Markedsanalyse. 6. juni 2018

Relaterede dokumenter
Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Danskerne vil have vækst

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Danskerne har reduceret deres madspild

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 09/17. Danmark

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 27/17. Danmark

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Potentiale for nye smagsoplevelser

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Eksporten til Sydeuropa forløber uændret.

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 24/17. Danmark

- I pct. af ugen før... 98,5 98,2 98,7 99,7 99,6 98,0 - I pct. af samme uge sidste år 91,9 92,0 92,2 93,4 90,4 85,8

Myte om forbruget af kød

Eksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge.

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

Eksporten til Sydeuropa er forholdsvis stabil. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 20/17. Danmark

Markedsanalyse. Vi foretager færre indkøbsture efter dagligvarer. 6. oktober 2017

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Der ventes i denne uge et fald i slagtningerne som følge af Pinsen. På virksomheder med klassificering kunne der blive slagtet ca dyr.

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

- I pct. af ugen før ,7 99,9 100,1 99,8 100,5 100,8 - I pct. af samme uge sidste år 105,9 104,5 103,8 104,6 108,4 112,7

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 05/17. Danmark

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Hvad køber danskerne på nettet?

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Eksport til Sydeuropa forløber som i sidste uge. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Hovedresultater: Mobning

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Transkript:

Markedsanalyse 6. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Ø-mærket og Fairtrade-mærket Med flere og flere mærkningsordninger på dagligvaremarkedet kan det være en udfordring, at få forbrugerne til at huske forskellige mærkninger og bevare troværdighed. Analysen her viser, at Ø-mærket og Fairtrade-mærket både er bedst kendt af danskerne og troværdige. Highlights: 98 pct. af befolkningen kender Ø-mærket, som er det bedst kendte mærke efterfulgt af Fairtrade-mærket med 87 pct. Fairtrade-mærket er især kendt blandt kvinder og den yngre del af befolkningen i alderen 18-34 år. Befolkningen finder de forskellige mærkningsordninger troværdige. Den mest troværdige mærkningsordning er Ø-mærket. Mere end hver anden dansker køber Fairtrade-mærkede varer. Det varierer dog, hvor ofte forbrugerne gør det. Det er vigtigt at bevare troværdigheden bag mærkningsordninger i et marked, hvor flere og flere mærkningsordninger kommer til. Flere og flere mærkningsordninger Dagligvaremarkedet får konstant flere og flere mærkningsordninger som følge af stigende forbrugerkrav. Forbrugerne efterspørger bl.a. øget dyrevelfærd, bæredygtighed og ansvarlig produktion. Flere og flere producenter ønsker derfor også at kunne give forbrugerne netop det, og i langt de fleste tilfælde er det nemmere med mærkningsordninger, som netop lever op til forskellige krav som imødekommer de enkeltes behov. Det udfordrer samtidig både forbrugerne, men også mærkningsordningerne, da forbrugeren skal være i stand til at skelne mellem de enkelte mærker og samtidig forstå hvad der ligger bag. Denne analyser kigger derfor nærmere på en række udvalgte mærker, for netop at belyse kendskabet til dem og ikke mindst troværdigheden til de forskellige mærkningsordninger. Ø-mærket er det bedst kendte efterfulgt af Fairtrade-mærket Spørger vi danskerne om deres kendskab til en række mærkningsordninger, er Ø-mærket det bedst kendte mærke blandt de spurgte mærker. 98 pct. af befolkningen siger, de enten kender mærket godt eller har hørt om det. Fairtrade-mærket kommer efter med 87 pct. af befolkningen, som enten kender det godt eller har hørt om det. Både Ø-mærket og Fairtrade-mærket er

dermed bedre kendt blandt befolkningen end den nordiske miljømærkning og Rainforest Alliance. Figur 1: Hvilke af hørt om? 9 8 7 6 5 4 Ø - mærket Fairtrade Nordisk Miljømærkning Rainforest Alliance Danskerne kender til Fairtrade-mærket Måske ikke overraskende er Ø-mærket det bedst kendte mærke blandt danskerne. Mere overraskende er det måske, at Fairtrade-mærket er kendt blandt 87 pct. af befolkningen, som enten kender mærkningsordningen godt eller som minimum har hørt om den. Figur 2: hørt om? 7 6 5 4 Især kvinder kender til Fairtrade-mærket. 91 pct. af kvinderne siger, de kender mærket godt eller har hørt om det. Mere konkret siger 67 pct. af kvinderne, at de kender mærket godt, mens det blandt mænd er 52 pct. Omvendt er der flere mænd, som har hørt om mærket. 12 pct. af mændene kender ikke mærket, mens det blandt kvinder er 6 pct. Side 2 af 5

Figur 3: hørt om? Fordelt på køn. 8 7 6 5 4 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base (1.013), mand (510), kvinde (503). Udover at flere kvinder end mænd kender Fairtrade-mærket godt, er der også flere unge i alderen 18-34 år end blandt de 51-70-årige, som kender mærket godt. Omvendt er der flere blandt de 51-70-årige, som siger, at de har hørt om mærket eller slet ikke kender mærket. Figur 4: hørt om? Fordelt på alder. 8 7 6 18-34 år 35-50 år 51-70 år 5 4 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base 1013, 18-34 år (327), 35-50 år (298), 51-70 år (388). Ø-mærket, Nordisk miljømærkning og Fairtrade-mærket er troværdige En ting er kendskab, en anden er tillid til mærket. Udover at Ø-mærket er det bedst kendte mærke, af de undersøgte, så er det også det mærke, som flest danskere finder troværdigt. 92 pct. af danskerne siger, at mærket enten har en høj eller middel troværdighed. I modsætning til kendskabet, hvor Fairtrade-mærket var det mest kendte mærke efter Ø-mærket er Nordisk miljømærkning det mærke, som næst flest danskere har tillid til efter Ø-mærket. Så trods et lavere kendskab til Nordisk Side 3 af 5

Miljømærkning er der relativ flere som har tillid til mærket i forhold til Fairtrademærket. I alt er der 84 pct. som finder Fairtrade-mærket troværdigt. Dét, af de undersøgte mærker, som danskerne finder mindst troværdigt, er Rainforest Alliance. Dog er der stadig 70 pct. af befolkningen som siger, at mærket har en høj eller middel troværdighed. Det tyder på, at danskerne generelt har tillid til de mærkninger, som findes på markedet. Figur 5: Hvor troværdige finder du følgende mærker? 8 7 6 Høj troværdighed Middel troværdighed Lav troværdighed Ingen troværdighed Ved ikke 5 4 Ø - mærket Nordisk Miljømærkning Fairtrade Rainforest Alliance Danskerne køber Fairtrade-mærkede varer Mere end hver anden dansker køber Fairtrade-mærkede varer. Konkret er der 62 pct., som siger de køber det. Dog varierer det meget, hvor ofte de enkelte køber det. 12 pct. køber det en gang om ugen, mens 13 pct. gør det en gang om måneden og 24 pct. gør det sjældnere. 29 pct. af befolkningen ved ikke, hvorvidt de gør det eller ej. Figur 6: Hvor ofte vil du sige, at du selv eller nogen i din husstand køber Fairtrade-mærkede varer? 25% 15% 5% Mindst en gang om ugen 1 gang hver 14. dag 1 gang om måneden Sjældnere Aldrig Side 4 af 5

Bevar troværdigheden i mærkningsordninger Generelt har danskerne et godt kendskab til de udvalgte mærkningsordninger. Ø-mærket er klart det bedst kendte mærke blandt danskerne med 98 pct., som kender det godt eller har hørt om det. Fairtrade-mærket følger godt efter med 87 pct. af befolkningen, som kender det eller har hørt om mærket. Blandt de undersøgte mærkningsordninger ligger Fairtrade-mærket netop på en tredjeplads, hvad angår troværdigheden. Det skal dog siges, at samtlige af de undersøgte mærkningsordninger har en forholdsvis høj troværdighed blandt befolkningen. Ikke overraskende er Ø-mærket dét af de undersøgte mærker, med den højeste troværdighed efterfulgt af Nordisk Miljømærkning. Det tyder på, at danskerne generelt har en høj tillid til de etablerede velkendte mærkningsordninger, som findes på markedet. Det er dog vigtigt at bevare denne troværdighed, for at sikre, at mærkningsordningerne ikke udvandes. Specielt med flere og flere mærkningsordninger på markedet. Det tyder dog på, at danskerne ikke er der, hvor de hverken har tillid til det eller undlader at købe varer med mærkninger på. Mere end hver anden dansker køber Fairtrade-mærkede varer. Det varierer dog, hvor ofte forbrugerne gør det. Nogle gør det hver uge, mens andre gør det en gang om måneden og nogle sjældnere end det. Der er samtidig en relativ stor gruppe, som ikke ved, om de køber varer med Fairtrade-mærket. Det kan måske tyde på, at trods mærkningsordninger og kendskab til at de eksisterer, er det vigtigt at gøre forbrugerne opmærksomme på dem, når de står med produktet i hånden. Om analysen: Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat for Landbrug & Fødevarer blandt 1.013 repræsentativt udvalgte danskere i maj 2018. I undersøgelsen, er der kun medtaget følgende mærker: Ø-mærket, Fairtrade-mærket, Nordisk miljømærkning og Rainforest Alliance. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Christie Nielsen 3339 4376 chni@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk