ARBEJDSSKADESTATISTIK

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2014 1 / 31

1. INDLEDNING Hvert år udarbejder Forbund statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet samt være med til at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i. Desuden bidrager statistikken til at synliggøre s arbejde med arbejdsskader overfor medlemmerne. Der leveres statistikmateriale til s hjemmeside, Børn og Unge, s Nyhedsbrev og dagspressen. Endeligt anvendes statistikken til specifikke ad hoc analyser. Målgruppen for udarbejdelsen af statistikken er primært s Forretningsudvalg, fagforeninger, medlemmer samt journalister. Dernæst eksterne interessenter som medier og dagblade. 2 / 31

2. HOVEDRESULTATER I 2014 har Forbund afsluttet 367 arbejdsskadesager. Heraf er 191 arbejdsulykker og 176 erhvervssygdomme. NØGLETAL har en sagsmængde på mellem 700 og 750 verserende arbejdsskadesager har i alt afsluttet 367 sager i 2014 har afsluttet 191 arbejdsulykker i 2014 har afsluttet 176 erhvervssygdomssager i 2014. ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker fører generelt til skader i bevægeapparatet De hyppigste arbejdsulykker for pædagoger fordelt på skadens art er ryg-, knæ-, skulder- og nakkeskader Rygskader udgør 72 af 191 afsluttede arbejdsulykkessager, hvilket svarer til 38 % 56 rygskader er anerkendt, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 75 % Den væsentligste årsag til arbejdsulykker er faldskader (33) Andre årsager til arbejdsulykker er løfteskader og vold og trusler fra børn og unge 71 % af de afsluttede arbejdsulykker blev anerkendt i 2014 svarende til 136 sager 25 % af de afsluttede arbejdsulykker blev afvist svarende til 48 sager I perioden 2010-2014 er anerkendelsesprocenten faldet fra 80 % til 71 % I perioden 2010-2014 er andelen af afviste sager steget fra 12 % til 25 % I perioden 2007 2014 er andelen af anerkendelser i samtlige brancher faldet fra 80 % til 60 %. ERHVERVSSYGDOMME Erhvervssygdomme hos pædagoger er oftest psykisk betinget Den hyppigste erhvervsbetingede arbejdsskade hos pædagoger er psykisk sygdom Andre hyppige erhvervssygdomme fordelt på skadens art er høre-, ryg-, knæ-, allergiog hudsygdomme Psykiske sygdomme udgør 132 af 176 afsluttede erhvervssygdomme 3 psykiske sager er anerkendt, hvilket svarer til 2 % Væsentligste årsag til erhvervssygdomme er samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere (79) Andre årsager til erhvervssygdomme er uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer og vold og trusler om vold og kroniske rygskader 2 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev anerkendt i 2014 svarende til 4 sager 81 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev afvist i 2014 I perioden 2010-2014 er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme faldet fra 9 % til 2 % I perioden 2004-2014 er anmeldte psykiske erhvervssygdomme i samtlige brancher steget fra 2010 til 5488 I perioden 2004-2014 er antallet af anerkendelser i samtlige brancher steget fra 80 til 299. 3 / 31

ERSTATNINGER Medlemmerne har fået tilkendt 4.426.663 kr. i godtgørelse for mèn Medlemmerne har fået tilkendt 23.051.971 kr. i erstatning for erhvervsevnetab Medlemmerne har fået tilkendt 1.164.048 kr. i godtgørelse og erstatning i civile søgsmål har rejst krav mod 9 institutioner vedrørende erstatningsansvar i 2014. I alle sager er der opnået erstatning Medlemmerne har i alt fået tilkendt 28.642.682 kr. i erstatning 81 pædagoger har fået tilkendt godtgørelse for varigt mén i 2014 30 arbejdsulykker med skade på ryggen udløste godtgørelse for varigt mén 12 arbejdsulykker med skade på knæ udløste godtgørelse for varigt mén 21 pædagoger har fået tilkendt tab af erhvervsevne i 2014 10 arbejdsulykker med skade på ryg eller med andre skader udløste erstatning for tab af erhvervsevne. 4 / 31

3. ARBEJDSULYKKER Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede ulykkessager for pædagoger i 2014. DEFINITIONEN PÅ EN ARBEJDSULYKKE ER: En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 1 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART I 2014 har afsluttet 191 arbejdsulykkessager. Figur 1 viser antallet af arbejdsulykker fordelt på skadens art og antallet af anerkendte, afviste og afsluttede ulykkessager i 2014. De fleste arbejdsulykker har givet skade på bevægeapparatet f.eks. ryg, knæ, skulder, nakke, hoved med mere. Andelen af anerkendte arbejdsulykker er 71 %, hvilket svarer til 136 sager og andelen af afviste sager er 25 %, hvilket svarer til 48 sager. Hyppigste arbejdsulykker De hyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er skader på ryggen (figur 1). Ud af de 191 afsluttede arbejdsulykker er 72 af sagerne rygskader. Det svarer til 38 % af de afsluttede arbejdsulykker i 2014. Der er forskellige grunde til, at pædagoger kommer til skade med ryggen. Det skyldes ofte fald under aktivitet og løft af børn. Antallet af anerkendte rygskader er 54, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 75 %. 16 rygskader er afviste og 2 sager er afsluttet uden afgørelse. Andre akutte skader hos pædagoger De næsthyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er knæskader. Antallet af knæskader for pædagoger er 23 svarende til 12 % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 2014. Antallet af anerkendte knæskader er 15 svarende til 65 % af andelen af knæskader. Antallet af afviste knæskader er 7, der svarer til 30 % af knæskader. Antallet af arbejdsulykker der har medført skulderskader er 17 og nakkeskader er 15. Antallet af arbejdsulykker, der har forårsaget en psykisk reaktion er 13, hvoraf 5 er blevet anerkendt, 6 er blevet afvist og 2 er blevet afsluttet uden afgørelse. 1) Arbejdsskadelovgivningen 6, stk. 1. 5 / 31

FIGUR 1: ANTALLET AF ABEJDSULYKKER 2014 Rygskade Knæ Skulder Nakke Psykiske reaktion Hoved Hånd/fingre Ankel/fod Arm Høreskade Bækken Øjenskade Hofte Tandskade Andet Uden afgørelse Anerkendt Afvist 0 10 20 30 40 50 60 Kilde:, 2014. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen I 2014 er anerkendelsesprocenten i arbejdsulykkessager vedrørende rygskader i Arbejdsskadestyrelsen 43 % 2. Anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker for pædagoger med skade på ryggen er dermed højere end landsgennemsnittet. 2) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014; s. 13. 6 / 31

3.2 FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER Smerter i ryggen er den hyppigste følge efter arbejdsulykker for pædagoger (figur 2) 3. Derudover får pædagoger ofte knæ-, hoved-, skulder- og psykiske skader, når de bliver udsat for arbejdsulykker. På den baggrund kan det udledes, at arbejdsulykker for pædagoger overvejende medfører skader i bevægeapparatet. Det skyldes primært, at pædagogers arbejde består af mange fysiske aktiviteter i form af for eksempel fysisk interaktion med børn, løft og løb med videre. FIGUR 2: FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER Ryggen Knæ Skulder Arm Nakke Hånd/fingre Psykiske reaktion Hoved Ankel/fod Knoglebrud Bækken Høreskade Hofte Øjenskade Andet Tandskade 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde:, 2014. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens statistik fra 2014, at antallet af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadens placering på legemet i alt er 21.181. Antallet af anmeldte ulykker på arme, hænder og fingre er 6.677, og antallet af skader på ben, fødder og tæer var 4.771 arbejdsulykker. Antallet af anmeldte rygskader er 3.838 i 2014 4. Der er forskel på følgerne efter arbejdsulykker, hvis vi sammenligner pædagogområdet med samtlige brancher. Inden for pædagogområdet er de hyppigste arbejdsulykker rygskader, hvorimod i Arbejdsskadestyrelsens statistik, der viser samtlige brancher, er de hyppigste skader på arme, hænder og fingre. Tallene peger på, at der er behov for, at målretter det forebyggende arbejde i forhold til skader på bevægeapparatet og særligt med fokus på rygskader. 3) En arbejdsulykke kan forårsage flere følger. F.eks. et fald kan medfører smerter i knæ, skulder og hoved. 4) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014; s. 12. 7 / 31

3.3 ANERKENDELSE OG AFVISNING I 2010-2014 Figur 3 illustrerer andelen af afsluttede arbejdsulykkessager fordelt på anerkendte, afviste og afsluttede sager uden afgørelse 5. Der er sket en væsentlig stigning i andelen af afviste arbejdsulykker fra 12 % til 25 % i perioden 2010-2014. Det skyldes hovedsagligt resultatet af højesteretsdommen af 8. november 2013. ANERKENDTE SAGER Arbejdsskadesstyrelsen anerkender, at medlemmet er kommet til skade på sit arbejde. AFVISTE SAGER Arbejdsskadesstyrelsen anerkender ikke, at medlemmet er kommet til skade på sit arbejde. AFSLUTTET UDEN AFGØRELSE Medlem ønsker ikke, at sagen behandles færdig, og den afsluttes derved inden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse. FIGUR 3: ANERKENDTE OG AFVISTE ULYKKESSAGER 2010-2014 100 80 Uden afgørelse Afvist Anerkendt 60 40 20 0 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde:, 2014. 5) Afsluttet uden afgørelse: En arbejdsskadesag hvor f.eks. medlemmet ikke ønsker at sagen behandles færdig og derved bliver afsluttet inden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse. 8 / 31

Højesteretsdom af 8. november 2013 vurderer, at stigningen af afviste ulykker i 2014 er forårsaget af en højesteretsdom, der blev afsagt den 8. november 2013, som satte den nedre grænse for hvornår en personskade har et omfang, der kan anerkendes som en arbejdsskade 6. Dommen resulterede i en ændring af fortolkningen af ulykkesbegrebet og medførte en praksisændring i behandlingen af ulykkessager. Ankestyrelsen har blandt andet truffet principafgørelse PA-33-14 om den administrative praksis efter dommen. Det følger af principafgørelsen, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven og at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv. Dette er normalt ikke en personskade i lovens forstand. Tidligere var det praksis, at forbigående gener kunne anerkendes som en arbejdsulykke, såfremt de lovmæssige krav var opfyldt. Eksempelvis kunne psykiske chok som følge af udsættelse for vold anerkendes som en arbejdsulykke. Efter den nye praksis vil et psykisk chok ikke kunne anerkendes, da det antages at psykisk chok vil aftage og gå over af sig selv over tid, uden at det kræver nogen form for behandling. Færre anerkendte arbejdsulykker Stigningen af afviste arbejdsulykker har konsekvenser for pædagoger, da færre får anerkendt deres arbejdsulykke. vurderer, at der er tale om en negativ udvikling, idet pædagoger stilles ringere end tidligere. Selv i de situationer hvor pædagoger ikke ville få tilkendt en erstatning, er det en forringelse, da det for mange arbejdsskadede pædagoger er betydningsfuldt og en værdi i sig selv at få anerkendt, at de er kommet til skade på arbejdet. Hvis pædagoger med en afvist arbejdsulykke senere oplever en forværring af de arbejdsskaderelaterede gener, er det alt andet lige vanskeligere for dem at få genoptaget deres sag og få tilkendt godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen Figur 4 viser procentdelen af anerkendte ulykkessager indenfor samtlige brancher. I perioden fra 2007 til 2014 er andelen af anerkendelser i ulykkessager i samtlige brancher faldet fra 80 % til 60 %. Særligt i perioden fra 2013 til 2014 er andelen af anerkendte arbejdsulykker faldet fra cirka 76 % til 60 % 7. Det er som tidligere nævnt udtryk for, at Arbejdsskadestyrelsen har skærpet reglerne for anerkendelse på baggrund af højesteretsdommen fra november 2013. 6) U.2014.452H En lærer med svære forudbestående gener i ryggen i form af degenerative forandringer kom til skade med sin ryg på arbejdet, hvor hun fik gener i ryggen. Højesteret fandt det ikke dokumenteret, at skaden medførte en forværring af den kroniske ryglidelse i et omfang, der udgjorde en personskade. 7) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2013; s.5 og 2014; s. 10 og Færre får anerkendt arbejdsskade, FOA, 2015. 9 / 31

FIGUR 4: ANERKENDELSESPROCENT FOR ARBEJDSULYKKER I ASK 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: ASK, 2013 og FOA, 2015. S PÅVIRKNINGSARBEJDE Resultatet af Højesteretsdommen har medført en ændring af praksis, der har ført til flere afviste arbejdsulykkessager. har forskellige instrumenter til at påvirke og lægge pres på behovet for at ændre lovgivningen og ikke mindst ændre fortolkningen af lovgivningen, som kommer til udtryk i form af praksis i Arbejdsskadestyrelsen. forholder sig kritisk til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. påvirker også den politiske dagsorden via samarbejde med relevante aktører, som for eksempel FTF, og ved at komme med indspark til den politiske debat i medierne. Et eksempel på dette er, da Arbejdsskadestyrelsen i 2013 blev udsat for en massiv kritik i medierne ført an af fagbevægelsen. Dette påvirkningsarbejde har resulteret i, at Kammeradvokaten i juni 2014 undersøgte en bestemt type sager i Arbejdsskadestyrelsen. Undersøgelsen har vist at 40 % af de undersøgte sager er behæftet med fejl. Arbejdsskadestyrelsen blev efterfølgende pålagt at udbedre fejlene. 10 / 31

Anerkendte og afviste sager i 2014 Figur 5 viser, at der i 2014 er en markant overvægt af anerkendte arbejdsulykker for pædagoger. Hele 71 % af de afsluttede arbejdsulykker er anerkendt, svarende til 136 sager, og 25 % er afvist, svarende til 48 sager. Anerkendelsesprocenten på pædagogområdet er 71 % i 2014, hvilket er betydeligt højere end andelen af anerkendte arbejdsulykker på 60 % i samtlige brancher 8. FIGUR 5: ARBEJDSULYKKER 2014 4% Anerkendte sager Afviste sager 25% Afsluttet uden afgørelse 71% Kilde:, 2014. 8) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014; s. 5 og Færre får anerkendt arbejdsskade, FOA, 2015. 11 / 31

3.4 ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER Den hyppigste årsag til arbejdsulykker er faldskader (figur 6). I 2014 er antallet af arbejdsulykker forårsaget af faldskader 33. Det skyldes, at pædagoger ofte bevæger sig meget på arbejdet. Antallet af arbejdsulykker i 2014 forårsaget af vold og trusler om vold fra børn og unge er 28. Ifølge en undersøgelse fra NFA 9 har 23 % af alle pædagoger været udsat for vold i 2014. Der er således en stor gruppe af pædagoger, som er udsat for vold på deres arbejde, og antallet er langt større end antallet af anmeldte arbejdsskader, som følge af vold og trusler om vold. Derudover er tunge løft og anden aktivitet end fald også hyppige årsager til, at pædagoger er ude for arbejdsulykker. Pædagoger kommer til skade under udførelsen af løft af børn, men også når de løfter tunge ting på arbejdspladsen. FIGUR 6: ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER 2014 Fald Vold og trusler fra børn og unge Anden årsag Anden aktivitet end fald Tunge løft Medlem fastholder barn Barn trækker/hænger i medlem Fald på grund af glat føre Barn springer op Påkørt af mooncar/cykel Fald på trappe Vold og trusler fra andre Barn trækker stol væk Medlem griber barn Uretmæssige beskyldninger Chikane/mobning Ramt af legetøj eller genstand Defekt trappe Medlem griber efter genstand Trafikulykke Kilde:, 2014. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens statistik, at den hyppigste årsag til arbejdsulykker i samtlige brancher i 2014 er fysisk overbelastning m.m., hvilket har medført 5.524 anmeldte arbejdsulykker. Derudover blev der anmeldt 5.195 arbejdsulykker som følge af fald og styrt og 1.078 arbejdsulykker som følge af psykisk chok og vold 10. 9) Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014, NFA, 2014. 10) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014; s. 13. 12 / 31

4. ERHVERVSSYGDOMME Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede sager om erhvervssygdomme i 2014. DEFINITIONEN PÅ ERHVERVSSYGDOMME ER: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde 11. 4.1 ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART I 2014 afsluttede 176 sager om erhvervssygdomme. Figur 7 viser antallet af afsluttede erhvervssygdomssager for pædagoger fordelt på skadens art i 2014. Størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er psykiske sygdomme (figur 7). Ud af de samlede 176 erhvervssygdomssager omhandler 133 sager psykiske sygdomme, hvilket svarer til 76 %. Derudover får pædagoger også behandlet sager om høresygdomme, rygsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet, hudsygdomme, lunge- og luftvejssygdomme og allergiske sygdomme som følge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger. Antallet af høresygdomme er 9 sager, hvoraf alle blev afvist. Der blev afsluttet 6 rygsygdomme, hvoraf 4 sager blev afvist og 2 blev afsluttet uden afgørelse. Langt størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er afvist, og det gælder både de psykiske- og fysiske sygdomme. Den primære årsag til at sagerne er afvist, er, at kriterierne for belastning ikke er opfyldt. For eksempel er kriteriet for at anerkende kroniske rygsygdomme, at man minimum skal have haft løftet 8-10 tons dagligt i 8-10 år. Pædagoger opfylder ikke disse kriterier for belastning, selvom de fleste pædagoger dagligt er belastet af tunge løft. 11) Arbejdsskadesikringsloven, 7, nr. 1 (uddrag). 13 / 31

FIGUR 7: ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME 2014 Psykiske sygdomme Høre sygdomme Ryg sygdomme Uden afgørelse Anerkendt Afvist Knæ Luftvejssyg. uden allergi Albue Skulder Arm Nakke Allergi uden Hudsygdomme Hudsygdomme Andet Hofte Tandskade Andet 0 20 40 60 80 100 120 Kilde:, 2014 14 / 31

4.2 FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I 2014 Pædagoger pådrager sig oftest psykiske sygdomme, som følge af længerevarende belastninger på arbejdet. Dernæst følger de fysiske sygdomme som høre-, ryg- og knæsygdomme (figur 8). Den primære årsag til de mange psykiske sygdomme er, at pædagoger er udsat for en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdet, som i høj grad påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det er grunden til, at pædagoger hovedsagligt får psykiske sygdomme efter udsættelse for længerevarende belastninger på arbejdet. FIGUR 8: FØLGER OG ERHVERVSSYGDOMME 2014 Psykiske sygdomme Høresygdomme Ryg Uden afgørelse Anerkendt Afvist Knæ Arm Albue Nakke Skulder Lunge- og luftveje Allergi Seneskedehindebetændelse Hudsygdomme Andet Tandskade Andet 0 50 100 150 200 Kilde:, 2014. 15 / 31

4.3 ANERKENDTE OG AFVISTE ERHVERVSSYGDOMME Figur 9 illustrerer andelen af anerkendte og afviste erhvervssygdomssager og sager uden afgørelse i perioden fra 2010 til 2014. I 2010 er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 4 % og afviste sager 84 % og sager uden afgørelse er 12 %. I 2014 er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 2 % og afviste sager 81 % og sager uden afgørelse er 17 % 12. I perioden fra 2010 til 2014 er anerkendelsesprocenten faldet fra 4 til 2 % og den procentvise andel af afvisninger er faldet fra 84 % til 81 %. Der er ikke sket en væsentlig ændring af antallet af anerkendte og afviste erhvervssygdomme inden for denne periode. Tendensen gør sig gældende for både de psykiske- og fysiske erhvervssygdomme. Det er derfor fortsat vanskeligt for pædagoger at få anerkendt erhvervssygdomme. FIGUR 9: ANERKENDTE OG AFVISTE ERHVERVSSYGDOMME 2010-2014 100 Anerkendt Afvist 80 Uden afgørelse 60 40 20 0 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde:, 2014. 12) Det skal bemærkes, at der er tale om få sager, hvilket kan medføre store udsving. 16 / 31

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen I Arbejdsskadestyrelsen bliver cirka 81 % af erhvervssygdomssagerne afvist, og det er samme procent del blandt pædagoger. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er faldet fra 25 % i 2007 til 19 % i 2014 13. Anerkendelsesprocenten i Arbejdsskadestyrelsen ligger langt over anerkendelsesprocenten for de afsluttede sager for pædagoger, der alene er 2 % i 2014. Den primære forklaring er, at 76 % af de afsluttede erhvervssygdomme i er psykiske sygdomme, der er vanskelige at få anerkendt 14. tal i 2014 Figur 10 illustrerer fordelingen af anerkendte- og afviste- sager samt sager uden afgørelse i 2014. Hovedparten af alle sager om erhvervssygdomme bliver afvist. Andelen af de afviste erhvervssygdomssager afsluttet i 2014 udgør 81 % svarende til 143 sager. Det er alene en mindre del på 2 %, der bliver anerkendt, hvilket svarer til 4 erhvervssygdomssager. FIGUR 10: ERHVERVSSYGDOMME 2014 2% 17% Anerkendte sager Afviste sager Afsluttet uden afgørelse 81% Kilde:, 2014. 13) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2013 og 2014; s. 26. 14) Se afsnit: Forklaringer på afviste psykiske arbejdsskader. 17 / 31

De anerkendte erhvervssygdomssager i 2014 drejer sig om 3 psykiske sygdomme og 1 hudsygdom, der beskrives her: 1. En pædagog får anerkendt diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen 15. Pædagogen er udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af vold og trusler om vold fra et udadreagerende barn. Pædagogen bliver blandt andet truet på livet, mens barnet har en kniv i hånden. 2. En anden pædagog får anerkendt diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Pædagogen er udsat for trusler med knive og sakse fra et uforudsigeligt og voldeligt barn fra 2.-3. klasse. 3. En tredje pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget 16. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler om vold fra flere 12 årige børn. 4. Den fjerde pædagog får anerkendt hudsygdommen irritativt kontakteksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Hudsygdommen er opstået som følge af hyppig kontakt med vand. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen Det fremgår af statistik fra Arbejdsskadestyrelsen, at anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme i samtlige brancher er faldet fra 7 % i 2008 til 5 % i 2014. Anerkendelsesprocenten er væsentlig højere, når det gælder hudsygdomme 57 %, høresygdomme 40 % og rygsygdomme 9 % 17. Forklaringer på afviste psykiske arbejdsskader Der er flere forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt for pædagoger at få anerkendt psykiske sygdomme. Udgangspunktet for at få anerkendt en erhvervssygdom er, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er aktuelt kun sygdommen PTSD (posttraumatisk stress syndrom), der som psykisk diagnose kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Depression og belastningsreaktion er psykiske sygdomme, der ikke står på Erhvervssygdomsfortegnelsen, og kan alene anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, såfremt kriterierne om tilstrækkelig arbejdsmæssig belastning, er opfyldt. 15) Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom. Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis sygdommen efter, at en person har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet i fortegnelsen. 16) En erhvervssygdomme der er anerkendt efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget, der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedsparter DA, LO, FTF med flere, er anerkendt udenfor fortegnelsen. 17) Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014 18 / 31

Praksis har ændret sig i Erhvervssygdomsudvalget, hvilket har medført en lille stigning af antallet af pædagoger, der har fået anerkendt psykiske sygdomme i form af depression eller belastningsreaktion efter sagerne har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. I disse sager er de psykisk symptomer opstået som følge af længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold fra børn og unge. Det er dog stadigvæk vanskeligt at få anerkendt den type sager. FTF har foreslået, at flere psykiske arbejdsskader bør behandles i Erhvervssygdomsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Her er der mulighed for en grundigere og mere nuanceret behandling af sagerne som ofte afvises administrativt 18. FTF mener, at kravene til dokumentation i psykiske arbejdsskader bør justeres, så man på samme måde som ved diagnosen PTSD baserer anerkendelserne på en begrundet formodning om årsagssammenhæng. Eksempelvis kan mobning og vold være yderst vanskelige at bevise, såfremt der ikke er vidner til stede og uden skriftlig dokumentation. Ofte er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret på grund af mangel på vidner eller skriftlige registreringer. Manglen på dokumentation kan også kompliceres ved, at pædagoger får nye arbejdsgivere eller hvis relationen til ledelsen er vanskelig 19. Det er svært, at adskille tingene i det enkelte tilfælde i de psykiske arbejdsskadesager. Det er ofte vanskeligt at fastslå, hvad der skyldes arbejdsmiljøet og hvad der skyldes andre faktorer. Den menneskelige psyke er under konstant påvirkning, uanset om der er tale om private forhold eller arbejdsrelaterede påvirkningsfaktorer 20. Det er vanskeligt at få tilføjet flere psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen. Men via forskning kan der skabes viden om sammenhængen mellem psykiske belastninger i arbejdet og psykiske sygdomme, der kan være med til at dokumentere behovet for, at flere psykiske sygdomme kommer på fortegnelsen. 18) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 19) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 20) Voldsom stigning i antallet af sager om psykiske arbejdsskader, Fagbladet 3F af 17. februar 2015 19 / 31

4.4 ANMELDELSE AF PSYKISKE ARBEJDSSKADER Det er s vurdering, at der er et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og psykiske arbejdsskader i samfundet. Indenfor de sidste 10 år er der sket en markant stigning i anmeldelser af psykiske sygdomme inden for samtlige brancher. Udviklingen af antallet af anmeldelser og anerkendte psykiske sygdomme i Arbejdsskadestyrelsen i perioden fra 2004 til 2014 kan aflæses nedenfor i figur 11. I 2004 er antallet af anmeldte psykiske sygdomme 2010, hvoraf kun 80 bliver anerkendt. 10 år senere i 2014 stiger antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme til 5495, hvoraf kun 299 bliver anerkendt 21. FIGUR 11: ANMELDELSE AF PSYKISKE ARBEJDSSKADER 6000 Anerkendte 5000 Anmeldelser 4000 3000 2000 1000 0 2004 2009 2014 Kilde: Fagbladet 3F og ASK, 2013. 21) s statistik er udarbejdet på baggrund af afsluttede sager, og det er derfor ikke muligt at udarbejde statistik over antallet af anmeldte psykiske sygdomme over tid. 20 / 31

Forklaringer på stigning i anmeldelse af psykiske skader Der er forklaringer baseret på en tese om, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet særligt i de offentlige virksomheder. FTF har udtalt, at årsagen til stigningen af anmeldelser af psykiske arbejdsskader på arbejdet skal ses i forhold til, hvilke brancher det er, der anmelder psykiske sygdomme: Det er især offentligt ansatte, der anmelder psykiske erhvervssygdomme, blandt andet fordi de oftere udsættes for vold, chikane og trusler. Men også stigende arbejdspres og høje følelsesmæssige krav belaster. 22 FTF henviser tillige til arbejdsmiljøekspert Helge Hvid (RUC), der forklarer, at: Der bliver færre hænder per borger, klient og barn i det offentlige, og der er meget ofte omlægninger og omstruktureringer og ledelsesproblemer. Det skaber en meget voldsom belastning på offentlige arbejdspladser, og det kan bl.a. aflæses i de nye tal. 23 En anden forklaring bygger på tesen om, at der i samfundet generelt er opstået en øget interesse og fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det har medført, at arbejdstager oftere anmelder psykiske arbejdsskader end tidligere. En tredje forklaring bygger på antagelsen om at fagbevægelsen, som en bevidst strategi, har ansporet deres medlemmer til at anmelde psykiske arbejdsskader. Det er dog ikke en strategi, som har anvendt. vurderer, at stigningen i anmeldelser af psykiske arbejdsskader skyldes stigende arbejdspres, højre følelsesmæssige krav, vold, chikane, ledelsesproblemer og omstruktureringer særligt i offentlige virksomheder. Denne udvikling har medført en øget interesse og fokus på det psykiske arbejdsmiljø. 22) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014 og Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik, 2014; s. 27. 23) Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF, 14. juli 2014. 21 / 31

4.5 ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME I 2014 Den hyppigste årsag til, at pædagoger bliver syge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger er problemer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere (figur 12) 24. Problemer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er udtryk for den arbejdsskadedes egen oplevelse af et dårligt samarbejde i form af for eksempel manglende støtte, manglende indflydelse, dårlig kommunikation med mere. Oplevelsen af at der er uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer og problemer med kollegaer og vold og trusler fra børn og unge er også hyppige årsager til, at pædagoger bliver syge. Gentagne løft er årsag til en del af de fysiske erhvervssygdomme. FIGUR 12: ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME I 2014 Samarbejdsproblemer ledelse og medarbejder Uoverenstemmelse ml. krav og ressourcer. Samarbjdsproblemer medarbejder og kollegaer Anden årsag Gentagne løft Vold og trusler fra børn/unge Støj Mobning og chikane fra ledelse Mobning og chikane fra Kollegaer Indeklimaforhold Samarbejdsproblemer med forældre Uretmæssige beskyldninger Manglende indflydelse Børn med særlige behov kemisk påvirkning/ vådt arbejde Omstruktureringer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde:, 2014. 22 / 31

PÆDAGOGERNES KOMPLEKSE ARBEJDSMILJØ Pædagogernes arbejdsmiljø er komplekst, og der er forskellige årsager til, at de psykiske erhvervssygdomme opstår. Samarbejdsproblemer kan skyldes mange faktorer og forhold på arbejdspladsen, og årsagerne er forskellige fra institution til institution. Figur 13 illustrerer, at pædagogernes psykiske arbejdsmiljø skabes ud fra summen af en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdspladsen. Figuren viser også de centrale forhold, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø, som pædagoger udsættes for og er medskabere af (blå, grøn, rød og grå boks). Resultatet af disse (de orange bokse) er en række reaktioner, der både kan være positive og negative. Som det fremgår af figuren, er det pædagogiske arbejde en forudsætning for arbejdsmiljøet og et resultat af arbejdsmiljøet. Uden et godt psykisk arbejdsmiljø kan man ikke udføre et godt pædagogisk arbejde. Samtidig ved, at for eksempel organiseringen af arbejdet, kompetencer til at udføre arbejdet, de følelsesmæssige krav og den måde pædagoger arbejder på er vigtig for at have et godt arbejdsmiljø. De to forhold, arbejdsmiljø og profession, er hinandens forudsætninger 25. FIGUR 13: PÆDAGOGERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ JOB FAKTORER Normering Dokumentationskrav Professionsstolthed Professionskompetencer Alene arbejde Den svære samtale Håndtering af følelsesmæssige svære forhold Tryghed i ansættelsen Mening i arbejdet (public service motivation) RELATIONER Samarbejde om det pædagogiske arbejde Omgangstone Klarhed om ansvar Prioritering af opgaver Tillid og støtte fra kollegaer og ledelse Forældresamarbejde Ytringsfrihed INDIVIDUELLE FORHOLD Alder, køn mm. Personlige ressourcer Privat situation = REAKTIONER +/- Involvering i arbejdspladsen +/- Arbejds- privatlivs balance +/- Overskud til børn og kollegaer Søvnbesvær Stress Udbrændthed Depression Sygefravær Arbejdsskade KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KRÆNKENDE ADFÆRD Vold, trusler, mobning Bagtale/ gøre grin med Glemme aftaler og deadlines mm. Tidsskævende registrering, overflødige møder mm. Kilde:, 2014-2015 25) s fagpolitiske strategi for psykisk arbejdsmiljø og sygefravær, 2014; s. 2. 23 / 31

Temperaturmåling af pædagogernes psykiske arbejdsmiljø En stor del af de arbejdsskadede pædagoger oplever, at de bliver syge på grund af samarbejdsproblemer med ledelsen og/eller kolleger eller uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer. Det fremgår af s temperaturmåling på det psykiske arbejdsmiljø fra 2014, at cirka halvdelen af pædagogerne vurderer deres psykiske arbejdsmiljø alt i alt til at være godt eller rigtigt godt, mens knap en fjerdedel vurderer det til at være dårligt eller rigtigt dårligt. Der er derved en relativ stor andel af pædagoger, som ikke er tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. FIGUR 14: TEMPERATURMÅLING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2014 Meget dårligt 4% Dårligt 20% Hverken godt eller dårligt 26% Godt 35% Rigtig godt 14% Ved ikke 0% Kilde:, 2014 Det fremgår af undersøgelsen, at det der påvirker pædagogernes psykiske arbejdsmiljø mest negativt, er: 1) Dårlig ledelse manglende lydhørhed, 2) Sure/negative kollegaer, konflikter/bagtaleri/brok og manglende kommunikation og samarbejde kolleger imellem, 3) Arbejdspres flere opgaver, men ikke mere tid. Omvendt viser undersøgelsen, at de ting, der påvirker pædagogernes psykiske arbejdsmiljø mest positivt, er: 1) Kollegerne/medarbejderne og samarbejdet imellem, 2) Ledelse en god og samarbejdende ledelse, 3) Børnene/de unge, 4) Anerkendelse/ros og oplevelsen af succes og 5) Indflydelse og medbestemmelse 26. 26) Temperaturmåling af det psykiske arbejdsmiljø i, 2014; s. 2. 24 / 31

FTF og NFA undersøgelser En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og Helbred NFA 27 viser, at der blandt pædagoger generelt er en høj grad af støtte og et godt samarbejde med ledere og kollegaer. En FTF undersøgelse fra 2012 28 viser, at problemerne opstår i institutioner, der blandt andet har en lav grad af oplevelse af tillid og retfærdighed omkring arbejdsopgaverne, og det er indikation på et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fører blandt andet til højere sygefravær, højere grad af stress, mere mobning på arbejdspladsen, og på længere sigt psykiske erhvervssygdomme. Desuden oplever en del pædagoger, at der er mangel på sammenhæng mellem krav og ressourcer. FTF og NFA undersøgelserne viser blandt andet, at pædagoger oplever et højt arbejdstempo, manglende kontrol og overblik i eget arbejdet og mange følelsesmæssige krav. Samtidig stilles der store krav til dokumentation og til inklusion af børn med særlige behov, såvel som der er en løbende påvirkning ved stadig forringede normeringer. 27) Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og helbred, 2014 28) FTF undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, 2012 25 / 31

5. FOREBYGGELSE AF PÆDAGOGERNES ARBEJDSMILJØ FYSISK ARBEJDSMILJØ Kroppen er et dagligt og vigtigt redskab i pædagogernes arbejde, og det er vigtigt, at den ikke udsættes for skade og nedslidning. har i forbindelse med forebyggelse af det fysiske arbejdsmiljø fokus på ergonomi, som handler om at undgå skader og nedslidning, f.eks. korrekte arbejdsstillinger, løfteteknikker, hjælpemidler og arbejdspladsindretningen. deltager i Branche-arbejdsmiljørådet for social og sundhed (BAR sosu), hvor der er udviklet en række værktøjer, hvis formål det er at forebygge netop ulykker og skader. Eksempler på dette er blandt andet pjecen Lad dog barnet og plakaten Ergonomipyramiden. Værktøjerne indgår i Arbejdstilsynets vejledning af daginstitutioner allerede i dag og er blandt andet beskrevet på s hjemmeside. PSYKISK ARBEJDSMILJØ Arbejdet med arbejdsmiljøet har længe været en af s centrale opgaver i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. arbejder med forebyggende indsatser for et godt psykisk arbejdsmiljø ved: at tilbyde forskellige kompetencemæssige kurser til arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, at udvikle arbejdsrettede værktøjer om håndtering af problemer, senest om stress, arbejdstid, mobning samt vold/trusler i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SOSU) og en række andre organisationer, og at udvikle viden og værktøjer til forebyggelse af problemer om psykisk arbejdsmiljø, der er tilgængelige på s hjemmeside. Som en del af overenskomsten 2015 har sammen med KL og de øvrige organisationer på det kommunale område etableret et Rejsehold, der i 2016 skal ud på kommunale arbejdspladser og forebygge psykisk arbejdsmiljø. 26 / 31

FOREBYGGELSESPAKKER Institutioner kan søge om tilskud til forebyggelsespakker, som sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen både på kort og lang sigt. Forebyggelsespakkerne er udviklet til mindre daginstitutioner for 0-6-årige, men andre virksomheder inden for branchen Daginstitutioner kan også søge. Institutionerne kan søge om tre forskellige pakker: MERE FYSISK AKTIVITET OG MINDRE BELASTNING Her tilskyndes at forbedre den måde, pædagogerne omgås børnene på ved at nedsætte belastningerne af muskler og led. Arbejdsdagen skal tilpasses, så pædagogernes kan være mere fysisk aktive sammen med børnene. Institutionen skal indrettes, så pædagogerne undgår dårlige arbejdsstillinger og uhensigtsmæssige løft. Det er pædagogerne, som skal finde ud af hvilke fysiske aktiviteter, der skal indarbejdes i hverdagen, og hvordan belastninger på muskler og led kan nedsættes. ET BEDRE ARBEJDSLIV Institutionen skal blive bedre til at håndtere særligt krævende børn. Pædagogerne lærer at undgå at løfte børn og ting på forkerte måder. Pædagogerne skal sammen finde ud af, hvilke belastninger pædagogerne vil gøre mindre,og hvilke dårlige vaner i dagligdagen som de vil arbejde med at ændre. EN SKOLE UDEN VOLD OG TRUSLER Denne forebyggelsespakke kan primært hjælpe skolerne (herunder pædagoger og lærere) med at forebygge vold og trusler blandt de ansatte. Skolen får redskaber til at identificere og forebygge episoder med vold og trusler og håndtere episoderne, hvis de alligevel opstår. Pakken gør skolen tryggere og bedre i stand til fagligt at håndtere de udfordringer, de ansatte møder i deres arbejde. På sigt skal skolen have færre episoder med vold og trusler om vold. 27 / 31

6. ERSTATNINGER Arbejdsskadede medlemmer i har i alt fået 28.642.682 kroner i erstatning inklusiv erstatninger i erstatningsansvarssager i 2014. Der er tilkendt 4.426.663 kr. i godtgørelse for varigt mén og 23.051.971 kr. i erstatning for erhvervsevnetab i 2014. HVAD ER VARIGT MÉN? Medicinsk bedømmelse af den daglige ulempe i den personlige livsførelse, som en skade har medført. Varigt mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og omfang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Det vurderes ud fra følgerne af en skade. Arbejdsskadeloven giver ret til godtgørelse for varigt mén, hvis tilskadekomne, som følge af skaden har et varigt mén på mindst 5 % HVAD ER TAB AF ERHVERVSEVNE? Tab af erhvervsevne betyder, at skaden har forringet den tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Arbejdsskadeloven giver ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 15 % 6.1 VARIGT MÉN På baggrund af 370 afsluttede arbejdsskadesager i 2014 har i alt 81 pædagoger fået tilkendt varigt mén. Det fordeler sig på henholdsvis 77 arbejdsulykker og 4 erhvervssygdomme. Den tydelige forskel er, at stort set alle erhvervssygdomssager bliver afvist, og at en stor andel arbejdsulykker bliver anerkendt. En pædagog har fået anerkendt diagnosen allergisk hudeksem, som erhvervssygdom. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt pædagogen 15 % i mén. Tre pædagoger har fået anerkendt psykiske sygdomme som erhvervssygdomme. En pædagog har fået tilkendt 8 % i mén, og de to andre har fået fastsat et varigt mén svarende til 10 %. På baggrund af afsluttede sager i 2014 har Arbejdsskadestyrelsen tilkendt godtgørelse for varigt mén i 77 arbejdsulykkesager. Der er et stort antal af sager med en lille godtgørelsesprocent på 5, 8 og 10 procent. Hvorimod et mindre antal sager har fået en høj godtgørelsesprocent svarende til 12, 15, 18 og 20 procent. Der er tilkendt méngodtgørelse på 5 % i 38 sager. I 20 sager er der fastsat méngodtgørelse på 8 % og i 11 sager er der givet 10 % i varigt mén. Det er hovedsagligt skader på ryg, knæ, skulder og hånd, der medførte godtgørelse for varigt mén. I 30 arbejdsulykker med skader på ryggen har Arbejdsskadestyrelsen tilkendt pædagoger godtgørelse for varigt mén. 12 arbejdsulykker forårsagede varige følger på knæ, der har udløst godtgørelse for mén. 7 sager med skulderskader medførte godtgørelse for varigt mén. I 2 sager er der blevet tilkendt 18 % i mén. I begge sager er der tale om multiple skader. I den ene sag er der tale om skade på hoved og nakke og i den anden sag har pædagogen varige følger i ryg, hånd og ankel. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt 20 % i varigt mén i 2 sager. Den ene sag er der multiple skader fordelt på ryg, arm og knæ. I den anden sag er der tale om en voldsom skulderskade. 28 / 31

SKEMA 15: GODTGØRELSE FOR VARIGT MÉN Arbejdsulykker 5% 8% 10% 12% 15% 18% 20% Ankel 4 2 Arm 1 1 1 Arm og hånd 1 Bækken 1 Hoved 1 1 Hoved og nakke 1 1 Hoved og Øjne 1 Hånd 3 2 1 1 Knæ 4 8 Nakke 1 1 Nakke og Arm 1 Nakke og skulder 1 Nakke, skulder og arm 1 Ryg 14 4 4 1 1 Ryg, arm og knæ 1 Ryg og hofte 2 Ryg og hånd 1 Ryg, hånd og ankel 1 Ryg og nakke 1 Skulder 3 1 1 1 Skulder og knæ 1 I alt 38 20 11 2 2 2 2 Kilde,, 2014 29 / 31

6.2 TAB AF ERHVERVSEVNE 21 pædagoger har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne i 2014. 20 pædagoger har fået anerkendt en arbejdsulykke og tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne og 1 pædagog med en anerkendt erhvervssygdom. Det er hovedsagligt arbejdsulykker, hvor pædagoger kom til skade med ryggen, som udløste erstatning for tab af erhvervsevne i 2014. Skema 16 viser antallet af arbejdsulykker fordelt på skadens art og antallet af erstatninger for tab af erhvervsevne. I halvdelen af sagerne er der tale om skade på ryggen. Derudover er resten af sagerne med tab af erhvervsevne fordelt på ankel, hoved, nakke og skulder skader. Det fremgår af skemaet, at fordelingen i antallet af erstatninger for tab af erhvervsevne varierer. 4 pædagoger har fået tilkendt 15 % i erstatning for tab af erhvervsevne og 3 pædagoger har fået 75 % i erstatning for tab af erhvervsevne. Kategorierne indimellem fordeler sig i antal mellem 3 og ingen sager. SKEMA 16: ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE Arbejdsulykker 15% 20% 25% 30% 35% 40% 50% 65% 75% Ankel 3 Hoved 1 Hoved og arm 1 Knæ 1 Nakke 1 Ryg 3 1 1 1 1 1 Ryg, arm og knæ 1 Ryg, hånd og ankel 1 Skulder 1 I alt 4 3 2 3 1 1 1 3 Kilde,, 2014 6.3 RETSSAGER MOD ANKESTYRELSEN OG ERSTATNINGSANSVAR har sikret 1.164.048 kroner til pædagoger i civile søgsmål i 2014 fordelt på 9 sager. I alle 9 sager opnåede erstatning. I 8 sager har pædagoger fået erstatning uden advokatbistand og 1 sag har opnået erstatning efter retssag med advokat. I 2014 har rejst krav mod Ankestyrelsen i 6 sager, hvoraf 4 har opnået erstatning og 2 er blevet afvist. I alle 4 sager med erstatning har anvendt ekstern advokatbistand, hvoraf 3 sager har opnået erstatning uden retssag og 1 sag har opnået erstatning som følge af retssag. har tabt 2 sager til Ankestyrelsen på trods af ekstern advokathjælp. 30 / 31

7. METODE Statistikken er udformet på baggrund af antallet af afsluttede arbejdsskadesager i 2014 i. Der er et ukendt antal af arbejdsskadesager, som vedrører s medlemmer, hvor Forbund ikke bistår i sagen. Det skyldes, at ikke alle medlemmer retter henvendelse til med henblik på at få råd og vejledning i forhold til deres arbejdsskadesag. Statistikken er således alene udtryk for de afsluttede sager, som Forbund er involveret i. Datamaterialet er indsamlet på baggrund af et skema, der udfyldes efter en afsluttet arbejdsskadesag. Afslutningsskemaet har gennem årene været justeret for at øge kvaliteten og for at tilvejebringe mere specifik viden på arbejdsskadeområdet i. Justeringen har haft den virkning, at nogle kategorier og årstal ikke er sammenlignelige. Til gengæld har på andre områder fået en mere specifik viden og et fornødent datagrundlag til at tilvejebringe statistik af høj kvalitet og anvendelighed. På relevante områder har vi sammenlignet s arbejdsskadestatistik med statistik fra Arbejdsskadestyrelsen, undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, artikler fra FTF og 3F samt vejledninger fra Branchearbejdsmiljørådet. Sammenligningen har haft til formål at understøtte konklusionerne i s arbejdsskadestatistik og generelle tendenser at vise, hvor det pædagogiske område adskiller sig i forhold til andre brancher, samt at understøtte de forebyggende indsatser allerede gør i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 8. ANVENDT LITTERATUR: Arbejdsskadestatistik 2013, Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestatistik 2014, Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2014. FTF undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, FTF, 2012. Temperaturmåling på pædagogernes psykiske arbejdsmiljø,, 2014 Om natten er der stille, men om dagen, Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Artikel: Flere anmelder psykiske arbejdsskader på jobbet, FTF analyse 14. juni 2014 Artikel: Voldsom stigning i antallet af sager om psykiske arbejdsskader, Fagbladet 3F og Arbejdsskadestyrelsen Artikel: Færre får anerkendt arbejdsskade, FOA, 6. maj 2015 31 / 31