Skriftlig eksamen juni 2018

Relaterede dokumenter
Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen juni 2018

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi. AMU kursus

Ordinær vintereksamen 2016/17

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Sommereksamen Side 1 af 5

Reeksamen februar 2014

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Biologien bag epidemien

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Ordinær vintereksamen 2015/2016

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Thomas Feld Biologi

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Leucocyt-forstyrrelser

Reeksamen vintereksamen 2015

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Reeksamen August 2016

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen januar 2018

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

mig og mit immunsystem

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Immunologi- det store overblik

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Ordinær eksamen 2017/18

Ordinær vintereksamen 2015

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

ZCD Anatomi og Fysiologi

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Cellers grundstruktur

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

mig og mit immunsystem

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve

Skriftlig eksamen juni 2017

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

Transkript:

Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18. juni 2018 Tid: 9.00 11.00 Bedømmelsesform Eksamensansvarlig 7-trins skala Ralf Agger Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Pga. Multiple Choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Ingen former for kommunikation med andre eksaminander er tilladt. Hjælpemidler er ikke tilladt.

Studienummer: 2/11 1. Inflammation. Hvilken celletype ankommer først til fokus for en bakteriel infektion? A. Neutrofile granulocytter B. T-celler C. Eosinofile granulocytter D. Monocytter E. NK-celler 2. Hvilken af nedenstående celletyper er den talrigeste i blodet hos et raskt voksent individ? A. B-celle B. T-celle C. Neutrofil granulocyt D. Monocyt E. Eosinofil granulocyt 3. Både NK-celler og makrofager kan slå kroppens egne celler ihjel ved at genkende A. Antistoffer, der har bundet sig til en celleoverflade B. Fremmed antigen præsenteret på MHC I C. Fremmed antigen præsenteret på MHC II D. Abnormt lave forekomster af MHC I på en celleoverflade E. Abnormt lave forekomster af MHC II på en celleoverflade 4. For præsentation af antigen til CD4+ T-celler, gælder det normalt at A. CD4-molekylet binder til MHC I B. Det antigene peptid bindes til MHC II i det endoplasmatiske retikulum C. Antigenet er syntetiseret/dannet inde i den antigen-præsenterende celle D. Det antigene peptid bindes til MHC I i det endoplasmatiske retikulum E. Det antigene peptid stammer fra et antigen dannet uden for den antigenpræsenterende celle 5. Lymfocytcirkulation. Naive T- og B-celler ankommer overvejende til lymfeknuderne A. Igennem de efferente lymfekar B. Igennem endotelet i de prækapillære arterioler C. Igennem endotelet i de postkapillære venoler D. Igennem de afferente lymfekar E. Direkte fra ductus lymphaticus

Studienummer: 3/11 6. En bestemt celletype, producerer under en lokal, akut inflammation bl.a. cytokinerne IL-1β, IL-6 og TNF-α. a. Hvilken celletype drejer det sig om? b. IL-1β og TNF-α har begge en effekt på de lokale endotelceller. Hvilken? c. IL-1β og IL-6, der ved en større inflammation frigøres til blodbanen, udløser også systemiske effekter. Nævn to: Max point: 6

Studienummer: 4/11 7. Den cytotoksiske T-celles genkendelse af en målcelle. Indtegn på figuren herunder de molekyler, som er involveret, når en Tc-celle genkender antigen på en virus-inficeret målcelle og derved får et aktiveringssignal. Der ønskes angivet navne på de molekyler, der indgår - for hver af cellerne. Molekylernes struktur bedes vist eller forklaret så detaljeret som muligt (én eller flere kæder? domæner?), og det ønskes også vist på tegningen hvilke molekyler, der binder til hinanden. (Det drejer sig kun om, hvordan Tc-cellen genkender eller "ser" den virusinficerede celle. Der skal ikke indtegnes adhæsionsproteiner og heller ikke de membranbundne og opløselige drabsmekanismer, der derefter træder i gang). Max point, hele opgaven: 11 :

Studienummer: 5/11 8.Toll-lignende receptorer (Toll-like receptors) Forklar kort: a. Hvad er Toll-lignende receptorer? b. Hvor findes de? c. Hvilken funktion har de? Max point, hele opgaven: 8 :

Studienummer: 6/11 9. Forklar kort hvad C-reaktivt protein (CRP) er, og hvad en bestemmelse af CRP koncentrationen i blodet kan fortælle om en patients tilstand. Max point: 5 10. Hvad er de vigtigste effektorfunktioner for følgende produkter, dannet ved komplementaktivering: a: C3b b. C5a c. C5b-9 (altså komplekset bestående af C5b, C6, C7, C8 og C9) Max point: 10

Studienummer: 7/11 11. MHC klasse II molekyler a. Beskriv den generelle opbygning af et MHC klasse II molekyle (inkludér gerne en tegning) og beskriv/vis derunder placeringen og udformningen af den peptidbindende del af molekylet. b. Hvilke celler udtrykker MHC II? Der ønskes både en fællesbetegnelse og to eksempler på MHC IIbærende celletyper Max point i alt: 9 : 12. Menneskets immunglobuliner. Skriv i felterne til højre herunder, den immunglobulinklasse, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. (Samme immunglobulinklasse kan godt passe bedst til flere udsagn.) Udsagn: Immunglobulinklasse A Kan mediere overfølsomhedsreaktioner af Type I (den anafylaktiske reaktionstype), som eksempelvis kan ses efter et bistik B Er normalt til stede på slimhinderne i den højeste koncentration C D E Har den højeste molekylvægt Er normalt til stede i serum i den højeste koncentration Er pr. molekyle mest effektivt til at aktivere komplement F Er i modermælk normalt den immunglobulinkasse, der findes i højeste koncentration. Max point: 6 13. Aktiverede Th1-celler producerer et cytokin, der aktiverer makrofager til bedre at kunne dræbe fagocyterede bakterier, hvilket? Max point: 2

Studienummer: 8/11 14. Immunglobulinklasse-skift Forklar kort, hvorledes et IgM antistof, som en given B-celle producerer, ændres, hvis B-cellen foretager immunglobulinklasseskift. Der ønskes en redegørelse for hvad ændringen betyder: a. for antistoffets struktur/opbygning b. for antistoffets antigen-bindende evne c. Immunglobulinklasseskift finder sted i en bestemt anatomisk lokalitet i de B-celle dominerede områder af sekundære lymfoide væv. Hvilken lokalitet? En anden celle øver stor indflydelse på hvilken immunglobulinklasse B-cellen skifter til. d. Hvilken celle? e. Hvorledes påvirker denne celle B-cellen under processen Max point, hele opgaven: 9

Studienummer: 9/11 15. T-cellereceptoren består af en alfa-kæde og en beta-kæde. Disse kæder kodes for af flere forskellige typer gensegmenter. Hvilke typer gensegmenter består beta-kæde-generne af? A. V og J gensegmenter B. V, J og C gensegmenter C. V, D og J gensegmenter D. V, D, J og C gensegmenter E. Beta, V, D, J og C gensegmenter 16. Når en T-celle aktiveres, begynder den at producere et cytokin, som er meget vigtigt for T- cellers proliferation. Cellen udtrykker også en receptor for dette cytokin, så den bliver følsom for sin egen produktion. Hvilket cytokin drejer det sig om? A. IL-1 B. IL-2 C. IL-3 D. IL-4 E. IL-5 17. Lymfeknudernes B-celler befinder sig primært i lymfeknudens: A. medulla B. røde pulpa C. cortex D. hvide pulpa E. paracortex 18. Graves sygdom (Basedows sygdom) er en autoimmunsygdom, som er associeret med en produktion af antistoffer, rettet mod A. IgG og citrullinerede proteiner B. DNA og andre cellekerneantigener C. acetylkolin-receptoren D. gruppe A streptokokker E. receptoren for tyroidea-stimulerende hormon (TSH) Max point : 1,5 19. Proteiner, hvorfra der dannes antigene epitoper, som præsenteres af MHC I molekyler, nedbrydes af A. Enzymer i fagolysosomer B. Enzymer i Golgi apparatet C. Enzymer i det ru endoplasmatiske reticulum D. Proteasomer i cytoplasma E. Enzymer på celleoverfladen

Studienummer: 10/11 20. På rygsækrejse i Australien bliver en 22-årig dansk kvinde bidt af en farlig giftslange. Til alt held ligger den lokale lægeklinik inde med antiserum mod den pågældende slangearts gift. Præparatet er fremstillet i heste. Kvinden modtager straks en stor mængde af dette antiserum intravenøst. Der fremkommer ingen tegn på en allergisk reaktion i tilknytning til injektionen. Det injicerede antiserum virker, og slangegiften neutraliseres. a. Patienten udvikler imidlertid efter et par ugers forløb en type III reaktion mod det injicerede antiserum-præparat. Hvorfor opstår denne reaktion? b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion. c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Beskriv gerne processerne kronologisk, trin for trin. Max point, hele opgaven: 10

Studienummer: 11/11 21. Type I overfølsomhedsreaktioner udløses, hvis en bestemt type af celler i vævene degranulerer. Hvilken celletype er der tale om? b. Disse celler har på deres overflade bundet en type immunglobulin, som ved binding af allergener kan udløse degranulering af cellen. Hvilken immunglobulinklasse er der tale om? Max point, hele opgaven: 4 22. En blodprøve fra en rask person farves med antistoffer mod CD3 og CD19. Det oplyses, at det ene antistof er konjugeret med fluorokromet phycoerythrin (PE) og det andet med fluorescein isothiocyanat (FITC), men ikke hvilket antistof, der er konjugeret med hvilket fluorokrom. Erytrocytterne lyseres og prøven analyseres på flowcytometer. Efter gating på lymfocytpopulationen afbildes resultatet i et dotplot hvor farvningen med de to antistoffer afbildes ud af hver sin akse. Den procentdel af lymfocytpopulationen som registreres i hver af de fire kvadranter (Q1-Q4) er angivet i dotplottet. a. Baseret på de angivne procenter: Skriv i rammerne på den vandrette og den lodrette akse hvilket antistof, der er tale om for hver af de to akser. Q1:$74%$ Q2:$0,2%$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$PE$ Q3:$14%$ Q4:$12%$$ $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$FITC$ b. Der findes tre hovedtyper af lymfocytter. Angiv hvilke af disse tre hovedtyper, der ligger i kvadranterne Q1, Q3 og Q4 Max point: 5