Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning



Relaterede dokumenter
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologisk evidens og opsummering

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

UCSF Forskerkursus Modul 2 Tirsdag den 10. Januar Introduktion Modul 2. Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Præcision og effektivitet (efficiency)?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Epidemiologiske metoder

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Metode Artikeludvælgelse 4 trins metode

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Traumatologisk forskning

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Kliniske retningslinjer i 2014

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Nationale referenceprogrammer og SFI

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Hvad er en Case Rapport

Epidemiologiske metoder

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Transkript:

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Søgningens resultat Abstracts Inkluderet Ekskluderet Kritisk litteraturlæsning af artiklerne Smides væk Udfyldte checklister Liste over forkastede artikler DMCG-PAL, 08.04.10 2

Kritisk læsning Kan artiklen besvare det fokuserede spørgsmål? Er artiklen troværdig? Hvilken kvalitet har evidensen i artiklen?

Design typer (1) Kohorte studier (follow-up, incidens studier): alle i studiepopulationen kategoriseres i forhold til eksponering og følges så over tid for at måle/sammenligne incidens af outome Case-kontrol studier Cases og en stikprøve af source population kategoriseres mht eksponerings historik Tværsnitsstudier (prævalens studier) Eksponeringsstatus og outcome på et givet tidspunkt måles samtidig

Studie design (2) Tværsnit Cases Eksponerede Eksponering Outcome Non-cases Ikke eksponerede Fra: Mikkelsen E: Epidemiologisk forskningsmedtode kort fortalt. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2009 Tid

Design typer (3) Et eksperiment er et studie, hvor investigator manipulerer med eksponeringen: Behandling 1 Hændelse 1 Sample Randomisering Behandling 2 Hændelse 2

Design typer (4) Non-eksperimentelle studier laves, når det enten er uoverkommeligt eller uetisk at lave et eksperimentelt studie Eksponering 1 Hændelse 1 Sample Kategorisering Eksponering 2 Hændelse 2

Metodologiske tjeklister 1. Systematiske reviews og metaanalyser 2. Randomiserede kontrollerede undersøgelser 3. Kohorte undersøgelser 4. Case-kontrol undersøgelser 5. Diagnostiske undersøgelser DMCG-PAL, 08.04.10 8

SfR Checkliste 2: Forfatter, titel: Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: 1. INTERN GYLDIGHED (troværdighed) Evalueringskriterier Randomiserede kontrollerede undersøgelser 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? DMCG-PAL, 08.04.10 9

SfR Checkliste 2: Forfatter, titel: Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: 1. INTERN GYLDIGHED (troværdighed) Evalueringskriterier Randomiserede kontrollerede undersøgelser 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? DMCG-PAL, 08.04.10 10

Tjeklisternes opbygning 1. Artiklens troværdighed (Den interne validitet) Vurdering af metode Statistik 2. Overordnet bedømmelse af studiet Er der mange brud på den interne validitet? 3. Beskrivelse af studiet (outcome, effekt, population) sammenfatning af nøgleområder i studiet som efterfølgende skal anføres i evidenstabellen 4. Generelle kommentarer DMCG-PAL, 08.04.10 11

Intern validitet 1. Sektion af tjeklisten

Intern validitet Intern validitet refererer til om effekten kan tilskrives interventionen og ikke andre forhold, såsom bias eller confounding DMCG-PAL, 08.04.10 13

Et eksempel.. DMCG-PAL, 08.04.10 14

Metodologiske fejlkilder Systematiske fejl Bias Confounding Tilfældige fejl (random error) DMCG-PAL, 08.04.10 15

Bias Systematiske fejl Informationsbias Selektionsbias Misklassifikation. Differentieret/nondifferentieret Valide målemetoder Selektion ind i studiet: Forkert sample? Selektion ud af studiet: Komplet follow-up eller bortfald? DMCG-PAL, 08.04.10 16

Datamisklassifikation.. DMCG-PAL, 08.04.10 17

Confounding (1) Confounding En confounder er en selvstændig risikofaktor, der er associeret med såvel eksponering som outcome

Confounding (3) Eksposition Outcome Confounder

Hvorfor randomisering? Et eksperiment er et studie, hvor investigator manipulerer med eksponeringen: Behandling 1 Hændelse 1 Sample Randomisering Behandling 2 Hændelse 2

Confounding (4)

Confounding (3) Rygning Fedme Eksposition Outcome Sundhedsadfærd Confounder

Beskrivelse af selve undersøgelsen og den eksterne validitet 2. sektion af tjeklisten

Måling af outcome, Philps J, et al Outcome VAS/dyspnø EORTC QLQ-C30 O 2 Saturation Kvalitativ beskrivelse af dyspnø Hvordan måles ændringen i outcome statistisk? Median ændring i VAS/dyspnø før og efter O 2 Saturation (hypoxi = O 2 < 90%) Retning af outcome (Results) VAS/dyspnøe: 1) Atmosfærisk luft først: størst forbedring ved ilt (difference 7 mm) 2) O 2 først: størst forbedring ved ilt (differencen 4.5 mm) 3) Efter cross-over ingen forskel EORTC favoriserer luft DMCG-PAL, 08.04.10 24

Tilfældige fejl (1) Tilfældige fejl er den variation der er i data Det vil sige, den variation der er tilbage, når vi har elimineret de systematiske fejl Vi opererer med to begreber: P værdier Sikkerhedsintervaller

Tilfældige fejl (3) Ingen virkning Skadelig virkning 1 Gavnlig virkning

Tilfældige fejl (2) Alle mulige patienter Lille stikprøve, få mulige hændelser Hele studie populationen O 2 Lav data præcision, brede sikkerhedsintervaller Stor stikprøve, mange mulige hændelser Hele studie populationen Høj data præcision, smalle sikkerhedsintervaller

Kvalitative studier - generaliserbarhed But if scientific generalization depended on having studied a statistically representative sample of the target population, researchers using mice would have nothing to contribute to the understanding of human cancer Rothman KJ. Epidemiology. An introduction..a useful way to think of scientific generalization is to consider a generalization to the elaboration of a scientific theory Rothman KJ. Epidemiology. An introduction DMCG-PAL, 08.04.10 28

Kvalitative studier metodemæssige udfordringer i fht. kliniske retningslinjer Utallige forskellige forskningsmetoder/designs inden for kvalitativ forskning De forskellige forskningstilgange udspringer af specifikke videnskabelige discipliner og er influeret af teoretiske perspektiver inden for disse discipliner Vanskeligt at lave et samlet skema til brug for evaluering af kvalitative studier Resultaterne i kvalitative artikler er ofte komplekse, hvilket vanskeliggør formulering af egentlige anbefalinger DMCG-PAL, 08.04.10 29

Guideline for bedømmere af kvalitative studier DMCG-PAL, 08.04.10 30

DMCG-PAL, 08.04.10 31

Et eksempel DMCG-PAL, 08.04.10 32

Husk at. It is much easier to pick holes in other peoples work, than to do a methodologically perfect piece of research oneself Trisha Greenhalgh: How to read a paper DMCG-PAL, 08.04.10 33