Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Relaterede dokumenter
Kan vi helt undvære pesticider?

Udredning om moniterings, varslings- og beslutningsstøttesystemer. planteproduktionen i landbrug, gartneri og frugtavl. Miljøprojekt nr.

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Status for Pesticidhandlingsplan II

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Landbruget og pesticiderne

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:

Vil du være et hak bedre?

Opslag Indkaldelse af ansøgninger om tilskud. fra. Miljøstyrelsens Program for. Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden

Økologi og dyrevelfærd

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.

Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark

Integreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente?

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Landbruget i landskabet

Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Tillægsaftale til Pesticidstrategien. derunder nye initiativer i BNBO. ATV Jord og grundvand Gå-hjem møde Roskilde. Philip Grinder Pedersen

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater fra ENDURE


Kvælstofs vej fra mark til recipient

Velkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Årsplan i biologi klasse

Beskyt vand, natur og sundhed

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Dyrkning af energipil

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Notat om økonomiske konsekvenser af ny EU godkendelseszoner for pesticider Ørum, Jens Erik; Møllenberg, Steffen

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Opslag Indkaldelse af ansøgninger om tilskud. fra. Miljøstyrelsens Program for. Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Pesticidindsatsen

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

GUDP og Demonstrationsaktiviteter

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres

»Grundvandsbeskyttelse

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Transkript:

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience

Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen

Udarbejdet af: Jørgen Axelsen (koordinator) og Peter Borgen Sørensen, Århus Universitet Inst. for Bioscience Lisa Munk, Jens Carl Streibig, Lene Sigsgaard og Søren Navntoft, Københavns Universitet, Inst. for Jordbrug og Økologi Jens Erik Ørum og Tove Pedersen, Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut Maren Korsgaard og Kirsten Elkjær, Landboforeningen Gefion Anders Branth, Århus Universitet, Inst. for Miljøvidenskab Eva Bonefgeld Jørgensen, Århus Universitet, Institut for Folkesundhed

I udredningen var det opgaven at vurdere: det nuværende faglige grundlag for systemerne den hidtidige anvendelse af systemerne og de barrierer, der er for deres anvendelse de miljømæssige effekter, som brugen af systemerne giver systemernes anvendelse og deres tilgængelighed for brugerne de forskellige interessenters forudsætninger og interesser for anvendelse af systemerne.

Definition - monitoring Monitering af sygdomme, skadedyr og ukrudt er en gentagen systematisk indsamling af information om tilstedeværelse og angrebsgrad/udbredelse af skadevolderen.

Definition varslingssystem Et varslingssystem forudsiger risikoen for et sygdoms- eller skadedyrsudbrud eller en udvikling af skadevolderen eller ukrudtsbestands udvikling baseret på informationer om klimaet, afgrøden og/eller skadevolderen, og eventuel tilstedeværelse af nyttige organismer

Definition - decision support system Et beslutningsstøttesystem indsamler, kategoriserer og integrerer flere typer information i tilknytning til en afgrøde for dernæst at analysere og fortolke denne information, og til sidst anbefale den eller de mest hensigtsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger.

Konklusioner og anbefalinger Relativt få landmænd bruger MVB-systemer Manglende økonomisk encitament Tidsforbruget til monitering anses for at være for stort Bruges af mange konsulenter Bruges af en stor del af frugtavlerne Det anbefales at udvikle: hurtige og pålidelige moniteringsmetoder mere brugervenlige systemer systemer med evaluering af økonomisk effekt af at bruge tid på MVB

Konklusioner og anbefalinger Mange V- og B-systemer er ikke baseret på en monitering og kan derfor ikke bruges til at foretage en vurdering af behovet for bekæmpelse Gælder især for sygdomme Manglende metoder Udbygge den biologiske viden om sygdommene m.h.b. på forbedret grundlag for moniteringsmetoder metoder til tidlig vurdering af angreb inden de er brudt ud Fysiske, kemiske og molekylærbiologiske

Konklusioner og anbefalinger Der er et potentiale for at gøre systemerne mere robuste overfor klimatisk variation ved at anvende biologisk klimatisk baserede modeller sammen med detaljerede klimadata Undersøge, om biologisk-klimatisk baserede modeller giver bedre beslutninger end dosis-respons baserede systemer Udvikle på udnyttelse af geografisk- og tidsmæssigt detaljerede klimadata

Konklusioner og anbefalinger Der findes ingen undersøgelser af, om MVB-systemer har været i stand til at nedbringe pesticidanvendelsen MVB-systemer generelt ikke er konstruerede til at tage natur- og miljøfaktorer med i beslutningsgrundlaget Muliggøre miljøfaktorer i beslutningsgrundlaget Foreslå mindst belastende pesticider Evt. mekanisk ukrudtsbekæmpelse Risiko for udvaskning Effekter på ikke mål organismer Beregne den økonomiske gevinst ved behandling ikke blot behandling eller ej Langsigtede strategiske B- systemer

Foreslåede prioriteringsområder Baseret på: Agronomiske- og økonomiske overvejelser Hvor ligger den største pesticidbelastning Hvor kan der lettest fjernes unødvendige behandlinger Skadevolderens MVBegnethed Prioritering af: Skadedyr i korn og raps Sygdomme i de vigtigste landbrugs- og havebrugsafgrøder

Tak for jeres opmærksomhed Zzzzzzzz!