Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark stiftedes Venstresocialistisk Parti, hvis mål og midler beskrives nedenfor af én af stifterne, Ernst Christiansen, i 1920. Samme år ændredes navnet til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Kilde: Henry Karlsson: Dansk arbejderbevægelse 1871-1939. Gyldendal, Kbh. 1975, 10 s.95-98. I Danmark skabte det danske Socialdemokratis højresocialistiske Politik en stadig stærkere Misfornøjelse, men Førerne søgte stadig at berolige Arbejderne med, at efter Krigen skulde der blive ført en anden og mere socialistisk Politik. 15 Da Krigen var sluttet, viste disse Løfter fra Førerne sig kun at være Løfter. Alt forblev uforandret. Kursen blev blot yderligere højresocialistisk. De socialdemokratiske Rigsdagsmænd stemte stadig for Militærbevillinger, indirekte Skatter og indgik overhovedet paa det ene mere skændige Kompromis end det andet med de borgerlige 20 Partier. Enhver Socialist forstod da, at Socialdemokratiet for stedse var ophørt at være et socialistisk Parti, dets rent borgerlige Karakter var endelig fastslaaet. 25 Oppositionen indenfor Partiet af hvilken allerede en Del i 1918 var traadt ud af Partiet og havde dannet henholdsvis»socialistisk Arbejderparti«og»Det uafhængige Socialdemokrati«besluttede da at udtræde af Partiet, ikke mindst af Hensyn til, at
Socialdemokratiets Presse var fuldkommen lukket for andre Anskuelser, end de af Fører-Kliken autoriserede. I intet Lands Arbejder-Presse hersker der en saa fuldkommen 30 Mangel paa Ytringsfrihed som i den danske højresocialistiske Presse. Paa en den 9. November 1919 afholdt Konference i Fredericia vedtoges det da af venstre Fløj af Socialdemokratiet at danne et nyt Parti, der ret naturligt fik Navnet Danmarks venstresocialistiske Parti. I det nydannede Parti indtraadte straks 35»Socialistisk Arbejderparti«og derefter»det uafhængige Socialdemokrati«, saaledes at begge disse Partier opløstes, og Medlemmerne overtraadte i det venstresocialistiske Parti. 40 Det nye Parti, der saaledes havde samlet alle Venstresocialister i sine Rækker, afholdt 29. Febr. og 1. Marts sin 1ste Kongres, paa hvilken der var mødt Repræsentanter for 36 i Vinterens Løb oprettede Partiforeninger Landet rundt. Paa Kongressen vedtoges bl.a. efterfølgende Program, der i nærværende lille Skrift 45 gengives med kortfattede Motiveringer for hvert Afsnit. Senere vil fremkomme særlige Skrifter om de enkelte større Programpunkter. Som Indledning til Programmet vedtoges følgende: 50 Principielle retningslinier Arbejdernes Frigørelse maa være deres eget Værk. Kun ved at Arbejderne organiserer sig som Klasse til Kamp mod Undertrykkerne, kan Kapitalismens Udbytning afskaffes.
55 Arbejdet er Kilden til al Rigdom. Udbyttet bør derfor tilfalde dem, der arbejder. Det kapitalistiske Samfund har mere og mere udviklet sig til at fratage Arbejderne al Ejendomsret til Produktionsmidlerne, samtidig med at det kapitalistiske Profitbegær har gjort Produktionen mere og mere planløs. Verdenskrigen har med enorm Hast 60 paaskyndet denne Udvikling. Klassemodsætningerne er blevet skarpere og skarpere. Det er Arbejdernes historiske Opgave at afskaffe Udbytningen, men dette sker alene ved Afskaffelsen af Ejendomsretten til Produktionsmidlerne og Jorden. Den reformistiske Arbejderbevægelse Socialdemokratiet er ved en stadig mere og 65 mere borgerlig præget Politik blevet ude af Stand til at løse Arbejderklassens historiske Opgave. Ogsaa her har Verdenskrigen fremskyndet Udviklingen, saaledes at Socialdemokratiet fra at være et stærkt opportunistisk Arbejderparti er blevet et rent smaaborgerligt Reformparti uden Aktionsvilje eller Aktionsevne. 70 Samtidig har Udviklingen tilfulde vist, at al Tro om en gradvis umærkelig Indvoksen i Socialismen maa betragtes som en Utopi. Samfundets Overtagelse af Produktionsmidlerne kan kun ske ved, at den stadig heftigere Klassekamp kulminerer i den sociale Revolution. Om denne bliver ublodig og hurtig afsluttet, afhænger af, om Bourgeoisiet selv forstaar, at dets Rolle er udspillet. Bourgeoisiet er ogsaa selv indirekte 75 bestemmende for, hvor langvarigt det derpaa følgende Proletariatets Diktatur, der er nødvendigt for at omlægge Produktionen og Fordelingen, skal blive. Overtagelsen af al Produktion og Ejendom samt Dyrkning af Jorden maa ske igennem By- og Landarbejderraad, der tillige overtager den politiske Magt og erstatter det 80 borgerlige Samfunds Parlament.
Danmarks venstresocialistiske Parti betragter det som sin Opgave at samle Arbejderklassen paa dette Grundlag og forberede den til det store Opgør mellem Over- og Underklasse. 85 Partiet tilstræber ikke en enkelt Samfundsklasses Diktatur, men anser det for et nødvendigt Gennemgangsled. Dette Diktatur kan aldrig etableres ved planløse Kupeller Revolteforsøg. Partiet paapeger, at Militarismens Afskaffelse vil give forøgede Muligheder for en ublodig Revolution. Partiet tilstræber som Endemaal harmoniske 90 Samfundsforhold, hvor Undertrykkelses- og Voldssystemet er bandlyst, og bekæmper i Konsekvens heraf af al Magt Militarismen. I sin Kamp vil Partiet lægge Vægt paa den socialistiske Oplysning, de ikkeparlamentariske Aktioner, men vil tillige benytte Parlamentarismen (Deltagelse i 95 politiske og kommunale Valg), indtil det revolutionære Tidspunkt er kommet, da der igennem By- og Landarbejderraad kan skabes en Styreform med politisk og økonomisk Ligestilling for alle, Arbejdets Demokrati. I det borgerlige Parlament og i de kommunale Institutioner kan Opgaven kun være 100 igennem en socialistisk Kritik at afsløre og derved bidrage til at styrte det kapitalistiske Samfund. I det kapitalistiske Samfund maa overhovedet Arbejdernes Bestræbelser koncentreres om at bekæmpe Kapitalismen og vanskeliggøre dens Kaar. Arbejderne kan i deres 105 økonomiske Kamp intet Hensyn tage til det kapitalistiske Samfunds Tarv. Danmarks venstresocialistiske Parti er et Led i 3. Internationale, der omfatter alle Landes revolutionære Socialister. Det hævder, at den besiddelsesløse Proletar intet
Fædreland har at forsvare, før dette hans saakaldte Fædreland er overgaaet til 110 Samfundets Eje. Men dette sker kun i stadig Forstaaelse og inderligt Samarbejde med andre Landes Proletarer, der ligeledes gaar frem under det internationale Kampraab: Proletarer i alle Lande forener eder!