- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2015-18. årgang. Børn i Afrika

- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2015-18. årgang Børn i Afrika

Kort Af Karsten Dam Dette nummer nyt Vi har i dette nummer af bladet et par artikler med en lidt anderledes vinkel. Når vi har haft korbesøg i Danmark, har mange ofte spurgt til det moralsk og etisk forsvarlige, ved at tage fattige forældreløse børn ud af deres miljø og vise dem al vestens herlighed. De skal jo hjem igen til meget mere beskedne forhold og måske fattigdom. En af de drenge der var med i Danmark ved den første korturné, er nu voksen og fortæller i en lang artikel om sine oplevelser og sit liv (læs s. 4). Forsidebilledet er i øvrigt denne gamle kordrengs nu 4-årige søn Ryan. I serien Mit Uganda er det denne gang ildsjælen og lederen af Masomo, Jonna Kildebogaard, - i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 3 December 2015-18. årgang Børn i Afrika der fortæller om hvordan det hele startede (læs s. 10). Vores nye suppleant i bestyrelsen Pia Wind, var for nylig på en privat tur til Uganda, men benyttede lejligheden til at besøge vores partnerorganisation Racobao i Rakai. Beretningen om hendes oplevelser kan du læse s. 6. Til sidst har vi en rapport om vores blyantsprojekt, som nu har kørt i 7 år (side 14). Sogneindsamling 2016 Vanen tro, agiterer vi i dette nummer for den kommende Sogneindsamling søndag d. 13. marts. Ved Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, sættes der denne gang fokus på verdens fattigste kvinder. Kvinder og piger er dem, der lider mest under fattigdom, men det er også dem, der bedst kan bekæmpe den. Når man styrker kvinderne, kommer det ikke kun dem selv, men også deres familie og lokalsamfundet til gode. I mange lande er kvinders rettigheder sikret i grundloven. Alligevel lider kvinder under fysisk og psykisk vold og diskrimination - og de er ofte uvidende om, at de har rettigheder. Follkekirkens Nødhjælp: oplyser kvinder om deres rettigheder uddanner kvinder, så de finder styrke og stemme i både familien og samfundet involverer kvinder i aktiviteter, der forbedrer deres økonomi fremmer kvinders ret til at eje jord modarbejder misbrug af og vold mod kvinder. Meld dig som indsamler søndag d. 13. marts og sæt kryds i kalenderen. Kontakt enten dit lokale sogn eller følg med på www.noedhjaelp.dk når tiden nærmer sig. Hvorfor et fint trykt blad? Jeg får som formand, af og til henvendelser fra medlemmer, der synes at det er frås og spild af penge med dette flotte trykte blad i farver. Bruger vi ikke penge, der er givet til de fattige, på trykning og udsendelse af blad? Mit svar er følgende: Vi får hvert år (ligesom andre registrerede organisationer) tilskud fra tipsmidlerne, øremærket til administration. Samtidig har vi i flere omgange fået fondsmidler øremærket til informationsarbejde og trykning. Begge disse former for tilskud må ikke bruges på børn i Uganda. Et helt andet aspekt er værdien af et trykt blad. Vi sender til mange kirker og biblioteker som stiller bladet frem til interesserede - i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 2 September 2015-18. årgang læsere. Februarnummeret i år, var et temablad beregnet for skoler og undervisning, som 100% blev betalt af CISU (et fond under udenrigsministeriet). Når ikke vi får portoen betalt af andre, hjælper Folkekirkens Nødhjælp med udsendelse af bladet (og også de får støtte til porto fra forskellig side). Endelig tilbyder vi medlemmerne at modtage bladet pr. mail i stedet for på papir, og forsøger ad den vej at minimere ressourcerne. Vi håber at du er glad for bladet og måske lader andre se det eller læse i det! Børn i Afrika 2 BØRN I AFRIKA, Egetoften 9, 2900 Hellerup, Danmark, Tlf. 52 81 52 64. CVR: 2801 8754. ISSN: 1904-6308. Hjemmeside: www.borniafrika.dk. E-mail: born iafrika@gmail.com. Ansvarshavende redaktør: Karsten Dam. Webansvarlig og layout: Erik Foged, tlf. 2856 0954. E-mail: erik@efoged.dk. Forside: Yusuf Segawa. Tryk: Zeuner Grafisk A/S BESTYRELSE: Karsten Dam, formand, tlf.: 2990 5009 e-mail: karsten.dam@skolekom.dk Birgitte Bech, næstformand, tlf: 2617 9710 e-mail: bech.birgitte@gmail.com Lars Ravn, kasserer, tlf: 2488 9183 e-mail: larsravn62@gmail.com Erik Foged, sekretær, tlf. 2856 0954, Ane Ludvigsen, Anne Møller-Andersen og Lis Jannæs. Samt Jonna Kildebogaard fra projekt Masomo og suppleant Pia Wind

Udviklingshjælp og flygtninge I skrivende stund er den nye finanslov ved at blive færdigforhandlet. Der er vist desværre ingen tvivl om, at der bliver betydelige nedskæringer på udviklingshjælpen. Det vil især gå ud over de store danske organisationer, bl.a. vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp, med alvorlige følger for modtagerne af hjælpen ude i verden. Man kan med rette spørge, om ikke en forøget hjælp til fattige og underudviklede lande i f.eks. Afrika, netop kunne være med til at bremse den flygtningestrøm som også står højt på den politiske dagsorden? I denne situation kan der blive god brug for de mindre organisationer, som f.eks. Børn i Afrika. Vi tror at danskerne godt vil hjælpe også selv om det hele ikke bliver betalt via skatten. Giv en god julegave til enten Børn i Afrika eller Folkekirkens Nødhjælp! Gaver skal helst indbetales før jul, for at man kan være sikker på fradragsretten i 2015. På forhånd tak!! Studietur 2016 Vi arbejder i øjeblikket på at gennemføre en studietur for medlemmer i efteråret 2016. Efter al sandsynlighed bliver det i ugerne 41 og 42 (således at efterårsferien inddrages i turen). Det er for tidligt at sige noget præcist om prisen, men man må regne med i omegnen af kr. 18.000 til 20.000 for 16 dage i Uganda med alt betalt. Programmet vil som altid, være en blanding af projektbesøg og turistattraktioner. Man vil komme tæt på modtagerne af hjælpen og helt ind i hytterne hos de fattige i f.eks. Rakai. Men der vil også blive plads til at opleve Nilen og de store naturreservater med tusindvis af savannens dyr. Interesserede bedes rette henvendelse snarest til Karsten Dam på mail karsten.dam@skolekom.dk. Generalforsamling 2015 Generalforsamlingen var velbesøgt med 26 interesserede medlemmer. Rammerne privat hos formanden, kunne netop bære det fremmødte antal gæster. Bestyrelsen blev genvalgt dog sagde vi farvel til suppleanterne Merete Boye-Hansen og Nicole Scharff. Vi takker dem begge for en god indsats i bestyrelsen. På suppleantpladsen indvalgtes Pia Wind, som bl.a. i dette nummer af bladet skriver om sine oplevelser på en tur til Uganda. Vi byder Pia velkommen til samarbejdet i bestyrelsen (vi har tradition for at suppleanterne altid er med til bestyrelsesmøderne). Ved generalforsamlingen blev det besluttet at beløbet for skolesponsoraterne hæves fra 150 til 180 kr om måneden. Også i Uganda er der inflation og den nye pris vil i højere grad dække omkostningerne for et barn. Vi håber at gamle sponsorer frivilligt vil hæve beløbet! Læs hele referatet fra generalforsamlingen på hjemmesiden http:// borniafrika.dk/om-bia/organisationen.php INDHOLD Jeg fik en chance... 4 Hvordan en sæbeboble kan gøre lykke... 6 Interview med et medlem... 8 Home-party - er det noget for dig?... 9 Mit Uganda - En stor glæde... 10 Støt BiAs husbyggeri... 12 Støt BiAs blyantsprojekt... 14 Tegn et skolesponsorat... 16 Kontingentfornyelse 2016 Det er tid for kontingentfornyelse - og som vanligt udsender vi ikke girokort. Vi opfordrer medlemmer og bidragsydere til at overføre beløbet via netbank eller Mobilepay - info om konto på side 14-15. 3 Kontingent 2016 Enkeltpersoner...50 kr. Familier...75 kr. Julemarked 2015 I weekenden 14/11 og 15/11 var der igen marked med salg af afrikanske varer. Overskuddet blev på 12.316 kr,, som går ubeskåret til Masomos arbejde i Uganda. Tusind tak til alle der kom forbi og støttede.

Jeg fik en chance Tekst og foto: Yusuf Segawa - oversat af Karsten Dam Om morgenen juledag 1986 kom en lille afrikansk dreng til verden. Det var mig - Yusuf Segawa. Jeg voksede op i en familie med syv søskende fire drenge og tre piger. Jeg var den næstyngste og min mor fik børnene med tre forskellige fædre. Min mor blev bortgiftet meget ung og den ældste pige var fra dette ægteskab. Hun fik 4 børn med den næste ægtemand, men han blev myrdet under borgerkrigen. Det sidste ægteskab var med min far, men han forlod familien af grunde, som jeg aldrig har forstået og jeg spørger stadig mig selv om, hvorfor han gjorde det. Vi voksede op i Luwero et sted i udkanten af det værste borgerkrigshærgede område i landet (det centrale Uganda). Denne region var plaget af udbredt fattigdom og overlevelse var en stadig kamp, når der var konstant sult, mangel på rent drikkevand og en masse tropiske sygdomme som man ikke kunne blive behandlet for. Det gav en langsom og sikker vej mød døden, for mange på den tid. Så dette er historien om en sand overlever. African Childrens Choir Mod enden af borgerkrigen kom en visionær missionær Dr. Ray Barnett til Uganda. Hans idé var, at ikke kun mad, vand og medicin var nødvendigt, men også aktiviteter der kunne bringe håb og fremtid til de uskyldige børn. En af aktiviteterne var at udvælge talentfulde børn blandt de mest udsatte og fattige. De blev plejet og fik hjælp, Yusuf med sønnen Ryan hos formanden (ved studieturen 2012) Det er også Ryan du ser på forsiden af bladet.. samtidig med at de trænede med sang og musik. Da de var klar til optræden, blev de sendt ud i verden for at være Ambassadors of hope for Christ og det første African Childrens Choir blev skabt. Med deres søde ansigter og smil, kunne børnene med deres sange og musik videregive den smerte og den sorg, som også var i deres indre. Dette berørte mange mennesker rundt i verden og gav anledning til støtte og sponsormidler, således at man kunne videreføre arbejdet med flere kor og Ambassadors of hope. På den måde blev utallige børn i Uganda hjulpet ikke kun de der deltog i korene, men mange flere hjemme i distrikterne. De første kor var i vesten i næsten 2 år, hvorefter de vendte hjem og fortsatte deres skolegang og uddannelse. Mange af disse deltagere er nu voksne og gør en stor forskel i Uganda. På turne i Europa og USA Jeg var selv med i koret fra 1994 til 1997 og var omkring 7 år da jeg startede. Jeg gennemførte programmet og var på rejse i mange lande og stater i Europa og USA, hvor vi undervejs blev indkvarteret hos gode mennesker, der senere har haft indflydelse i mit liv på mange gode måder. Da jeg kom tilbage i 1997, boede jeg i min mors hjem, og var den første i landsbyen som havde været oppe at flyve og været udenfor Afrika. Jeg blev betragtet som den store helt i landsbyen og utallige var de spørgsmål jeg måtte besvare: om flyture, mad, vejr, planter og folk i de fremmede lande jeg havde besøgt. Men samtidig var der desværre også en del jalousi, fordi jeg kunne tale og skrive engelsk, og fordi jeg med mig hjem havde meget fint tøj og mange gaver jeg havde modtaget undervejs. Jeg delte naturligvis alt med mine søskende, men efterhånden blev meget af det stjålet. Igen og igen var der indbrud i vores hus, idet landsbybeboerne var på jagt efter de store rigdomme, som de mente jeg havde med mig hjem. 4 Tilbage i Uganda Det skal indrømmes at det ikke var let at vende hjem. Alt hvad jeg havde vænnet mig til i udlandet, manglede selvfølgelig totalt i mit hjem. Jeg kom på en kostskole, der blev drevet af organisationen bag African Children s Choir og hvor alle kosteleverne var tidligere korbørn, men som også havde dag-elever fra det omkringliggende område. Heldigvis lå skolen kun ½ km fra min mors hus, så jeg kunne holde god kontakt med min familie. På skolen var livsbetingelserne Yusuf har sit eget to-hjulede køretøj. En fordel, når man til og fra arbejde og rundt på byggepladser i forbindelse med arbejdet.

Martha, Yusuf og Justine. I den indsatte ramme sønnen Ryan. væsentligt bedre end hjemme: god mad hver dag og masser af undervisning, fornøjelser og samvær med kammerater og gode lærere. Jeg færdiggjorde primary school (op til 7. klasse) med fine karakterer. Jeg fortsatte min uddannelse på en secondary school (8. til 12. skoleår) og her var livet meget anderledes end på den første kostskole. Men med hjælp fra mange dejlige mennesker, gennemførte jeg årene med high scool og havde speciel interesse i fysik, matematik, kemi og økonomi. Jeg fik gode karakterer og kunne komme på universitetet. Men her stoppede den økonomiske støtte, idet den pakke man fik efter deltagelse i African Children s Choir kun dækkede op til afslutningen af 12. skoleår. De gjorde en undtagelse og dækkede 50% af mine udgifter, så min mor måtte prøve at skaffe resten. Efter kort tid kom Børn i Afrika heldigvis til og hjalp mig med finansiering af det resterende beløb (red: denne hjælp gennem flere år, kom fra fondsmidler øremærkede til unge med særlige talenter og ikke fra indsamlede midler). Det endte derfor med at jeg fik diplom som bygningsingeniør og nu har et godt job. Det skal nævnes, at jeg gennem alle disse år fik regelmæssigt visit af gæster fra Børn i Afrika s studieture, som altid huskede at aflægge besøg på de skoler hvor jeg og mine korkammerater gik (red: Yusuf var i Danmark i 1997 og i Hellerup var han indkvarteret hos den nuværende formand for Børn i Afrika). Mit liv i dag I dag lever jeg et trygt liv med min familie på fire. Der er min kone Justine og vore to børn Ryan og Martha på hhv. 4 og 2 år. Jeg arbejder fuld tid med byggeri for et internationalt firma og på min arbejdsplads forsøger jeg at påvirke de mænd jeg er leder for, til et hæderligt og kristent liv. Jeg har set Gud arbejde gennem mit liv og har fået en masse velsignelse og hjælp gennem de mennesker der har støttet mig. Jeg har oplevet hvor vigtigt det er, at række en hånd ud til hjælp for andre og det prøver jeg derfor også selv at gøre. Løn skal man ikke kalkulere med den høst man opnår som tiden går, bliver garanteret meget større end man nogensinde kunne regne med. Det er sådan Guds rige vokser sig større her på jorden. Jeg vil slutte med at takke alle de mennesker, der har hjulpet mig til en chance i livet. Jeg var et af de mest udsatte og fattige børn, men kan hermed i levende live bevise, at også disse børn kan få et værdigt liv, et hæderligt arbejde og samtidig være en hjælp for andre hvis blot de får chancen! Tak til African Children s Choir, Børn i Afrika og alle der har sået et frø for at bringe håb til de fattigste af de fattige. n 5 Yusuf er ved at bygge hus til sin familie - lidt mere avanceret end de huse, som vi i BiA samler ind til.

Hvordan en sæbeboble kan gøre lykke Tekst og foto: Pia Wind På besøg i Uganda Vi er helt derude hvor asfalten holder op. Jorden er knaldrød, og så mudret af regnskyl, at bilen foran os og som vi skal følge efter - glider og svinger afsted den er ikke firehjulstrukket ; siger vores erfarne chauffør, vores ugandiske svigersøn. Men hvor langt skal vi egentligt køre? Er vi der ikke snart? Hvor langt væk skal vi? Kan vi komme fri, hvis vi sidder fast? ; tænker vi alle fire i bilen, men ingen af os tør sige noget vi forsøger alle at fastholde koncentrationen, og holde fast, mens vi skøjter afsted. På familiebesøg Vi landede i Entebbe torsdag aften, uden kufferter, for de var blevet væk i Amsterdam. Weekenden var tilbragt hos vores datter, Line, der arbejder i Uganda for IFAD, en FN-landbrugsorganisation, hendes ugandiske mand, og deres lille datter, hvis barnedåb vi også havde været med til. Nu gik turen vestpå for bl.a. at besøge vores svigersøns hjemstavn, Kasese tæt på grænsen til Congo. I monsterbil Men inden vi kom så langt, havde vi besluttet at bruge en hel dag i Lyantonde for at besøge Racobao og med egne øjne se hvad de og Børn i Afrika udretter her. Vi havde i forvejen modtaget et program pr. e-mail for dagen, og præcis kl. 09.00 kørte vi ind på Racobao s grund. Efter indskrivning i gæstebogen, præsentation af Racobao s ansatte og os selv, samt en rundvisning og en god kop te med kiks, hoppede fire Racobao-repræsentanter ind i en bil og bad os følge efter. Vores svigersøn er heldigvis en meget habil chauffør og tilmed bilmekaniker, så han havde ikke svært ved at følge efter trods de dårlige veje, men han var glad for vores firehjulstrukne monster-bil. Og nu befandt vi os så i noget nær ingenmandsland, langt fra hovedvejen, inde på små bjergveje, op og ned gik det og vi mistede helt orienteringen og tidsfornemmelsen. Dittes trøje har skiftet ejermand til Nankya Isa Til barnedåb i Uganda Nankya Aisha har 8 børn Endelig stoppede bilen foran, og vi gik et stykke for at komme frem til vort første besøg hos en enlig mor; Nankya Aisha med HIV og 8 hjemmeboende børn. Racobao overvejede, om hun skulle være den næste til at få et hus. Vi fik nærmest et chok over hvor ydmyg hun var, hun og børnene knælede ned foran os, og da hun ikke kunne engelsk fungerede Racobao som tolk for os. Børnene så meget beklemte ud, og vi var ret chokerede over hvordan deres tøj så ud. Jeg havde tasken fyldt med legetøj, men syntes pludseligt, at det virkede helt forkert, da det jo var helt andre ting de manglede. Med få sekunders varsel kom der et gevaldigt skybryd, og vi måtte alle, dvs. mindst 18 personer søge ly i hendes jordhule! Og der fik vi virkeligt set hvor elendigt de boede. Men hjerterum, det var der. Da regnen stilnede af, og vi løb over til bilerne tog min datter Ditte på 17 år, der var med på turen, resolut sin hættetrøje af og gav den til kvinden, da hun kunne se at hun havde mere brug for den. Hvilken lykke for en mor, at se ens eget barn have forståelse for situationen. Nankya Isa på knæ for gæsterne - således som skikken er i Uganda 6

På besøg hos den 19-årige Joseph Rwebuga, der som den ældste tager sig af sine 6 yngre søskende. Familien mistede deres mor på grund af AIDS i 2013. Da indsamlingen til et hus startede i 2014 levede faderen stadig, men lå i sengen på hospitalet og kunne ikke hjælpe børnene. Indsat er arkivfoto af den faldefærdige hytte familien før boede i. Hos Singoma og Joseph Efter denne chokerende oplevelse besøgte vi så to familier, der fornyligt har fået et hus. Den ene familie var Benedicto Singoma, som boede langt oppe i bjergene. Den anden var en familie, som kun bestod af børn og den ældste af dem var Joseph Rwebuga. Dagens sidste familie som vi kunne nå at besøge; Keduress, var i gang med at få udgravet fundamentet til deres nye hus. Her var der dog ingen voksne hjemme, men en stor samling dejlige børn der syntes at vores medbragte sæbebobler var lykken. Vi måtte desværre opgive den sidste familie, en handicappet mor; Namayiga Gorret pga. vejrsituationen. Det var vi rigtig kede af, for vi kunne se at vores små gaver og lidt penge gjorde lykke. Til gengæld fik vi så lov til at køre forbi en skole, der tidligere har fået blyanter fra Pencil-projektet. Aldrig har jeg følt mig så heldig og lykkelig, hvilken ære at få lov til at hilse på disse skønne skolebørn. Rektor ville så gerne vise rundt i klasselokaler uden møbler og uden bøger, og vise os landbrugseleverne men jeg ville hellere tale med børnene, der helst ville hilse på os, og røre os. Jeg kunne være blevet der i dagevis. Sikken en imødekommenhed. Rektor fik en stor pose legetøj, tuscher, kuglepenne, blokke m.v., men jeg tænkte kun på, hvorfor jeg ikke havde en slikkepind og en blyant med til hvert eneste barn. Næste gang jeg skal til Uganda fylder jeg endnu mere op med sæbebobler, blyanter, blyantsspidsere, malebøger, bolsjer, slikkepinde og bolde. n Gammel hytte og nyt hus hos Singoma, som har fået deres nye hus via den schweiziske fond KidzInNeed gennem Børn i Afrika 7

Interview med et medlem - bestyrelsesmedlem Lis Jannæs interviewer Ester Meyer Velkommen til vores samtale om Børn i Afrika. Jeg har kaffen klar, og du har hjemmebagte boller med. Dejligt du kunne få tid til at komme. Hvor og hvornår har du hørt om Børn i Afrika? Jeg har været til en meget flot koncert i Skelgårdskirken i 2012, hvor The Pearls optrådte, og så har jeg set jeres blad Børn i Afrika ligge her i kirken. Det er et meget informativt blad med gode artikler, trykt på lækkert papir og med dejlige billeder. Jeg har også hørt dig holde foredrag, Lis, og vise billeder fra Uganda og hørt om jeres projekter. Hvad fik dig til at melde dig ind i BiA? Jo, ser du, min mand og jeg støttede i mange år SOS Børnebyen i Elgoret i Kenya. Der boede Angelica, som vi støttede i 20 år fra hun var 3 år til hun blev universitetsuddannet som guide. Via danske rejsebureauer, hjalp jeg hende til at få et job som rejsekonsulent i Kenya sidste år. Min mand og jeg har været i børnebyen og besøgt hende 3 gange, så vi har kunnet følge hendes udvikling, skolegang og studietid. Nu kan hun stå på egne ben og vi var klar til andre projekter. Jeg har været på safari i Uganda med Helge Græslev fra AOF. Vi kørte rundt i det smukke land, og jeg bemærkede, at selv i den allermindste lille landsby lå en primary school. I et andet område så vi et kollektivt landbrug en slags andelsbevægelse og det var interessant at se, hvordan de arbejdede der. Netop turen til Uganda gav mig interesse for landet, og så vidste jeg, at jeres forening gør rigtig meget for at få børn i skole og arbejder for at sårbare og udsatte børn får mulighed for at bruge deres potentiale. Derfor meldte jeg mig ind i jeres forening. Hvad synes du om Børn i Afrika s måde at støtte på? Jeg kan godt lide, at I har flere projekter, så jeg kan give til det projekt, som jeg har overskud til, og derved behøver jeg ikke at binde mig til at give et fast månedligt beløb. BiA melder ikke tilbage om det enkelte barn, men den tilbagemelding vil også kræve mange ressourcer. Jeg støtter jeres forening, fordi jeg ved, hvor pengene går hen, og de går ikke til unødvendige THE PEARLS KONCERT MED 18 BØRN FRA UGANDA IN CONCERT Se & lyt billeder - video - musik kig forbi borniafrika.dk Lørdag 31. marts kl. 16 Skelgårdskirken Sindingvej 9, 2770 Kastrup Entré: Familiebillet: 200 kr. Voksne: 100 kr. Børn u. 14 år: 50 kr. Info & forsalg: borniafrika.dk Vi har været i arkivet og fundet plakaten for koncerten, som Ester oplevede i Skelgårdskirken i 2012. The Pearls var i foråret på en tre måneder lang turne, primært i Danmark, men koret gav også koncerter i Sverige, Tyskland og Holland. omkostninger. Jeg kan også godt lide, at der stilles krav til modtagerne af hjælpen. I giver børnene mulighed for at komme i skole, men de skal selv arbejde for at ændre deres livsvilkår på sigt. 8 Ester, er der noget Børn i Afrika, kan gøre bedre, noget som du specielt savner fra os? Nej, det er der ikke. Som jeg ser det, har I valgt at fokusere på skoleuddannelse til børnene, og dette er helt centralt og medvirker til give dem og deres familier et bedre liv. Det bliver også spændende at følge jeres nye pilotprojekt fra maj 2015, hvor I inddrager børn og forældre i simple landbrugsteknikker og lader 4 børn få udleveret smågrise og 6 børn får udleveret ænder. Jeg er stolt af at være medlem af jeres forening. Tak for samtalen Ester. Et par klasser udenfor deres primitive skolebygning uden vinduer og døre. Kempega Primary school i Lyantonde. Skolen deltager i BIAs blyantsprojekt.

Home-party - er det noget for dig? - vil du være vært eller have en invitation? Af Anne Møller-Andersen Invitation Vil du holde et home-party (a la Tupperwareparty ) sammen med Børn i Afrika? Ny måde at få medlemmer til foreningen på. Vores første møde Ane Ludvigsen og jeg fra bestyrelsen gik sammen og inviterede folk i vores netværk, som vi håbede ville kunne gøres interesserede i et medlemskab. Mødet blev afholdt her i efteråret og har indtil nu resulteret i ét nyt medlem, samt en husanpart. Men det er da altid en begyndelse! Vi fortalte udførligt om alle foreningens aktiviteter, organisation og økonomi. Bagefter viste vi film og billeder fra nogle af vore projekter. Tilbagemeldingen fra vores nye medlem er, at det der tiltalte hende og udløste et medlemskab, var den korte afstand mellem giver og modtager, samt at der ikke er en masse fordyrende mellemled. Hun synes desuden godt om variationen i foreningens tilbud, så der er noget for enhver pengepung. Interesseret? På denne baggrund vil Børn i Afrika tilbyde at komme ud og holde Det vil glæde os at se dig til en kop kaffe og hjemmebag Lørdag den 24. Oktober 2015 kl. 14.00 ca.16.00 på Skovrankevej 2B, 2820 Gentofte. Gennem billedforedrag og dialog vil vi introducere dig til Børn i Afrika s mange forskellige projekter og arbejdsområder, med henblik på at hverve nye medlemmer og sprede interessen for vores ulandsarbejde i Uganda. Tilmelding sker til: Ane Ludvigsen - 22 54 59 57 ludvigsen03@gmail.com Anne Møller-Andersen - 51 90 01 60 anne@moeller-andersen.dk På gensyn Ane og Anne PS. Du er velkommen til at orienterer dig på vores hjemmeside www.borniafrika.dk Søbredden 35, 2.th, 2820 Gentofte. Tlf. 5281 5264. E-mail: borniafrika@gmail.com Børn i Afrika et oplæg, hos de af vore medlemmer, som har lyst til at invitere sit netværk hjem. Det vil blive en fyldig introduktion til foreningens arbejde og det hele vil tage ca. 2 timer. Du lægger hus, kaffe og måske lidt sødt til. Er du blot interesseret i at blive inviteret med til en aften om Børn i Afrika og vores støttearbejde i Uganda, så er du også velkommen til at kontakte os. Kontakt os på borniafrika@gmail.com. Vores samarbejdspartner i Uganda, Racobao, og Pia Wind fra Børn i Afrika på besøg hos Nankya Aisha, som er vores aktuelle indsamling til husbyggeri. 9

En stor glæde Af Jonna Kildebogaard 10 Jeg har altid ønsket at komme til et u-land og hjælpe de fattige. Allerede i 3. klasse lavede jeg en opgave om UNICEF. Rigtig inspireret blev jeg når missionæren Gurli Vibe Jensen kom hjem fra Indien eller Afrika og fortalte om livet der. Så jeg besluttede som stor skolepige, at jeg ville være sygeplejerske og åbne et børnehjem i Indien! Første møde med Afrika var Tanzania Helt sådan gik det ikke. Jeg blev godt nok sygeplejerske, men det tog en del år før vi var klar til at rejse. Graviditeter, fødsler, hus-køb eller salg der var altid noget der forhindrede ophold i udlandet. Det viste sig, at det var min mand, Jan, som først fik job udenlands, nemlig i Tanzania, hvor vi havde 2 fantastiske år ( 83-85) med alle 4 børn i Dar es Salaam. Vi havde besluttet, at det ikke skulle gå ud over børnene, at vi begge havde lyst til at rejse ud igen. De skulle ikke skifte skole og kultur flere gange i deres skoletid. Så da den yngste sluttede i 3. g, var vi klar igen. Det blev Uganda i 2001 og igen min mand som fik et job via Danida. Jeg havde haft travle år på arbejdet i DK, og jeg tænkte at jeg absolut ikke skulle lave noget i Uganda den første tid. Purunge mødre 6 dage efter vores ankomst blev jeg inviteret med til et møde (IWO - International Womens Organisation). En islandsk kvinde havde startet et projekt for fattige, forældreløse og gadepiger. De havde lært at støbe stearinlys, som blev solgt til en fin kunstforretning Banana Boat. En del af pigerne var purunge mødre. Det lød jo spændende, så jeg tog med derud, for islændingen skulle rejse tilbage til Island samme dag. Jeg kom derud hver dag. Efterhånden som pigerne fik tillid til mig, fortalte de om de uregelmæssigheder de oplevede i forbindelse med projektet. Den ansatte manager var meget kreativ og beholdt vist nok en del af pengene til sig selv. Jeg fortalte den islandske kvinde om problemerne, men hun ville ikke lytte og blev virkelig vred på mig! Sygeplejersken kom op i mig Jeg havde også besøgt et børnehjem Nsambia, og en dag havde de fået en dreng, som var ved at dø af sult. Han var blevet fundet i en grøft og nægtede at spise. To indlæggelser på hospitalet havde ikke hjulpet. Lad mig tage ham med hjem i 2 uger, tænkte jeg. Pludselig havde vi en baby og det var hårdt arbejde. Det endte med at Martin boede hos os i 5½ år. I dag er han 14 år, men det er stadig hårdt arbejde at tage sig af ham. I januar 2002 bad et medlem af IWO, om jeg ville tage med ned til de handikappede og se til en kvinde, som stadig var dårlig, 3 uger efter sin fødsel. De boede under kummerlige forhold med tre familier i samme rum. Der var også mange spedalske med grimme sår, så jeg tog derned for at skifte forbindinger flere gange om ugen. En del af de spedalske boede/bor på gaden, så i begyndelse tog jeg til byen og rensede deres sår. Vi begyndte at holde møde hos de handikappede hver søndag, og så kunne jeg samtidigt ordne sårene. Der kom ofte nye patienter mest børn, som havde brandsår. De helede fint, men de spedalske kunne ikke Julius og Jonna deler skolepenge ud. hele, uden at blive hudtransplanteret, og det havde de ikke mod på. Der var masser af børn (mange af deres pårørende var i flygtningelejr i det nordlige Uganda), så børnene passede stort set sig selv, mens de handikappede tiggede i byen hele dagen. Jeg startede med at få dem i skole, og ofte tilbød vores gæster fra Danmark at sponsorere et barn. Mange af de børn er nu ude af skolen, og nogen i gang med en uddannelse. Flere af pigerne har fået børn som helt unge, mens de endnu gik i skole. Det var ærgerligt, når de piger faktisk havde chancen for skolegang og uddannelse. Siddy, der blev gravid i 4. klasse, er den eneste der er kommet tilbage til skolen og er nu uddannet frisør. Mit første møde med M-Lisada I 2007 blev jeg introduceret for en gruppe børn, som tidligere boede på gaden. 17 af dem boede i ét værelse om natten; resten sov på gaden. De var sammen hele dagen. De havde fået nogle instrumenter af en tysk mand og spillede marchmusik ved bryllupper og andre fester. På den måde tjente de til maden. De kaldte sig M-Lisada. Børnene var ikke i skole, så jeg startede med at få 34 i skole og købe et hus til dem. Derefter var det meget lettere for interesserede at støtte dem og antallet af sponsorer voksede. Masomo blev startet det år. I dag - 8 år senere - bliver de hjulpet med instrumenter og musikundervisning af Brass for Africa, som er en engelsk organisation. En amerikansk kvinde var i praktik der og startede med at skaffe penge, så nogle af de voksne kunne få lidt løn. Det havde de aldrig fået før. Der er mange i praktik fra forskellige lande, og de støtter de unge på forskellig måde. Det er studerende uden store midler, men de hjælper med lektier og musik. Jeg støtter stadig M-Lisada med skolepenge og meget andet. Da min mand stoppede efter 1½ år hos Danida og 4 år på den Danske Ambassade, rejste vi tilbage til DK. Senere fik han arbejde i ½ år i Zambia, men jeg var meget i Uganda i den periode. Siden er meget andet kommet til bl.a. via en stor donation: en grund og et hus til de handikappede med 9 værelser. Ofte i Uganda Jeg tager ofte til Uganda for at følge med i at alting går ordentligt til. Det er positivt at se den udvikling, der er sket siden vi kom til

Jonna skifter forbindinger hos de spedalske. Uganda i 2001. Der bliver bygget rigtig mange flotte storcentre, mens andre må lukke (Uchumi havde fx ikke betalt deres regninger). En stor del af befolkningen er stadig fattige. De køber ind på de lokale markeder, men kun lige hvad de skal bruge samme dag. I supermarkederne kan man se stadig flere luksusvarer, så middelklassen er klart vokset. Trafikken har i mange år været voldsom. I takt med en bedre økonomi, gav regeringen tilladelse til at importere flere biler. Der er ikke bygget flere veje, så trafikken er stort set brudt sammen. En tur der normalt varer ½ time, kan pludselig tage 2½ time. Det betyder, at det er svært at komme til aftalt tid. Jeg benytter en scooter-taxa (boda-boda), et transportmiddel som ofte er involveret i ulykker, men går det godt, kommer man hurtigere frem. I Kampala vil man gerne have boda-bodaer ud af centrum, men det vil give folk store transportproblemer. Boda -bodaerne bliver benyttet af alle, der skal hurtigt frem. Føreren skal have kørekort og styrthjelm. I perioder stopper politiet alle der overtræder reglerne og konfiskerer bodabodaerne. Man kan let gætte hvad det koster den enkelte at få køretøjet tilbage. Der har ikke været meget kriminalitet selv i guidebøgerne står der, at det er sikkert at færdes. Det sidste år er de små gadehandlende blevet fjernet fra vejene. Der skal være mindst 7 meter fra vejen til en forretning. Den regel har fjernet eksistensgrundlaget for de mange, som lige kunne tjene lidt til husleje og mad. Nogle af dem er rejst tilbage til landsbyerne, men kriminaliteten er blevet mærkbart større. Børnehjem i Uganda I Uganda er der mange børnehjem. Der er kommet regler om, hvilket uddannet personale der skal være, hvilke papirer man skal have på det enkelte barn, hjemmets indretning og meget mere. I Kampala har man besluttet, at der kun må være 3 børnehjem i hvert af de 5 distrikter. De hjem, som skulle lukke, fik 3 måneder til at finde pårørende til børnene. Lykkedes det ikke, kom børnene i børnefængsel. Der er nu ca. 5 gange så mange børn, som fængslet har plads til, og heriblandt mange ganske små børn. M-Lisada fik lov at fortsætte. Der kommer ofte kontrol, der sikrer at reglerne bliver fulgt. Kravene er ikke urimelige efter dansk standard. Der skal være brandslukningsmateriel, sygeafdeling, nødudgange ved brand, højst 2 senge oven på hinanden, kun ét barn i hver seng osv. For et børnehjem med ansvar for mere end 100 børn, er det imidlertid store ekstra byrder. Der kommer også en dag i morgen Når jeg er i Uganda, behøver jeg ikke min kalender for at huske aftaler. Langt de fleste møder kan holdes med kort varsel. Der er en kulturforskel vi stadig arbejder med. Skal det være europæisk tid eller afrikansk tid? Ikke alle har lært, at hvis de ikke kommer til tiden eller giver besked, så er mødet annulleret. Selv efter 14 års samarbejde med de lokale, kæmper jeg stadig med at få dem til at sige sandheden og ikke hvad de tror jeg gerne vil høre. Hvis jeg fx beder en bodamand eller chauffør hente mig, er svaret altid at de er lige ved at være der. For mange år siden ville de handikappede prøve at sælge varer. Jeg købte forskelligt som de ønskede at sælge trækul, sæbe, petroleum osv. De glemte bare at en del af indtjeningen skulle bruges til køb af nye varer. Deres forretning blev hurtigt lukket. På øen Kalangala er en gruppe kvinder gået i gang på samme måde. Jeg har givet dem startkapital. Det går godt hos en store gruppe kvinder, men hos en enlig kvinde med 6 små børn gik det ligesom hos de handikappede. Hun fik varer og salget gik fint. Men nu venter hun bare på at jeg kommer tilbage med nye forsyninger! Man kan lære meget af den afrikanske kultur. Fx. at der også kommer en dag i morgen, hvor opgaverne kan løses - lære at leve i nuet og undgå stress. Det er en stor glæde at se, hvordan en del af de små forældreløse børn, som startede i skolen 2002, har fået en uddannelse, familie og kan klare hverdagen. Hver gang det lykkes, giver det energi og lyst til at fortsætte. Uden støtte fra sponsorer, både private, organisationer og firmaer var det ikke muligt. Derfor en stor tak til alle, der støtter Masomo økonomisk og gør det muligt at hjælpe hvor der virkelig er behov. n 11

Et hus til Keduress koster 750 kr. pr. anpart Indbetal på bankkonto midler til nye huse til syv familier. ældste drenge er ikke med på billedet. i lokalsamfundet for at kunne brødføde familien. Et hus til Keduress Sponsorat 0111 5906 851 158 2014D En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakai-distriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi i siden 2012 skaffet Beliggenhed: Landsbyen Kilindimula i Lyantonde distrikt. Familien består af 37-årige Tibine Keduress som er HIV-smittet og som blev forladt at sin mand da hun blev testet positiv for HIV i 2011. Efterfølgende er hun begyndt at få medicin mod HIV/AIDS. Børn: Der er 7 børn: Mwijukye (15 årig dreng), Jonas (13-årig dreng), Rachael (11-årig pige), Kabagambe (8-årig pige), Peninah (4-årig pige), Akandwanaho (3-årig dreng) og Florence (1-årig pige). De to Familiens levevilkår: De bor i et hus med hullet græstag. Alle børnene er droppet ud af skolen og de to ældste Mwijukye og Jonas har fungeret som familieoverhoveder der hele tiden leder efter småjobs Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com 12 Et hus til Keduress Vores hus til Keduress er blevet forsinket. Hendes jordlod ligger langt ude i bushen, og først var det tørken og manglen på vand i området der gjorde det svært at få blandet cement. Bagefter kom den lille regntid med masser af vand i egnen, hvilket gjorde vejene mere eller mindre ufremkommelige for store lastbiler med mursten mv. Sidste nyt er at husbyggeriet er påbegyndt - se indsatte billede.

Et hus til Nankya Aisha SPONSORAT Et hus til Nankya Aisha koster 750 kr. pr. anpart Indbetal på bankkonto 0111 5906 851 158 2016A En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakai-distriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi siden 2012 skaffet midler til nye huse til 10 familier. 30 anparter á 750 kr. er tilstrækkelige til et solidt murstenshus incl. senge mv. Nankya Aisha Aisha er en 30-årig kvinde med 8 børn. Hun blev enke i 2006 (manden døde af aids) og er selv hivpositiv. Heldigvis er hun i behandling med ARV-medicin. Børnenes alder er 2, 4, 4, 5, 8, 10, 12 og 13 år. To af børnene er hiv-positive. Aishas jordlod er ikke stor nok til at brødføde familien og hun tager derfor tilfældigt arbejde i nabolaget, for at skaffe mad og penge. Børnene går i skole, men er meget ofte fraværende. De er nødt til at hjælpe moderen med at skaffe føde og penge til skolegebyrer og tager derfor også tilfældigt arbejde rundt omkring. Deres oprindelige hus er faldet sammen for længst, og lige nu bor de i en stedsøns hus. Denne stedsøn vil gifte sig og derfor kan de ikke blive boende meget længere. Aisha drømmer om at have eget hus, hvor hun tænker at børnene kan bo hvis hun dør før de er vokset op. Hun håber at et bedre hus vil hjælpe på hygiejnen og støtte hendes egen kamp for overlevelse og chancen for at medicinen kan forlænge hendes liv. Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com 13

Make it simple let it grow, nu på syvende år Af Birgitte Bech 2015 er så det syvende år, hvor Børn i Afrika har kunnet uddele skrivehæfter, blyanter, kuglepenne, geometrisæt, undervisningsbøger, skoleuniformer, sko, rygsække, fodbolde og sportstøj på skoler i Uganda. Da vi for første gang delte disse ting ud i 2008, nåede vi ud til én skole, nemlig vores egen skole i Kampala, som dengang hed Eden School. Make it simple - let it grow er den overskrift, vi har arbejdet under lige fra begyndelsen, og i 2015 har det igen været muligt at nå ud til elever på 17 skoler fordelt rundt om i Uganda. Et skoleår i Uganda består af tre terminer, og hver termin er på ca. 3 måneder. Det har været muligt at komme ud til alle 17 skoler i 1. og 3. termin. Det betyder at 900 elever 2 gange i år har haft fået modtaget gaver fra Blyantsprojektet. Bogen. der bliver overrakt er English Dictionary. En engelsk ordbog er dyr at købe, så det er en fantastisk gave at få. Afgangseksamen I Uganda er skolegangen forbi efter 7. klasse, med mindre man har mulighed for at fortsætte i en secondary school. Eleverne i skolernes ældste klasser, 7. klasserne betegnes som the Candidates, og de er til skriftlige eksamener i alle fag. Den afgangseksamen arbejdes der meget seriøst med, så meget at eleverne på mange skoler i eksamensperioden overnatter på skolen, for at være parate til eksamensdagene. For at ønske eleverne i 7. klasserne på vores 17 samarbejdende skoler held og lykke med eksamen, har vores ugandiske medarbejder Josephine i år også valgt at uddele 1 geometrisæt, 2 blyanter og 2 kuglepenne til 683 afgangselever, hvilket for mange elever gjorde en forskel, da de så havde materialer til at fuldføre deres eksamen med. Det kan være så svært at forstå, at 1 geometrisæt, 2 blyanter og 2 kuglepenne kan gøre en forskel for en elev i 7. klasse, men det kan være lige præcis det, der gør, at eleven har mulighed for at gennemføre sin eksamen. Afgangsfest I begyndelsen af november måned inviterede Josephine 39 Candidates fra vores samarbejdende skoler i Kampala-området til en Uddeling af skolematerialer på St. Tereza Kanambatiko Primary School okt. 15. 14 Giv en gave til Børn i Afrikas arbejde - og få skattefradrag i 2015 - indbetal helst inden jul Du kan indbetale kontingent, gaver mv. via MobilePay til 5281 5264 eller i bank/netbank til vore konti i Nordea: Reg.nr. Konto nr. Børn i Afrika - kontingent, skoleprojekter, husbyggeprojektet, gaver: 0111 5906 851 158 Masomo: 0111 6448 983 690 Kontingent 2016 Enkeltpersoner... 50 kr. Familier... 75 kr. Det er tid for kontingentfornyelse. Vi bruger ikke girokort, men selvbetjening. Vi opfordrer medlemmer og bidragsydere til at overføre beløbet via netbank eller Mobilepay

Gavebrev til Blyantsprojektet Beløb: XXX,00 kr. Med Blyantsprojektet kommer Børn i Afrika vidt omkring i Uganda. Vi ønsker at nå ud til endnu flere skoler langt ude på landet, hvor det at hjælpe børn med at få blyanter, kuglepenne, skrivehæfter, geometrisæt, rygsække, skoleuniformer og sko, er ting som er nødvendige for deres skolegang. Umiddelbart tænker man ikke, at en blyant kan gøre en forskel i et barns liv, men sådan er det mange steder i Uganda. Alle skolematerialerne og skoleuniformer købes i Uganda, således at den lokale handel også støttes. De indkøbte skolematerialer uddeles til de børn, der allerede er i skole, og hvor familierne ikke har tilstrækkelige midler til at gøre disse indkøb. Læs mere på www.borniafrika.dk/blyantsprojekt born iafrika@gmail.com Ved en markering af en festdag eller mærkedag hører der kage til - også i Uganda. Her skærer The Candidates for i held og lykke med eksamen kagen. lille fest i Børn Afrika s kontor. Josephine havde også inviteret et medlem af det lokale byråd, til at komme og holde en tale for kandidaterne. Disse 39 elever har alle haft glæde af at modtage skolematerialer fra Børn i Afrika, og nu hvor de forlader skolen, ville Josephine gerne ønske dem lykke på rejsen. Et dejligt tiltag, som afgangseleverne nød i solskin og med dejlig kage, inden det gik løs med deres eksamen. Vild jubel Når Josephine kommer ud på skolerne, vækker det altid stor jubel. Børn i Afrika er nu kendt gennem det gode samarbejde med Josephine, og undervisningen sættes med det samme på pause, for nu skal alle ud og hilse på. Lærerne på skolerne og Josephine har i forvejen identificeret, hvilke elever der skal nyde godt af Blyantsprojektet, MEN alle de børn, vi møder på vores vej, er jo børn som trænger til et løft i forhold til bare det at få en blyant. Men børnene respekterer og glæder sig over, at nogen kammerater kan få (mens det gør ondt langt ind i mit hjerte, at vi ikke har nok til alle børn). Til skolen medbringer vi altid et eller andet brugbart. Det kan være fodbolde, håndbolde, volleybolde eller sportstøj til skolens pige- og drengesportshold. At se hvordan en BOLD kan sætte smil på læberne hos en hel skole, det er det vi oplever gang på gang. At spille fodbold, håndbold eller volleyball, sætter hverdagen på pause, og giver børnene mulighed for at lege, at have det sjovt, at danne relationer og fællesskaber. Dette har også stor betydning for børn i Uganda, hvor mange i deres anderledes og barske hverdag, har god brug for disse oplevelser. Halvdelen under 15 år Hvert år udarbejder Josephine en fyldig og grundig rapport omkring arbejdet med Blyantsprojektet. I dette års rapport skriver Josephine, at i følge Verdensbankens opgørelse, så har Uganda en befolkning på 34,5 millioner mennesker, heraf er mere end halvdelen af befolkningen under 15 år, så der er vist ingen tvivl om, at Børn i Afrika s Blyantsprojekt har sin berettigelse i Uganda. Julegaver der gør en forskel Skoleåret 2015 i Uganda er forbi. Børnene er på ferie lige frem til februar 2016. I februar 2016 venter 900 elever på 17 skoler på at få besøg af Børn i Afrika s blyantsprojekt hjælp os med at hjælpe disse børn, de har STORT behov for al den hjælp, vi kan give dem! En julegaveide kunne være at hjælpe børn i Uganda gennem Blyantsprojektet Børn i Afrika returnerer altid et gavebevis som tak for din hjælp. n Brug MobilePay til tlf. 5281 5264 HUSK altid at skrive formål (f.eks. kont for kontingent eller blot gave ) og gerne BiA-nr. eller CPR-nr. i teksten. Har du skolesponsorat eller giver gaver er dit CPR-nr. nødvendigt for at Børn i Afrika kan indberette beløbet til Skat. Send i forbindelse med første indbetaling en mail med CPR-nr. og navn, adresse og tlf. til os på borniafrika@gmail.com (Hvis du ikke ønsker at skrive dit CPR-nr., så skriv dit navn og gerne fødselsdato på indbetalingen). Gaver, der skal indberettes til skattevæsenet for året 2015 bedes indbetalt inden jul. Hvis du vil give gaver til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp i bank eller netbank skal du angive +01<+5400023<. I rubrikken Meddelelse til modtageren må du meget gerne skrive Børn i Afrika. 15

Tegn skolesponsorat i Uganda Et skolesponsorat koster 180 kr. om måneden Indbetal på bankkonto 0111 5906 851 158 Kontakt Børn i Afrika for sponsorat på mail borniafrika@gmail.com Skolesponsoraterne er rygraden i Børn i Afrikas arbejde i Uganda. Modsat andre organisationer bruger vi ikke kræfter og penge på at opretholde en kontakt mellem barn og sponsor, men lader alle pengene gå til at støtte børnene. Vores lokale medarbejder har en god og hyppig kontakt til de skoler vi samarbejder med og sammen udvælges de mest trængende og fattige børn. Et skolesponsorat dækker udgifterne til skolepenge, et frokostmåltid, skoleuniform og skolematerialer, og er derfor en stor håndsrækning til et fattigt barn Som sponsor vil du fra Børn i Afrika løbende modtage orientering om hvordan det går med vort skolearbejde gennem vort medlemsblad, som bliver tilsendt 3 gange om året. Du kan være med til at hjælpe et barn i Uganda ved at tegne et Børn i Afrika-skolesponsorat til 180,- kr/md. Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com