EUROPA-PARLAMENTET 999 Budgetkontroludvalget 2004. februar 2002 ARBEJDSDOKUMENT om Revisionsrettens særberetning nr. 7/200 om eksportrestitutioner - destination og overgang til fri omsætning, med Kommissionens svar DECHARGE 2000 Budgetkontroludvalget Ordfører: José Paulo Martins Casaca, John Joseph McCartin og Jan Mulder DT\4609.doc PE 305.654/ændr.
Indledning Hvad drejer det sig om? Eksportrestitutioner er beløb, der udbetales til eksportører af landbrugsprodukter som kompensation for forskellen mellem de interne EU-priser og lavere verdensmarkedspriser. Satserne varierer efter produkt og gælder for de eksporterede mængder. Finansiering (EU) - betaling og kontrol (medlemsstaterne) Selv om finansieringen sker over EU's budget, er medlemsstaterne via deres udbetalende organer ansvarlige for udbetalingen. Medlemsstaterne skal endvidere kontrollere, at de udbetalinger, der primært foretages af deres toldtjenester, er lovlige og formelt rigtige. WTO - restitutioner - samlede beløb i 998 Selv om eksportrestitutionerne i henhold til WTO-aftalerne gradvis skal afvikles, udgjorde de ca. 4.800 mio. euro - 2,4% af EU's udgifter til landbruget i 998 (punkt 6 i SB 7/200). Tabel viser eksportrestitutioner fordelt på foranstaltninger, tabel 2 fordelt på eksporterende medlemsstater og tabel 3 fordelt på de vigtigste destinationer. Differentierede/ikke-differentierede eksportrestitutioner For nogle produkter, f.eks. oksekød og ost, afhænger restitutionssatsen af produkternes destination (differentierede restitutioner). Eksportørens ret til restitution er derfor betinget af, at han fremlægger dokumentation for, at varerne er overgået til fri omsætning i bestemmelseslandet. For andre produktgrupper gælder der én restitutionssats uanset destinationen (ikke-differentierede restitutioner). Når der er tale om ikke-differentierede restitutioner skal eksportøren kun fremlægge bevis for varernes ankomst i "tvivlstilfælde" (punkt 2). Ca. 900 millioner euro blev betalt i form af differentierede restitutioner i 998. Tabel 4 viser disse betalinger fordelt på destinationer. Ankomstbeviser - kontrol- og overvågningsselskaber En række forskellige dokumenter kan godkendes som ankomstbeviser. De primære beviser er toldangivelser af produkternes indførsel eller indførselsattester udstedt af godkendte kontrolog overvågningsselskaber. Hvis sådanne dokumenter ikke kan fremskaffes, kan eksportøren forelægge sekundære beviser som f.eks. lossebeviser eller bankdokumenter, der viser, at varerne er betalt. Revisionsretten anfører, at visse af disse sekundære beviser "ikke er pålidelige" (punkt 0), mens Kommissionen er af den opfattelse, at "disse dokumenter ( ) er lige så pålidelige ( )" (Kommissionens svar på punkt 0) som primære beviser. Revisionsrettens særberetning Første del af særberetningen beskæftiger sig hovedsagelig med en analyse af medlemsstaternes systemer for godkendelse og evaluering af ankomstbeviser og medlemsstaternes godkendelse og kontrol af kontrol- og overvågningsselskaber. Anden del vedrører problemer og/eller uregelmæssigheder konstateret i forbindelse med eksport til specifikke destinationer. PE 305.654/ændr. 2/3 DT\4609.doc
Ankomstbeviser - kontrollens kvalitet Revisionsrettens konklusioner kan sammenfattes som følger: selve kravet om, at der skal fremlægges ankomstbeviser, medfører en administrativ arbejdsbyrde, som ikke står i et rimeligt forhold til de beløb, der er involveret (punkt 9) reglerne er ikke blevet harmoniseret, og der er ikke udarbejdet procedurer for at vurdere gyldigheden og den formelle rigtighed af primære og sekundære ankomstbeviser; i henhold til de krav, der stilles i de forskellige medlemsstater, kan en bestemt type bevis for ankomst til en bestemt destination således blive godkendt i én medlemsstat, men afvist i en anden (punkt ) systemerne til forvaltning og kontrol af ankomstbeviser er ikke de samme i de forskellige medlemsstater og udbetalende organer (punkt 2). Godkendelse og kontrol af overvågningsselskaber Kontrol- og overvågningsselskaberne skal godkendes af medlemsstaternes myndigheder, før de må udstede ankomstbeviser. Godkendelsen gælder tre år ad gangen. Den eneste sanktionsmulighed over for selskaber er at trække godkendelsen af dem tilbage Revisionsrettens konklusioner kan sammenfattes som følger: i dag er der 28 kontrol- og overvågningsselskaber, som er godkendt af medlemsstaterne, og 5 af disse selskaber ejes af kun 4 koncerner visse medlemsstater (for navne se punkt 9) godkendte kontrol- og overvågningsselskaberne uden forudgående at undersøge, om de fastlagte betingelser for godkendelse var opfyldt formodede uregelmæssigheder konstateret under revision af kontrol- og overvågningsselskaber blev ikke fulgt op med henblik på tilbagesøgning (punkt 24) når en medlemsstat trak godkendelsen af et selskab tilbage, trak de andre medlemsstater ikke godkendelsen af de associerede selskaber i samme koncern tilbage (punkt 26) godkendelserne er ikke altid blevet trukket tilbage, når de burde have været det (punkt 27) under Tysklands kontrol med alle de ankomstbeviser vedrørende udførsel af kvæg og oksekød, som var udstedt af kontrol- og overvågningsselskaber, blev det konstateret, at der var fremlagt uregelmæssige ankomstbeviser i forbindelse med ansøgninger om eksportrestitutioner på i alt 72, millioner euro (7 % af alle restitutioner betalt fra 994 til 996) og tvivlsomme beviser i forbindelse med ansøgninger om yderligere 75,5 millioner euro (40 %) (punkt 28) manglende koordinering mellem de forskellige afdelinger i Kommissionen (GD for Landbrug og GD for Eksterne Forbindelser) af procedurerne for godkendelse af kontrolog overvågningsselskaber har resulteret i, at ikke-godkendte selskaber har udstedt DT\4609.doc 3/3 PE 305.654/ændr.
ankomstbeviser (punkt 34). Ankomstbeviser udstedt af medlemsstaternes ambassader Medlemsstaternes ambassader kan bekræfte rigtigheden af kopier af primære beviser, og de kan også udstede sekundære beviser i form af lossebeviser. Ambassaderne er ikke underlagt de samme krav som dem, der i henhold til forordningen gælder for godkendelse af kontrol- og overvågningsselskaber og udstedelse af lossebeviser. Det er imidlertid "underforstået" (punkt 35), at ambassaderne skal udføre den samme kontrol, som kræves af kontrol- og overvågningsselskaberne. Revisionsretten har påvist følgende svagheder: medlemsstaterne har ikke givet ambassaderne retningslinjer for, hvilken kontrol de skal udføre, før de udsteder lossebeviser der var kun sjældent blevet udført fysisk kontrol ved varernes ankomst gyldigheden af beviser, som er udstedt hidtil, må anses for tvivlsom (punkt 35-38). Problemer og/eller uregelmæssigheder konstateret i forbindelse med eksport til specifikke destinationer Anden del af særberetningen vedrører tilfælde, der efter Revisionsrettens opfattelse viser, at systemet med ankomstbeviser er upålideligt og rejser tvivl om, hvorvidt det er berettiget, at der betales restitutioner eller differentierede restitutioner for eksport til bestemte destinationer. De formodentlig uretmæssige betalinger beløber sig til ca. 00 millioner euro (punkt VII). Nedenstående er et kort sammendrag af de tilfælde, Revisionsretten har fremhævet. Jordan - omgåelse af FN's handelsembargo mod Irak En undersøgelse foretaget af UCLAF bekræftede, at der blev foretaget uregelmæssige transaktioner med det formål at omgå FN's handelsembargo mod Irak. 4.244 tons oksekød og fjerkræ med restitutioner på ca. 80 millioner euro blev fortoldet i Jordan. Den endelige destination var imidlertid Irak. Med henblik på at omgå embargoen anvendte eksportørerne falske eller ufuldstændige jordanske papirer. Rusland - forfalskede indførselsangivelser Under EUGFL-produktionsåret 998 viste det sig, at nogle af de russiske indførselsangivelser, som blev fremlagt som ankomstbeviser i forbindelse med ansøgninger om eksportrestitutioner, var forfalskede. OLAF tog kontakt til de russiske toldmyndigheder med henblik på at kontrollere gyldigheden af indførselsangivelser. Pr. august 2000 havde OLAF modtaget svar om resultaterne af de russiske toldmyndigheders kontrol af 424 indførselsangivelsers gyldighed. Det fremgik af svarene, at: - 90 angivelser (2,2%) var ægte - 0 angivelser (2,4%) var for gamle til, at de kunne kontrolleres - 324 angivelser (76,4%) var unøjagtige (punkt 44). - Revisionsretten understreger, at selv om de russiske indførselsangivelser var falske, PE 305.654/ændr. 4/3 DT\4609.doc
betyder det ikke nødvendigvis, at de pågældende varer ikke var udført som angivet. Egypten - behandling af vægtafvigelser og afviste produkter Problemet her er, at fragtsedlernes oplysninger om bruttovægt og antal kartoner (som var de mængder, der var ansøgt om eksportrestitutioner for) ikke svarede til de mængder, der overgik til fri omsætning på det egyptiske marked. Revisionsretten konkluderer, at medlemsstaterne har handlet ukorrekt, når de har godkendt vægtangivelserne på sekundære beviser udstedt af ambassader i stedet for vægtangivelserne på de primære beviser, nemlig: de egyptiske indførselsangivelser (punkt 5). Marokko dokumentation for restitutionssatser afvigelser i det angivne og det faktiske antal dyr Marokko er den vigtigste destination for udførsel af racerent kvæg, hvor restitutionssatsen er 38,5 euro højere pr. 00 kg end satsen for tilsvarende slagtekvæg. Problemet er naturligvis at opnå en rimelig sikkerhed for, at kun virkeligt avlskvæg gøres til genstand for en højere restitution. I EU-reglerne for, hvornår importeret kvæg kan tariferes som racerent, er det fastsat, at dyrene først må slagtes efter mindst 2 måneder (punkt 55). Da det ikke på en let måde kan kontrolleres, om en sådan betingelse overholdes i bestemmelseslandet, som ikke er et medlemsland, er det efter Revisionsrettens opfattelse tvivlsomt, om det er berettiget, at der betales en højere restitutionssats for eksport af racerent avlskvæg end for tilsvarende slagtekvæg (punkt 56). Da satserne for racerent kvæg er ikke-differentieret, kræves der ikke noget ankomstbevis, som det er tilfældet, når det drejer sig om slagtekvæg. Revisionsretten har indhentet oplysninger fra Marokko, hvoraf det også fremgår, at nogle af dyrene var døde ved ankomsten, og at andre ikke opfyldte de marokkanske betingelser for tarifering som racerent kvæg. Dette skulle naturligvis have medført en reduktion af restitutionerne, der imidlertid ikke blev tilbagesøgt. Libanon - utilstrækkelig opfølgning i medlemsstaterne I forbindelse med en OLAF-undersøgelse blev der afdækket en række uregelmæssigheder, og undersøgelserne er endnu ikke afsluttet. I Italien er straffesagen blevet afvist ved de nationale domstole, og der er ikke taget skridt til at tilbagesøge de for meget udbetalte restitutioner (punkt 58). Estland - handelsaftaler - karruseller - for lidt betalt told Ifølge en frihandelsaftale mellem EU og Estland om mejeriprodukter anvendes der en nedsat toldsats i EU ved indførsel af smør fra Estland. Samtidig betaler EU restitutioner for udførsel af smør til Estland. I 997 påpegede OLAF, at der var risiko for, at EU-smør, som var eksporteret til Estland med restitutioner, kunne genindføres som estisk. Yderligere undersøgelser viste, at smør til eksport til EU ikke var fremstillet i Estland og derfor ikke var omfattet af frihandelsaftalen. Den for lidt betalte told anslås til i alt 3,7 mio. euro (punkt 6-62). DT\4609.doc 5/3 PE 305.654/ændr.
Mulig omdirigering af ost til Canada Restitutionssatserne for eksport af ost til Canada er lavere end satserne for eksport af tilsvarende ost til USA. Revisionsretten har sammenlignet EU-statistikkerne for eksport af ost til Canada med canadiske statistikker over import af ost fra EU. De mængder, der er anført i EU's statistikker over eksport af ost til Canada, er "betydeligt lavere" end de mængder, der er anført i de canadiske statistikker. OLAF er nu ved at undersøge, om nogle indførsler af ost fra EU til Canada er foregået gennem USA, således at eksportøren har opnået uberettigede restitutioner på grundlag af ugyldige ankomstbeviser. Det samlede beløb overstiger sandsynligvis 5 mio. euro (punkt 65). Dansk feta - Nordkorea - bevis for markedsindtrængning Revisionsretten har overdraget denne sag til OLAF. Den vedrører udførsel af ca. 3.200 tons dansk feta til Nordkorea, hvortil der er udbetalt ca. 2,23 mio. euro i eksportrestitutioner. Revisionsretten er af den opfattelse, at det forhold, at sidste holdbarhedsdato for den eksporterede feta var overskredet med mere end 2 måneder restitutionen var mere end dobbelt så høj som den fakturerede værdi tyder på, at der ikke var tale om en normal handelstransaktion foretaget i den hensigt at trænge ind på et marked, at transaktionen ikke havde noget reelt økonomisk formål og udelukkende blev gennemført for at få udbetalt støtte fra Fællesskabet (punkt 70). Japan dokumentation for restitutionssatser statistikker Restitutionssatserne for både smelteost og revet ost er lavere end for hel ost. Revisionsretten anser det derfor for tvivlsomt, om det er berettiget, at der ydes samme satser for ost, som specifikt er bestemt til sådan anvendelse, som for ost, der er bestemt til direkte forbrug, hvilket synes at være tilfældet 2. En anden sag vedrørende uoverensstemmelse mellem japanske importstatistikker og EU's eksportstatistikker er blevet overdraget til OLAF med henblik på videre undersøgelser (punkt 74). "EF-finansiering af udførsel er ikke berettiget, hvis det kan konstateres, at udførslen ikke er en normal handelstransaktion, fordi den ikke har noget faktisk forretningsmæssigt formål, men blot gennemføres for at opnå en af EF finansieret økonomisk fordel;" (Kommissionens forordning (EF) nr. 800/99, betragtning 24 (EFT L 02 af 7.4.999)). 2 "Restitutionsbeløbet er nært forbundet med indholdet af tørstof. Indholdet af tørstof ændrer sig ikke, selvom anvendelsesformålet i et tredjeland ændres fra direkte forbrug til forarbejdning, og der er derfor al mulig grund til at behandle mælketørstof på samme måde, uanset hvad der sker med osten i et tredjeland." (Kommissionens svar på punkt 7-74). PE 305.654/ændr. 6/3 DT\4609.doc
Uruguay - importerklæringer, der ikke kan accepteres som bevis for varernes overgang til fri omsætning I forordningen stilles der krav om, at varerne efter oplagring eller forædling skal overgå til fri omsætning på den samme destination. Derfor er en angivelse af, at varerne er indført til en frizone, oplagt på et toldoplag, overgået til aktiv forædling eller indført midlertidigt ikke tilstrækkeligt bevis for, at varerne er overgået til fri omsætning på den anmeldte destination. I forbindelse med eksport af ost til Uruguay godkendte det danske udbetalende organ ankomstbeviser, som ifølge Revisionsretten ikke kan accepteres som bevis for varernes overgang til fri omsætning på markedet i Uruguay. Da særberetningen blev udarbejdet, havde de danske myndigheder endnu ikke taget skridt til at tilbagesøge de pågældende beløb (ca. 268.000 euro) (punkt 77). Albanien - ukorrekte ankomstbeviser for indførsel af varer fra Grækenland På Revisionsrettens foranledning har Kommissionen anmodet OLAF om at gennemføre en undersøgelse vedrørende ukorrekte beviser for ankomst af varer til destinationer i Albanien for import fra Grækenland, der omfattede uafsluttede eksportrestitutionsudbetalinger på ca. 820.000 (punkt 80). Ordførernes forslag til konklusioner Ordførerne opfordrer hovedordføreren til at lade følgende konklusioner indgå i betænkningen: EUGFL regnskabsafslutning a) udelukker Kommissionens overensstemmelsesbeslutninger truffet i 2000 fra nærværende dechargeafgørelse, da de vil blive behandlet i en særskilt beretning: Eksportrestitutioner b) bemærker, at udgifterne til eksportrestitutioner steg fra 5.695 mio. euro i 980 (50,3% af budgettet for EUGFL s Garantisektion) 2 til 0.59 mio. euro i 993 (29% af budgettet for EUGFL s Garantisektion og dernæst faldt til 5.646 mio. euro (4% af budgettet for EUGFL s Garantisektion) 3 i 2000; bemærker dog, at disse tal er relative som følge af udviklingen i dollarkursen; c) bemærker, at definitionen på udgifter til eksportrestitutioner i Kommissionens årlige notifikationer til WTO afviger væsentligt fra den i EU-budgettet anvendte definition, og at sidstnævnte definition ikke synes af afspejle de samlede omkostninger 4 ; d) opfordrer Kommissionen til at forelægge gennemskuelige og omfattende statistikker med angivelse af de samlede omkostninger ved eksportrestitutionsordningen, og at forelægge Budgetkontroludvalget de oplysninger, som fremsendes til WTO; e) bemærker, at systemet med eksportrestitutioner er en afgørende bestanddel af den fælles landbrugspolitik, og at det spiller en vigtig rolle i forvaltningen af landbrugsmarkederne; f) bemærker, at den gradvise afvikling af systemet med eksportrestitutioner ifølge Kommissionens beslutning af. marts 2000 (2000/26/EF) (EFT L 67 af 5.3.2000, s. 37) og Kommissionens beslutning af 5. juli 2000 (2000/449/EF) (EFT L 80 af 9.7.2000, s. 49). 2 Oplysninger fremsendt af Kommissionen med skrivelse af 7. februar 2002. 3 Notat fra DG IV: Restitutions à l esportation, s. 6. 4 Punkt 2 i Kommissionens svar på spørgsmål, som blev rejst under mødet den 22. januar 2002. DT\4609.doc 7/3 PE 305.654/ændr.
Kommissionen afhænger af de kommende WTO-forhandlinger; utilstrækkelig opfølgning af tidligere anbefalinger g) bemærker, at Revisionsretten siden 990 har udfærdiget ikke mindre end otte særberetninger, som direkte eller indirekte omhandler kontrollen med eksportrestitutioner, hvilket viser, at Revisionsretten betragter dette som et område, der må overvåges meget nøje, samt at Revisionsretten i særberetning nr. 2/990 anførte, at Ordningen med eksportrestitutioner er forbundet med store risici, idet den gældende lovgivning er kompliceret, og at der kan være betydelige beløb involveret i hver enkelt transaktion (punkt 3.5); h) beklager, at Kommissionen på adskillige punkter ikke har fulgt Revisionsrettens tidligere anbefalinger med hensyn til fysisk kontrol af landbrugsprodukter, som kan udløse eksportrestitutioner, idet Kommissionen - ikke har stillet noget krav til toldmyndighedernes rutinekontrol af god og rimelig markedsføringskvalitet af landbrugsprodukter på eksporttidspunktet, - ikke har overvejet at opstille en retsramme, som sikrer den bedste kombination af fysisk og efterfølgende kontrol; - ikke har evalueret effektiviteten af ordninger for udvælgelse af varer til fysisk inspektion, - ikke har fremsat forslag om obligatorisk brug af risikoanalyse, - ikke har forsøgt at pålægge medlemsstaterne at give årlig indberetning om strategier for fysisk inspektion og herunder inspektionshyppighed afhængig af den skønnede risiko, og - ikke har pålagt medlemsstaterne at opstille særskilte databaser over uregelmæssigheder i forbindelse med eksportrestitutioner (årsberetningens punkt 2.04); handlingsplan i) hilser det velkommen, at Kommissionen efter Revisionsrettens særberetning nr. 7/200 og Budgetkontroludvalgets drøftelser om denne beretning som led i dechargeproceduren har forelagt en handlingsplan i det øjemed ) at modificere Kommissionens forordning (EF) nr. 800/999 inden udgangen af første halvår af 2002 efter følgende retningslinjer: a) når et overvågningsselskab får inddraget sin godkendelse, finder dette anvendelse i alle medlemsstater på andre selskaber inden for samme koncern, indtil den nødvendige efterforskning er afsluttet for hvert enkelt selskab, b) medlemsstaterne skal fastsætte effektive sanktioner for uregelmæssigheder i forbindelse med ankomstbeviser udstedt af overvågningsselskaber, c) bestemmelserne i Kommissionens arbejdsdokument VI/2705 af 26. oktober 999 om godkendelsesregler for overvågningsselskaber skal indarbejdes i den horisontale forordning, d) medlemsstaternes ambassader skal iagttage regler om udstedelse af lossebeviser, e) der skal ske en fordobling af de minimis-grænserne, således at betalingsanmodninger for små restitutionsbeløb kan fritages fra kravet om PE 305.654/ændr. 8/3 DT\4609.doc
forelæggelse af dokumentation for import; 2) inden udgangen af 2002 skal der som led i undersøgelsen af differentierede restitutioner aflægges revisionsbesøg hos de vigtigste overvågningsselskaber, 3) i løbet af de næste 8 måneder skal der opstilles en fortegnelse over toldformularer og stempler, som anvendes i en række tredjelande, 4) inden udgangen af 2002 skal der aflægges besøg hos transportvirksomheder for at evaluere, hvorvidt databaser over containerbevægelser eventuelt kan anvendes i kontroløjemed; j) udtrykker følgende bemærkninger til handlingsplanen: ad b) finder, at Kommissionen må fastsætte sanktioner, og at medlemsstaterne må anvende dem, ad e) tilslutter sig, at Kommissionen under de nuværende omstændigheder kun delvist reagerer på Revisionsretten anbefaling om, at der kun skal kræves ankomstbevis i tvivlstilfælde eller for højrisikodestinationers vedkommende; er ikke desto mindre af den opfattelse, at Kommissionen bør tage det op til seriøs undersøgelse, hvordan det nuværende og klart utilfredsstillende system kan forbedres; ad 3) ser gerne yderligere information om denne foranstaltning og herunder en costbenefit-analyse i lyset af et sådant katalog, som konstant må ajourføres; k) beklager, at handlingsplanen ikke omhandler Revisionsrettens anbefalinger i følgende henseender: - for alle anmeldelser over de minimis-grænsen skal der forelægges transportdokumenter og fakturaer for de udbetalende organer, - der skal i større omfang foretages efterfølgende kontrol af varernes overgang til fri omsætning, - der bør ikke ydes eksportrestitutioner for produkter, som er omfattet af nedsatte toldsatser, når dette skaber mulighed for karruseller. DT\4609.doc 9/3 PE 305.654/ændr.
Tabel Eksportrestitutioner fordelt på foranstaltninger - EUGFL-regnskabsåret 998 (mio. EUR) Budgetpost Foranstaltning Resultat 998 % Kumuleret 2 0 0 0-2 0 0 3 0 2 0 3 0 0-3 0 9 0 0 0-0 0 3 2 3 0-2 3 2 3 0 0 5 0 0-5 0 8 5 0 6 0 3 0-3 9 2 0 3 0 0 NB: Tallene er afrundede. Kilde: Budgetresultat 998. (Særberetning nr. 7/200) Restitutioner mælk og mejeriprodukter Restitutioner sukker og isoglucose Restitutioner oksekød Restitutioner for visse varer fremstillet ved forarbejdning af landbrugsprodukter Restitutioner korn Restitutioner æg og fjerkrækød Restitutioner svinekød Restitutioner friske frugter og grøntsager Restitutioner ris Restitutioner produkter fra vinsektoren Restitutioner fødevarehjælp Restitutioner olivenolie Restitutioner for korn, der eksporteres i form af spiritusholdige drikkevarer I alt 427 265 774 544 429 9 74 58 50 4 35 25 2 4 826 30 26 6 9 2 2 0 30 56 72 83 92 94 95 97 98 99 99 00 00 PE 305.654/ændr. 0/3 DT\4609.doc
Tabel 2 Eksportrestitutioner fordelt på eksporterende medlemsstater - EUGFL-regnskabsåret 998 (Regnskabsåret 998, mio. EUR) Medlemsstat Eksportrestitutioner % Kumuleret Frankrig Tyskland Nederlandene Belgien Irland Det Forenede Kongerige Italien Danmark Spanien Finland Sverige Østrig Grækenland Portugal Luxembourg 57.2 646.9 625.3 47.5 406.5 388.6 37.7 335. 64.6 4.9 62.7 62.6 44.9 28.0 0. 24.0 3.4 3.0 8.6 8.4 8. 7.7 6.9 3.4 2.4.3.3 0.9 0.6 0.0 24.0 37.4 50.3 59.0 67.4 75.5 83.2 90. 93.5 95.9 97.2 98.5 99.4 00.0 00.0 I alt 4 826 00.0 00.0 (Kommissionens svar på spørgsmål, som blev rejst under mødet den 22. januar 2002) DT\4609.doc /3 PE 305.654/ændr.
Tabel 3 Eksportrestitutioner fordelt på de vigtigste destinationer - EUGFL-regnskabsåret 998 (mio. EUR) Destination Restitutioner % Kumuleret Rusland Algeriet Saudi-Arabien Egypten Syrien Iran USA Libanon Israel De Forenede arabiske Emirater Japan Irak Norge Schweiz Libyen Marokko Mexico Andre 59 344 270 237 48 44 34 30 8 00 97 84 74 72 59 58 55 2 88 2. 7.0 5.5 4.8 3.0 2.9 2.7 2.6 2.4 2.0 2.0.7.5.5.2.2. 44.6 2. 9. 24.6 29.5 32.5 35.4 38.2 40.8 43.2 45.2 47.2 48.9 50.4 5.9 53. 54.3 55.4 00.0 Kilde: Medlemsstaternes oplysninger om eksportrestitutioner, EUGFL-regnskabsåret 998. (Særberetning nr. 7/200) PE 305.654/ændr. 2/3 DT\4609.doc
Tabel 4 Differentierede eksportrestitutioner fordelt på destinationer - EUGFL-regnskabsåret 998 (mio. EUR) Medlemsstat Eksportrestitutioner % Kumuleret Rusland Egypten Libanon Iran Saudi-Arabien USA Japan Algeriet Marokko Sydafrika De Forenede arabiske Emirater Tunesien Israel Kroatien Angola Andre I alt ( ) 299 38 70 63 62 35 26 23 5 0 0 9 8 8 42 929 32 5 8 7 7 4 3 2 2 5 00 32 47 55 6 68 72 75 77 79 80 8 82 83 84 85 00 00 ( ) Rådata, ikke afstemt med tabel 04 ("EUGFL, Garantisektionen - Afholdte udgifter samt mængder og budgetter" - hver medlemsstat indsender denne tabel til Kommissionen). Kilde: Oplysninger om eksportrestitutioner indsendt af medlemsstaterne, EUGFL-regnskabsåret 998. (Særberetning nr. 7/200) DT\4609.doc 3/3 PE 305.654/ændr.