Grøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013
Om Dansk Elbil Alliance (DEA) Vidensinstitutioner Avancerede brugere Skabe synergier, forbedre rammevilkår, bringe sektoren sammen i partnerskaber Komponent leverandører Energiselskaber Bilimportører og forhandlere Operatører DEAs rolle er at facilitere og fremme el- og plugin-hybridbiler i Danmark. Vi sælger ikke biler og vi har ingen interesse i specifikke produkter eller løsninger.
Indledning Formål At kortlægge danske virksomheders nuværende og potentielle styrkepositioner indenfor elbiler, plug-in hybridbiler, infrastruktur og smart grid, og Analysere og vurdere det mulige beskæftigelsesmæssige potentiale for Danmark. Metode/aktiviteter 15 interviews med markedsdeltagere og forskningsinstitutioner mhp at identificere styrkepositioner og lovende teknologier Gennemgang af nyere litteratur omfattende analyser og fremskrivningsscenarier for elbiler og smart grid. Makroanalyse af beskæftigelsesmuligheder Afgrænsning Anlægsarbejde er ikke medregnet Fokus har alene være på de direkte bruttobeskæftigelseseffekter. De afledte effekter er ikke analyseret.
Drivkræfter Hastigheden i udbredelsen af elbiler er usikker. Gennembruddet er blevet spået flere gange, men hidtil er udviklingen gået langsommere end prognoserne. Vi ser dog nu væsentlige tegn på, at det rykker Nye modeller lanceres og produktionsskala er stigende Markante incitamentsprogrammer i en række lande. Der er stor og stigende konsensus om, at elbiler og smart grid er fremtidens teknologier, og der kan identificeres nogle grundlæggende drivkræfter Kravene til øget forsyningssikkerhed og reduceret CO 2 -udledning i transportsektoren vil understøtte en udvikling i retning af elbiler samt tilhørende infrastruktur. Der vil blive behov for at etablere og udbygge et intelligent elsystem i takt med at omstillingen til nye energikilder i forsyningssektoren øger udfordringen med at balancere udbud og efterspørgsel efter el. Kombinationen af flere elbiler og et intelligent elsystem betyder, at bilindustrien og elsektoren vil blive langt tættere integreret i fremtiden
Lovende teknologier Projektet har identificeret en række produkter og teknologier med et fremadrettet erhvervspotentiale, og hvor danskbaserede virksomheder har etableret en god markedsposition. Der foregår mere end de fleste er klar over Det er dog ikke muligt at vurdere potentialet for dansk produktion ved de enkelte teknologier og for de enkelte virksomheder usikkerheden knytter sig på mikroniveau blandt andet til hvilke af de (konkurrerende) løsninger, der bliver succesfulde, priser og omkostninger, lokaliseringsstrategier mv. Kortlægningen viser dog, at Danmark og danske virksomheder har etableret sig stærkt på en række områder og dermed har etableret et godt udgangspunkt. Lyd Batteristyringssystemer Effektelektronik Lette materialer Varmepumper Lovende teknologier Konceptløs ninger (SP) Hardware til ladesystemer Software til kommunikation mv. Intelligente elmålere
Nøgletal for bilmarkedet og dansk bilproduktion Et par nøgletal Der produceres 15-16 mio. nye biler i Europa per år og mere end 60 mio. biler globalt. Markedsværdien af den europæiske bilproduktion udgør ca. 2.000 mia. kroner og globalt udgør produktionen et godt stykke over 5.000 mia. kroner. Danmarks BNP udgør ca. 1.800 mia. kroner Selv om Danmark ikke er et bilproducerende land, har vi en betydelig produktion som underleverandører til bilindustrien. Den samlede årlige produktion udgør ca. 9 mia. kroner Den direkte beskæftigelse udgør ca. 7.500 personer, hvortil komme ca. 1.500 beskæftigede hos underleverandører Produktionen er primært inden for områder, som ikke er truet af omstillingen til nye teknologier Den danske bilproduktion svarer til 600 kroner per bil, som produceres i Europa Eksempler på danske virksomheder med produktion til bilindustrien Højtalere Kabler Højtalere og stereoanlæ g Lyd og vibration Pakninger, slanger mv. Karosseri og aluminiumsprofil er Effektelektronik Kølersystemer Udstødning s-rørhaler
Forventninger til udbredelsen af elbiler og plug-in hybridbiler Beskæftigelsespotentialet afhænger naturligvis af, hvor hurtigt og massivt udbredelsen af elbiler kommer til at forløbe internationalt. Der er udarbejdet mange forskellige scenarier. Vi anvender IEA s fremskrivninger som udgangspunkt. Det centrale scenarie i opdateringen fra juni 2011 opererer med den forudsætning, at elbiler får fodfæste frem til 2015, og at markedspenetrationen øges væsentligt og hurtigt derefter. IEA BLUE Map scenarie for globalt salg af plug-in hybridbiler og elbiler, 2010-2050. Årligt salg, millioner biler. Mio. biler 120 100 80 60 40 20 Elbiler Plug-in hybridbiler Markedsandel 0 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: IEA (2011): Technology Roadmap, Electric and plug-in hybrid electric vehicles og Deloitte. Procent 70 60 50 40 30 20 10 0 I 2020 indebærer scenariet, at der globalt produceres ca. 7 millioner elbiler og plug-in hybridbiler, svarende til knap 10 procent af det samlede globale bilsalg i det år Og i 2040 forventes en årlig global produktion af elbiler og plug-in hybridbiler på ca. 40 millioner styk, svarende til en markedsandel på ca. 50 procent.
Beskæftigelsespotentiale ved elbiler og komponenter Den aktuelle danske bilproduktion udgør som nævnt 600 kroner per bil, som produceres i Europa. Ved opgørelsen af beskæftigelsespotentialet er det forudsat, at der etableres produktion (bruttoværditilvækst) svarende til danske leverancer på 1.000 kroner per elbil, som produceres i Europa. Ud fra erfaringsdata for beskæftigelsesindholdet i erhvervenes produktion kan det vurderes, at dette vil svare til en bruttobeskæftigelseseffekt på ca. 5.000 personer i 2020-2025 og 10-15.000 personer på længere sigt. Dansk produktion til konventionel bilindustri 600 kr. per bil Effektelektronik Højttalere og stereoanlæg Kabler Karosseri og aluminiumsprofiler Lyd og vibration Kølersystemer Pakninger, slanger mv. Vækstområder og danske styrkepositioner ift. elbilindustri +1.000 kr. per elbil Styresystemer til batteripakker Elbilproduktion Smart grid Intelligente elmålere V2G-teknologi Ladeinfrastruktur Software Konceptløsninger for forbrugerne Lydsystemer til elbiler Designløsninger Effektelektronik Højttalere og stereoanlæg Kabler Karosseri og aluminiumsprofiler Lyd og vibration Kølersystemer Pakninger, slanger mv. Dette skal opfattes som en beregningsteknisk forudsætning, og er naturligvis en gennemsnitsbetragtning, som kan dække over en betydelig variation på tværs af bilmærker og geografiske områder.
Beskæftigelsespotentiale, investeringer i smart grid Deloitte har ved vurderingen af beskæftigelsespotentialet taget udgangspunkt i rapporten fra Energinet.dk og Dansk Energi, og det er konkret lagt til grund at: Dansk produktion af komponenter, udstyr og software til udbygning af den hjemlige smart grid udbygning udgør i perioden 2020-2025 ½-¾ mia. kroner årligt, og de (årlige) samfundsøkonomiske gevinster i form af større fleksibilitet og billigere regulerkraft mv. er mod slutningen af perioden af samme størrelse. Beskæftigelseseffekten estimeres til ca. 1.500 personer. På længere sigt dvs. 2030-2040 vurderes potentialet at være lidt større. Nyinvesteringsudgifterne til smart grid vil ganske vist efterhånden flade ud, men vil til dels blive modsvaret af reinvesteringer og opgradering, hvortil kommer, at de samfundsøkonomiske gevinster fortsat øges i takt med den videre udbredelse af vindenergi, elbiler og varmepumper vi har vurderet en beskæftigelseseffekt på ca. 2.500 personer. Der vil være et eksportpotentiale ved at være foregangsland i forhold til udbygning af smart grid. Hvis estimaterne for Danmark projiceres op til EU27-niveau, så kan ekstrainvesteringsbehovet i dette område opgøres til 3-400 mia. kroner frem til 2025 og formentlig tilsvarende derefter. Et europæisk marked for smart grid infrastrukturløsninger på ca. 30-40 mia. kroner årligt er derfor, på sigt, formentlig en realistisk størrelsesorden. Vi har formentlig forsigtigt estimeret et beskæftigelsespotentiale for Danmark på 1.000 personer på mellemlangt sigt og 2-3.000 personer på langt sigt. Dette vil være konsistent med en markedsandel for dansk produktion på det europæiske marked på ca. 5 procent
Beskæftigelsespotentiale, smart grid services Smart grid services omfatter afregning, support og vedligeholdelse på itsystemer, udvidede rådgivnings- og kundeservicefunktioner over for forbrugerne samt service og fejlretning på fysiske installationer mv. Omkostningerne til sådanne services vil i sidste ende skulle bæres af forbrugerne via den del af elprisen Deloitte antaget, at serviceydelserne vil have et omfang på mellemlangt sigt, der svarer til 2 øre per kwh og det dobbelte på langt sigt. Ved et årligt elforbrug på 36 TWh (svarende til det aktuelle niveau) kan der herfra estimeres en omsætning på ca. ¾ mia. kroner i 2020-2025 og i størrelsesordenen 1½ mia. kroner på længere sigt Ører per kwh 250 200 150 100 50 0 Elprisens sammensætning, 1. jan. 2011 Forbrug 4.000 kwh Forbrug 10.000 kwh (ekskl. elvarmeafgift) Kilde: Dansk Energi,Elforsyningens tariffer og elpriser Moms Afgifter Produktion Transmission og distribution Abonnementer Der skønnes på den baggrund et årligt beskæftigelsespotentiale på ca. 1.000 personer på mellemlangt sigt og ca. 1.500 personer på langt sigt. Hertil kommer et eksportpotentiale, som vi dog af forsigtighedsgrunde har vurderet at være begrænset i samme størrelsesorden som produktionen til hjemmemarkedet.
Beskæftigelsespotentiale, oversigt Leverancer til anvendelse i Danmark Eksport I alt Mellemlangt sigt ( 2020-2025): Smart grid - investeringer 1,5 1,0 2,5 - services 1,0 1,0 2,0 Elbiler, komponenter og udstyr - 5,0 5,0 I alt 2,5 7,5 9,5 Langt sigt ( 2030-2040): Smart grid - investeringer 2,0 2,5 4,5 - services 1,5 1,5 2,5 Elbiler, komponenter og udstyr - 10,0-15,0 10,0-15,0 I alt 3,5 14,0-19,0 17,0-22,0
Handlemuligheder og forudsætninger for realisering Det er afgørende for mulighederne for at realisere beskæftigelsespotentialet, at de rette rammebetingelser er tilstede: Vi har peger på tre forhold, som vurderes at være særligt væsentlige. 1. Foregangsland. Det er en afgørende forudsætning, at Danmark aktivt søger at indtage en placering som foregangsland i forhold til udbredelse af elbiler og plug-in hybridbiler. Udbygningen af et betydende hjemmemarked for elbiler vil danne grundlag for at Danmark kan indtage en væsentlig position som testmarked og demonstrationsland for en sammenhængende markedsopbygning. For at blive et testmarked er det nødvendigt at opbygge infrastruktur og sikre en høj penetration af elbiler i markedet. 2. Omlægning af bilbeskatningen Der vil være behov for, at den samlede bilbeskatning fremadrettet indrettes på en måde, så den ikke er til ugunst for nye teknologier. Den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler frem til 2015 er således fx ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe incitamenter til investering i infrastruktur. Der skal også tænkes i en overgangsløsning for plug-in hybridbiler, ikke mindst for den del af bilen som svarer til en elbil. 3. Modernisering af reguleringen af energiselskaberne. Der er behov for et eftersyn af reguleringen af energiselskaberne, så de tilskyndes til at investere i smartgrid. 4. OPP ml det offentlige og det private. Hovedparten af grøn vækst må forventes at ske med private investeringsmidler, og i det omfang det offentlige står som direkte efterspørger (hvilket de ofte gør når det er transport) kan OPP være et godt middel, hvor det er staten og kommuner, der åbner op for at private investorer kan finansiere fx ladeinfrastruktur ved motorvejsnettet og i byerne kombineret med det offentliges beslutning om indkøb af fx grøn taxatrafik til sygekørsel mv., eller regler om at det offentliges indkøbspolitik skal være funderet i levetidsomkostninger og ikke blot indkøbsprisen.
Tak for opmærksomheden Lærke Flader Branchechef Dansk Elbil Alliance Telefon: +45 35 300 415 Mobil: +45 22 750 415 lfl@danskelbil.dk www.danskelbilalliance.dk
Bæredygtige biobrændstoffer - en del af fremtidens transport Julie Søgaard innovations- og kommunikationsleder BioRefining Alliance Trafikdage 27. august 2013
Hvad er problemet? 2010, 815 PJ 2020, 753 PJ naturgas 22% Olie 38% Naturgas 16% Olie 40% VE 20% VE 35% kul 20% kul 9%
Løsningen ligger i en kombination af flere tiltag ikke i et enten eller! længere på literen el i transportsektoren ikke mindst hybrider 2G-biobrændstoffer ethanol/diesel/biogas/syngas naturgas som overgangsløsning overflytning til kollektiv transport, road-pricing flere på (el)cyklen
Biobrændstoffer EU s mål: 10% VE i 2020, men markedet er domineret af 1G og produktionen af 2G endnu - beskeden Nye direktivforslag forhandles pt. afstemning i EP den 10. september både ITRE og ENVI har forslag om obligatorisk iblanding af 2G vi går efter 2,5% uden dobbelttælling, med indfasning og et langsigtet mål for 2G på 4% (2025)
Hvad skal der til? obligatorisk tilsætning af 2G, så der skabes tillid til, at man kan investere i 2G (EU og DK) en tidsbegrænset garanti fx et prisbånd, der kan skære bund og top af prisen i et nyt og usikkert marked integreret bioraffinering, hvor biomassen udnyttes fuldt ud
Stærke danske kompetencer Danske virksomheder og vidensinstitutioner førende inden for bæredygtig bioraffinering Gul biomasse fra landbrug (halm) Inbicon Brun biomasse Husholdningsaffald - REnescience Gylle (biogas) Døde dyr og slagteriaffald - DAKA Biodiesel Grøn biomasse (protein (soja-erstatning) og brændstof) SPIR og BioValue
2G-bioethanol i industriel skala: Maabjerg Energy Concept
Produktion og arbejdspladser Et bioraffinaderi (ca. 300.000 t halm) kan producere ca. 80 mio. l ethanol/år ud fra C5- og C6-sukre = ca. 2,5% af DK s benzinforbrug + vinasse til biogas og lignin til afbrænding og på længere sigt til brændstof beskæftigelseseffekten er betydelig: Fx. Maabjerg Energy Concept - ca. 1200 arbejdspladser om året. DK har umiddelbart halm nok til 3 4 anlæg
Har vi biomasse nok? Studie lavet af KU og AU Tre scenarier Miljøoptimerede scenarium: Fra knap 4 mio. tons i dag til godt 11 mio. tons biomasse i 2020 Omlægning til mere halmrige sorter Flerårige energiafgrøder Flere efterafgrøder Skovrejsning Medfører mindre nitratudvaskning Øget biodiversitet
Grønne vækstpotentialer - Jobs i hele værdikæden fra bæredygtig biomasse over raffinering til færdige biobaserede produkter. - Eksport af teknologier, løsninger og produkter inden for bioraffinering. - Ikke kun brændstof materialer, kemikalier, foder- og fødevareingredienser etc.
Ny energi til transportsektoren - Trafikdagene, Aalborg Universitet, 26. - 27. august 2013 Bent Erik Hawaleska, bent.erik.hawaleska@eon.dk
Oversigt over E.ON Globalt Et af verdens største private el og gas selskaber 79.000 ansatte i 2011 Omsætning i 2011 113 mia. Fokuseret aktør med ledende markeds-position i el og gas 30 mio. kunder Aktiviteter i mere end 30 lande Europa, Rusland og Nordamerika Norden Et af Nordens største private energi selskaber 4.200 ansatte i 2011 Omsætning i 2011 på 4,7 mia. El, gas og varme er kerneaktiviteterne 3 mio. kunder i Sverige, Danmark og Finland 4 juni, 2012
90% vedvarende energiproduktionen i E.ON Nordic 3
E.ON Strategi cleaner and better 4
Hvert segment sit brændsel LNG/LBG CNG/CBG E-mobility
Har vi råd til ikke investere i grøn teknologi? 6
Vil Danmark investere i udvikling af grønne brændstoffer? Blandt Europas laveste afgifter på diesel Europas højeste afgifter på biogas 7
Fortsat afhængighed af olie er ikke befordrende for væksten Oliesektoren har passeret toppen herfra venter den lange sikre vej ned Manglende forsyningsdiversitet gør os sårbare for udsving i olieprisen Efter 100 års etableret forskning og udvikling er det ikke her, de nye store teknologiske forspring indhentes Hele verden kører på olie Danmark vil aldrig blive det sted hvor nye ideer opstår Danmarks chance er være foran på alternativet. At være stedet, hvor fremtidens nye grønne teknologier og forretninger udvikles 8
GWh 10% af dieselforbruget til gas i 2023 Hvad skal der til? Danmark har i dag Europas højeste afgifter på gas til transport og en lav på diesel Offentlige udbydere som first movere 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Diesel - ENS Diesel - 10% gas 10% gas i 2023 Gode svenske erfaringer med bybusser 0 2013 2015 2017 2019 2021 2023 Kilde: Energifremskrivningen, Energistyrelsen Antal, 2013 På gas, 2023 Tunge lastbiler (>6 ton) 27.785 4.500 Lette lastbiler (3,5-6 ton) 2.165 500 Busser, rutekørsel 5.977 3.000 Varebiler, privat gods 93.345 10.000 Taxi 4.795 1.000 Kilde: Danmarks Statistik, Dansk indregistrerede køretøjer per 1. januar 2013 9
Grøn teknologi skaber seriøs vækst Reduceret klimaeffekt Forbedret miljø og sundhed Mindre afhængighed af olie Tiltrækning af udenlandsk kapital Nye arbejdspladser i landbrug, byggeri, forskning, servicefag, transport etc. Det ville kræve milliarder i investeringer til produktion af biogas og opbygning af infrastruktur af gas tankstationer. 10
Produktion af biogas i E.ON Biogas forventes primært afsat til transportsektoren. Stærkt fokus på partnerskaber. E.ON har stærke erfaringer og gode benchmarks fra Sverige og Tyskland Landmænd organiseret i leverandørforeninger har lokalkendskab og råvarer 11 6 anlæg i perioden 2013-2016 GrønGas I Partnerskab etableret 2013 Limfjordens Bioenergi Partnerskab etableret 2013 (Opgradering planlagt 2015) GrønGas II Planlagt 2014 Sønderjysk Biogas Planlagt 2015 Projekt A Under udvikling (2016) Projekt B Under udvikling (2016)
Sønderjysk biogas Sønderjysk Biogas a.m.b.a Ejerskab 50% Levering af biomasse Gylle Energiafgrøder Organisk affald Afsætning af behandlet råmateriale Ejerskab 50% Teknik Knowhow Gas afsætning
EV market expectations 2011 2013 Mitsubishi I-MiEV Peugeot ion Citroën C-Zero Tesla Roadster Daimler Smart (Q4) Renault Zoe (Q4) Nissan Leaf optimized (Q4) VW e-up (Q4) Tesla S (Q4) 2012 2014 Nissan Leaf Renault Fluence Renault Kangoo VW e-golf BMW i3 Mercedes B-Class Nissan e-nv200 Tesla X Renault Fluence Gen. 2 EV s for everyone Estimated in 2010: 200.000 in 2020 Moderate growth Public breakthrough awaited 13 Source: Analyse for udrulning af elbiler, DONG Energy, Energinet.dk og Dansk Energi, Juni 2013
14 Ny energi til transportsektoren
Det Hollandske eksempel 15
Hvorfor i vore nabolande? 16
Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller
Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse af strategier og roadmaps Internationalt samarbejde
Brændselsceller giver grøn kørefrihed i samspil med andre teknologier- med hver sit tidsmæssige indpas.
Udbygning af infrastruktur Been there done that Partnerskabet forventer to udviklingsspor for brændselscellebiler Grøn el Brint, Metanol Transport Potentiale for eksport og arbejdspladser Køreradius 600 km Optankningstid 3 min. Well to Wheel 50 % (gratis kabinevarme)
Skøn for udbredelse af forureningsfrie biler i Danmark 2012-2050
Internationale bilproducenters planer for brintbiler Potentiale for eksport og arbejdspladser
Udrulning af brint infrastruktur i Danmark fra 2012 til 2050 Potentiale for eksport og arbejdspladser
Energiværdikæden fra produktion til forbrug
Energiværdikæden fra produktion til forbrug fokus på brintteknologier Potentiale for eksport og arbejdspladser
Elektrisk transport med brintholdige brændstoffer og brændselsceller Potentiale for eksport og arbejdspladser
Potentiale for eksport og arbejdspladser
Brintdrevne brændselsceller i arbejdskøretøjer Potentiale for eksport og arbejdspladser
Metanoldrevne brændselsceller i arbejdskøretøjer Potentiale for eksport og arbejdspladser
Danske styrkepositioner arbejdspladser og eksport Hovedområder for danske aktører og kompetencer Brændstofproduktion Infrastruktur Brændselsceller Potentiale for eksport og arbejdspladser Markeder
Danske styrkepositioner arbejdspladser og eksport Hovedområde Delområde Væsentlige danske aktører Brændstofproduktion Brintproduktion/elektrolyse Greenhydrogen.dk ApS, IRD Fuel Cell A/S, Potentiale Topsoe for Fuel eksport Cell A/S og og arbejdspladser DTU Haldor Topsoe A/S, Metanolproduktion/katalyse Nordic Green ApS
Danske styrkepositioner arbejdspladser og eksport Hovedområde Delområde Væsentlige danske aktører Infrastruktur Air Liquide Danmark A/S, Brintlagring og -distribution Strandmøllen A/S, Dana Tank A/S og Aarhus Universitet Potentiale for eksport og arbejdspladser Metanollagring og -distribution OK a.m.b.a. Brintoptankning/ tankstationer Metanoloptankning/tankstationer VE-lagring og -balancering EV-Metal A/S, H2 Logic A/S og Air Liquide Danmark A/S OK a.m.b.a. Energinet.dk, Vestforsyningen A/S, Energimidt A/S, SEAS-NVE, m.fl.
Danske styrkepositioner arbejdspladser og eksport Hovedområde Delområde Væsentlige danske aktører Brændselsceller LT-PEM HT-PEM SOFC DMFC H2 Logic A/S, DTU, Aalborg Universitet, m.fl. Potentiale Serenergy for eksport A/S, og arbejdspladser Danish Power Systems ApS og Aalborg Universitet Topsoe Fuel Cells A/S og DTU IRD Fuel Cells A/S og Syddansk Universitet
Danske styrkepositioner arbejdspladser og eksport Hovedområde Delområde Væsentlige danske aktører Markeder Brintbiler og busser Elbiler (øget rækkevidde) Arbejdskøretøjer og gaffeltrucks Hjælpegeneratorer Netværk og samarbejde Hyundai Bil Import A/S, Københavns Kommune, Air Liquide Danmark A/S, Strandmøllen A/S, H2 Logic A/S, Potentiale for eksport og arbejdspladser Vestforsyningen A/S, m.fl. Serenergy A/S, ECOmove ApS Air Liquide Danmark A/S, H2 Logic A/S, Serenergy A/S, GMR Maskiner A/S IRD Fuel Cell A/S, Topsoe Fuel Cells A/S, Serenergy A/S, Air Liquide Danmark A/S Cemtec, Hydrogen Link Danmark, Green Network, Scandinavian Hydrogen Highway Partnership, Dansk Gasteknisk Center, m.fl.
Fremtidsudsigter for eksport og arbejdspladser Potentiale for eksport og arbejdspladser
Brint og brændselsceller Bidrager til at løse Danmarks store udfordringer 1. Et stærkt dansk offentlig - privat Partnerskab inden for brint og brændselsceller stærk international konkurrenceparameter 2. Brint produceres snart på Mw niveau ved elektrolyse. En infrastruktur er under udbygning. 3. Brintbiler er på vej, tidsmæssigt fem år forsinket i forhold til batteribiler. Metanoldrevne brændelsceller vil også kunne lade op på batteriet om bord. 4. Brintteknologier forventes at føre til stor fremtidig dansk vækst samt etablering af arbejdspladser.