Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester OPUS Afdeling P Risskov Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er opdelt i: Affektiv Afdeling med sengeafsnittene Q1, Q2, Q3 og Q4 o Klinik for mani og depression o Klinik for selvmordsforebyggelse o Klinik for angst og tvangslidelser o Klinik for personlighedsforstyrrelser Psykose Afdeling med sengeafsnittene P1, P2, P3 og P4 o Klinik for Skizofreni (OPUS) o Ambulant Psykose Enhed (APE) o M-ambulatorium Retspsykiatrisk Afdeling med sengeafsnittene R1, R2, R3 o R Ambulatorium Under dine kliniske studier er du tilknyttet Psykose Afdelingen, OPUS. OPUS er en ambulant funktion, der behandler nedenstående patientkategorier (se afsnit 3). Personalesammensætningen i OPUS er læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Undtagen læger og sekretærer er personalet fra de øvrige faggrupper primærbehandlere for ca. 17 patienter (fuldtidsstilling). Dette betyder, at primærbehandlerene - uanset faggruppe - har den sammen opgave i forhold til tilrettelæggelse og behandling af sin patientgruppe. Ved siden af opgaven som primærbehandler har hver faggruppe fagspecifikke opgaver. Tværfagligheden vægtes højt, så der kan ydes en flerfaglige behandlingsindsats. Personalet har faglig sparring i både uofficielle og officielle regi. 2/8
3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Alle patienterne er nydiagnosticerede. Der er to målgrupper: Unge patienter, der debuterer med skizofrenilidelse og som ikke tidligere har været i behandling Patienter, der er nydiagnosticerede, men som kan have været i det psykiatriske behandlingssystem gennem længere tid men med andre diagnoser end skizofreni Patienter med skizofreni er udfordret på symptomatologien, som kan indeholde psykotiske symptomer, negative symptomer, kognitive og socialkognitive deficit. Patienterne har symptomer i varierende grad og omfang. Mange af patienterne har også somatiske sygdomme, f.eks. neurologiske og endokrinologiske sygdomme. Vi har en del fokus på de sygdomme, der er knyttet til KRAM-faktorerne og medtænker forebyggelse i sygeplejen. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje netop til denne patientkategori. Sygdom rammer ikke alene den unge, men påvirker hele familien, der alle skal forholde sig til en alvorlig sygdom, der ofte er forbundet med en række sociale og psykologiske omkostninger. En af opgaverne i den tidlige fase er derfor at bibringe patient og pårørende viden om sygdommen og behandlingsforløbet på en måde, så håbet for den unges fremtid bevares. Patient- og pårørendeinddragelse er væsentlige elementer i den kliniske praksis i Opus. Ofte har patienten gennem en længere periode været plaget af psykotiske og negative symptomer, ligesom mange har væsentlige kognitive vanskeligheder. Dette betyder, at patienten ud over sygdomssymptomerne kan have oplevet følgende problemstillinger: angst, forpinthed og kaos ensomhed og isolation jeg-svaghed selvmordsrisiko eller selvskadende adfærd funktionstab nedsat mestrings-strategi nedsat evne til at varetage basale behov og funktioner herunder ernæring, hygiejne, søvn, mobilisering og ADL problemer knyttet til boligforhold, økonomi, job og uddannelse misbrug manglende sygdomsindsigt/accept og dårlig compliance. 3/8
Dette betyder, at du/vi i det daglige arbejde skal have fokus på sygeplejefaglige interventioner gennem ligeværdig og assertiv kommunikation med patient og pårørende, og hvor patient- /sygeplejerskeperspektivet vægtes højt. Patientens og pårørendes oplevelser danner baggrund for interventionerne. Det kan være i forhold til problematikker, der relaterer sig til social ulighed, stigmatisering eller kulturelle forskelle. Patienternes problemstillinger og vilkår fordrer, at vi som sundhedsprofessionel skal arbejde med etiske dilemmaer og forholde os til de juridiske rammer. Der arbejdes med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i forhold til den enkelte patients behov. Der arbejdes med metoder, der kan bevare og styrke den enkelte patients mentale sundhed, f.eks. arbejdes der meget med mestringsstrategier og kognitive metoder. Der arbejdes kontinuerligt med at finde evidens og metoder, der kan udvikle og forbedre praksis. Dette skal du tage aktivt del i ved at søge, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation og refleksion over sygeplejen. Du skal eftersøge viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienters oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Metoder i klinisk praksis I klinik for Skizofreni - OPUS arbejder vi i en kognitiv referenceramme. Gennem behandlingsforløbet er der fokus på den individuelle behandling med medicin, psykoterapeutisk behandling og den gruppeorienterede behandling. Vi arbejder ud fra pakkeforløb for skizofrenibehandling. Eksempler på anvendte metoder: Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Behandlingsplaner med tilhørende kontinuerlig ajourføring Psykoterapeutiske og støttende samtaler / samvær med den enkelte patient Kognitive behandling og aktiv anvendelse af kognitive redskaber Miljøterapi Sygeplejeprocessen Forbedringsmodellen Kognitiv udredning (psykologer) Psykoedukation til patienter og pårørende Gruppebehandling for patienter "Opusgruppe" Flerfamiliegruppe Livskvalitetsvurdering (WHOQL-Bref) Screening for selvmordsrisiko KRAM-vurdering og opfølgning GAF, NIP, SANS og SAPS (vurdering af negative og positive symptomer, anvendes ikke systematisk men efter behov) 4/8
4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Under de kliniske studier på OPUS får du mulighed for: at fungere som med-kontaktperson for 2-4 tildelte patienter under vejledning af patientens primærbehandler og klinisk vejleder at opøve kundskaber i - i en tværfaglig kontekst - at håndtere, organisere, observere, vurdere, justere og dokumentere pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienten på tværs af, sektorer og organisationer i det hele sundhedsvæsen eventuelt at møde patienter med anden etnisk, religiøs, samfundsmæssig eller kulturel baggrund. Det kan være patienter, der lever efter andre normer og værdier end de gængse danske, eller patienter, der har en kriminel fortid. I disse forløb skal du indgå empatisk, etisk og refleksivt samt intervenerer inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt at indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere at reflektere over kommunikations- og relationsteorier og metoder og deres betydning i forhold til dialog og relationsdannelse at reflektere over pædagogiske interventioner i forhold til patient og pårørende at medinddrage det familiære og sociale netværk at reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder, så du i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab kan argumentere for og støtte patient og pårørende i at mestre deres livssituation i pleje, omsorg og behandling at møde sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter at støtte patienter i mestring af angst, støtte kognitivt udfordrede patienter, understøtte ADLtræning, forebygge i forhold til KRAM-faktorerne mvm. at deltage i afsnittets supervision og undervisning sammen med personalegruppen Det forventede læringsudbytte i forhold til færdigheder og kompetencer: Kan anvende og vurdere klinisk beslutningstagen i samspil men patienten til systematisk at observere, opstille sygeplejediagnoser, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygeplejen i en professionsfaglig og tværprofessionel praksis Kan omsætte teorier og metoder til sygeplejeinterventioner der støtter patient og pårørende i at mestre deres aktuelle livssituation, der er præget af sygdoms- og sundhedsudfordringer Kan anvende sundhedsfremme, forebyggende og rehabiliterende sygeplejefaglige interventioner i forhold til de patientforløb, hvor du har været medkontaktperson Har forståelse for og kan argumentere for betydningen af vejledning og undervisning af patient, pårørende, samarbejdspartnere tværsektorielt, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og andre interessenter, der er i kontakt men patienter med skizofreni Kan vejlede og rådgive patienter og pårørende i aktuelle problemstillinger med inddragelse af pædagogiske teorier 5/8
Mestre relevante (udvalgte) arbejdsmetoder, der anvendes i klinikken i forhold til kognitiv terapi. Mestre relevante arbejdsmetoder i forhold til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Deltage og orientere sig i forhold til de innovations- udviklings- og forskningarbejde, der aktuelt pågår i klinikken f.eks. implementering af Remind, Morfeus og Tailor Anvende relevant national og international etiske kodeks og lovgivning i sygeplejesituationer Har kendskab til den gængse medicin, der anvendes i klinikken og kan redegøre for virkning og bivirkning af disse præparater Udvise ansvarlighed og holder sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov i relation til semestrets tema Søge, vurdere og anvende national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semestrets tema. Introduktionsperiode Den første uge vil klinisk vejleder introducere til det kliniske arbejde, organisationen og det tværfaglige arbejde, hvor den studerende får kendskab til afsnittets patientgruppe, personale, samarbejdspartnere opgaver og rutiner. Klinisk vejleder eller ad hoc vejleder vil deltage i det første møde mellem studerende og de tildelte patienter. Det tilstræbes, at den studerende kan følge en kollega i dennes daglige arbejde inden han/hun varetager selvstændigt arbejde. Planlægningssamtalen foregår indenfor de to første uger og tager udgangspunkt i den studerenes oplæg i Praktikportalen. Gensidige forventninger og forudsætninger afstemmes og studiemetoder og eventuel deltagelse i gruppeaktivitet aftales. Praktikperioden vejledning og refleksion. Der er tilrettelagt 1 times ugentligt vejledningsmøde med den kliniske vejleder til hver studerende. Her vil der ske en fortløbende evaluering af den studerenes indsats. De studerende vejledes primært individuelt, men hvis det er hensigtsmæssigt, kan vejledningen omfatte flere studerende. Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab. Den udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Til vejledningsmøderne med den kliniske vejleder har den studerende ajourført sin Praktikportal og den individuelle kliniske studieplan. dette vil danne rammen for vejledningen og den fælles refleksion. Den studerende medbringer emner/temaer til fælles refleksion. Den studerende forbereder sig skriftligt ved at fører dagbog i Praktikportalen over de daglige aktiviteter og analyserer disse i en teoretisk ramme. Gennem denne proces vil der være fokus på den studerendes læringsmål og faglige og personlige udvikling. Der gives vejledning til at finde sygeplejefokus og planlægge de kommende patientkontakter samt evaluere udført sygepleje. Samarbejdsrelationer Udover den kliniske vejleder vil den studerende have 1-3 ad hoc vejledere (primærbehandler i forhold til tildelt patient). 6/8
Den studerende kan ikke forvente dagligt at have den kliniske vejleder i umiddelbar nærhed. Derfor er det en forudsætning, at den studerende skriftligt dokumenterer sit studie-/læringsforløb ved at anvende ugeplanen i Praktikportalen. Den studerende skal selvstændigt være opsøgende i forhold til at relevante opgaver og relevant litteratur. I hverdagen er der mulighed for refleksion og sparring i forbindelse med samtaler, konkrete opgaver og hjemmebesøg. Denne sparring gives fortrinsvis af den primærbehandler, der er ansvarlig for den konkrete patient (ad hoc vejleder), men kan også gives af klinisk vejleder. Det tilstræbes, at der i forløbet kan indgå forskellige små øvelser med fokus på kommunikation og relation. Der er mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet, både i dagligdagen og til den ugentlige flerfaglige behandlingskonference. Arbejdet er meget selvstændigt og forgår ofte i patientens hjem. Det tilstræbes, at klinisk vejleder eller ad hoc vejleder ledsager den studerende nogle gange i forløbet. Der vejledes i forhold til, hvordan psykiatrisk sygepleje kan praktiseres i en kognitiv ramme. Der vil være fokus på, hvordan den studerende kan arbejde med situationsbestemt kommunikation og etablering af relationer til de udvalgte patienter. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende forbereder en kort evaluering af praktikforløbet. Klinisk vejleder giver en skriftlig evaluering af det samlede praktikforløb. Yderlig forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende inden praktikperioden har læst denne generelle kliniske studieplan for OPUS. Den studerende er ansvarlig for at overholde de kliniske retningslinjer, der er beskrevet i E-dok i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel samt at overholde tavshedspligten. Det forventes, at den studerende reflekterer over egen praksis og kan formulere sine erfaringer både mundtligt og skriftligt. Den studerende skal være i klinisk praksis minimum 30 timer ugentligt fordelt på 4 dage (manfredag). Mødetiden er primært mellem kl. 8-16, men det kan være hensigtsmæssigt at deltage i nogle af de gruppeaktiviteter, der ligger om aftenen. Den studerende er selv med til at planlægge sin arbejdstid. Den individuelle kliniske studieplan udfærdiges indenfor de første 2 uger af den studerende med vejledning af kliniske vejleder, hvorefter den godkendes af klinisk vejleder. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om forudsætningskravet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 7/8
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8