Referat af synspunkter fra borgermøde i Bjerringbrohallen den 23. august 2011 om Gudenåens passage af Tange Sø. Synspunkter B1 Jørgen Buch, Viborg Sportsfiskerforening Viborg foreningen har ikke fiskevand i Gudenå. Syntes principielt at søen skal fjernes. Accepterer, at et omløb der kan opretholde fiskebestandene, er hvad der kan opnås enighed om. Forudsætter det ikke strømmende vand i hele passageforløbet for at der kan være fisk? Kan Cowi bekræfte, at vandstanden kan opretholdes i søen uden Gudenåens vand? B2 Åge Damkær, Tange, Privat Vil omløbet medføre en sænkning af vandspejlet i Tange Sø i givet fald, hvor meget? Vil stryget blive etableret med et bygværk eller vil det få lov til at arbejde? Hvordan sikres det, at stryget ikke sander og vokser til som ved udløbet fra Tange Å? B3 Svend Erik Lund, Gang I Tange Med henvisning til formulering i invitationen om Gudenåens passage forbi Tange sø: Troede at alle muligheder var åbne, at man ikke har langt sig fast på noget. At der var hele processen og ikke kun en evt. passage, der skulle diskuteres. Der skal være gennemstrømning i søen og vandspejlet skal bevares. Går ind for kort stryg (2,5 km) med et fald på 5 promille. Søen tilbageholder næringsstoffer. Mener at næsten alle modeller medfører at vandspejlet sænkes ved etablering af et stryg. Mener ikke at stryget behøver at være større end de små bæktilløb til søen. De er fulde af opgangsfisk. Der kan som alternativ etableres et fiskehjul til at føre fiskene forbi. Ifølge COWI-rapporten vil vandspejlet blive sænket. Hvordan vil det påvirke grundvandsspejlet? Er det rigtigt, at Tange Sø ikke påvirker vandet neden for? B4 Alfred Bruus, privat person Mener at Tange Sø vil blive et myggeplaget mudderhul, hvis alt vand ledes udenom søen. Hvorfor vil man tage alt Gudenåens vand fra søen? Kan man ikke lave et kort stryg med lille vandføring? B5 Christian Bach, Tange Sø Golfklub Sætter pris på udmeldingen om, at søen bevares. I Silkeborg er der lavet et kort stryg, der tilsyneladende virker efter hensigten. Kan man ikke lave en løsning a la den i Silkeborg ved Tange? B6 Jakob Riis, beboer Tange Har man inddraget erfaringer fra andre lande, f.eks. Norge? Hvordan er økonomien, er det staten og/eller Viborg Kommune, der skal afholde udgifterne? B7 Ann Johansen, Tange Roklub Væsentligt at lokale kan komme med indlæg. Udløbet fra Tange Å er sandet til og vandet er meget grumset.
Vil gerne have en garanti for at vandspejlet ikke ændrer sig fra Kongensbro til Tange. Betænkelig for vandmiljø og rekreative interesser, hvis Tange Å alene skal føde søen. Meget vigtigt, at søens vandspejl overhovedet ikke berøres. Vil hellere have Tangeværket end en vindmølle liggende i baghaven. Hvordan vil søen tilstand blive hvis den kun får vand fra Tange Å? Vil den sande til? Kan vandspejlet garanteres? Ekspertpanelet Jeppe Sikker Jensen, COWI De tidligere projektudredninger viser klart, at vandføringen fra Tange Å alene kan opretholde vandspejlet i Tange Sø. En løsning med et langt omløbsstryg ændrer ikke i sig selv på vandspejlshøjden. Nogle modeller beskrives både med og uden ændringer i vandspejlshøjden. I skitseprojekterne er der vandstandssænkninger eller variationer ved de korte og mellemlange strygløsninger, mens de lange ikke ændrer vandspejlshøjden. Anders Koed, DTU Aqua Laks og ørred vil kunne vandre opstrøms igennem et kort stryg men de udtrækkende smolt vil gå tabt i søen. Undersøgelser viser et tab på ca. 85 %. Dette tab betyder, at der ikke kan opretholdes en selvreproducerende bestand. Sandvandring skyldes erosion i vandløb samt tilførsel af sand fra dræn. Der vil sandsynligvis være en begrænset sandvandring i et omløb ved Tange Sø, da Silkeborg søerne fungerer som sandfang. Det vurderes, at sandvandring ikke vil være et problem så stryget vil ændre sig. Jørgen Jørgensen Angående spørgsmålet om økonomi Udgangspunktet for Viborg Kommunes svar er, at etablering af en passageløsning sker i medfør af Vandrammedirektivet, som det udmøntes i vandplanerne. Når det forudsættes skal finansieringen komme fra Staten, ligesom de nuværende udkast til vandplaner er aftalt finansieret via regeringens plan for Grøn Vækst. Synspunkter B8 Verner Hansen, Formand Danmarks Sportsfiskerforbund Glad for det store lokale fremmøde. Mener ikke, at emnet udelukkende er et lokalt anliggende, idet Gudenåen er landets største vandsystem, målt på oplandsareal. Debatten har handlet meget om laks, men det er ikke kun laks der får glæde af et stryg. Det gælder alle arter i systemet, især vandrende fisk og anden fauna. Alle har interesse i en rig og alsidig natur. I princippet enig i, at Gudenåen bør tilbageføres til det oprindelige forløb. Det vil være den optimale løsning og vil skabe en unik vandløbsstrækning i Danmark. Men Forbundet er ikke politisk tonedøv og har forståelse for lokalbefolkningens ønske om at bevare søen. Derfor finder Forbundet, at det er vigtigt at finde en løsning der tilgodeser alle parter. Som KMU-formand Jens Ravn udtrykte det, en både-og løsning i stedet for en enten-eller løsning. Alle rapporter anbefaler et mellemlangt eller langt omløbsstryg, hvis man vil sikre selvreproducerende fiskebestande. Det er prisen hvis man vil bevare Tange Sø. Et stryg vil ikke blive en kanal men et vandløb, godt nok kunstigt, men det er Tange Sø også. B9 Georg Stenstrup, Direktør Energi Museet Mange fagligheder kommer ikke til udtryk i debatten. Ved natur forstås alene biologi, men hvad med de geologiske interesser, der er i området. Mener et langt stryg vil ødelægge de geologiske interesser i området (istidslandskabet).
Mener også at der lægges for lidt vægt på de kulturhistoriske interesser i området. Interesser som har sammenhæng med Tangeværket. Mener driften af værket er vigtig for at fastholde områdets kulturhistoriske værdier. B10 Thorbjørn Lager, Bjerringbro Sportsfiskerforening Udtrykte forståelse for at søen er en del af løsningen. Det rigtige kompromis er at bevare søen med et langt omløbsstryg. Hvilke naturmæssige værdier er der i søen, og hvilke vil der komme ved etableringen af et langt stryg? B11 Erik Albrechsen, Bjerringbro Atletik og Motion Der er mange rekreative interesser knyttet til Tange Sø, herunder også for Atletik og Motion. Ønsker en kompromisløsning, hvor der etableres en fiskepassage og hvor Tange Sø og Tangeværket bevares. Løsningen skal være bæredygtig med tilstrækkelig vandføring i søen til at opretholde en ren sø og til at sikre vandgennemstrømning. B12 Per Andersen, Formand Ans Sejlklub Konstaterede at vandet er blevet klart, at søen har en mangfoldig flora og fauna og udgør en naturperle. Der er mange rekreative interesse ved søen. Mener der er brug for en uændret sø med vandgennemstrømning. I modsat fald gror søen til. Mener at søen er en naturlig del af søerne i gudenå systemet. Til nød kan et lille/kort stryg accepteres. B13 Steffen Nørgaard, medl. af Europabevægelsen og medl. af Tange Sø Golfklub Mener at vand- og naturkvaliteten ved Tange Sø nu lever op til målsætningen. Peger på at Kulturarvsstyrelsen vil bevare både sø og bygninger ved Tange Værket. Mener at det ikke har været EU s hensigt med Vandrammedirektivet at nedlægge vandkraftværker. Det må kunne lade sig gøre at finde en løsning på smoltproblemet. B14 Allan Petersen, bredejer, Tange Skel det være en elv? -kan mindre ikke gøre det? B15 Sanderhof (Sandhoff?), Bjerringbro Mener Tangeværket er en industriel perle. Lidt træt af at høre om fisk. Fisk kan købes på torvet. Der skal tages hensyn til dem, der bare nyder naturen. Tange Sø skal bevares. B16 Jarl, sekretær i Ans Lokalråd Har forståelse for de forskellige interesser. Mener imidlertid omkostningerne er for store ved at anlægge et langt omløbsstryg. Mener at projektet er ude af proportioner, da et stryg vil koste mange mio. Fiskerne må finde deres laksefiskeri andetsteds, eller fiske andre arter end laks opstrøms Tange Sø Ekspertpanelet Anders Koed Hvad er naturværdien af Tange Sø og Gudenå - Der er ikke lavet økonomiske beregninger på laksefiskeriet i Gudenåen. Der er lavet beregninger i 2002 for Skjern Å. På den baggrund er det vurderet, at den nutidige socioøkonomiske gevinst kan opgøres til 30-50 mio. Mener at Gudenåen formentlig har et større potentiale, hvis der laves passage forbi Tange Sø. Martin Søndergaard Der er ikke belæg for at søen gror hurtigere til hvis vandgennemstrømningen mindskes. Det klare vand giver bedre vækstbetingelser for vandplanter. Tilførsel af færre næringsstoffer vil medføre en forbedret tilstand i søen.
Tilgroning er en naturlig udvikling i søer også i Tange Sø. Hvis Gudenåen føres uden om søen, vil den naturlige tilgroning måske komme i et langsommere tempo. Forbedringen i vandkvaliteten i søen har givet øget grødevækst. De større grødemængder er måske årsag til en fornemmelse af at søen sander til. Den forbedrede tilstand de sidste par år skal i høj tilskrives den voldsomme opvækst af vandremuslingen i søen og opstrøms søen. Det er usikkert om denne effekt bevares på længere sigt. Synspunkter B17 Ulf Andersen, Tange Bekymret for vandkvaliteten i Tange Sø, på strækningen hvor et evt. omløb skal etableres. Hvordan bliver vandkvaliteten i søen hvis Gudenå føres uden om? Hvor meget vand ledes igennem fisketrappen? Hvor meget vand skal ledes igennem stryget? B18 Steen Schultz, Tange Har besøg af mange unge fra Århus. Hvis vi får en død sø uden vandgennemstrømning, vil interessen for at besøge søen og Tangeværket mindskes. Mener at Tangeværkets drift har kulturhistorisk betydning. Hvad sker der med søen hvis åen ledes uden om? Får man en død sø? B19 Kent Petersen, tidligere medarbejder i Bjerringbro kommune samt medlem i Tange Roklub Mener der skal være tilførsel af vand fra Gudenåen. Hvis der kun tilføres vand fra Tange å bliver vandet i søen til brakvand. Hvis Tange Å bliver eneste tilløb til søen, vil man så ikke få stillestående vand ved Ans (i den del af søen der ligger opstrøms udløbet fra Tange Å ) - og hvad vil vandet fra Tange Å betyde for vandkvaliteten i søen? B20 Verner Gorridsen, formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø Henviser indledningsvist til Viborg Kommune, at foreningen har fremsendt et høringssvar. Ønsker bevarelse af den nuværende tilstand. Han henviser til de nuværende opgørelser på passage fra Gudenåcentralens optællinger og mener de viser en tilstrækkelig passage. Naturgenopretning er ikke det rigtige ord for anlæggelse af stryg. Søen er heller ikke naturlig. Tilstanden er en politisk beslutning. Ikke enig i Jørgen Jørgensens konklusion af de tre rapporter/udredninger om passageproblemstillingen. Har en anden fortolkning. Søen fungerer som et bundfældningsbassin. Der tilbageholdes 5.000 tons kvælstof ved vandets passage i søen. At gedder tager smolten er en del af fødekæden. Hvem skal betale alle udgifterne? B20 Michael Øhrstrøm Er træt af at der kun snakkes om tab af smolt i Tange Sø og ikke i de andre søer i Gudenå systemet. Skal der også laves stryg i de andre søer? B21 Lars fra Langå (siger han repræsenterer 10.000 fiskere) Mener man skal kikke på helheden. Der skal tages hensyn til alle.
Mener dybden i søen bevares hvis man ikke ændrer vandspejlet. Hvad betyder søen for temperaturen i Gudenå nedstrøms Tangeværket? Reguleringen af vandgennemstrømningen fra Tangeværket giver en udjævnet vandføring uden egentlige flomsituationer i åen neden for. Hvad betyder det? Bliver vanddybden i søen ikke lavere over årene ved status quo? B22 Mogens Buhl Jens Ravn nævnte ikke ordet økonomi. Mener der mangler politisk hensyn til økonomien og til den CO 2 neutrale elproduktion. Betyder en mere effektiv grødeskæring en øget udledning af stoffer til Randers Fjord? B23 Kristian Phil Lorentzen, Ans og medlem af Folketinget Takkede Byrådet for afholdelse af mødet. Vigtigt at alle argumenter kommer frem og vigtigt at der er respekt for hinandens synspunkter. Mødet er vigtigt, da den lokale holdning og kommunens høringssvar er vigtig i de beslutningsprocesser, der foregår i Staten. Mener at pramdriften og ikke anlæggelse af Tangeværket var årsag til laksebestandens forsvinden. Mener at sidste laks blev fanget i 1900. Det er legitimt at fiskerne vil forbedre forholdene, men i denne sag må man se på proportioner og mål for vandsystemet. De fleste smolt forsvinder, muligvis i Silkeborg søerne. Det foreslås at fange gedderne i søen, i stedet for at anlægge fiskepassage. Henviser til at der allerede svømmer mange laks gennem fisketrappen. Enig med Steffen Nørgaard i, at det aldrig har været meningen med Vandrammedirektivet at vandkraftværker skulle nedlægges. Henviser til at lokale DN afdelinger har anerkendt forholdene og har en afbalanceret holdning til problematikken. Medlem af Folketingets Energipolitisk Udvalg. I den sammenhæng står Tangeværket som et ikon for grøn energiproduktion i Danmark. Selv om elproduktionen ikke er væsentlig, er Tangeværkets fortsatte drift vigtig som symbol for grøn energi. Det er bedst at driften fortsætter i sammenhæng med Elmuseet. Vurderer at et langt stryg koster 200-300 mio. kr. Det er mange penge. Især i en tid med krise i økonomien. Tror ikke staten vil finansiere et sådant projekt og så må det vel være kommunerne? Mener at søen skal bevares med hele Gudenåens vandføring/gennemstrømning, og Tangeværket bevares som et ikon i Danmark. Hvor stor en del af smolttabet sker i søer beliggende oven for Tange Sø? Hvor godt virker fisketrappen og benyttes den ikke også af store laks og ørreder? Er det et mål at skabe en selvreproducerende laksebestand - hvem har sagt det? B24 Lisbeth Kofoed, Hjarbæk Advarer om, at hvis vandet bliver dårligt, vil det medføre en myggeplage ligesom det var tilfældet i Hjarbæk Fjord. B25 Keld Nielsen, Tange, tidligere ansat ved Tangeværket. Mener ikke man kan garantere, at der vil komme en selvreproducerende laksebestand, hvis der laves et langt stryg. Mener ikke Tangeværket var årsag til den oprindelige laksebestand uddøde.. Det skyldes snarere reguleringerne som blev gennemført af hensyn til pramdragerdriften. Bestanden af laks faldt da man udgravede Gudenåen til prammene. Derfor begynder man at sætte fisk ud. Hvilken viden bygger påstanden om, at Gudenåen kan opretholde en selvreproducerende laksebestand, på?
B26 Knud Risgaard, Fodslaw i Bjerringbro Der er mange gode vandretur i området ved Gudenå og Tange Sø- Skal stryget være en kanal eller et slynget vandløb? Hvorfor påvirker de korte løsninger, og ikke de lange løsninger, vandstanden i søen? B27 Jørgen Skårup. lystfisker Siger at han bekymrer sig om naturen. Hvad er natur? Søen har været der i 100 år, Gudenåen har været der i årtusinder. Gudenåen uden opstemning er det naturlige. Mener de 100 mio. kr. til etablering af stryg skal findes for at bevare søen. B28 Flemming Juul Mener at formuleringen Gudenåens forløb forbi Tange Sø indikerer, at svaret om fremtiden næsten er givet ved at antyde at åen skal løbe forbi Tange Sø. Anerkender at Viborg Kommune går ind for søens bevarelse. Hvornår er høringssvaret færdigt? Hvilket dyreliv skal der tages hensyn til? B29 Steffen Toft, Formand Bjerringbro Sportsfiskerforening Efterlyser flere eksempler på steder hvor man har set den økonomiske gevinst ved fiskeriet. Vil gerne høre om eksperterne kender til andre eksempler på tilsvarende naturgenopretningsprojekter? Hvilke løsningsmodeller vil afhjælpe risikoen for oversvømmelserne mellem Silkeborg og Kongensbro? B30 Georg Stenstrup, direktør Energimuseet Efterlyser igen afvejningen mellem geologiske og biologiske interesser. Han oplyser at museet har fået lavet en opgørelse der anslår en værdi af tilstedeværelsen af Gudenåcentralen og Elmuseet som matcher den anslåede værdi af fiskeriet. Der er lavet en beregning for effekterne af opgraderingen af energimuseet. Denne har en større økonomisk værdi end laksefiskeriet. Samtidig bevares Tangeværket som ikon. Er det lavet beregninger af andre rekreative områder end laksefiskeri? B31 Martin Knudsen, Gudenåsammenslutningen Henviser til at Gudenåcentralen er den sidste store spærring, der er tilbage i Gudenåsystemet. Lystfiskerne udfører i dag mange vandløbsprojekter. Sammenslutningen kan også tilbyde frivillig arbejdskraft til at hjælpe til ved Tange Å. Hvor mange spærringer er der skabt passage ved oven for Gudenåcentralen? Hvad er der opnået med projektet ved Vilholt Mølle. Ekspertpanelet Anders Koed Det er korrekt at bestanden af laks falder sidst i 1800 tallet samtidig med udgravningen af Gudenåen. Den sidste laks er fanget omkring 1930. Det er uomtvisteligt, at det var etableringen af Tangeværket og Tange Sø, som gjorde det endelig af med laksen. Der har sandsynligvis ikke været en naturlig laksbestand opstrøms Silkeborg, da smoltdødeligheden i Silkeborgsøerne er for stor til at en selvreproducerende bestand kan oppebæres. Men strækningen op til Silkeborg kan godt bære en bestand.
De øvrige fiskearter, herunder truede arter som ål og f.eks. de rødlistede lampretter kan heller ikke komme forbi Tangeværket. Jeppe Sikker Jensen Ved et uændret vandspejl i søen vil alene løsningsmodel nr. 7 hvor hele vandføringen ledes udenom søen kunne reducere oversvømmelsesproblemerne mellem Silkeborg og Kongensbro. Det skyldes, at modellen vil sænke vandspejlet opstrøms søen. Martin Søndergaard I dag er opholdstiden i søen 8-9 dage som gennemsnit. Ved etablering af et langt stryg vil opholdstiden blive ca. et ½ år. Det er ikke længere tid end mange andre danske søer, og det betyder ikke nødvendigvis en ringere kvalitet i søen. Det er dog usikkert i hvor grad høj vandet fra Tange å vil kunne blande sig i hele Tange sø, og hvilken betydning det vil have. Forekomst af dansemyg er en naturlig del af danske søer og de vil også være i Tange Sø fremover, men etablering af et stryg forventes ikke at give flere myg. Ved ikke hvad det vil betyde for vandkvaliteten ved Ans, hvis Gudenåen ledes uden om søen. Tange Sø tilbageholder næringsstoffer. Hvis vandet ledes udenom søen øges fosfor- og kvælstoftilførslen nedstrøms søen og det vil have en betydning for tilstanden i Randers Fjord. Peter Kårup Der er ikke fuld klarhed over, hvad Vandrammedirektivet betyder for vandkraftværker. Der er ikke er taget stilling til en løsningsmodel, og der er heller ikke taget stilling til finansieringen. De nuværende passageforhold ved Tangeværket er formentlig ikke tilstrækkelige. Jens Ravn Tak for det store fremmøde, godt engagement og en god tone i debatten. Er blevet bekræftet i, at der er modsatrettede interesser Er blevet bekræftet i, at der skal findes en både-og løsning. Kommunen har ikke forholdt sig til økonomien, da det er staten der vedtager og betaler vandplanerne. I den videre proces vil kommunen også have fokus på geologi og kulturhistorie.