efter hensigten, så sygehuset modtager fornyelsen af diabetesmedicin og ikke egen læge? Receptfornyelser kan p.t. ikke gå til sygehusene. iii. Ellen har talt med en borger, der ikke kunne forstå, at hun ved receptfornyelse altid kun får den mindste størrelse pakning. Man skal gå ind og vælge pakningsstørrelse og antal pakninger ved receptfornyelse. b. Status på akutberedskab, som vi drøftede sidst? Procedure på sygehusene, men hvad med app? Beredskabet er ikke endeligt på plads endnu, men der pågår et arbejde både i Sundhedsdatastyrelsen og i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor man også er ved at lave en oversigt, så man får opmærksomhed på, hvem man evt. mangler, herunder app en. Ellen kommer med et forslag til en teknisk løsning, hvor man kunne pushe noget ud til alle brugere ved kald til FMK, som står og blinker og evt. med link til, hvor man kan finde flere oplysninger. Både Apotekerforeningen og NOVAX fortæller, at de kan pushe noget ud til deres brugere, hvis der er noget, der specielt skal gøres opmærksom på. c. Er det muligt at dele oplysninger fra Sundhedsstyrelsen via MedCom, så regionerne får indblik i, om medicinkortene er ajourført, når der sendes henvisninger, eller ved særlige ydelser som fx årskontroller (KOL, Diabetes m.m.). Alice foreslår, at man skal stille krav til sin leverandør om, at man skal kunne trække nogle statistikker fra eget system. Vi har ikke lov til at lave statistik på CPR-nummerniveau og kan derfor ikke bruge MedWares udtræk, da vi ikke må se, om en specifik henvisning har medført en ajourføring. Lenike mener dog, at lægerne skal have adgang til egne data, så de kan følge med i deres egen ajourføringsprocent. d. Historik på ajourføring Det er ikke umiddelbart muligt at se, men kunne det være interessant, fx i forbindelse med audit at kunne se historik på ajourføring? 6

e. Doseringstekst er for lang på ordinationer oprettet af sygehuset, og nye recepter kan ikke bestilles på medicinen problematikken kommer fra EG, men Lorne har ikke selv set et eksakt eksempel. Ellen fortæller, at det også gælder omvendt fra EG, hvor der kommer til at stå struktureret dosering på recepten, hvis doseringen fylder mere en 70 tegn. f. Struktureret dosering kan man hente en central liste, der er ustruktureret? Hvad kan man regne med? Lægesystemerne henter listen fra NSP, men lægerne har også selv mulighed for at oprette doseringstekster. Ellen fortæller, at der er 2 lister, hvoraf den ene er struktureret, men den anden er fritekst. Doseringerne fra listen over fritekstdoseringer er forældet og bør fjernes i alle lægesystemer. g. Frihandel/magistrel Bestil medicin til klinikken på frihandelsvarer/magistrel medicin bestilles i stedet på fiktiv patient-cpr eller eget CPR, fordi de ikke kan bestilles til klinikken elektronisk. Hvad gør andre? Man kan ikke bestille medicin udenfor taksten til brug i praksis på FMK-online hvorfor? FMK-online er en offentlig løsning og har derfor valgt, at man ikke kan bestille frihandelsvarer af konkurrencehensyn. Hvad er status er der fortsat planer om fælles varenr.-katalog for frihandelsvarer? h. Privatmarkering lidt støj fra lægerne at en patient har privatmarkering, men ingen ved hvem og hvorfor, og hvad gør man så? Patienten kan selv se det via sundhed.dk og kan selv fjerne privatmarkeringen. Hvis lægen får samtykke, kan han hente den ind, og lægen har mulighed for at ophæve en privatmarkering, selv om vedkommende ikke selv har lavet privatmarkeringen. i. Nogle af vores kunder undrer sig over, at der fra hjemmeplejen kan laves receptfornyelse/bestilling på Tiamin (B3), når dette ikke er en del af taksten. Hvis lægen har lavet en ordination, har hjemmeplejen altid mulighed for at receptforny. j. Ajourføring i. Er det ikke uhensigtsmæssigt, at en ajourføring uden at have redigeret kortet bringer ajourføringsprocenten over 100 %. Vi har en lang snak om, hvorvidt de skal tælle med i statistikken eller ej. ii. Status på, om vi skal have ajourføringsknappen eller ej Man holder indtil videre fast i ajourføringsknappen. iii. Nyt om hjælpefunktioner til at huske ajourføring i LPS, som vi drøftede sidst? Det er der ikke nogen af de tilstedeværende, der har. De kan selvfølgelig godt lave løsningen og med mulighed for selv at vælge til eller fra. iv. Kan det gøres lettere at ajourføre i FMK hvorfor valgmuligheder for Gem og Ajourfør. v. Læger vil gerne ajourføre den medicin, de selv ordinerer, men har svært ved at ajourføre og stå inde for speciallægernes ordinationer og doseringer 6. Regional runde a. Hvilket samarbejde er der med praksiskoordinatorer og -konsulenter i de enkelte regioner RN: Arbejder med på tværs af sektorerne at blive enige om, hvordan Marevan skal 7

håndteres på FMK. Det er svært at få en del praksis til at opdatere ugeskema/struktureret dosering, mens sygehusene ikke kan andet. Dette er dog en risikosituation, hvis det ikke efter udskrivelsen opdateres hos egen læge. RM: Samarbejder med nogle af praksiskonsulenterne omkring FMK, bl.a. i forbindelse med en ajourføringsprocent under 5 %. RSD: Lenike deltager i praksiskoordinator- og praksiskonsulentmøder for at øge brobygningen imellem dem. Har etableret et Team for kvalitet i FMK i praksissektoren. Teamet består af vores to lægemiddelkonsulenter, koordinatoren for praksiskonsulentordningen og en datakonsulent (Lenike). RH: Er stoppet med deres FMK-kurser. Har ikke så mange problemer med FMK. Har dog en del henvendelser fra kommuner, der klager over, at det ikke er ajourført. b. Fokus på søgemuligheder og tilgang til medicinoplysninger i eget lægesystem (særligt projekt i Region Midt) RM: Har et projekt kørende, hvor de skal lave nogle søgninger på statistik i eget lægesystem som noget kvalitetsopfølgning, bl.a. i forbindelse med polyfarmacipatienter. Datakonsulenterne er behjælpelige i forhold til at tilgå oplysningerne i eget lægesystem, men har fået nogle gode vejledninger fra lægesystemerne. RSD: Lægemiddelkonsulenterne har fokus på dette i regionen. c. Erfaringer fra Region Syd om systemspecifikke FMK-kurser og evalueringerne derfra. Har i efteråret haft 2 kurser for XMO ikke kun omhandlende FMK. Har været afholdt som fyraftensmøder. Evalueringerne siger, at det har været godt med flere emner. Deltagerne opfordres til at komme med nogle spørgsmål, som man tager op i plenum, så kurserne bliver rimelig forskellige. Oplever, at de har stor glæde af at høre, hvordan andre kolleger gør tingene. d. Erfaringer og resultater fra borgerkampagne i RS. Region Sjælland er desværre ikke til stede, men vi prøver at få en skriftlig status, som vi kan skrive ind i referatet. Vi har desværre ikke hørt yderligere fra Region Sjælland. 7. Eventuelt. På sidste møde blev der talt om, om denne gruppe fik lov at bestå, og det er besluttet, at gruppen består i MedCom11 2018-2019. a. Evt. udvidelse af gruppen med EOJ-supportere Kunne det være gavnligt at invitere EOJ-supporterne med ind i gruppen? Sidder vi med nogle fælles udfordringer? Det kunne give rigtig god mening, men der er også risiko for, at gruppen bliver for stor. b. Næste møde Forslag til 12. september 2018. 8