8. august 2014 DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 På baggrund af tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer har DP s bestyrelse efter indstilling fra Løn- og stillingsstrukturudvalget udtaget krav til overenskomstfornyelsen 2015. Kravene er nu sendt til vores hovedorganisation, Akademikerne (AC), og vil herefter blive behandlet og prioriteret i fællesskab med de øvrige akademiske organisationer. Herefter sker der en prioritering sammen med resten af lønmodtagerne i den offentlige sektor. De psykolog specifikke krav rejser vi selv. Kravene udveksles med arbejdsgiverne i kommuner, regioner og staten sidst på året, men forhandlingerne gennemføres i februar måned 2015. Den nye overenskomst forventes at træde i kraft 1. april 2015 efter den har været til urafstemning blandt medlemmerne. De enkelte OK krav er herunder opstillet i samme række følge som DP s oprindelige debatoplæg om OK-krav, samtidig er synspunkter fra medlemmer medtaget. Ad. Reallønssikring: Medlemmernes tilbagemeldinger tyder klart på, at DP skal stille krav om reallønssikring. Kravet er derfor kort og godt: - Reallønssikring Herudover rejser vi som ved tidligere ok-fornyelser, rejser krav om reguleringsordningen, da ordningen historisk har sikret offentligt ansattes lønninger, og det i krise tider vil være bedste mulighed for at sikre sig mest muligt mod reallønsfald. Dvs. følgende krav: - Bevarelse af reguleringsordningen Kravene rejses på statens, kommunernes og regionernes områder. Ad. Basislønskalaen: Medlemmernes tilbagemeldinger peger på, at der skal rejses krav om forbedring af ACoverenskomstens basislønskala. Flest tilbagemeldinger peger på et krav om en forbedring af trin 8, dvs. en satsning på det højeste trin, da det har den største varige værdi. Det er så dog også den forbedring der vil koste mest. På statens område rejser vi krav om, at AC-basislønskalaen kommer på niveau med skalaen i 911111Side 1 af 9 1
kommuner og regioner. - Vi foreslår forbedring af grundbeløb på basisskalaens trin 8. Kravet rejses på statens, kommunernes og regionernes områder. - AC-basisskalaen på statens område forbedres, så værdien af de enkelte basistrin kommer på niveau med basisskalaen i kommuner og regioner. Kravet rejses på statens område. Ad. Lokal løndannelse/udmøntningsgaranti: Tilbagemeldingerne vedr. lokal løndannelse og udmøntningsgaranti fra repræsentanter og medlemmer fokuserer primært på ønsket om at systemet kommer til at virke efter de hensigter der var med den lokale løndannelse da den blev indført. Et gennemgående synspunkt fra tillidsrepræsentanternes side er at man gerne ser en mulighed for reelle forhandlinger lokalt. Man oplever at de lokale ledere er uden indflydelse på de lokale forhandlinger og at forhandlinger er overtaget af centrale HR funktioner der afviser enhver drøftelse af tillæg for kvalifikationer og funktioner, men alene fokusere på bundlinjen. Med tillidsreformen fra OK13 om modernisering af den offentlige sektor og ikke mindst fokus på at få motivationen tilbage til de offentligt ansatte er der måske en platform der kan bruges. Ud over tillidsreformen har produktivitetskommissionen peget på vigtigheden af den lokale løndannelse. Flere af de lokale tillidsrepræsentanter forslår at der laves puljer til lokal løndannelse. Det er vurderingen at udmøntningsgarantien næppe kan genindføres, selvom flere medlemmer gerne ser dette. Begrundelsen for ikke at genindføre udmøntningsgarantien er at vi så få genindført et pulje system hvor rammen er kendt på forhånd og fordeles som regel helt ud på de enkelte faggrupper. Målet med lokal løndannelse var at øge råde rummet til løn ikke begrænse det. DP stiller derfor ikke krav udmøntningsgaranti, men derimod et krav der forpligter arbejdsgiverne til at lokalløn forhandles med den daglige leder på arbejdspladsen. - Vi foreslår en forhandlingsregel indført om at lokal løndannelse skal forhandles med den lokale leder der har kompetence til dette. Kravet rejses på statens, kommunernes og regionernes område. Ad. Arbejdstid: Medlemmernes tilbagemeldinger på spørgsmålene om arbejdstid handler om forbedringer af 922222Side 2 af 9 2
arbejdstidsbestemmelserne, indførelse af fastere daglig arbejdstid, kompensation for forskudt tid, m.v. Ved OK13 fik vi en fælles forståelse omkring arbejdstiden på det regionale område, hvor der var enighed om at medlemmer der skal arbejde uden for normal arbejdstid skal have aftalt lokale tillæg for dette. Et andet krav der stilles spørgsmål ved, er at ønske om mulighed for fleksible aftaler om arbejdstid herunder at plus tid kan blive til minus tid, dvs. ret til nedsat tid. De fleste af de muligheder findes i dag, hvis der kan opnås enighed ved lokale aftaler. Men det er svært at få de lokale leder med på dette, men vi vurdere det er endnu svære at opnå dette centralt. Vi stiller derfor et krav om at vi ved OK15 fortsætter strategien med en aftale på det kommunale og på statens områder. Der skal så være tale om en særlig forståelse på psykologområdet i relation til klinisk arbejde. - Indførelse af en regel med de kommunale og statslige arbejdsgivere om at psykologer har en normal arbejdstid inden for ugens 5 første dage og regler om at der ved fravigelse lokalt skal laves aftaler om tillæg for dette. Kravet vedrører kommunernes og statens område. Ad. Mænd og Barsel: Der er ikke i medlemsdebatten kommet forslag ind på dette område. På vores debatmøder med tillidsrepræsentanterne var der bred enighed om at der ikke skal fokusere på dette emne. DP stiller derfor ikke forslag på dette område. Ad. TR-vilkår: Der er ikke kommet ideer til større nyskabelser inden for TR-regelsættet. Nogle peger dog på, at det bør indføjes i TR-aftalen, at der skal aftales tid til TR-hvervet. Da det imidlertid allerede i dag er muligt at kræve en aftale om tidsforbruget til TR-arbejdet, er der ikke rejst krav på området. Ovennævnte gælder statens, kommunernes og regionernes område. På statens område har vi gentaget kravet om, at der skal aftales funktionstillæg for hvervet som TR, så der bliver parallelitet i forhold til kommuner og regioner. - Der skal aftale TR funktionstillæg. Dette krav gælder på statens område. Ad. Kompetenceudvikling: Medlemmernes tilbagemeldinger tyder klart på, at der ikke skal anvendes ok-midler til 933333Side 3 af 9 3
kompetenceudviklingsaktiviteter. Mange peger på, at det fortsat skal være en arbejdsgiverforpligtelse, og at det gerne må tydeliggøres, at arbejdsgiver har den forpligtelse. Der er dog en del der foreslår at vi forhandler decideret puljer til efteruddannelse og rettigheder til f.eks. autorisations uddannelsen og specialist uddannelse. Vi har en bestemmelse om autorisationsuddannelse i overenskomsten i dag, som vi bør bruge når vi møder problemer med autorisations uddannelse, men derudover er det jo en generel politisk målsætning i foreningen at arbejde for offentlig finansieret specialist uddannelse og her vil et krav om at det sikre via overenskomst midler være modsat rettet denne politik, da en finansiering via overenskomst midler vil betyde at det er evt. lønninger der finansierer uddannelserne. I en tid med tillidsreform og modernisering af den offentlige sektor vil det være fornuftigt at fokusere på uddannelse. Konklusion er derfor blevet at vi i DP rejser følgende krav (som bør være omkostningsneutralt, dvs. ikke finansieres af OK midler men af den normale drift): - Der skal udarbejdes en efteruddannelses-/kompetenceudviklingsplan for alle Kravet angår statens, kommunernes og regionernes område. Ad. Seniorpolitik/-rettigheder: Mange tilbagemeldinger til DP går på, at der bør rejses krav om videreførelse og/eller forbedring af seniorpolitikken og rettighederne. Enkelte ønsker dog ikke, at der anvendes OK-midler til formålet. På det regionale område hvor senior delen røg ud ved OK11, er der rejst forslag om at genindføre dette. Det er dog svært at forestille sig at dette er realistisk, da det ikke lykkes at få rejst kravet ved OK13. Følgende krav rejses: - Videre- og genindførelse af de seniorpolitiske rettigheder i form af senior dage m.m. Kravet angår statens, kommunernes og regionernes område. Ad. Lederområdet: Der er rejst ønske om et krav om at psykologer ledes af psykologer. Der er ikke traditioner i de offentliges overenskomster at en sådan bestemmelse kan indskrives. Arbejdsgiverne vil formentlig, hvis det rejses, henvise til at det er deres ledelsesret og lede og fordele arbejdet herunder hvilke kompetencer en leder skal have. De faggrupper som har regler om hvem der skal lede på arbejdspladsen, har alle opnået disse regler via lovgivning og ikke via overenskomster. De få gange faglige krav er nævnt i overenskomsterne er begrundelsen at det sker for at opfylde et 944444Side 4 af 9 4
krav i lovgivningen. Bestyrelsen har besluttet ikke at rejse dette krav. Vi har derudover modtaget ønsker om krav med tillæg forskellige former for ledelse. Vi mener det er svært at lave et større ledelseskatalog for koordinerende/teamleder/projektleder funktioner men at man i stedet for bør bruge lokal løndannelse samt muligheden for at indplacere flere psykologer som chefkonsulenter, men vi rejser kravet vi ikke fik igennem i 2011 og 2013, nemlig krav om forbedret klassificering af lederne på det kommunale område, sådan at trin 49 udgår. Dvs. flg. Krav: - Ledende psykologer og chefpsykologer indplaceres på løntrin 50 Kravet angår alene det kommunale område. Ad. Autorisationstillæg i Staten: Bestyrelsen ønsker at understøtter de lokale drøftelser på arbejdspladsen hvor det jævnligt diskuteres om der skal gives autorisationstillæg. - Autorisationstillæg til alle psykologer. Kravet angår det statslige område. Ad. Pension: Medlemmernes tilbagemeldinger er entydige. Der er ikke denne gang basis for at rejse krav om en generel pensionsforbedring. Der er heller ikke behov for indførelse af yderligere valgfrihed i overenskomsterne. Dette angår kommunernes og regionernes område. På statens område rejser vi om forhøjelse af pensionsbidragsprocenten på statens område, sådan at pensionsprocenten kommer på niveau med kommunerne og regionerne: - Forbedring af pensionsbidragsprocenten Kravet angår statens område. Ad. Personalepolitik/attraktive psykologarbejdspladser: Dansk Psykolog Forenings Arbejdsmiljøudvalg har diskuteret emnet. Udvalget har lavet et særskilt notat der vedlægges til bestyrelsen. Ud fra dette notat rejser vi følgende overenskomstforslag omkring personalepolitik, attraktive psykologarbejdspladser og arbejdsmiljø: 955555Side 5 af 9 5
- Der aftales en hensigtserklæring om at parterne er enige om at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø (en lignende hensigtserklæring er indgået mellem DA og LO. - Der aftales en pligt for arbejdsgiver til at tage hånd om arbejdsmængde (en sådan pligt findes i Yngre Lægers overenskomst) - Lederne skal have de fornødne kompetencer til at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø. - Personalepolitikerne skal løbende vedligeholdes og det skal defineres hvad de skal indeholde med anvisninger på hvordan problemer skal håndteres når de opstår. - Krav om funktions- og stillingsbeskrivelse i tidsbegrænsede stillinger. Dette gælder statens, kommunernes og regionernes område. Ad. Autorisationstillæg i Kommunerne: DP ønsker at sikre autorisationstillæg i hele den kommunale sektor og ikke kun på PPR. Hovedparten af de kommunale psykologer arbejder klinisk og fokus bør være at vi forsøger at sikre dette tillæg til alle. Dette er i samme retning som vores andet forslag om udvidelse af PPR tillæg der kommer senere i teksten her. Vi oplever at flere og flere psykologer i kommunerne arbejder på tværs af de gamle organiseringer og det giver et vost pres på at tillæg ligeledes er på tværs. - Autorisationstillæg til alle psykologer. Kravet angår alene det kommunale område. Ad. Særligt for Universitetsområdet: En række af vores forslag omkring arbejdsmiljø vil i særlig grad være målrettet universitetsverden, men derudover rejser vi krav om bedre vilkår for timelærerne m.m. - Timelærerne på universiteterne sikres forbedrede vilkår med pension og opsigelses bestemmelser. Dette gælder alene statens område. Ad. Kvalitet og faglighed frem for offentlige styrring gennem New Public Management m.v. Vi har ikke modtaget forslag fra medlemmerne på dette område, men har via arbejdsmiljø udvalget fået en række centrale input som er rejst under arbejdsmiljø og vi har under forslag omkring kompetence udvikling og lokal løndannelse berørt emnet. 966666Side 6 af 9 6
Krav der ikke relatere til debatoplægget: Ad. PPR og det kommunale felt udenfor PPR: På det kommunale område arbejder man mange steder med nye organisationsformer der udfordrer os omkring PPR tillæg. PPR er ikke længere en entydig størrelse og samtidig sker der mange steder en sammensmeltning af enhederne i kommunerne. Vi mener derfor at vi denne gang skal kæmpe for at få PPR tillæg til at gælde for alle psykologer der arbejder med Børn, Unge og Familier så vi dermed undgår den forskelsbehandling der kan opstå på et fælles kontor hvor nogen arbejder uden for PPR, men samtidig deler kontor. Derudover forslår vi at tillægget hæves som et generelt ønske for at sikre bedre vilkår til vores kommunale medlemmer. - PPR tillæg udvides til alle Psykologer der arbejder inden for Børn, Unge og Familier. - Tillægget på 17.800 hæves til 20.000 kr. (31.03.00-niveau) Kravene vedrører alene det kommunale område. På det kommunale område udfordres vi i øjeblikket fagligt omkring PPR. Hvordan sikre vi fortsat en central PPR i hver kommune med psykologbetjening. Vi har som psykologforening en interesse heri, men der er flere interessenter. Kommunernes Landsforening er en af disse og vi foreslår derfor i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, at vi laver et fælles projekt der beskriver og finder løsning til fremtidens krav til psykologer på PPR og ikke mindst hvordan disse opfyldes. - Der afsættes en pulje så KL og Dansk Psykolog Forening kan undersøge fremtidens krav til Psykologer på PPR og hvordan disse opfyldes. Kravet vedrører alene det kommunale område. Ad. Specialpsykolog i psykiatrien: Vi har en bestemmelse om at vi i alle regioner har krav på en forhåndsaftale om Specialpsykologer. Men vi har ikke et krav om at denne aftale skal omfatte psykologer der er under uddannelse til specialpsykologer. Det er alligevel lykkes i 4 ud af 5 regioner at indgå forhåndsaftale om dette, mens vi i den 5. region er blevet afvist på dette. Vi mener at det er oplagt at psykologer der indgår i et uddannelsesforløb, der stiller særlig krav og hvor de løser særlige opgaver, modtager et honorar for dette. Vi stiller derfor krav om at vi udvider bestemmelserne med krav om forhåndsaftale der både gælder specialpsykologer og specialpsykologer under uddannelse. 977777Side 7 af 9 7
Oprettelse af specialpsykologstillinger/ uddannelse, sætter øget fokus på en stillingsstruktur inden for psykiatrien. Vi foreslår derfor at lokalt skal aftales en stillingsstruktur, med uddannelsesstillinger til autorisation og specialpsykolog samt ansættelse som sådan. Samtidig kan vi konstatere at antallet af ansøgere til uddannelsesstillingerne er vigende. Vi mener at vi sammen med Danske Regioner har en stor interesse i at udbrede kendskabet til og antallet af specialpsykologer og dermed specialpsykologer under uddannelse. Derfor foreslår vi at vi sammen med Danske Regioner laver et fælles overenskomstprojekt der skal afdække barriere for implementeringen af specialpsykologer i Danmark. - Specialpsykologer under uddannelse skal på samme måde som specialpsykologer omfattes af en forhåndsaftale i den enkelte region. - Der skal lokalt i hver enkelt region aftales en stillingsstruktur i psykiatrien. - Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner gennemfører et fælles overenskomst projekt for at udbrede antallet af specialpsykologer og specialpsykologkandidater i regionerne samt evt. forhindringer i udbredelsen af disse. Kravene vedrører alene det regionale område. Ad. Barselsret til Ph.d.er i kommuner og Regioner. På det regionale og det kommunale område, har man ikke på samme måde som man har det på det statslige område, en aftale der sikre at man i en ansættelse som ph.d. studerende (3 års tidsbegrænset ansættelse) er sikret at ansættelsesperioden bliver forlænget, svarende til antallet af fraværsuger i forbindelse med barsel. Det har konkret betydet at enkelte medlemmer har måtte skrive deres Ph.d. færdig uden løn i forlængelse af en barselsorlov. Vi stiller derfor følgende krav. - Ph.d. forlænges automatisk ved barsel på det regionale og det kommunale område på samme måde som man har det på det statslige område. Kravet vedrører det kommunale og regionale område Ad. Særligt krav for undervisere på politiskolen Der er fra en fælles AC TR via AC klubben i Rigspolitiet forslag om at der laves en stillingsstruktur på politiskolen der ligner dem der er på professionshøjskolen. Vi stiller derfor følgende krav. - Der aftales en stillingsstruktur for undervisere på politiskolen der ligner dem på professionshøjskolerne. Kravet vedrører det statslige område 988888Side 8 af 9 8
Krav der er rejst af medlemmerne uden for debat oplægget, som vi ikke er stillet til som forslag: Ad. Betalt frihed 24. december og 31. december: Mange medlemmer peger på dette krav, set i lyset af den tabte voldgiftsag om emnet på det regionale område. Derudover oplever flere og flere at lokale aftaler om emnet opsiges. Men ud fra de generelle landspolitiske meldinger om, at vi på sigt skal arbejde mere, anser vi det ikke for realistisk at rejse dette kravet er derfor ikke rejst. Ad. Fuld lønudligning mellem cand.psych er og cand.pæd.psych er: Der er rejst krav om fuld lønudligning mellem cand.psych er og cand.pæd.psych er. Det nuværende PPR tillæg sikre at en psykolog med 4 års erfaring på trin 8 med PPR tillæg opnår samme aflønning som cand.pæd.psych grundlønnen. Begrundelsen for at vi har anerkendt denne forskel er at en nyuddannet cand.pæd.psych havde erhvervserfaring med sig fra tidligere ansættelse. At der stadig er lønforskelle mellem cand.psych og cand.pæd.psych ud over de første 4 år, skyldes lokale lønaftaler og ikke centrale aftaler. Et evt. krav her må således rejses ved de lokale forhandlinger og kan ikke rejses centralt. Derfor rejses kravet ikke. 999999Side 9 af 9 9