Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology (acs@force.dk) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits from discarded textiles: LCA of different treatment pathways TemaNord 2016: 537 Både rapport og database kan downloades fra Norden.org Forfattere: Anders Schmidt, FORCE Technology Pia Brunn Poulsen, FORCE Technology David Watson, Planmiljø Sandra Roos, IVF/Swerea (S) Cecilia Askham, Østfoldsforskning (N) 1
Hovedresultat En database i Excel, som alle kan bruge til at beregne deres egne scenarier for genbrug og genanvendelse af tekstiler i et livscyklusperspektiv Overordnede konklusioner Genbrug giver langt større miljøgevinster end genanvendelse Også selv om genbrugstøj ikke dækker hele behovet Genanvendelse giver lidt større miljøgevinster end forbrænding med energigenvinding Den geografiske placering af genbrug og genanvendelse er af meget lille betydning Med andre ord: Transport og elektricitet betyder meget lidt 2
Problemstilling I de nordiske lande bliver der solgt i størrelsesordenen 365.000 tons tekstiler hvert år Svarer til 14 kg/person/år Mellem 2000 og 2010 er det årlige salg steget med 35-40% Stort set alle tekstiler er importerede Mange produkter har en høj miljøbelastning, der hvor de produceres Problemstilling (2) Mange lande også de nordiske har et relativt velfungerende system til indsamling og genbrug (og genanvendelse) af især beklædningsgenstande ( tøj ) Markedspriserne er stigende Det meste tøj til genbrug eksporteres Alligevel indsamles kun ca. 20% af tekstilerne i Sverige Næsten 50% i Danmark; 30% i Norge Op til 80% af svenske tekstiler ender i forbrændingsanlæg og i Finland ender mere end 30% på deponi 3
Projektets formål Projektets primære formål var at etablere en vidensbase, der kan bruges til at sammenligne miljømæssige fordele og ulemper ved genbrug og genanvendelse af forskellige tekstilmaterialer i Danmark, Finland, Norge og Sverige Fokus og omfang Fokus på store materialer: 100% Bomuld, 100% Polyester, 100% Uld Blandingsmaterialer er indregnet under den største fraktion Andre materialer beregnes som et skandinavisk fiber mix Beregninger af 17 scenarier Genbrug i Norden og i Resten af Verden Forskellige former for mekanisk og kemisk genanvendelse Fra meget simple til meget avancerede processer Forbrænding med energigenvinding Alle scenarier er beregnet for de fire nordiske lande 4
Konsekvens-LCA Kun de berørte processer er med i beregningerne Opdeling i inducerede processer og undgåede processer Ændringer i nationale forsyninger af el og varme mellem 2020 og 2030 Eksempel: Genbrug af polyesterklæder i Norden Inducerede processer: Indsamling, sortering, transport til genbrugssalg, forbrænding med energigenvinding Undgåede processer: Produktion af virgin polyester, tilskæring og syning (15% tab), transport fra Asien, forbrænding med energigenvinding 1 kg genbrugstøj erstatter 1 kg nyt tøj (!) Substitutionsfaktor = 1 : Følsomhedsanalyse er nødvendig GaBi-model: Genbrug af polyester i Norden 1B Polyester reuse NORDIC Process plan:reference quantities p EU-27: Polyester (PET) fabric PE EU-27: Landfill of plastic waste PE CN: Electricity grid -8,75 MJ mix (production mix) -1,15 kg Cutting and sewing p <u-so> -1 kg -0,15 kg -0,105 kg Production waste p treatment <u-so> -0,045 kg EU-27: Polyethylene terephthalate (PET) PE <p-agg> Transport to consumer p -0,297 MJ -0,129 MJ -1 kg Thermal energy credits Electricity credits Nation: Non-degrade p X textile at consumer <u-so> -1 kg 1A Polyester incineration Collection and sorting of textiles X Reuse of textles 1A Polyester incineration for Nordic reuse and recycling <u-so> 1 kg 1 kg 5
GaBi-model: Genanvendelse af bomuldsfibre 2E Substitution of virgin cotton yarn Process plan:reference quantities GLO: Cotton fiber (bales after ginning) CottonInc -0,8 kg Virgin fibres in bales <u-so> p X Collection and X sorting of textiles for export to World 1 kg EU-27: Electricity grid mix PE 0,36 MJ Shredding <u-so> p 0,8 kg 0,2 kg EU-27: Cotton in municipal waste incinerator FORCE <p-agg> Recycled fibres in bales <u-so> Impact assessment (Resultater) I rapporten vises alle resultater primært som normaliserede værdier med enheden personækvivalent per ton (PE/ton) Resultaterne vises for de 14 effektkategorier, der anbefales i EU s ILCD-metode og anvendes i beregninger af Product Environmental Footprint (PEF) - Plus en energibalance! De karakteriserede værdier er vist i Appendiks og kan downloades som en excel-egnet fil (.csv-format) fra Norden.org 6
Person equivalents/ton Person equivalents/ton 10-02-2017 Fire nordiske scenarier for polyester 0,500 Polyester EOL treatment Nordic average Selected impact categories Climate change midpoint, excl biogenic Acidification midpoint carbon Eutrophication marine midpoint Photochemical ozone formation midpoint, human health Total energy consumption (net cal. Value) 0,000-0,500-1,000-1,500-2,000-2,500 1A Polyester incineration 1C Polyester reuse ROW 1B Polyester reuse NORDIC 1D Polyester chemical recycling Følsomhedsanalyse - substitutionsfaktor 0,50 Climate change midpoint, excl biogenic carbon Polyester EOL treatment Nordic average Selected impact categories Primary energy 0,00-0,50-1,00-1,50 Incineration Reuse Substitution factor 1 Reuse Substitution factor 0,66 Reuse Substitution factor 0,33 Chemical recycling -2,00-2,50 7
Person equivalents/ton Person equivalents/ton 10-02-2017 Seks nordiske bomuldscenarier 0,500 Cotton EOL treatment Nordic average Selected impact categories Climate change midpoint, excl biogenic Acidification midpoint carbon Eutrophication marine midpoint Photochemical ozone formation midpoint, human health Total energy consumption (net cal. Value) 0,000-0,500-1,000-1,500-2,000-2,500-3,000-3,500-4,000 2A Cotton incineration 2B Cotton reuse NORDIC 2C Cotton reuse ROW 2D Cotton chemical recycling 2E Cotton-cotton yarn 2F Cotton-flax insulation Fire nordiske uldscenarier 2,000 Acidification midpoint Wool EOL treatment Nordic average Selected impact categories Climate change midpoint, excl biogenic carbon Eutrophication marine midpoint Photochemical ozone formation midpoint, human health Total energy consumption (net cal. Value) 0,000-2,000-4,000-6,000-8,000-10,000-12,000-14,000-16,000 3A Wool incineration 3B Wool reuse NORDIC 3C Wool reuse ROW 3D Wool recycling 8
Opskalering af resultater Hvad er gevinsten ved at ændre End of Life af 100.000 tons tekstiler fra forbrænding til en blanding af Genbrug: omkring 30% 10% i Norden; 20% Rest of the World fokus på uld Genanvendelse: ca. 20% bred vifte af processer Forbrænding ca. 50% Tøjet er uegnet til genbrug og genanvendelse Opskaling af resultater Gevinster, målt i Personækvivalenter (PE) 9
Overordnede konklusioner Genbrug giver langt større miljøgevinster end genanvendelse også ved en lav substitutionsfaktor Genanvendelse giver lidt større miljøgevinster end forbrænding med energigenvinding Den geografiske placering af genbrug og genanvendelse er af meget lille betydning Med andre ord: Transport og elektricitet betyder meget lidt Genbrug af uld giver langt den største gevinst! Regneark til download 17 scenarier Karakteriserede resultater for 15 impact categories 4 lande 1 sæt normaliseringsreferencer (EU) 10
Udklip to scenarier to kategorier ILCD impact categories Acidification midpoint Climate change midpoint, excl biogenic carbon Unit Mole of H+ equiv kg CO2- equiv 2C Cotton reuse ROW 2D Cotton chemical recycling -160-2 -14859-309 Karakteriserede værdier divideres med den tilhørende normaliseringsreference for at få et resultat i personækvivalenter Tak for tålmodigheden 11