Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Relaterede dokumenter
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

1. Sammendrag af rådgivningen

Fangst i tons 2008 indenskærs

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Sammendrag

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

ICES rådgivning for af 36

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.

Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999

Eksport i mill total

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober Serie: Teknisk rapport nr.

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Rådgivning 2015 (tons) Maks

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002 Teknisk rapport nr 51, marts 2003 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) / FAX (+299)

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

Overnatningsstatistikken 2003

Genetik hos fisk i Grønland

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde

Nye tal i statistikbanken

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

CITES non detriment findings

Nye tal i Statistikbanken

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk

2016 statistisk årbog

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

nord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

Det meste af havet er fisketomt

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

Fiskeri og fangst 28. marts 2018

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri

Indholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7

Høringsparter: Revision af fuglebekendtgørelsen á 2009

Hermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.

Fiskeri og fangst 30. marts 2016

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kapitel 7. Tuberkulose

Transkript:

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder: Upernavik Disko Bugt - Uummannaq Sisimiut Maniitsoq - Kangaamiut Nuuk - Paamiut Narsaq - Kap Farvel. Fiskeriet efter krabber har siden 3 primært været koncentreret i forvaltningsområderne Sisimiut, Disko Bugt og Nuuk - Paamiut. Landingerne toppede i 1 med ca. 15. tons. I startede nedgangen i krabbebestanden, og fangsterne har siden ligget på et niveau mellem. og 3. tons om året (Figur 1 og Figur ). Der er udført biologiske undersøgelser i Disko Bugt og ved Sisimiut indenskærs siden 1997 og i det udenskærs område ved Sisimiut siden 1999. I 1 har der på grund af besparelser ikke været udført biologiske undersøgelser efter krabber i Disko Bugt. mellem Nuuk og Paamiut blev der udført biologiske undersøgelser fra 3 til og i 1. 1 Total fangst og kvote (' tons) 3 1 1995 1997 1999 1 3 5 7 9 Total kvote Total fangster 11 13 15 Total fangst 1 1 1 3 1 1 1 1 1 Indsats (') Disko-Uummannaq Sisimiut Maniitsoq-Kangaamiut Nuuk-Paamiut Narsaq-Kap f arv el Indsats Figur 1. Totale fangster i krabbefiskeriet fra 199 til 1 er baseret på landings- og logbogsdata. *Data fra 1 er foreløbige. Figur. Fangst og indsats(tejner) fordelt på forvaltningsområder fra -1 baseret på landings- og logbogsdata. * Data fra 1 er foreløbige. Side 1

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Sammendrag af rådgivningen Grønlands Naturinstituttet (GN) udarbejder en -årig rådgivning for krabberessourcen. Den aktuelle rådgivning gælder for 17 samt 1. Dette sammendrag er en opdatering af resultater fra de biologiske undersøgelser i 1 samt data fra logbøger. Rådgivningen for 17/1 fremgår af nedenstående tabel. Der er ingen ændringer i rådgivningen for 17/1 sammenlignet med 1. Tabel 1. Fangstniveauer af krabber i 1 og 17 for de enkelte forvaltningsområder Rådgivning indenskærs 17/1 Rådgivning udenskærs 17/1 Kvote i tons 1 inden- og udenskærs Fangst i tons 15 indenskærs Fangst i tons 15 udenskærs Rådgivning indenskærs 1 Rådgivning udenskærs 1 Upernavik Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen rådgivning Disko Bugt Ingen rådgivning 15 3 Ingen rådgivning Sisimiut 3 Lukket for fiskeri 5 31 19 3 Lukket for fiskeri Maniitsoq Ingen rådgivning Ingen rådgivning 1 Ingen rådgivning Ingen rådgivning Nuuk-Paamiut 1. 1. 53 9 1. Narsaq - Kap Farvel Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen Ingen rådgivning Rådgivning/fangster i alt 9 1.. 1 1.5 9 1. Generelle anbefalinger GN giver en separat rådgivning for de inden- og udenskærs forvaltningsområder Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut og Nuuk - Paamiut. Delingen mellem indenskærs- og udenskærsområderne følger basislinjen. Mærkningsforsøg viser, at krabberne ikke vandrer over store afstande, og GN anbefaler derfor, at kvotetildelingen ændres til en udenskærs og indenskærs kvote inden for de enkelte forvaltningsområder. Der foreligger ingen forvaltningsmål for krabberessourcen, men siden har GN s rådgivning haft til formål at standse de nedadgående tendenser i krabbebestandens størrelse. Hvis bestanden skal vokse, skal fangstniveauerne inden for de enkelte forvaltningsområder reduceres mere end de anbefalede fangstmængder. Bestanden viser tegn på en 7- til 9-årig cyklus mellem år med god rekruttering til bestanden og år med lav rekruttering. GN anbefaler, at fangstniveauet justeres i forhold til variationerne. Fangstniveauet bør reduceres i perioder med lav rekruttering og forøges, når bestanden viser tegn på bedring. GN anbefaler, at der indføres en generel fiskesæson fra ultimo marts til medio juli for samtlige forvaltningsområder. En fiskesæson vil sikre rekrutteringen til bestanden og samtidig reducere udsmid og dødelighed. Det vil give en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen (kilde: FRCC, Strategic conservation framework for Atlantic Snow Crab). GN anbefaler endvidere, at der udarbejdes forvaltningsplaner for samtlige forvaltningsområder, hvori der blandt andet tages stilling til, hvilken udnyttelsesstrategi der ønskes for områderne, samt om der ønskes vækst i bestanden og på sigt et bedre fiskeri. Side

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning og status for Disko Bugt Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 17 og 1 ikke overstiger tons, hvilket er uændret i forhold til 15 og 1. Tilgængelige data fra 1 fra det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 17. Status: Fiskeriets fangstrater () har været faldende siden 13, og samtidig har fangsterne været faldende siden 1. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser i området i 1. Udviklingen i biomassen og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning: Det er ikke muligt at rådgive et fangstniveau, fordi fangstoplysningerne er få, og der mangler biologiske undersøgelser. Status: Fangsterne har siden 1 ligget under 3 tons om året, og fangstraterne har været faldende. Der er ingen biologiske undersøgelser i området, og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning og status for Sisimiut Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 17 og 1 ikke bør overstige 3 tons, hvilket er uændret i forhold til 15/1. Tilgængelige data fra 1 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 17. Status: Indeks fra fiskeriet og de biologiske undersøgelser indikerer, at bestandsstørrelsen har været faldende siden 9 og frem til 1. Denne udvikling blev sat i bero i 15 i det traditionelle område, men nye resultater viser et fald i biomassen i 1 til et niveau svarende omkring middel for tidsserien. I Ndr. Strømfjord er fangster faldende, og data fra de biologiske undersøgelser viser fremgang i bestanden. I det traditionelle område er der observeret en fremgang i rekrutteringen, mens der i Ndr. Strømfjord er set en markant forøgelse. Fiskeriet er primært baseret på nye rekrutter til fiskeriet, hvilket gør fiskeriet sårbart og afhængigt af rekrutteringen til bestanden. Samlet set vurderes nedgangen i bestanden i hele indenskærsområdet ved Sisimiut at være sat i bero. Ved at fastholde et fangstniveau på 3 tons i 1 forventes det, at bestanden har mulighed for at blive større og dermed sikre en mere stabil udnyttelse i fremtiden. Rådgivning: Bestanden har frem til 1 været på et lavt niveau. Der er observeret en fremgang i biomassen i 15, men en nedgang i 1. Det anbefales derfor, at området holdes lukket, indtil bestanden viser tegn på markante forbedringer. Denne anbefaling er uændret fra 15 og 1. Status: Data fra både de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet indikerede et markant fald i biomassen fra til 1, og rekrutteringen har siden 13 ligget på et historisk lavt niveau. På trods af en forøgelse af antallet af rekrutter i 1 ligger niveauet fortsat under middel for tidsserien. Andelen af krabber med SC1 og SC (se tekst til Figur 1, side 9) er høj, hvilket viser en nedgang i bestanden af ældre krabber (den akkumulerede bestand). Side 3

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning og status for Nuuk Paamiut Rådgivning: Med udgangspunkt i data fra fiskeriet anbefaler GN et fangstniveau på tons for 17 og 1, hvilket er uændret i forhold til 15/1. Rådgivning: GN rådgiver, at fangsterne ikke overstiger 1. tons i 17 og 1. Dette er samme rådgivning som for 15/1. Status: Data fra fiskeriet indikerer, at bestanden er på et stabilt niveau (stabile fangstrater). Grundet manglende biologiske undersøgelser i området er der ingen fiskeriuafhængige data, som kan bekræfte bestandens tilstand, og rekrutteringen til bestanden er ukendt. Forvaltningsområder uden biologisk rådgivning Der kan ikke rådgives om forvaltningsområderne Upernavik, Maniitsoq-Kangaamiut og Narsaq- Kap Farvel, fordi der er usikkerhed omkring status for bestandene. Gennem de senere år har fangsterne ligget på lave og varierende niveauer, og i forvaltningsområdet Narsaq-Kap Farvel har der ikke været fisket efter krabber siden 1. Der har ikke været gennemført biologiske undersøgelser i områderne. Side

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Fiskeri og biologiske undersøgelser Disko Bugt Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Disko Bugt indenskærs og udenskærs fra til 1 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3,5 -- -- --,9. 13 11 5.5 1, -- -- -- 3,95 3.1 1,7 5 3. 7 Uummannaq-Diskobugt 3,319 -- -- --,97 3.3 9 39 3. 11 3,739 -- -- 7, 3.7 79 57. 97,31 -- --,13 3.3 3 3 3. 5 5 1,5 171 3 3 1,31 3.5 39 139 3.7 3 1,13 1 3 31 977.1 39 157.3 5 7 9 153 39 57. 137 1 5.1 5 1 5 11 55 5. 11 7 5.1 15 9 57 7 15 51 5. 97 139 5.5 5 1 39 19 11 315 5. 5 1. 3 11 37 5 5 13 371. 77 5 3. 1 1 513 5 15 1 5 5. 93 7.5 13 573 1 559. 13 1. 3 1 57 9 1 33 3. 13 3.3 5 15 1 7 9 15.3 3. 1 1* 177 3 1 1 3. 5 17 3. 5 * Foreløbige data for 1 Fiskeri: Fangsterne er faldet markant fra. tons i 1 til under tons i 11, og indsatsen er faldet tilsvarende. I perioden fra 1 til 13 har fangster og indsats været stigende til mere end 5 tons, mens fangstraten () har været for nedadgående siden 13 (Figur 3 og Figur ; Bilag 1). Foreløbige data fra 1 indikerer forsat lav fangstrate samt lave fangster. Biologiske undersøgelser har på grund af besparelser ikke været foretaget i Disko Bugt i 1. Udviklingen i biomassen og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt Fiskeri: Fangsterne udenskærs faldt fra mere end 1 tons pr. år i perioden -9 til mindre end 3 tons pr. år i perioden 1-15. Foreløbige data for 1 viser et fangstniveau på 17 tons frem til og med ultimo september. Biologiske undersøgelser: Der er ingen biologiske undersøgelser i området. Standardiseret fangstrate 1 1 1 1 Disko Bay - Uummannaq - indenskærs 3 1 Total fangst Standardiseret fangstrate 1 1 1 1 Disko Bay- Uummannaq 3 1 Total fangst 5 1 15 5 1 15 Figur 3. Disko Bugt. : fangstrater() (stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser); : total fangst. Figur. Disko Bugt. : fangstrater () (stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser); : total fangst. Side 5

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Sisimiut Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel 3. Fangst, fangstrater og indsats i Sisimiut indenskærs og udenskærs fra til 1 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats ('),53 -- -- -- 91. 175,3. 319 1, -- -- -- 37.9 113,75. 95 Sisimiut,7 -- -- -- 73. 13,51 3.5 3 3 1,33 -- 9 9 3.7 17 91 3.1 3 1,3 -- 3 1,111 3.9 5 31.9 5 5 1,15 9 1 3 953.7 13 17. 7 9 75 1 15 7.9 15 11.1 1 7 73 5 9 15 5 7.3 77 1 1. 17 9 7+3 11 13 73 1. 7 13.1 19 9 95 5+3 1 55 9. 7. 53 1 3 19 359 7. 51 79 5.5 51 11 57 5 1 1 59.1 75.5 1 1 3 3 9 1 5 9.1 7. 13 3 15+3 9 1 1. 5 51. 1 5 9 37 1. 3 119 9.7 1 15 5 5 1 1 31.5 37 19 1. 19 1* 31 5 1 1 1.1 15 1 9 * Foreløbige data for 1 Fiskeri: Fangsten steg markant fra 1 til 13, og der blev samtidig observeret et fald i fangstraten. Et mindre udtag af bestanden siden 1 har resulteret i stigende fangstrater, med udtagelse af fangstraten i 15. Foreløbige data indikerer et yderligere fald i fangster og indsats i 1, men stigende fangstrate (Tabel 3 samt Figur 5). De relativt høje fangstrater fra og fremefter skyldes primært, at fiskeriet hvert år har koncentreret indsatsen i mindre og mindre områder i det traditionelle fiskeriområde (Bilag ). Logbogsdata indikerer, at indsatsen siden 1 hovedsagelig har været koncentreret i området omkring basis-linjen i Holsteinsborg Dyb. Biologiske undersøgelser indikerer, at indenskærsbestanden ved Sisimiut er faldet med % fra til 11 (Figur 11). Siden 1 har bestanden varieret og i 15 blev der observeret en forøgelse i bestanden. Denne forøgelse er ikke forsat i 1; derimod har bestanden vist en mindre nedgang og ligger nu tæt på gennemsnittet for de sidste år. I Ndr. Strømfjord har der været fremgang i bestanden siden 13 (Figur og 7), men bestandsniveauet i 1 er uændret i forhold til 15. I 1 ligger bestandsniveauet samlet set omkring middel for hele tidsserien. let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) steg fra 5 til til det højeste niveau i tidsserien (Figur 7). I de efterfølgende år, med faldt antallet af rekrutter frem til 1 til det laveste niveau for hele tidsserien (Figur og 9). Siden 15 er der observeret en fremgang i antallet af rekrutter, og niveauet ligger nu omkring gennemsnittet for hele tidsserien (Figur ). I Ndr. Strømfjord er antallet øget markant og ligger nu over gennemsnittet for hele tidsserien (Figur 9). De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny og hård skal og et lavt kødindhold (SC1 og SC; se tekst til Figur 1, side 9). De har siden 3 udgjort 55-7 % i det traditionelle fiskeriområde og er i Ndr. Strømfjord øget markant til et sammenligneligt niveau siden 15. Det tyder på, at fiskeriet i Sisimiut-området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, Side

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 fiskbare bestand (Figur 1). I 1 er der i begge indenskærsområder registret et rekord højt antal krabber med helt blødt skjold, hvilket kan skyldes, at hovedparten af krabberne har skiftet skal senere end observeret de tidligere år. Standardiseret fangstrate 1 1 1 1 Sisimiut 3 1 Total fangst 5 1 15 Figur 5. Sisimiut: Udviklingen i fangster og fangstrate 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Standardiseret fangstrate (, kg per tejne) 15 1 5 Sisimiut indenskærs 199 1 1 1 1 Standardiseret fangstrate (, kg per tejne) 15 1 5 Sisimiut indenskærs Ndr Stroemfjord 199 1 1 1 1 Figur. Sisimiut: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser (1997 1). :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser. Figur 7. i Ndr. Strømfjord: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser (1997 1). :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser. Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs- Ndr. Stroemfjord Standardiseret antal (NPUE) Standardiseret antal (NPUE) 199 1 1 1 1 Figur. Sisimiut: antal rekrutter (-1 mm CW) fra til 1. 199 1 1 1 1 Figur 9. i Ndr. Strømfjord: antal rekrutter (-1 mm CW (ADO-1)) fra 7 til Side 7

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 1. 1 Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Stroemfjord 1 Procent (%) Procent (%) SC1 5 1 15 1 1 1 1 SC SC3 SC SC5 Figur 1. Skjoldkondition af voksne hanner (procent) større end mindstemålet 1 mm CW i indenskærsområdet ved Sisimiut og i Ndr. Strømfjord fra 199 til 1. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Fiskeri: Fangst og indsats har været faldende siden (Tabel 3 og Figur 11). Området var lukket for fiskeri i 5 og samt igen i 11 og 1. I de perioder, hvor området har været lukket for fiskeri, men hvor der alligevel har været fiskeri på et lavt niveau, er der de efterfølgende år observeret stigende fangstrater. I takt med efterfølgende stigende fangster er bestandsstørrelsen atter faldet. Siden 1 har fangsterne været stigende, og der forventes en yderligere forøgelse af fangsterne igen i 1 (Tabel 3, Figur 11 og Bilag ). Biologiske undersøgelser viser et fald i bestanden fra til, hvor niveauet var historisk lavt (Figur 1). Derefter steg biomassen frem til, men undersøgelserne viser efterfølgende et fald frem til 1. I 15 observeredes atter en fremgang, som dog ikke er fortsat i 1, hvor der observeredes et fald. Bestandens størrelse er nu lidt under middel for hele tidsserien. Fra 5 til var antallet af rekrutter stabilt (Figur 13) og lå på et relativt højt niveau. Siden 9 har antallet af rekrutter ligget på et lavt niveau, som er reduceret frem til et historisk lavt niveau i 15. I 1 er der dog flere rekrutter end observeret de seneste år. Niveauet ligger imidlertid fortsat under middel for tidsserien. De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny, hård skal og lavt kødindhold (SC1 og SC; se tekst til Figur 1, side 9). Denne gruppe var stigende til 9 % i fangsterne frem til, hvor der i samme periode var et højt fiskeritryk. I den periode, hvor området var lukket for fiskeri, faldt andelen af bløde krabber med ny skal til 3 % (), men er siden øget til -75 %. Det tyder på, at fiskeriet i området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 1). Side

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Standardiseret fangstrate 1 1 1 1 Sisimiut 5 1 15 3 1 Total fangst Standardiseret biomasse indeks (kg per tejne) 15 1 5 Sisimiut udenskærs 199 1 1 1 1 Figur 11. Sisimiut: fangst og fangstrater fra til 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse; : total fangst. Figur 1. Sisimiut: Biomasseindeks fra 1999 til 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Sisimiut udenskærs Sisimiut udenskærs 1 Standardiseret antal(npue) 199 1 1 1 1 Procent (%) 5 1 15 SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 13. Sisimiut: antal rekrutter fra til 1. Figur 1. Skjoldkondition hos voksne hanner (procent) større end mindstemålet på 1 mm CW i udenskærsområdet ved Sisimiut fra 199 til 1. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Side 9

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Nuuk Paamiut Rådgivningen er baseret på data fra fiskeriet. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser siden 1. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Nuuk-Paamiut indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3,79 -- -- --,3 5.3 5 1,339 5. 1 5,77 -- -- --,157 5.3 7 9 3. Nuuk-Paamiut,531 -- -- -- 1,77. 3 71. 7 *Foreløbige data for 1 3,315 -- -- 7 3. 7 1,11. 35 1,795 -- -- 19.5 9 1,.5 19 5,95 -- 5 5. 5,5.9 9 1,173 1, 35 19 7. 5 91 5. 19 7 51 1, 5 19 11 7.5 15 11 7.3 5 1 1, 9 19 7. 7 9.1 9 1,111 7+3 31 7 7.5 3 1 7.3 115 1 7 1 1. 35 5.3 11 595 7 1 1 5.3 3 13 9.5 3 1 7 7 7 39.1 1 55.5 5 13 959 1 1 1 9 7. 39 7 5. 1 1 1,111 5+95 3 15 79 7.7 3 33 9. 9 15 1,193 1 7 15 53 7. 3 9 1.3 91 1* 991 1, 3 1 139. 1 5.7 9 Fiskeri: Fangsten har været faldende fra godt.1 tons i 1 til under 3 tons fra (Tabel, Figur 15 og Bilag 3). Fangstraten har siden 1 ligget stabilt på omkring 7- kg/tejne, men steg markant i 15 til omkring 1,3 kg/tejne. Foreløbige data tyder på et tilsvarende niveau i 1 (Figur 15). 1 Nuuk - Paamiut 1 Nuuk - Paamiut Standardiseret fangstrate 1 1 1 3 1 Total fangst Standardiseret fangstrate 1 1 1 3 1 Total fangst 5 1 15 5 1 15 Figur 15. Nuuk-Paamiut: fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Figur 1. Nuuk-Paamiut: Fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Side 1

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Fiskeri: Fangster har været stigende siden 11, og fangstraten har ligget stabilt på ca. -9 kg/tejne med en mindre forøgelse i 15. Foreløbige data indikerer en fangstrate på samme niveau i 1 (Tabel, Figur 1 og Bilag 3). Rekrutteringen til bestanden i både indenskærs- og udenskærsområdet er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Maniitsoq-Kangaamiut Tabel 5. Fangst, fangstrater og indsats i Maniitsoq-Kangaamiut indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 9 -- -- -- 53.3 131 31 7. 5 1 1,35 -- -- -- 19 3.7 73 5. 15 Maniitsoq-Kangaamiut 1,775 -- -- -- 13 3. 7 73.7 75 *Foreløbige data fra 1. 3 5 -- -- 1 3.5 1 5. 1 11 -- -- 13 9 3. 9.1 11 5 73 (inshore) 1 1. 15 9 3. 7 1 (inshore) 1 7 1.3 1 11.3 3 7 17 3 11 1 3. 5 173 1. 17 13 3 13 1 5.3 15 9. 1 9 59 5 1 17 1. 17 151 5.9 5 1 19 3 1 9 9. 1 91 5.1 1 11 5 3 7 5 9. 5 5.5 1 1 3 13 1 77. 11 3 5. 13 3 3 1 9 5.1 3 3 1. 1 5 1 1 1 1. 3 15.1 15 13 1 7. 9 17.9 1* 1 1 5 1 1 5.1 Fiskeri: Siden 3 har fangsterne ligget på et lavt niveau (Tabel 5), og fangstraterne har varieret. Der har samtidig været et markant fald i indsats og fangstniveau frem til. Herefter øgedes fangstmængden frem til 1, men den er siden faldet til et niveau mindre end 1 tons pr. år. I takt med faldende fangstmængder og indsats har fangstraten været stigende. Fiskeri: Fangsterne har siden 1 ligget på under 1 tons pr. år, og indsatsen har været begrænset. Frem til 1 lå fangstraterne stabilt på omkring 5 kg/tejne, men har været stigende siden 13 (Tabel 5). Side 11

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Narsaq Kap Farvel indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') -- -- -- -- -- -- -- 1 -- -- -- -- -- -- -- Narsaq-Qaqortoq 3 -- -- -- -- -- 1 -- -- *Foreløbige data for 1 3 133 -- -- 1 13 -- -- 1 -- -- 3 -- -- 1 3 3.9 1. 1 5 7 -- 7 7.3 9 -- -- -- -- -- 3 -- -- -- -- -- -- -- 7 -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- 9 17? 1 5 17 9. -- -- -- 1 3 5 15 7 319. 7 7.7 1 11 5 3.9 7 1. 1 3 5.9 5. 13 1 3 7 5 1 7. 13. 5.. 1 31 5 3 31 11..7 -- -- -- 15 -- -- -- -- -- -- -- 1* -- 3 -- -- -- -- -- -- Fiskeri: I 9 åbnedes en fiskefabrik i Narsaq. Fangstraten lå i 9 på ca. 9 kg/tejne, og den samlede fangst var 17 tons (Tabel ). Herefter steg fangst og indsats frem til 11, men såvel fangster som indsats har været faldende siden 1 til et lavt niveau i 1. Siden 15 har der ikke været fiskeri efter krabber i forvaltningsområdet (Tabel ). Fiskeriet var i 9 og 1 spredt i hele forvaltningsområdet, men det har i 11 og 1 primært været koncentreret i en mindre del af forvaltningsområdet i fjordene omkring Nanortalik by (Bilag ). I 13 og 1 har fiskeriet været på et lavt niveau, og udbredelsen har været begrænset til et mindre område. Rekrutteringen til bestanden er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Side 1

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 3 9 1 7 1 13 5 11 1 15 1 Bilag 1. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Disko Bugt Uummannaq 3 til 1. Data fra 1 er foreløbige. Side 13

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 3 7 11 1 5 9 13 1 1 15 1 Bilag. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Sisimiut 3 til 1. Data fra 1 er foreløbige. Side 1

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 3 7 11 1 5 9 13 1 1 Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk - Paamiut 3 til 1. Side 15

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 15 1 Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk - Paamiut 15-1. Data fra 1 er foreløbige. Side 1

Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 9 1 1 13 11 1 Bilag. Geografisk udbredelse af krabbefiskeriet i forvaltningsområdet Narsaq-Qaqortoq (Kap Farvel) 9-1. Der har ikke været fisket efter krabber i området i 15 og 1. Side 17