Strategi for velfærdsteknologi
1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give de ældre borgere mest muligt livskvalitet, f.eks. ved at støtte borgerne i at mestre dagens gøremål selv, uden at være afhængig af hjælp udefra. Den stigende levealder, de store årgange og det markant stigende antal kronikere vil i de kommende årtier medføre større udgifter til kommunens ældrepleje. Befolkningsprognosen for Hørsholm Kommune viser, at antallet af ældre over 80 år vil stige fra 1.642 i 2014 til 1.889 i 2019 og 2.254 i 2024. Samtidig bliver andelen af den arbejdsdygtige styrke mindre. For at imødekomme fremtidens efterspørgsel på velfærdsindsatser, er det nødvendigt at igangsætte tiltag, der kan bidrage til at frigøre ressourcer til fremtidens opgaver. Der er allerede sat flere velfærdsteknologiske indsatser i gang, men Hørsholm Kommune ønsker med denne strategi at formulere de overordnede mål for arbejdet med velfærdsteknologi i kommunen, som fremtidige indsatser vil blive igangsat ud fra. Strategien henvender sig både til de medarbejdere og ledere, der arbejder med velfærdsteknologi i hverdagen og til Kommunalbestyrelsen. Derudover medvirker strategien ikke mindst til en synliggørelse af området over for borgerne i Hørsholm Kommune. Strategien er udarbejdet ud fra Hørsholm Kommunes nuværende Digitaliseringsstrategi 2011-2014, Charter for aktivt medborgerskab og Vision for Hørsholm Kommune. En ny digitaliseringsstrategi er på vej, og i den forbindelse vil nærværende strategi for velfærdsteknologi blive knyttet sammen med digitaliseringsstrategien. Også på nationalt plan er der øget fokus på velfærdsteknologi inden for ældreområdet, f.eks. i Aftale om Kommunernes økonomi for 2015 ligesom Regeringen, KL og Danske Regioner har udarbejdet Digital velfærd en lettere hverdag. Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020. Her peges der på fire nationale indsatsområder: forflytningsteknologi (loftslifte), spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler, som kommunerne er forpligtet til at udvikle. Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er teknologier eller hjælpemidler, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi bruges af borgerne eller medarbejderne i forbindelse med løsning af opgaver i relation til borgerne. Velfærdsteknologi fungerer dermed som teknologisk understøttelse og forstærkning af f.eks. tryghed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Strategi for velfærdsteknologi er godkendt af Social- og Seniorudvalget d. 24. november 2014. 1
2. Mål for arbejdet med velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler om mere end robotter, og indsatsen bærer først frugt, når samarbejdet mellem borgere, medarbejdere og teknologi går hånd i hånd. Indførelse af velfærdsteknologi kræver nemlig, at man ser på egne arbejdsgange med nye øjne og på den måde udnytter det potentiale, et ændret samspil kan skabe. Den overordnede målsætning for arbejdet med velfærdsteknologi i Hørsholm Kommune er, at understøtte igangværende og kommende indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Det gælder ikke mindst hverdagsrehabilitering og forebyggelse af indlæggelser, som for tiden er store fokusområder. Mere konkret er målet for arbejdet med velfærdsteknologi tredelt og retter sig imod: Kvalitet Arbejdsglæde Økonomi Kvalitet: Arbejdet med velfærdsteknologi i Hørsholm Kommune skal give bedre kvalitet til borgerne for samme ressourcer eller samme kvalitet for færre ressourcer. For borgerne betyder det, at de skal have mulighed for at blive medinddraget og tage medansvar i forbindelse med de indsatser de modtager, hvor det er muligt. For medarbejderne betyder det, at de skal have mulighed for at fremme deres viden og styrke handlemuligheder gennem velfærdsteknologiske løsninger. Ligeledes skal det være med til at kvalitetssikre arbejdet, både med henblik på at forebygge fejl, sikre ensartet behandling og styrke medarbejdernes faglighed. Arbejdsglæde: De velfærdsteknologiske indsatser skal give større arbejdsglæde og trivsel for medarbejderne. Velfærdsteknologi kan f.eks. frigive ressourcer til at tage sig af de svageste borgere og effektivisere besværlige eller fysisk krævende arbejdsgange. Økonomi: Indførelse af flere velfærdsteknologiske tiltag skal imødekomme nogle af de effektiviseringskrav, der bliver stillet i fremtiden, både lokalt og nationalt. Det kan være ved at levere en service til flere borgere for de samme ressourcer, eller levere den samme service for færre ressourcer, f.eks. være ved at optimere arbejdsgange, forenkle kommunikation eller nedbringe udgifter til medfinansiering af (gen)indlæggelser. 3. Status for arbejdet med velfærdsteknologi lokalt og nationalt Hørsholm Kommunes velfærdsteknologiske indsatser finder primært sted i Center for Sundhed og Omsorg, hvor der allerede er sat en del velfærdsteknologiske indsatser i gang eller undervejs. Det drejer sig om: Elektroniske låse hos borgere Hjemmeplejen har kørelister på smartphones Telesår i sygeplejeklinikken (en database sammen med andre kommuner til videndeling) Teknologiske træningsredskaber (elektroniske cykler, X-box mv.) Loftlifte på plejecentre og i hjemmene Vasketoiletter (antallet er svingende, men 1-3 borgere har i gennemsnit et vasketoilet som hjælpemiddel). Hjemmeplejen bruger løftepuder, når borgere falder 2
MDM system i hjemmeplejen et system til at styre alle smartphones centralt fra. (Pt. 140 enheder) Informationsskærme på aktivitetscentret Louiselund (på vej) PARO sæler på plejecentre og på de midlertidige pladser, til borgere med demensdiagnoser (efteråret 2014) Elektronisk triage, hjemmepleje og plejecentre (på vej) Omsorgssystem (efterår 2014) Tal din sag talegenkendelse (2015) KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologier. Her peges der på fire nationale indsatsområder: forflytningsteknologi (loftslifte), spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Flere kommuner arbejder derudover i stigende grad med andre velfærdsteknologiske indsatser. F.eks. elektronisk triage, der er en udløber af et velfærdsteknologisk kommunesamarbejde (Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm Kommuner). 4. Nye velfærdsteknologiske indsatser i 2014-2016 Som udgangspunkt vil Hørsholm Kommune tage modne teknologier i brug. Dvs. teknologier, hvor andre har haft positive resultater og hvor der kan drages nytte af andres erfaringer. Desuden sættes initiativerne i gang hvor medarbejdere eller borgere oplever et konkret behov. De enkelte teknologier testes i første omgang i mindre pilotprojekter. Herefter vurderes det, om de skal udbredes til større dele af organisationen. Når nye indsatser sættes i værk, sker det dels med udgangspunkt i ovenstående mål, dels ud fra en konkret vurdering på baggrund af en række parametre, inden for følgende områder: Borger Organisation og personale Teknologi Økonomi En yderligere beskrivelse ses i bilag 1. Derudover er det et krav, at elektroniske løsninger skal kunne arbejde sammen med kommunens IT-systemer. I forbindelse med godkendelse af Strategi for velfærdsteknologi, er der vedtaget en række indsatser, der sættes i gang i løbet af de næste to år. Beskrivelse af forslagene findes i bilag 2. Listen er et dynamisk dokument, som Center for Sundhed og Omsorg løbende arbejder videre på. Flere af indsatserne testes i et eksperimentarium, der oprettes på en af de stuer, der endnu ikke er taget i brug på de midlertidige pladser på Louiselund. På den måde kan medarbejderne på de midlertidige pladser og de trænende terapeuter sammen med borgerne teste nye teknologier, f.eks. vaske-/skylletoilet og spiserobot. 5. Organisering af det videre arbejde med velfærdsteknologi For at sikre bred forankring af strategien for velfærdsteknologi, og især de initiativer, der efterfølgende sættes i værk, inddrages medarbejdere på tværs af Center for Sundhed og Omsorg, i dialog med Center for Udvikling og Digitalisering, ligesom det politiske niveau inddrages løbende. Målet er, at der sikres videndeling og prioritering af tid og ressourcer. 3
Dette vil der arbejdes på gennem: Inddragelse af det politiske niveau. Social- og Seniorudvalget vedtager strategien og orienteres herefter hvert halve år omkring status for arbejdet med velfærdsteknologi. Styregruppe for det videre arbejde er ledergruppen i Center for Sundhed og Omsorg. Herunder løbende evaluering og opfølgning på indsatserne. Der nedsættes en velfærdsteknologigruppe, som er tovholdere på indsatsen, der leverer input, giver kvalificerede bud på strategier og oplæg fremadrettet og løbende sparrer med Center for Udvikling og Digitalisering, herunder IT. 6. Økonomi I budgetaftalen 2012 blev der afsat 500.000 kr. i henholdsvis 2012 og 2013 til velfærdsteknologi. En del af disse midler er overført til 2014 og der er pt. 780.000 kr. tilbage til investeringer i 2014. I Ældrepuljen er der derudover i 2014 og 2015 afsat 180.000 kr. årligt øremærket til skærmteknologi. Det giver alt i alt 960.000 kr. til velfærdsteknologiske investeringer i 2014 og 180.000 kr. i 2015. Fra 2016 er der pt. ikke afsat midler til velfærdsteknologi. Det forventes dog, at der vil kunne afsættes midler i forbindelse med Ældrepuljen i samme størrelsesorden som de foregående år. De samlede budgetmidler 2014-2016 til velfærdsteknologiske investeringer fremgår af nedenstående skema. 2014 2015 2016 (forventet) Budgetmidler 780.000 Ældrepulje 180.000 180.000 180.000 I alt, kr. 960.000 180.000 180.000 Midlerne vil i 2014 anvendes til finansiering af følgende aktiviteter, der beskrives nærmere i bilag 2: Fjerntræning Tryghedsskærme Elektronisk triagering Hologram ved døre på demensafdelinger Etablering af velfærdsteknologisk stue 4
Bilag 1: VelfærdsTeknologisk Vurdering (VTV) Kilde: Teknologisk Institut. 5
Bilag 2: Velfærdsteknologiske indsatser i 2014-2016 i Hørsholm Kommune Titel Beskrivelse af indsatsen Indsatsens målgruppe Hvor indsatsen implementeres Gevinst ved implementering (vurdering af indsatsen ift. kriterier) Økonomi 2014 Fjerntræning Via skærm kan borgerne kommunikere med terapeuter og træne i eget hjem i stedet for eller som supplement til genoptræning på Louiselund. Der skal være skærme hos borgere og personale. pilotprojekt hos 10 borgere. Udvalgte borgere der er tilknyttet de trænende terapeuter og som besidder de kognitive funktioner samt den motivation, der skal til for at betjene systemet. pilotprojekt hos de trænende terapeuter. Antal i borgere i forsøgsperiode: 10 på Sophielund og Louiselund, hvor der allerede er internet. Det formodes, at systemet vil kunne spare transport for borger/terapeut samt give borgeren frihed til at kunne træne derhjemme. 200.000 kr. Tryghedsskærme Skærmene kan benyttes som nød-/tryghedskald fra borger til hjemmepleje og kan fungere som en struktur i hverdagen, f.eks. ved at hjemmeplejen kan minde borgeren om daglige gøremål, f.eks. at tage medicin. pilotprojekt hos 10 borgere. Udvalgte borgere der har en eller anden form for tilknytning til plejesystemet og som besidder de kognitive funktioner samt den motivation, der skal til for at betjene systemet. pilotprojekt i de tre daghjemmeplejedistrikter (planlæggerne). Formålet er at øge borgerens tryghed i eget hjem samt minimere brugen af nødopkald til sygeplejersker, hvor opgaven kunne være varetaget af hjemmeplejen. 200.000 kr. Elektronisk triagering Triage implementeres som en del af borgerjournalen i EOJsystemet samt på medarbejdernes smartphones. Det vil være muligt at have en fælles oversigt over borgere, der er triageret, i medarbejderlokalet på et Indlæggelsestrue de borgere samt medarbejdere i kontakt med disse. pilotprojekt i hjemmeplejens 4 distrikter og på de midlertidige pladser, i alt 5 enheder. Hensigten er at sætte fokus på og målrette pleje og behandling af borgere, der er indlæggelsestruet, hvorved indlæggelse eller genindlæggelse kan undgås. Herved kan udgifter til medfinansiering af 33.000 kr. pr. stk. inkl. montering, i alt 165.000 kr. 6
smartboard. Der indkøbes 5 smartboards + projektorer. hospitalsindlæggelse mindskes. Smartboards vil også kunne bruges i det daglige arbejde i distrikterne. Hologram ved døre på demensafdelinger Systemet projicerer hologrammer ud i rummet, fx en trillende bold på gulvet, når en dørsøgende borger nærmer sig en yderdør. Borgeren bliver dermed afledt i sin trang til at gå. Borgere med demens på Louiselund og Sophielund. pilotprojekt, hvor systemet afprøves på udvalgte huse/demensafdelin ger på plejecentrene Sophielund og Louiselund. Formålet er at bruge færre ressourcer til at holde øje med/følge efter dørsøgende borgere og håndtere det etiske dilemma omkring indespærring vs. monitorering af borgere med demens. 60.000 kr. pr. stk., i alt 240.000 kr. Der installeres 2 hologrammer på Sophielund og Louiselund. Etablering af velfærdsteknologisk stue (eksperimentarium) Etablering af et sted, hvor nye velfærdsteknologiske løsninger, fx spiserobot, vaske-skylletoilet og andre teknologiske hjælperedskaber, kan afprøves i samarbejde mellem medarbejdere og borgere. Installeres på de midlertidige pladser på Louiselund. Borgere og medarbejdere, der er tilknyttet de trænende terapeuter og/eller de midlertidige pladser på Louiselund. Trænende terapeuter og de midlertidige pladser på Louiselund. Formålet er at afprøve, eksperimentere og vurdere velfærdsteknologiske løsninger i et samspil mellem medarbejdere og borgere forud for igangsættelse af større pilotprojekter og/eller investeringer. 155.000 kr. Udgifter i 2014 i alt: 970.000 kr. 2015 Enten Videreførelse af fjerntræningsprojekt og tryghedsskærmprojekt Udgifter til licenser og løbende support og evt. udbredelse af indsatserne til flere borgere. Se beskrivelse af fjerntræning/tryg hedsskærme. Se beskrivelse af fjerntræning/tryghed sskærme. Se beskrivelse af fjerntræning/tryghedss kærme. 180.000 kr. 7
Eller Telemedicin Via skærm får borgere med kronisk sygdom mulighed for at følge eget helbred og mestre egen sygdom. I første omgang kan borgeren indrapportere data, fx i relation til lidelser som KOL, hjerte-kar sygdomme og diabetes til sundhedsfagligt personale. Derudover kan der via skærm afholdes telemedicinske konsultationer mellem borger og sygeplejerske. pilotprojekt hos 5 borgere og dækker desuden over kompetenceudvikling af sygeplejersker. Udvalgte borgere med kroniske lidelser, som besidder de kognitive funktioner samt den motivation, der skal til for at betjene systemet. Det kan både være borgere kommunen allerede er i kontakt med, eller borgere f.eks. henvist fra egen læge. pilotprojekt i ét hjemmeplejedistrikt, evt. SL. Antal borgere i forsøgsperiode: 5 udvalgte borgere, der lider af kronisk sygdom. Formålet er, at borgerne kommer til at mestre egen sygdom bedre, dels via vejledning og rådgivning, dels via indberetning af værdier. Derudover vil medarbejdernes arbejdsgange lettes. Som følge heraf vurderes det, at indsatsen vil medvirke til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. 180.000 kr. Udgifter i 2015 i alt: 180.000 kr. 2016 Afklares i forbindelse med ansøgning til Ældrepuljen. 8