BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Kyst- og Fjordcentret Voer Færgevej 123, Voer, 8950 Ørsted Dato: Mandag den 17. august 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Bente Hedegaard deltog fra og med punkt 5. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog i punkterne 1 til og med 5. Norddjurs Kommune
Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde Kulturelt Samvirke...1 2. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2015 for kultur- og...4 3. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - kultur- og...6 4. Revideret tidsplan for udarbejdelse af udviklingsstrategi 2015 og kommuneplan 2017...8 5. Ansøgning om solcelleanlæg på Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted...11 6. Udviklingsplan for Trustrup-Lyngby...17 7. Godkendelse af tidsplan for områdefornyelse i Auning...22 8. Analyse på fritidsområdet...25 9. Orientering områdefornyelsen i Grenaa midtby herunder sammenhæng med letbane...30 10. Kriterier for udmøntning af renoveringspuljen...34 11. Invitation til deltagelse i analyse af idrætsfaciliteters drift, ledelse og organisering...36 12. Analyse om fremtidssikring af Pavillonen - høringssvar...38 13. Ansøgning om bevilling til container på Baunhøj Mølle...42 14. Ansøgning om underskudsgaranti til "Fremtidens værksteder"...44 15. Ansøgning om underskudsgaranti til "I Love Musical"...47 16. Studietur 2016...48 17. Inspirationstur for udvalget - dato og indhold...49 18. Politisk mødekalender 2016...51 19. Arbejdsplan...52 20. Meddelelser...53 Bilagsoversigt...56 Norddjurs Kommune
1. Dialogmøde Kulturelt Samvirke 00.01.00.P35 13/5984 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der afholdes i forlængelse af dialogmøde med Kulturelt Samvirke den 26. maj 2014 et nyt dialogmøde, som oprindeligt var berammet til efteråret 2014, men som af hensyn til arbejdet i samvirket er udskudt til sommeren 2015. Kulturelt Samvirke har tilkendegivet, at de vil producere et idekatalog, der både kan være konkret og mere visionært. Idekataloget er vedlagt sagen. Fra Kulturelt Samvirke deltager: Finn Rosenløv, Jesper Jul, Bo Jacobsen og Ikki Knudsen. Dagsorden for mødet: 1. Status for samvirkets arbejde 2. Samarbejde og samspil 3. Kulturby 2017 4. Kulturring samarbejde 5. Kultur til alle 6. Eventuelt Dialogmødet er berammet til at vare 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. 1
Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben - Kulturelt samvirke idekatalog aug 2015 113276/15 Beslutning i Kultur- og den Kulturelt Samvirke havde til mødet udarbejdet det dagsordenen vedlagte idékatalog, som dannede udgangspunkt for dialogen. Idékataloget er, med de nedstående overskrifter, en samling af forslag til indsatsområder, strategier og handlinger til inspiration for samarbejdsflader mellem Kulturelt Samvirke, kultur- og og enkelte aktører. Fra udvalgets side blev der henvist til visionen for Norddjurs Kommune og kultur- og fritidspolitikken. 1. Tradition balance mellem tradition og fornyelse. Ad. 1:Delmålet er en større kulturel samlende event, og det blev nævnt, at kultur- og fritidskonferencen måske kan omdannes til/suppleres med et kulturborgermøde 2. Kulturelt ejerskab Ad.2: Det blev drøftet, at det er vigtigt, at understøtte de tiltag, der opstår rundt omkring i kommunen ligesom den eksisterende indsats skal bakkes op 3. Kreativ Kommune Ad. 3:Drøftelse af vigtigheden af, at udnytte mulighederne i aktørernes forskelligheder. Der skabes merværdi, når disse udnyttes på tværs. 4. Trætoppe/fyrtårne Ad.4: Drøftet, at en indsats fra kommunens side kan være, at have en faciliterende rolle, fx ved at sikre, at der er hjælp til søgning af fondsmidler og uddannelse af 2
frivillige fundraisere, der kan hjælpe med at fastholde og udvikle kommunens kulturelle institutioner. 5. Branding Ad. 5: Enighed om at bruge værdien i de eksisterende kulturelle fyrtårne til at skabe synlighed omkring kommunen. Drøftelse af, om der er behov for at gøre en særlig indsats i forhold til Kulturby 2017. 6. Øge kulturens status 7. Plads til det skæve og det smalle 8. Kulturel dannelse 9. Kreativitet og refleksion Bente Hedegaard deltog ikke i sagens behandling. 3
2. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2015 for kultur- og 00.30.14.S00 15/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På kultur- og område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., der forventes overført til 2016. Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 1,3 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes afvigelser på overførte driftsmidler på 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 50,4 49,1-1,3 0,0 Overførte driftsmidler 4,0 3,6-0,4 0,0 Drift i alt 54,3 52,6-1,7 0,0 Anlæg 17,3 11,1-6,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for juli måned 2015 tages til efterretning. 4
Bilag: 1 Åben Kuu bilag juli 2015 budgetopfølgning.pdf 112896/15 2 Åben Anlægsoversigt - juli 2015.pdf 112897/15 Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. Bente Hedegaard deltog ikke i sagens behandling. 5
3. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - kultur- og 00.01.00.Ø00 15/9520 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion: Drift På kultur- og s område viser halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., der forventes overført til 2016. Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 1,3 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes afgivelser på overførte driftsmidler på 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. En uddybende redegørelse for halvårsregnskabet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget 6 Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 50,4 49,1-1,3 Overførte driftsmidler 4,0 3,6-0,4 Drift i alt 54,3 52,6-1,7 Anlæg 17,3 11,1-6,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt
Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for kultur- og godkendes. Bilag: 1 Åben Note 4 Kultur- og halvårsregnskab 2015.pdf 111843/15 2 Åben Anlægsoversigt - juni 2015.pdf 111844/15 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. Bente Hedegaard deltog ikke i sagens behandling. 7
4. Revideret tidsplan for udarbejdelse af udviklingsstrategi 2015 og kommuneplan 2017 01.02.03.P22 14/18366 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode, skal kommunalbestyrelsen vedtage en ny planstrategi og Agenda 21-strategi. Planstrategien er en strategi for den kommende kommuneplanlægning. Agenda 21 er et internationalt initiativ, der handler om at formulere lokale strategier for bæredygtig udvikling. I Norddjurs Kommune sammenlægges de to strategier til den bredere udviklingsstrategi. Visionen for Norddjurs Kommune er referencerammen for udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien er kommunalbestyrelsens politiske budskab om Norddjurs Kommunes udvikling i et perspektiv på 20-30 år. Vision for Norddjurs Kommune i hovedoverskrifter: Et liv med muligheder (bosætning og levevilkår) Alle med (socialt ansvar, medborgerskab og plads til forskellighed) Vækst i job (erhvervsudvikling og beskæftigelse) Gode forbindelser (infrastruktur (digital og fysisk) og samarbejder) Visionen udfoldes i udviklingsstrategien som de udviklingsspor, Norddjurs Kommunes kommuneplan, politikker og strategier skal følge. Derfor fungerer udviklingsstrategien som Norddjurs Kommunes planstrategi, der peger retningen ud for den kommende kommuneplanrevision og er paraplyen for politikker, strategier og handlinger i Norddjurs Kommune. Når udviklingsstrategien er vedtaget, offentliggøres den, og borgerne har herefter 8 ugers frist til fremsendelse af ideer og forslag til ændringer. Offentlighedsfasen er samtidig foroffentlighedsfase forud for udarbejdelsen af kommuneplan 2017. 8
Kommunalbestyrelsen godkendte i januar 2015 en tidsplan for udarbejdelse af udviklingsstrategi 2015 og kommuneplan 2017. Kommunalbestyrelsen har i foråret 2015 udarbejdet en vision for Norddjurs Kommune og med afsæt i denne vision, skal udviklingsstrategien udarbejdes. Det er besluttet, at kommuneplan 2017 skal være vedtaget inden sommerferien 2017. Forvaltningen har revideret tidsplanen med henblik på en stærkere politisk forankring. Processen er endvidere revideret, da forvaltningen er forsinket i forhold til udformningen af strategien på grund af et skift i medarbejderstaben. 17. august 2015 15. september August og september 2015 Godkendelse af revideret tidsplan for udarbejdelse og vedtagelse af udviklingsstrategi i kultur- og, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen Udarbejdelse af forslag til udviklingsstrategi Behandling af strategien i direktionen ultimo september. Politisk behandling Administrativt arbejde. 26. oktober 2015 November 2015 14. december 2015 ca. 20. januar 2016 Februar marts 2016 Marts 2016 november 2016 November december 2016 Godkendelse af forslag til udviklingsstrategi. Efter godkendelse i kultur- og sendes udviklingsstrategien i økonomiudvalget og efterfølgende til behandling i de stående udvalg i november måned 2015 Behandling af forslag efter høringsrunden i stående udvalg i kultur og. Endelig vedtagelse af udviklingsstrategi i kultur- og, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse Offentliggørelse af udviklingsstrategi i 8 uger. De 8 ugers høringsperiode er samtidig foroffentlighedsfase for arbejdet med kommuneplan 2017. Foroffentlighedsfasen bruges til at indhente ideer og forslag til det kommende kommuneplanarbejde. Udarbejdelse af forslag til kommuneplan. Løbende orientering om status undervejs i forløbet Politisk vedtagelse af forslag til kommuneplan 2017 Politisk behandling Administrativt arbejde Politisk behandling Administrativt arbejde Politisk behandling 9
Januar marts 2017 April 2017 Maj juni 2017 Offentliggørelse af forslag til kommuneplan inklusive offentlig proces (borgermøde, hjemmeside mm.) Behandling af høringssvar Endelig vedtagelse af kommuneplan Politisk og administrativ proces Administrativt arbejde Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at den reviderede tidsplan godkendes. Beslutning i Kultur- og den Tiltrådt. Bente Hedegaard deltog ikke i sagens behandling. 10
5. Ansøgning om solcelleanlæg på Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted 01.02.05.P00 14/16392 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Denne sag genoptages efter, at kultur- og på mødet den 30. april 2015 besluttede, at der indledes en dialog med projektejer med henblik på at tilpasse anlægget. Som anført i retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg, vedtaget i kommunalbestyrelsen den 21. april 2015, kan anlægget eventuelt begrænses, og der kan friholdes dele af arealerne for at tilpasningen til landskabet bliver bedst og påvirkningen af området så begrænset som muligt. Udvalgets formandskab og forvaltningen har den 16. juni 2015 afholdt møde med projektejer, som efterfølgende har fremsendt et revideret projekt til Norddjurs Kommune. Det reviderede projekt viser, at beplantningsbæltet er trukket ca. 10 meter tilbage fra vej, og der er friholdt en kile i det syd-vestligste hjørne af arealet. Den reviderede skitse til anlægget er sammen med den oprindelige ansøgning vedlagt som bilag til sagen. Sagens baggrund Norddjurs Kommune har modtaget ansøgning fra Solenergi Danmark om opstilling af 17,6 MW solcelleanlæg på et areal nordøst for Voer på ejendommen Karevej 1, 8950 Ørsted. Det samlede anlæg dækker ca. 44 hektar, som ligger i landzone, og består af 44 x 400 kw solcelleanlæg med en højde på ca. 2,2 m over terræn. Ansøger oplyser, at produktionen på 15,84 mio. kwt pr. år vil dække forbruget for ca. 3.960 husstande. Anlægsprojektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 og er blevet VVM screenet for eventuel VVM-pligt. I forbindelse med screeningen har forvaltningen den 12. november 2014 sendt ansøgningen om anlæg på Karevej 1 til naboorientering med en frist for modtagelse af høringssvar til den 4. december 2014. Sagen er sendt til høring hos 123 naboer. 11
Forvaltningen har sammen med Solenergi Danmark afholdt orienteringsmøde i Voer Forsamlingshus den 20. november 2014. Solenergi Danmark fortalte om projektet, og der var efterfølgende spørgsmål til firmaet og til forvaltningens repræsentanter. Der var ca. 50 fremmødte deltagere, og der var både positive og negative tilkendegivelser om projektet. Deltagerne blev opfordret til at fremsende deres bemærkninger til forvaltningen inden den 4. december, så de kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen. Norddjurs Kommune har modtaget en underskriftsindsamling med 205 underskrifter imod placering af solcelleanlægget i Voer. Derudover er modtaget en underskriftsindsamling med 28 underskrifter, som er positive overfor placering af anlægget. Der er modtaget 2 enkeltstående høringssvar, en positiv og en negativ. Høringssvarene drejer sig i hovedtræk om de visuelle forhold, at anlægget er i uoverensstemmelse med projektet Naturpark Randers Fjord, værdiforringelse af ejendommene samt anlæggets påvirkning af dyrelivet. Se bilag: Sammenfattende redegørelse vedr. partshøring med forvaltningens kommentarer. Forvaltningen har foretaget en samlet vurdering af anlæggets mulige miljømæssige påvirkning ud fra VVM-screeningen, de indkomne høringssvar, ansøgers oplysninger samt en konkret landskabsvurdering. Forvaltningen har vurderet, at der ikke vil være en væsentlig udledning af støj, spildevand, affald, risiko for jordforurening eller luft fra solcelleanlægget. Udledningen af kuldioxid og svovl til atmosfæren vil falde, da energiproduktion fra konventionelle anlæg erstattes af vedvarende energi. Forvaltningen vurderer, at anlægget ikke er i strid med de planlægningsmæssige og funktionelle (behov for kystnær lokalisering) hensyn, som skal varetages i forhold til planlovens kapitel 2a om kystnærhedszonen. Anlægget har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. En mindre del i det vestligste hjørne af matriklen, hvor anlægget ønskes etableret, ligger indenfor kystnærhedszonen. Dette areal skal friholdes for anlæg. Anlægget vurderes desuden ikke at være i strid med de landskabelige hensyn i forhold til planlovens kapitel 34-38 om landzoneadministration. 12
Anlægget er ikke i strid med hensynet til naturbeskyttelsen, det landskabelige udsyn fra veje og stier eller rekreative interesser. Der er indenfor matriklen et 3-område, som skal friholdes for anlæg. Solcelleanlæggets placering på det flade moræneplateau gør, at det ikke vil være dominerende i landskabet, når man færdes i området. Dette skyldes, at der ingen steder enten kigges ned over eller op på anlægget. Er man til gengæld i anlæggets umiddelbare nærhed, vil det være synligt dér, hvor der ikke er slørende beplantning. Der er få ejendomme (se bilag med afstandszoner), der ligger umiddelbart op til anlægget, og de vil miste udsigten over marken på det høje plateau på grund af den barriere, anlægget vil opleves som. En randplantning vil give anlægget en grøn væg, som også vil lukke for udsyn. Efter løvfald vil nærmeste naboer kunne se anlægget tydeligt, hvis ikke randplantningen er bred og tæt. Indkig til solpanelerne fra de nærmeste omgivelser kan sløres af en randplantning, og man vil efter løvspring opleve, at der er tale om en skovparcel. Fra Voer Færgevej vil det åbne landskab blive lukket af mod nord, når man færdes langs anlægget. På strækningen søger blikket helt automatisk de åbne vidder mod Stenalt Herregårdslandskab i syd. Derfor vil anlægget - hvis der etableres en rammebeplantning - ikke forringe oplevelsen af de landskabelige værdier på den ca. 800 meter lange strækning, anlægget følger Voer Færgevej. I forbindelse med en eventuel lokalplanlægning bør der indsættes bestemmelser om en randbeplantning bestående af et 5-rækket, levende hegn med høje træer iblandet tætte, kraftige buske, så indkig sløres mest muligt - også om vinteren. Der er ikke på noget tidspunkt visuel kontakt mellem kysten eller kystnære landskabstræk, og placeringen vurderes derfor at have underordnet betydning for de landskabshensyn, der skal tages indenfor kystnærhedszonen. 13
Anlægget forventes ikke samlet at have en væsentlig påvirkning på miljøet og er derfor ikke VVM-pligtigt, jvf. VVM-bekendtgørelsen. Se bilag: Landskabsvurdering samt afgørelse om ikke-vvm-pligt. Ifølge planlovens 13 stk. 2 skal der tilvejebringes lokalplan, før der gennemføres større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning. Det er afgørende for lokalplanpligten, om et projekt vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Projektet skal ses i forhold til karakteren og størrelsen af det miljø, hvor projektet påtænkes etableret. Der skal ske en bedømmelse af projektets omfang og visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til det eksisterende områdes karakter. Der er ikke udlagt rammer i kommuneplan 2013 for placering af solenergianlæg i området ved Voer, og der er ikke lokalplan for området. På grund af anlæggets størrelse skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan inden etableringen. Lokalplanpligten indtræder kun, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fremme projektet. Hvis et projekt ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, altså hvis der ikke er udlagt kommuneplanrammer for området, er der ikke en pligt til at fremme projektet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn eller afslag på gennemførelse af planlægningen. Gennemførelsen af projektet vil bidrage til målopfyldelsen af kommunalbestyrelsens energipolitiske målsætninger udmøntet i borgmesteraftalen og aftalen indgået med Dansk Naturfredningsforening. Tidligere udvalgsbehandling Kultur- og den 15. december 2014: Orientering om ansøgningen. Kultur- og den 26. januar 2015: Behandling af ansøgningen. Sagen udsættes, idet udvalget ønsker at drøfte nærmere principper og forudsætninger for opstilling af større solcelleanlæg. 14
Kommunalbestyrelsen den 21. april 2015: Vedtagelse af vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg. Kultur- og den 30. april 2015: Udvalget ønsker, at der indledes en dialog med projektejer med henblik på at tilpasse anlægget. Som anført i vejledningen, kan anlægget eventuelt begrænses, og der kan friholdes dele af arealerne for at tilpasningen til landskabet bliver bedst og påvirkningen af området så begrænset som muligt. Dialogen forestås på udvalgets vegne af formand Else Søjmark og næstformand Olaf Krogh Madsen i samarbejde med forvaltningen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det besluttes, om der på baggrund af det reviderede projekt skal udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for solcelleanlæg på ejendommen Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted. Bilag: 1 Åben Opdateret ansøgning 136549/14 2 Åben 250 meter afstandszoner 64346/15 3 Åben Samlede høringssvar.pdf 12230/15 4 Åben Kortbilag Naturpark Randers Fjord - solcelleanlæg.pdf 8697/15 5 Åben Landskabsvurdering 2249/15 6 Åben Sammenfattende redegørelse vedrørende partshøring 2105/15 7 Åben Udkast til afgørelse om ikke-vvm-pligt af opstilling af solcelleanlæg 2098/15 8 Åben Revideret projekt 1. juli 2015 - Oversigtskort med 96864/15 Lokalplanafgrænsning Beslutning i Kultur- og den Et flertal i Kultur- og bestående af Else Søjmark (A), Allan Gjersbøl Jørgensen (A), Inger K. Andersen (O), Bente Hedegaard (A) og Rikke Albæk Jørgensen (V) 15
ønsker at projektet skal tilrettes yderligere i forhold til vejen, så anlægget afgrænses mod syd af en linje, der trækkes nord for 3-området, hvis det skal kunne godkendes at starte planlægning op for projektet. Ansøger kan fremsende et tilrettet projekt, som kan forelægges for udvalget på et kommende møde. Olaf Krogh Madsen (L) ønsker ikke, at der udarbejdes planlægning for det foreliggende projekt. 16
6. Udviklingsplan for Trustrup-Lyngby 01.11.00.P05 14/7016 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen den 10. december 2013 følgende: Trustrup-Lyngby. Der udarbejdes et kommuneplantillæg med en samlet mobilitetsplan for området, som færdiggøres i planperioden. Det skal i den forbindelse undersøges, om der er mulighed for at: øge sammenhængen mellem boligarealer og nærbanen/letbanen og pendlerfaciliteter til banen, udpege areal til et grønt bælte og stisystem mellem Trustrup og Lyngby, udpege areal til en mulig flytning af Trustrup stadion til området omkring Toubro Børneby, og derved muliggøre at stadionarealerne i Trustrup på sigt kan anvendes til boligformål, afklare status for arealet ved den tidligere børnehave. Kultur- og besluttede den 25. august 2014 at godkende en overordnet procesplan med fase 1 og fase 2. Fase 1 var på dette tidspunkt gennemført som en status for Trustrup-Lyngby og overblik over eksisterende projekter, sager og initiativer i de to byer. Fase 2 består i, at forvaltningen i samarbejde med borgere i Trustrup-Lyngby udarbejder en vision for Trustrup-Lyngby frem mod 2030. Den 15. december 2014 besluttede kultur- og at igangsætte arbejdet med udformning af en udviklingsplan for området Trustrup-Lyngby. Herunder, at det skulle ske med inddragelse af borgere for at sikre ejerskabet af områdets udvikling lokalt. 17
Da der blev rejst kritik af, at beslutningen fra kultur- og den 15. december 2014 ikke respekterede kommunalbestyrelsens beslutning fra den 10. december 2013, at Der udarbejdes et kommuneplantillæg med en samlet mobilitetsplan for området, som færdiggøres i planperioden., blev der på mødet i kultur- og den 26. januar 2015 og efterfølgende i kommunalbestyrelsen den 24. februar 2015 besluttet, at: 1) udarbejde en udviklingsplan for Trustrup-Lyngby som besluttet af kultur- og den 15. december 2014 2) kommunalbestyrelsen efter vedtagelse af udviklingsplanen tager stilling til, om der er anledning til at udarbejde et kommuneplantillæg. 1) Udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby En gruppe borgere i Trustrup-Lyngby har sammen med forvaltningen udviklet udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag. Arbejdet blev startet i januar 2015, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe kaldet Tænketanken. Den 22. april 2015 blev der afholdt et møde med omkring 50 borgere i Trustrup-Lyngby, hvor visionen for området blev præsenteret, og hvor der blev arbejdet med ideer til at udvikle Trustrup-Lyngby indenfor udvalgte indsatsområder. Herefter blev der nedsat 4 arbejdsgrupper bestående af borgere, som arbejdede videre med ideerne indenfor hvert indsatsområde. Visionen for Trustrup-Lyngby: Trustrup-Lyngby skal i fremtiden opleves som letbanestrækningens mest attraktive landsbyområde for bosætning gennem fællesskab og aktivitetsmuligheder for alle. Ideerne til at realisere denne vision er skitseret i udviklingsplanen under de 4 indsatsområder: 1. Fællesskab og aktivitetsmuligheder for alle 2. Vores fysiske omgivelser 3. Overordnede strategiske forhold 18
4. Kommunikation / PR og modtagelse af tilflyttere. Hvert indsatsområde indeholder konkrete projekter, som borgerne ønsker at få realiseret, og som passer ind under borgernes vision. Tænketanken skriver: Denne udviklingsplan er vores bud på fremtidens Trustrup-Lyngby. Vi er parate til at tage fat, kæmpe for fremgang og udvikling, og vi håber og tror på, at vi møder opbakning fra alle, der vil udvikling i vores område. Vi kan rigtig meget selv, men vi ved også, at vi har brug for hjælp undervejs. Vi har mange ideer til udvikling af vores område og disse ideer vil vi gerne realisere. 2) Mulighederne for kommuneplantillæg Udviklingsplanens forslag og idéer kan realiseres inden for den gældende Kommuneplan 2013. Etableringen af letbanestation i Trustrup betyder, at der på sigt er muligheder for udvikling af by-aksen Trustrup-Lyngby. Da arbejdet med revision af kommuneplanen går i gang fra 2016, anbefaler forvaltningen, at de strategiske muligheder i at pege på Trustrup- Lyngby som bosætningsområde med letbanens etablering medtages i kommuneplanrevisionen og beskrives i overordnede træk. I den forbindelse afgøres det med baggrund i befolkningsprognose og boligbyggeprogram, om der skal udlægges nye arealer i kommuneplan 2017. Øvrige ønsker til den fysiske planlægning for Trustrup-Lyngby kan på den baggrund behandles således: Øge sammenhængen mellem boligarealer og nærbanen/letbanen og pendlerfaciliteter til banen : I udviklingsplanen fremgår det konkrete projekt Forbindelse mellem stationen og Nordbakken, som illustrerer mulighederne for forbindelser mellem forskellige boligområder i Trustrup. Projektet indgår i projekteringen i forbindelse med etablering af letbanestation i Trustrup. Der arbejdes med projekteringen fra Aarhus mod Grenaa, og letbanesekretariatet har ikke påbegyndt projektering af anlæg i Trustrup endnu. 19
Areal til et grønt bælte og stisystem mellem Trustrup og Lyngby: I udviklingsplanen fremgår det konkrete projekt Grøn forbindelse mellem Trustrup og Lyngby. Forslaget vurderes i forhold til arbejdet med revision af kommuneplan. Udpege areal til en mulig flytning af Trustrup stadion til området omkring Toubro Børneby, og derved muliggøre at stadionarealerne i Trustrup på sigt kan anvendes til boligformål : I udviklingsplanen fremgår det konkrete projekt Toubro som kraftcenter for aktiviteter og fællesskab, hvori fordele og ulemper ved flytningen af stadion fremgår. En flytning vil afhænge af de implicerede parters interesse, og at de økonomiske vilkår er acceptable for TÅIF, som ejer det eksisterende stadion og klubhuset i Trustrup, samt at aktivitetsmulighederne forbedres for klubbens medlemmer. Status er, at der ikke er enighed blandt de implicerede parter om en flytning af stadion. I den nugældende kommuneplan er projektet nævnt som en mulighed. Afklare status for arealet ved den tidligere børnehave : Status er, at FDF-spejderne i Trustrup-Lyngby har overtaget lokalerne i den tidligere børnehave "Børnenes hus" på baggrund af beslutning i kommunalbestyrelsen den 9. december 2014 om, at bygningen overdrages og tilskødes til FDF Lyngby-Trustrup med en række klausuler. Der er således allerede taget stilling til status for areal ved den tidligere børnehave. Med udviklingsplanen har borgerne i Trustrup-Lyngby udarbejdet et grundlag for deres videre udviklingsarbejde og samarbejdet mellem de to byer. Såfremt Norddjurs Kommune skal deltage i realiseringen af elementer i planen, kræver det beslutning om igangsætning og finansiering heraf. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. udviklingsplanen tages til efterretning 20
2. de, af de ovenfor nævnte emner, der kræver ændring i kommuneplanen, medtages i forbindelse med den forestående kommuneplanrevision. Bilag: 1 Åben Udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby.pdf 110555/15 Beslutning i Kultur- og den 1. Til efterretning. 2. Tiltrådt. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 21
7. Godkendelse af tidsplan for områdefornyelse i Auning 01.11.20.P00 13/21413 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Økonomiudvalget behandlede den 9. juni 2015 forslag til program for områdefornyelse i Auning og besluttede, at kultur- og skulle genbehandle programmet med henblik på forkortelse af gennemførelsesperioden til to år. Kultur- og har i mødet den 22. juni 2015 genbehandlet områdefornyelses-programmet for Auning med en revideret tidsplan, der betyder, at programmet gennemføres på to år. Programmet for områdefornyelse i Auning bliver behandlet på kommunalbestyrelsen møde den 25. august 2015 med kultur- og s tilføjelse, at der lægges vægt på borgerinddragelse. Herefter indsendes programmet til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Byfornyelseskontoret til endelig godkendelse. Af programmet fremgår det, at processen skal gennemføres på to år. I forbindelse med godkendelsen af programmet har kultur- og lagt vægt på, at der sker en høj grad af borgerinddragelse i processen, hvilket også er et vigtigt element ifølge ministeriets udmeldelse af midlerne til områdefornyelse. I forbindelse med budget 2016 og overslagsårene er foreslået afsat midler til gennemførelse af områdefornyelsen i Auning, og den kommunale medfinansiering er en forudsætning for områdefornyelsens gennemførelse. Allerede i efteråret 2015 kan processen med udbud og valg af rådgiver sættes i gang, da denne del af processen kun medfører udgifter til bygherrerådgiver, med en forventet udgift på ca. 0,075 mio. kr., som vil indgå i budgettet til områdefornyelse. Forslag til tidsplan Aktivitet Tidsrum Politisk involvering Valg af udbudsform Oktober/november Godkendes i KUU og tildelingskriterier 2015 Udbud og valg af Oktober december Kræver politisk rådgiver 2015 godkendelse Bemærkninger 22
Udarbejdelse af projekt Godkendelse af projekt Gennemførelse af delprojekt, evt. busterminal og synliggørelse mellem de to butikscentre Gennemførelse af delprojekt Torvegade mm. Gennemførelse af delprojekt generel forskønnelse Januar 2016 juni 2016 August september 2016 September 2016 februar 2017 Marts 2017 september 2017 September 2017 december 2017 Regnskab mm Januar april 2018 (december 2015) Regelmæssig orientering af KUU Kræver politisk godkendelse Regelmæssig orientering af KUU. Kræver, at der afsættes budget. Regelmæssig orientering af KUU Regelmæssig orientering af KUU Sammen med følgegruppe Borgermøde Borgerne involveres der forventningsafstemmes løbende om indflydelsesgraden Borgerne involveres der forventningsafstemmes løbende om indflydelsesgraden Borgerne involveres der forventningsafstemmes løbende om indflydelsesgraden Borgerinvolvering Et væsentligt element i gennemførelsen af områdefornyelsen er ifølge ministeriets retningslinjer for områdefornyelsesprogrammer involvering af lokale interessenter. På nuværende tidspunkt er der gennemført en proces, hvor offentligheden har været inviteret til at fremkomme med ideer og bud på, hvad man ønsker, der skal ske i Auning. På det seneste møde i Auning den 13. maj 2015, hvor områdefornyelsesprogrammet blev præsenteret, blev det tilkendegivet over for de fremmødte, at de ville blive involveret i det konkrete arbejde med gennemførelsen af områdefornyelsen. Der vil blive dannet dels en interessentgruppe, dels en følgegruppe. En interessentgruppe vil være en række personer, der orienteres pr. mail om projektets fremdrift, og har via denne orientering mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. Herudover vil materiale om projekter blive lagt på en hjemmeside, og der vil blive informeret om projektet via skiltning. 23
En følgegruppe vil være repræsentanter fra Auning by: Borgerforening, handelsudvalg, idrætsforening mm. Følgegruppen nedsættes i samarbejde med Auning Borgerforening umiddelbart efter, at programmet er godkendt af ministeriet. På mødet den 13. maj 2015 blev der endvidere efterspurgt konkrete forslag til de projekter, der skal gennemføres i forhold til den overordnede skitse, der er tegnet i områdefornyelsesprogrammet, så der er noget, man kan forholde sig til. Næste skridt bliver derfor, at der indgås aftale med det konsulentfirma, der skal stå for gennemførelsen af områdefornyelsesprojektet, og at borgerinvolveringen gennemføres i et samarbejde med dette firma og kommunen. Økonomiske konsekvenser Udgift til bygherrerådgiver på 0,075 mio. kr. Udgiften kan efterfølgende finansieres af rådighedsbeløbet til områdefornyelsen i 2016 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at tidsplanen godkendes. Beslutning i Kultur- og den Godkendt. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 24
8. Analyse på fritidsområdet 18.00.00.I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er gennemført en analyse af fritidsområdet. Målet med analysen er at skabe et grundlag for at træffe beslutning vedrørende eventuel omfordeling eller tilførsel af midler på et afgrænset område indenfor fritidsområdet. Analysen indeholder følgende anbefalinger: 1. Indfør det i analysen præsenterede scenarie 1 med en gradvis justering, men gerne så hurtigt, at man også i faciliteterne kan mærke en forskel. Dette vil efter DGI s opfattelse skabe incitament i de enkelte faciliteter til at skabe mere aktivitet. 2. Skab større åbenhed og synlighed omkring og imellem de forskellige faciliteters vilkår og driftstilskud. 3. De kommunale omkostninger til pleje af bane- og udeområder omkring de enkelte faciliteter beregnes, og der gives mulighed for at driften af udeområderne lægges ud til de enkelte idrætsfaciliteter. Det er vigtigt, at der benyttes samme model for beregning af omkostninger til drift af udeområder ved de enkelte faciliteter. 4. Tilskuddet til foreningstimer i faciliteterne på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole tages ud af den fælles pulje, og timerne her afregnes fremadrettet efter en time-takst. 5. Driftstilskuddene til svømmehalsdrift holdes i en pulje for sig. 6. Kommunen bør få en revisor med ekspertviden omkring moms i idrætsanlæg til at kigge på hele momsproblematikken, for at sikre at både Norddjurs Kommune og de enkelte faciliteter har hensigtsmæssige vilkår for moms. 7. I nye driftsaftaler bør indføres krav eller vejledende retningslinjer for ensartede kontoplaner, afskrivninger mv. i alle faciliteterne, så det bliver enklere at se på tværs fremadrettet. 25
8. Drift af udeområder og tilhørende økonomi bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. 9. Skolernes brug og betaling herfor bør udskilles fra de øvrige tilskud til faciliteterne og evt. lægges i en pulje for sig, som forvaltes af skoler fremfor kultur- og udvikling. 10. Timeprisen for skolebrug bør udlignes ad åre, men det kræver en mere præcis viden om skolernes faktiske brug af faciliteter (Bookingsystem). 11. Skolernes adgang til faciliteter bør afgøres af faktisk behov og ikke blot stilles til rådighed i et fast tidsrum. 12. Drift af svømmehaller bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. 13. Det skal sikres, at der ikke gives uspecificerede tilskud fremadrettet. 14. Online-booking skal hurtigst muligt implementeres for alle faciliteter og alle bookninger, inkl. skoler, da det dels giver langt bedre grundlag for fremtidige justeringer af driftsaftaler og dels vil give selvorganiserede og andre mulighed for bedre adgang til eventuel ledig kapacitet. 15. Indfør fælles regler for framelding af booket tid, så der vil være et No-show fee (gebyr for udeblivelse) for alle brugere. Analysen har været sendt i høring ved Norddjurs Idrætsråd, Fritidsrådet, Ungdomsrådet, Oplysningsråd Nord, Kulturelt Samvirke, Spejdersamvirket, halbestyrelser og hovedforeninger på idrætsområdet. Ved fristens udløb den 30. juni 2015 er der indkommet 25 høringssvar. Sammendrag og høringssvar vedlægges som bilag. Forvaltningens gennemgang af analyserapportens anbefalinger og konsekvenser heraf er gennemgået i vedlagte bilag. Beregninger af scenarier ved overgang til aktivitetsbestemt tilskudstildeling fremgår af appendiks til analyserapporten, som ligeledes er vedlagt. 26
Økonomiske konsekvenser Afhænger af beslutninger truffet på baggrund af analysen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. kultur- og på baggrund af analysen og de indkomne høringsvar tager stilling til, hvilke anbefalinger og tiltag, der skal arbejdes videre med 2. forvaltningen på baggrund heraf på et kommende møde i kultur- og fremlægger forslag til en konkret implementeringsplan. Bilag: 1 Åben Sammendrag høringssvar 113272/15 2 Åben Notat om analyserapportens anbefalinger.docx 111279/15 3 Åben Konsekvensberegning ved ændring af lokaletilskudsprocent 113158/15 4 Åben Rapport med appendiks 61321/15 5 Åben Rapport - DGIs anbefalinger.pdf 112660/15 6 Åben Høringssvar - samlet dokument 101231/15 Beslutning i Kultur- og den Idet der med den nedenstående nummerering henvises til sagsfremstillingens oplistning af analysens anbefalinger ønsker udvalget, at der arbejdes videre med følgende: Ad. 1: Der regnes på en model 3, der iværksættes i 2017, hvor 5 % af tilskuddet gøres aktivitetsbestemt og det resterende tilskud er fast. Ordningen evalueres efter 1 år. Multihaller indgår i tilskudsordningen, og forvaltningen udregner økonomiske konsekvenser ved dette ifølge samme principper som de øvrige haller. Ad. 2: Ændring af driftsaftalerne, så de er sammenlignelige fra 2017 (B) Ad. 3: Der iværksættes en gennemgang af driften af udenomsarealerne, så der afsættes sammenlignelig økonomi til opgaven og opgaven evt. lægges ud til hallerne fra 2017. Multihaller indgår. Miljø- og teknikudvalget skal inddrages i det videre arbejde. 27
Ad. 4: Fast timepris og/eller loft for antal timer/økonomisk model/konsekvenser for dette indgår i forslag i implementeringsplan. Ad. 5: Drift af svømmehaller udskilles i en særlig pulje. Der iværksættes en gennemgang af svømmehallerne og laves vedligeholdelsesplaner for begge (A+C). Forvaltningen indarbejder forslag til plan for gennemgang af haller og ressourceforbrug herunder økonomi for dette. Der iværksættes belysning af de økonomiske konsekvenser for underskudsdækningen. Ad. 6: Der indhentes tilbud fra revisionsfirmaer på opgaven og træffes først herefter beslutning om evt. igangsætning. (B). Ad. 7: Der indhentes tilbud fra revisionsfirmaer på opgaven og træffes først herefter beslutning om evt. igangsætning (B). Ad. 8: som ad. 3. Ad. 9: Inden stillingtagen er der brug for en økonomisk ramme/udregninger og konsekvenser. Dette kan indgå i implementeringsplanen, så der først herefter tages stilling på et kommende møde i kultur- og. Børne- og ungdomsudvalget skal inddrages i det videre arbejde. Ad. 10: Indgår i implementeringsplanen jf. punkt 9 ovenfor. Herunder afdækning af, hvilke elementer i forhold til faciliteternes økonomi, der skal belyses. Og jf. ovenfor dialog med skoleområdet /børne- og ungdomsudvalget. Ad. 11: Som 9 og 10 Ad. 12: Driften udskilles, jf. punkt 5. Ad. 13: Godkendes som konsekvens af punkt 2. Ad. 14: Implementeringen er i gang i foreningerne. Før implementering for skoler, skal forvaltningen i dialog med skolerne. Se bemærkninger, anbefaling 9, 10 og 11. Ad. 15: Ja til anbefalingen. Dialog med skolerne. Se bemærkninger anbefaling 9, 10 og 11. Spejderne: Spejderne og sammenlignelige grupper skal ikke betale gebyr (indgik ikke i analysekommissoriet). Forvaltningen undersøger og redegør for, om der er andre sammenlignelige grupper. Kommunal overtagelse af lån: Undersøgelse af muligheden for kommunal overtagelse af lån. Tids- og procesplan for arbejdet og evt. tilbud på eksterne bistand til dette. Kan indgå i implementeringsplan. Lokaletilskudsprocenter uændret eller ensartede?: Tilskudsprocenter fastholdes her og nu. Overskud fra aktivitetspulje til lokaletilskudspuljen. Fritidsrådet og Idrætsrådet skal inddrages 28
som led i implementeringsplanen i dialog om lokaletilskudsspørgsmål og eventuelle andre hængepartier. Skoleområdet inddrages også, jf. ovenfor hvor det er relevant. Tilskud til multihaller: Multihalsordningen indregnes fra 2016 jf ad 1. Dette kræver at der i forbindelse med budgetlægningen for 2016 afsættes midler hertil. Leder- og instruktørpuljen nedsætte egenbetalingen på 250 kr.?: Forvaltningen beregner økonomien i en tilskudsprocent som oprindeligt forudsat ved etablering af puljen baseret på antallet af kurser i 2015, der har opnået tilskud. Gebyrordningen: Oplæg om fleksibilitet i gebyrordningen herunder indtænke klippekortsaktiviteter m.m., jf. statusrapport side 11 nederst/12 øverst. Forvaltningen udarbejder en redegørelse over idrætshallernes åbningssæsoner med henblik på, at udvalget kan tage stilling til, om der skal ske en tilretning af tilskudsmodel, som stiller haller med helsårsåbent bedre end haller med lukkeperioder. Kvikpuljen annonceres og synliggøres for relevante ansøgere. Forvaltningen udformer en plan for dette. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 29
9. Orientering områdefornyelsen i Grenaa midtby herunder sammenhæng med letbane 01.11.20.P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og orienteres løbende om områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, der er igangsat august 2014 og strækker sig 5 år frem. Sagen er en opdatering på den seneste måneds aktiviteter. Design af midtbyen: Tre teams er udvalgt til at give deres bud på et design af midtbyen i en konkurrence. Forslagene afleveres 26. august 2015, hvorefter et bedømmelsesudvalg træder sammen for at vælge en vinder. Vinderen offentliggøres efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af vindertilbuddet på mødet den 17. november. Herefter vil den videre borgerinddragelsesproces blive planlagt med det vindende team og detaljeringen af planerne gå i gang. Aktivitetspulje 30. april 2015 vedtog kultur- og at reservere 0,1 mio. kr. til aktiviteter på pladsen. Der er pr. 1. august to, der har ansøgt om tilskud, og der er givet tilsagn om tildeling af 0,0175 mio. kr. Der er dermed 0,0825 mio. kr. tilbage af de reserverede midler. FC Grenaa har ansøgt og fået tilsagn om tilskud til sommeraktiviteter på pladsen foran rådhuset. Oplysningsråd Nord har ansøgt og fået tilsagn om tilskud til Aftenskolernes dag på torvet i Grenaa. Sidste frist for at søge om tilskud til aktiviteter er 28. august 2015. Derefter ophæves reservationen og de resterende midler går tilbage i udviklingspuljen. Grenaa Spots I løbet af efteråret 2015 vil der blive udarbejdet en vision og plan for, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem uddannelsesområdet, midtbyen og GD-grunden. 30
Udgangspunktet for dette er områdefornyelsesprojektet Grenaa Spots. Formålet med dette projekt er, at synliggøre ungdomsmiljøet i bybilledet og forbedre opholds- og aktivitetsmulighederne. Hvert spot skal udvikles i samarbejde med de kommende brugere, så det kommer til at leve op til deres behov. Et spot kan være alt fra en lille installation til et lidt større anlæg. I august-september 2015 indkaldes en interessentgruppe bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, biblioteket, UngNorddjurs, B45 og GIC. De skal være med til at kvalificere den overordnede plan og vision. Denne gruppe kan senere udvides og fungere som følgegruppe for områdefornyelsesprojekterne omkring uddannelsesområdet. Når projektet bliver mere konkret, og de enkelte spots skal udvikles, inddrages de unge og evt. andre parter. Det forventes, at første spot anlægges i foråret 2016. Handicap-, ældre- og ungdomsrådet høres i forbindelse med de enkelte anlæg, hvis de får en karakter, hvor det findes relevant. Sammenhæng til letbanen I områdefornyelsen arbejdes der ud fra en forventning om, at letbanen vil give nye muligheder for at passere banelegemet ved Grenaa Trafikterminal, både øst og vest for trafikterminalen. I juni 2015 havde forvaltningen møde med letbanens anlægsselskab, hvor forslag til de nye passager blev fremlagt. Forslagene bliver indarbejdet i forbindelse med anlægsselskabets kommende projektering. Letbaneselskabet forventer at igangsætte projekteringen i 2016. I efteråret 2015 etablerer Norddjurs Kommune aflåst cykelpendlerparkering lige overfor trafikterminalen til 20-30 cykler. Det er målet, at trafikterminalen gøres velegnet til at betjene de bløde trafikanter, hvilket dens placering i midtbyen også indbyder til. Trafikterminalen er ligeledes placeret godt i forhold til boligområderne og uddannelsesinstitutionerne i og omkring byen. 31
Den nye letbanestation Hessel vil få et meget velegnet p-areal forbeholdt pendlere i bil med direkte adgang til letbanestationen. Derudover kan der med fordel etableres yderligere kommunalt p-areal tæt på Grenaa Trafikterminal. Der vil blive rejst en særskilt sag herom. Cykelparkeringen ved Grenaa Trafikterminal og Hessel letbanestation er ikke en del af områdefornyelsen, men projekterne supplerer hinanden og er samlet med til at give et løft til byens forbindelser. Kunst i tunnelen I forbindelse med tunnelen under banen ved Søndergade, har kunstner Morten Skovmand udarbejdet et lyskunstprojekt. Ideen i projektet er, at siderne i tunnelen dækkes af to store kunstværker, der lyses op bagfra, og dermed også oplyser tunnelen. På mødet den 27. oktober 2014 besluttede kultur- og at bruge 0,025 mio. kr. på en fundraiser til at rejse midler til kunsten. Fundraiseren vil kun blive betalt, såfremt det lykkes at rejse midlerne. Der blev søgt fem større fonde, men alle har givet afslag på at støtte projektet. De 0,025 mio. kr. kommer derfor ikke til udbetaling. Der kan eventuelt søges alternative lokale finansieringskilder for at gennemføre projektet med et reduceret kunstnerhonorar. Med tilbageløbsmidlerne fra fundraising og et beløb fra midlerne til områdefornyelsen, kan der rejses 0,75 mio. kr. Resterende finansiering skal i givet fald skaffes eksternt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 32
Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 33
10. Kriterier for udmøntning af renoveringspuljen 18.00.00.P00 14/17242 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling På kultur- og udviklingsudvalgsmøde den 15. december 2014 besluttede udvalget, at der ønskes en drøftelse af kriterier for udmøntningen af renoveringspuljen inden sommerferien 2015, herunder en status for resultaterne af fondsfinansieringen. Der har siden kommunesammenlægningen været afsat midler til renoveringsprojekter til faciliteter indenfor fritidsområdet. I 2015 er der afsat en pulje på 2,0 mio. kr. til renoveringsprojekter til selvejende haller og idrætsanlæg samt klubhuse og idrætsanlæg ejet af foreninger. Private anlæg, hvor foreninger lejer sig ind, kan ikke tildeles støtte fra puljen. Kriterier forud for udmøntning af renoveringspuljen 2015 er nævnt nedenfor: 1. nødvendige tiltag af hensyn af sikkerhedsmæssige årsager 2. nødvendige tiltag i forhold til facilitetens drift 3. tiltag af energibesparende hensyn 4. tiltag af effektiviserende/fleksible årsager 5. frivilligt arbejde og evt. supplerende fundraising 6. tilbygning eller ombygning, hvis der kan dokumenteres et behov for dette 7. evt. tidligere tilsagn fra puljen. Status for resultaterne af fondsfinansiering 2013-2015 vedlægges. Fundraising-konsulenten vurderer, at der er hentet eksterne fondsmidler hjem for ca. 1,0 mio. kr., men alle kursusdeltagerne fra forårets fundraisingkurser skal høres, for et mere specifikt tal. 34
Såfremt der træffes beslutning om afsætning af midler til en renoveringspulje meldes denne ud til idrætshaller og foreninger med egne klubhuse medio oktober 2015 med ansøgningsfrist ultimo oktober 2015. Herefter foretager forvaltningen vurdering af ansøgningerne og opstiller en prioritering ud fra de kriterier, som vedtages politisk. Sagen behandles herefter i kultur- og for en prioritering og efterfølgende i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at kriterier for udmøntning af renoveringspulje 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Fundraising projektoversigt 2013-2015 113185/15 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 35
11. Invitation til deltagelse i analyse af idrætsfaciliteters drift, ledelse og organisering 18.15.12.P20 15/11397 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune er inviteret til at deltage i et projekt, der har som formål at indsamle og analysere viden om kommunal styring af idrætsfaciliteter, ledelse og organisation heraf i den sammenlignende analyse mellem en række kommuner. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og Idrættens Analyseinstitut har i fælleskab et 3-årigt forskningsprojekt. Analysen vil undersøge ca. 50 idrætsfaciliteter i 20-25 udvalgte kommuner, i alt omkring 1000 idrætsfaciliteter. Analysen vil give den enkelte kommune viden om den kommunale styring af idrætsfaciliteterne (rammevilkår mv.), hvordan idrætsfaciliteterne organiseres og ledes i sammenligning med andre kommuner, og hvordan faciliteterne præsterer i sammenligning med andre kommuner. I forhold til idrætsfaciliteter vil undersøgelsen give de faciliteter, der deltager i undersøgelsen, en viden om, hvordan faciliteten fungerer organisatorisk og ledelsesmæssigt, og hvordan faciliteten præsterer i sammenligning med andre faciliteter af samme type. På både kommunalt niveau og facilitetsniveau vil undersøgelsen give grundlaget for på systematisk vis at kunne belyse udviklingen i idrætsfaciliteternes rammevilkår, organisering, ledelse, anvendelse og brugernes tilfredshed. Dette vil bidrage til, at det bliver muligt for kommunen senere at foretage sammenlignelige undersøgelser på området. Beskrivelse af projektet vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. De kommuner og faciliteter, som deltager stiller viden til rådighed. Indstilling 36
Udviklingsdirektøren indstiller, at deltagelse i forskningsprojektet godkendes, såfremt der er idrætsfaciliteter i Norddjurs Kommune, der vil deltage. Bilag: 1 Åben Kort introduktion til Fremtidens Faciliteter 98105/15 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 37
12. Analyse om fremtidssikring af Pavillonen - høringssvar 20.11.00.G01 14/9066 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og har den 27. oktober 2014 godkendt et kommissorium for analyse på fremtidssikring af Pavillonen. Der er ifølge kommissoriet nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for bestyrelser og ledelser i Kulturskolen Norddjurs og Pavillonen samt forvaltningen. Der er udarbejdet opgavebeskrivelse og efterfølgende indgået aftale med analyse- og managementrådgivningsfirmaet Pluss om opgaven. Følgegruppen har samarbejdet med Pluss, og der er indsamlet relevant materiale til analysen, gennemført en række interviews, udarbejdet interessent- og konkurrentanalyser, afholdt møder m.v. Endvidere er Grenaa Amatørteater blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Analysen er færdigudarbejdet, og er blevet præsenteret for kultur- og af konsulenter fra Pluss. Desuden har forvaltningen i samarbejde med Pavillonen udarbejdet en opfølgning på den tidligere udarbejdede økonomianalyse fra 2012. Kultur- og har fået forelagt økonomianalysen og har besluttet, at analyserne behandles samtidigt. Kultur- og har også besluttet, at økonomianalysen sendes til høring i bestyrelsen for Pavillonen, og at analysen fra Pluss sendes til høring i bestyrelserne for Pavillonen og Kulturskolen Norddjurs og til Grenaa Amatørteater, og derefter behandles i kultur- og med henblik på videre behandling i kommunalbestyrelsen. Efter høringsfristens udløb den 1. august 2015 er der modtaget høringssvar, som fremgår af vedlagte bilag. Endvidere vedlægges respons fra Pluss til høringssvaret fra Pavillonen. 38