Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange

Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud.

Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Energiforbrug Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Kap. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Kap. 7.5 Sommerhuse Kap. 7.6 Mindste varmeisolering

Bygningsreglement Kap. 7. Energi Kap. 7.2.1 Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 NY! Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 indføres der obligatorisk tæthedsprøvning i det nye tillæg gældende fra 24. august 2011. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Gældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Lavenergiklasse 2015 ca. 0,5 l/sek. pr.

Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Energiforbrug Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Kap. 7.2.1 Generelt Kap. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Kap. 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Kap. 7.5 Sommerhuse Kap. 7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af 7.2.2 Kap. 7.2.4 Lavenergibygninger Kap. 7.6 Mindste varmeisolering

Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Er det boligbyggeri eller tilsvarende Byggeri inden for energirammer Er det byggeri til T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Er det boligbyggeri inden for normal energiramme Er det boligbyggeri efter lavenergiramme Kap. 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Kap. 7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det kontor, institution eller andet erhvervsbyggeri Er det byggeri til T 15 0 C Er det byggeri til 5 0 C < T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Ingen krav til tætheden Er det erhvervsbyggeri inden for normal energiramme Er det erhvervsbyggeri efter lavenergiramme Energiramme regnet efter T=15 0 C Er det byggeri til T < 5 0 C Ingen generelle energikrav - men hvad der er rentabel Pavilloner

Bygningsreglement Kap. 7. Energi - Energirammer Kap. 7.2.2, stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år + 2200/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: - Energirammen omfatter bygninger, hvor 100 belysningsanlægget m 2 = 92 kwh pr. normalt år/m 2 ikke er fastlagt på opførselstidspunktet. 200 m 2 = 81 kwh pr. år/m 2 Ved 1000 beregning m 2 = 72,2 tages kwh der pr. hensyn år/m 2 til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Krav i BR 2008 Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år + 2200/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: Energirammen 100 m 2 = 117 er inkl. kwh belysning pr. år/m 2 med 200 et m 2 tillæg = 106 på 25 kwh/m pr. 2. år/m 2 1000 m 2 = 97,2 kwh pr. år/m 2

Bygningsreglement Kap. 7. Energi - Energirammer Kap. 7.2.2, stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år + 1650/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: - 100 Energirammen m 2 = 69,00 omfatter kwh bygninger, pr. år/m 2 hvor 200 belysningsanlægget m 2 = 60,75 kwh normalt pr. år/m ikke 2 er fastlagt på opførselstidspunktet. 1000 m 2 = 54,15 kwh pr. år/m 2 Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år + 1650/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: 100 m 2 = 87,80 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 79,55 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 71,95 kwh pr. år/m 2 Energirammen er inkl. belysning med et tillæg på 18,8 kwh/m 2.

Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2015 (fastsat til 50% af BR08) Boliger: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi til opvarmning, Normalkrav ventilation, køling og varmt brugsvand højst er: i 2015 30 kwh/m² pr. år + 1000/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 40 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 35 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 31 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis behovet for tilført energi til opvarmning, Normalkrav ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning er højst: i 2015 41 kwh pr. år + 1000/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 51 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 46 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 42 kwh pr. år/m 2

Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08) Boliger: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede Normalkrav behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand i 2020 pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af 7.2.5.2, Normalkrav kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov i for 2020 tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2

fra Rockwool:

Overfladefaktorens betydning for energirammen 15

Isover s forudsætninger og variationsmuligheder 16

Overfladefaktor: Husets grundrids har indflydelse på energibehovet. Et kantet grundrids giver større facadeareal, som varmen kan forsvinde ud igennem. x 2 Når der er loft til kip øges arealet af selve tagfladen. Samtidig får man arealet af gavltrekanterne med. 17

Overfladefaktor: 502 = 3,35 150 Overfladefaktor: 287 = 1,91 150 (502 287) x 100 = 43 % i forskel 502 18

Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Energiforbrug Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Kap. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Kap. 7.3.1 Generelt Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Kap. 7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele Kap. 7.5 Sommerhuse Kap. 7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger Kap. 7.6 Mindste varmeisolering

Kap. 7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele Kap. 7.3.2 stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse: Kap. 7.3.2 stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 0,40 0,40 0,10 0,15 0,10 0,15 1,40 1,50 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10

fra Rockwool:

Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Energiforbrug Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Kap. 7.4.1 Generelt Kap. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. Kap. 7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap. 7.4.3 Større ombygninger og andre energimæssige forandringer Kap. 7.5 Sommerhuse Kap. 7.6 Mindste varmeisolering

Kap. 7.4 Ombygning, forandringer mv. Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det andet byggeri end enfamilieshuse Er det et enfamilieshuse Kap. 7.4.3 er annulleret pr. Pavilloner 1. juli 2011 - Hvilket betyder en væsentlig forenkling (7.4.3, stk. 3) Enfamiliehuse omfatter fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende. 7.4.3 stk.1 En ombygning der er led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 25% reglen 7.4.3 stk.2 7.4.1 Er det en ombygning og andre forandringer Enkeltforanstaltninger 7.4.2 stk.1-2 Er det udskiftning Er det ombygning Er det vedligehold 7.4.3 stk.1og 3 Er det større en ombygning 7.4.3 stk.1og 3 Ombygning der er led i en væsentlig anvendelsesændring Energiforbedringer skal gennemføres iht. Kap 7.3. Andre rentable energiforbedringer skal gennemføres Rentable energiforbedringer skal gennemføres Energiforbedringer skal gennemføres (se dog 7.3.2 stk.3) Rentable energiforbedringer skal gennemføres Rentable energiforbedringer skal gennemføres Energiforbedringer skal gennemføres iht. Kap 7.3. Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap. 7.4.2, stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. Eksempler der normalt er rentable kan findes i bilag 6 Den. 12.04. 2011/nst

Er det nybyggeri Kap. 7.4 Ombygning, forandringer mv. Ændret anvendelse eller tilbygning Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det Enfamilieshuse 7.4.1 Er det en ombygning og andre forandringer Enkeltforanstaltninger 7.4.2 stk.1-2 Er det vedligehold Er det ombygning Er det udskiftning Rentable energiforbedringer skal gennemføres Rentable energiforbedringer skal gennemføres Energiforbedringer skal gennemføres (se dog 7.3.2 stk.3) Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap. 7.4.1, stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. Eksempler der normalt er rentable kan findes i bilag 6 Pavilloner (7.4.3, stk. 3) Enfamiliehuse omfatter fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende. Den. 22.08. 2011/nst

Kap. 7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap. 7.4.2 stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler Linjetab 0,40 0,12 0.15 1,65 W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10

Kap. 7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning 7.4.2 stk. 4 Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end 33 kwh/m² pr. år. Stk. 5 Ved udskiftning af ovenlysvinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end 10 kwh/m² pr. år. (7.4.2, stk. 4-8) Energitilskuddet beregnes som angivet i bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af vinduer i erhvervsbygninger. I erhvervsbygninger eller andre bygninger med stort solindfald bør udskiftning af vinduer kombineres med en beregning eller vurdering af indeklimaet, således at overophedning undgås. Vinduesudskiftningen kan så kombineres med etablering af f.eks. udvendig solafskærmning eller solafskærmende glas. (7.4.2, stk. 5) Energitilskuddet for ovenlysvinduer er baseret på samme vinduesfordeling som i bilag 6 og en hældning af vinduet på 45.

Energimærkning facadevinduer I løbet af 2010 indføres en ny energimærkningsordning for vinduer. Den adskiller sig væsentligt fra den tidligere kendte, nu annullerede, energimærkning. Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse C svare til kravet i Klasse B forventes at ville svare til kravet i BR15 Klasse D eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G

2 nye SBi anvisninger om Efterisolering af småhuse Udkommet august 2012

SBi anvisning 239

Hvornår er der tale om en reparation, der udløser krav om efterisolering? Eksempler ved tagdækning: Ændring af tagdækning Udskiftning af tagdækning fra et materiale til et andet Ændring af selve tagkonstruktionen f.eks. fra fladt til rejst tag *) Reparation af taget, som omfatter mindre end 50 % af tagfladen Reparation af mindre områder rundt på tagfladen f.eks. ny tagdækning i skotrender Udløser krav om rentabel efterisolering Ja Ja Nej Nej (7.4.2, stk. 1) Artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmurisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. *) Som reparation betragtes tagdækning over utætheder, tagdækning af områder med formodede utætheder og tagdækning af områder med overhængende fare for, at der opstår utætheder.

Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Krav til eksisterende bygninger: når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv. døre. skal rentable energibesparelser gennemføres NB! Gælder jf. også sommerhuse

Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret

Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Hvad koster energiforbedringer? Det afhænger af mange forhold som den enkelte håndværker selv bedst er egent til at vurderer, herunder: Den eksisterende konstruktions tilstand? Skal der ske konstruktionsændringer i højde/brede? Er der membran i konstruktionen og er den tæt? Berører det andre fag, fx El, Vvs eller maler?

Bilag 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Levetidsmodel Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10

Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Energiforbrug Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Kap. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Kap. 7.5 Sommerhuse Kap. 7.6 Mindste varmeisolering

Kap. 7.5 Sommerhuse Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Varmetabsramme Sommerhuse Er det nybyggeri Konstruktions- og komponentkrav Max 30% lysningsareal Ingen krav til tætheden Pavilloner Er det ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Rentable konstruktionsog komponentkrav Sommerhuse skal energimærkes

Kap. 6.3.3 Kap. 6.3.3.2 Forurening i øvrigt Radon Stk. 1. Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger. Stk. 2. Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. (6.3.3.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) 02 09 27, Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. (fortsættes)

Kap. 6.3.3.2 Radon De skærpede bestemmelser stiller store krav til lufttætte konstruktioner mod undergrunden samt eventuelt andre effektive løsninger, som en såkaldt radonbrønd, som skaber et undertryk under huset Radonsikring skal udføres alle steder i landet.

Mest radon i klasse 4 områderne Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m3. Klasserne er: Klasse 4: 10-30% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 (de mørkeste områder på kortet) Klasse 3: 3-10% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 2: 1-3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 1: 0.3-1% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 0: 0-0,3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3. For landet som helhed har 4,6% af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³. Det svarer til 65.000 huse. I visse egne (fx Nordjylland) har mindre end 1% af husene over 200 Bq/m³. I andre egne (fx visse steder på Fyn og Bornholm) er andelen højere end 10%. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m³. det vurderes, at der er ca. 350.000 danske enfamiliehuse med et radoniveau, der overskrider det anbefalede niveau på 100 Bq/m3. Dette svarer til ca. 24% af de danske enfamiliehuse.