STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, ODENSE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2011 REVIDERET OKTOBER 2015, AUGUST 2016 OG AUGUST 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3 4. Uddannelsens betegnelse...3 5. Adgangskrav og optagelse...3 Kapitel 2: Om uddannelsen...4 6. Generelt formål...4 7. Uddannelsesspecifikt formål...4 8. Kvalifikationsbeskrivelse...4 9. Individuelle udviklingsmål...5 10. Uddannelsens indhold...5 Kapitel 3: Generelle regler...6 11. Undervisningens omfang...6 12. Tilmelding til uddannelseselementer...6 13. Bedømmelse...6 14. Krav om deltagelse i undervisningsaktiviteterne...6 15. Merit...7 16. Praktik...7 17. Orlov...7 18. Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger...7 19. Dispensation og klageadgang...8 20. Overgangsordning og ikrafttrædelse...8 21. Godkendelse...8 Bilag 1: Uddannelsens forløb og fagområder...9 Basisforløbet...9 Overbygningsforløbet... 11 Dramaundervisning... 13 Stemme- og taleundervisning... 14 Musikalske fag... 15 Teaterteori og entreprenørskab... 16 Fysiodrama, krops- og dansefag... 17 2 / 17

KAPITEL 1: INDLEDNING 1. HJEMMEL Studieordningen regulerer den studerendes forhold vedr. optagelse og gennemførelse af den fireårige uddannelse i skuespil ved Den Danske Scenekunstskole, Odense. Studieordningen er udarbejdet i medfør af Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole, nr. 832 af 23/06/2017. 2. TILHØRSFORHOLD Uddannelsen hører under studienævnet for skuespil og censorkorpset for Den Danske Scenekunstskole. 3. ECTS-NORMERING Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til fire års heltidsstudier. 4. UDDANNELSENS BETEGNELSE Uddannelsen giver ret til betegnelsen: Skuespiller, DDSKS Odense. Den engelsksprogede betegnelse er Actor. 5. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSE Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Den Danske Scenekunstskole har fastsat en optagelsesprocedure, der omfatter: Adgangsgrundlag, Fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, Bedømmelseskriterier og bedømmelse, Dispensations- og klageadgang, Procedure ved ventelister og Gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren. Optagelsesproceduren er tilgængelig på skolens hjemmeside. Afgørelse om optagelse træffes af Den Danske Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner. Ansøgerne vurderes af et optagelsesudvalg. Den studerende optages på uddannelsen i Odense. 3 / 17

KAPITEL 2: OM UDDANNELSEN 6. GENERELT FORMÅL Den Danske Scenekunstskolen har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 7. UDDANNELSESSPECIFIKT FORMÅL Formålet med uddannelsen er at give de studerende kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder som skuespillere inden for scenekunst, film, fjernsyn, radio og andre medier. Som led i uddannelsen kan der indgå praktikopgaver på Odense Teater og/eller på andre af landets teatre. Uddannelsen skal give de studerende en solid håndværksmæssig kunnen inden for fagområdet, indsigt i fagets praktiske og teoretiske aspekter, og bidrage til udvikling af personlig kunstnerisk integritet og kreativitet, som skabende og fortolkende kunstner. Uddannelsen skal give den studerende indsigt i dramaets egenart som en kollektiv kunstform, der forudsætter samarbejde mellem forskellige faggrupper. Et centralt tema er skuespillerens funktion, selvstændighed og ansvar i de kunstneriske processer; uddannelsen stræber efter at styrke den studerendes evne til at vurdere faglige og kunstneriske problemstillinger, samt at kunne formidle disse - også til ikke-skuespillere. I løbet af uddannelsen gøres den studerende bekendt med produktionsvilkårene på forskellige relevante institutioner og medier. Uddannelsen skal fremme en tidssvarende skuespilkunst i samklang med tidens teater og filmkunst og medvirke til at udvikle nye standarder for, hvordan de dramatiske kunstarter tænkes og realiseres. 8. KVALIFIKATIONSBESKRIVELSE Efter gennemført uddannelse skal den studerende: Viden og forståelse: a) Demonstrere kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. b) Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder a) Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. b) Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. c) Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer a) Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. b) Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. c) Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. d) Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 4 / 17

9. INDIVIDUELLE UDVIKLINGSMÅL Uddannelsen er tilrettelagt som et samlet forløb, der sikrer, at alle studerende kan nå de mål for læringsudbytte, der fremgår af kvalifikationsbeskrivelsen. Samtidig kan der løbende sættes individuelle udviklingsmål for den enkelte studerende med udgangspunkt i dennes særlige talent og potentiale. I løbet af uddannelsen kan der på den baggrund blive tilrettelagt særlige aktiviteter for den enkelte studerende, der har til formål at sikre, at den studerende når disse udviklingsmål. 10. UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsen består af følgende fagområder. Fagområder ECTS-point Dramaundervisning 65 Stemme- og taleundervisning 20 Musikalske fag 20 Teaterteori og entreprenørskab 30 Fysiodrama, krops- og dansefag 15 Produktioner 35 Praktik, studieophold og arbejdsrejser 10 Workshops og projekter 20 Præsentationsforestilling 10 Afgangsforestilling 15 I alt 240 ECTS-pointene er et udtryk for fagområdets samlede vægtning i løbet af hele uddannelsen. Fagområderne Dramaundervisning, Stemme- og taleundervisning, Musikalske fag, Teaterteori og entreprenørskab samt Fysiodrama, krops- og dansefag er beskrevet med formål, indhold samt undervisnings- og arbejdsformer i Bilag 1. Fagområderne udmøntes i konkrete undervisningsforløb, der er beskrevet i et studiekatalog for hvert semester. 5 / 17

KAPITEL 3: GENERELLE REGLER 11. UNDERVISNINGENS OMFANG Alle undervisningsaktiviteter er obligatoriske, med mindre andet er anført, og kan forekomme om aftenen og i weekender. Den Danske Scenekunstskoles regler for registrering af fravær og sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser findes på skolens intranet. 12. TILMELDING TIL UDDANNELSESELEMENTER Ved semesterstart tilmelder Den Danske Scenekunstskole den enkelte studerende til uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 30 ECTS-point. Tilmelding vil ske, uanset at den studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. 13. BEDØMMELSE Ved afslutningen af hvert semester foretages en bedømmelse af den studerende og en vurdering af, om semesteret er bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen tager udgangspunkt i den studerendes faglige udvikling og deltagelse i undervisningsaktiviteterne. Den studerende kan bestå semesteret med en tilstrækkelig grad af deltagelse og en præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable opfyldelse af læringsmålene. Kravene til den studerendes deltagelse er uddybet i 14. Bedømmelsen sker på baggrund af en samtale mellem den studerende og den eller de ansvarlige for fagområdet med inddragelse af de relevante undervisere. Bedømmelsen skal indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester. Ved afslutningen af andet studieår og ved uddannelsens afslutning gennemføres en sammenfattende, skriftlig bedømmelse af den studerende. Begge bedømmelser vedlægges eksamensbeviset (hhv. midtvejsbedømmelsen og afgangsbedømmelsen ). Ved disse to bedømmelser deltager mindst én ekstern censor, der er beskikket af Kulturministeriet. Hvis den studerende ikke består et semester, skal bedømmelsen være skriftlig og indeholde en konkret plan for den studerendes indsats i det kommende semester eller for en evt. omprøve eller afløsningsopgave. Planen skal tilrettelægges på en måde, der sikrer, at den studerende kan gennemføre uddannelsen inden for normeret tid, og den skal indgå som grundlag ved bedømmelsen i det efterfølgende semester. Ved undervisningen på uddannelsens sidste semester skal opfølgningen så vidt muligt tilrettelægges inden for rammerne af semesteret for at gøre det muligt for den studerende at dimittere sammen med resten af årgangen. Hvis tre på hinanden følgende bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Den Danske Scenekunstskoles krav til faglig udvikling og deltagelse i undervisningsaktiviteterne, kan uddannelsesledelsen træffe afgørelse om bortvisning efter samtale med den studerende. 14. KRAV OM DELTAGELSE I UNDERVISNINGSAKTIVITETERNE For holdundervisning og individuel undervisning er der krav om 80 % fremmøde i hvert undervisningsforløb. Fravær dokumenteres til semestersamtalen på baggrund af oplysningerne i fraværsprotokollerne. 6 / 17

For projektarbejde er der krav om, at den studerende bidrager aktivt til skabelsen af projektet og/eller værket og deltager i afleveringsmøder og/eller refleksionsmøder samt evalueringsmøder. Fravær dokumenteres til semestersamtalen på baggrund af oplysningerne i fraværsprotokollerne. 15. MERIT Uddannelsesledelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende merit på grundlag af en faglig vurdering. Studienævnet skal godkende afgørelsen. Såfremt en studerende ved Den Danske Scenekunstskole ønsker at gennemføre et studieophold i Danmark eller udlandet, skal merit forhåndsgodkendes. Ved studieopholdets afslutning skal den studerende dokumentere de gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ansøgere til uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole er forpligtet til at oplyse om gennemførte uddannelsesdele eller hel uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Den Danske Scenekunstskole godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelsesaktiviteter, der står mål med uddannelsesaktiviteter og læringsmål på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Der kan udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum et års uddannelse svarende til 120 ECTS-point. 16. PRAKTIK Det fastlagte studieforløb giver mulighed for, at den studerende kan vælge at gennemføre et praktikophold. Praktikopholdet skal gøre det muligt for den studerende at nå læringsmålene og give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. 17. ORLOV Den Danske Scenekunstskole kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået uddannelsens første studieår. Studerende kan dog ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, værnepligtstjeneste eller kontrakt med Forsvaret. Den Danske Scenekunstskole kan bevilge orlov, når der foreligger usædvanlige forhold, herunder langvarig, dokumenteret sygdom. Ved bevilling af orlov skal der lægges en plan for, hvordan den studerende skal genoptage uddannelsen med henblik på så vidt muligt at gennemføre uddannelsen inden for samme årgang. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning, produktioner mv. samt bedømmelser eller prøver ved Den Danske Scenekunstskole. 18. BORTVISNING OG ANDRE DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER Den studerende kan bortvises fra uddannelsen i tilfælde af: Utilstrækkelig faglig udvikling Uberettiget fravær Disciplinærsager Ordensregler og øvrige disciplinære foranstaltninger er beskrevet på intranettet. 7 / 17

19. DISPENSATION OG KLAGEADGANG Den Danske Scenekunstskole kan i særlige tilfælde dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Dispensationen forelægges det relevante studienævn til godkendelse. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives skriftligt og begrundet til rektor for Den Danske Scenekunstskole inden for to uger efter, at en afgørelse er meddelt til klageren. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, kan skolens afgørelse på klagen indbringes for Kulturministeriet. I det tilfælde afgiver skolen en udtalelse, som klageren får lejlighed til at kommentere på inden for en frist på mindst en uge. Herefter sender skolen klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Skolens procedure for behandling af klager fremgår af intranettet. 20. OVERGANGSORDNING OG IKRAFTTRÆDELSE Studieordningen trådte i kraft den 1. januar 2011 og gælder for studerende som optages på uddannelsen fra og med 1. august 2011. Studerende optaget før dette tidspunkt fortsætter efter den hidtil gældende studieordning. Studieordningen er revideret i forhold til etableringen af Den Danske Scenekunstskole og gældende lovgivning i efteråret 2015 og igen i foråret 2016 med virkning fra august 2016 og igen i august 2017 som følge af opdateringer i uddannelsesbekendtgørelsen. 21. GODKENDELSE Vedtaget af studienævnet for skuespiluddannelsen i Odense i september 2010. Godkendt af skolerådet ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i oktober 2010. Skolerådet for Den Danske Scenekunstskole har afgivet udtalelse til rektor om revideringen af studieordningen den 28. oktober 2015 og igen den 14. september 2016. Den reviderede studieordning er godkendt af rektor for Den Danske Scenekunstskole den 28. oktober 2015, den 14. september 2016 og igen den 10. august 2017. 8 / 17

BILAG 1: UDDANNELSENS FORLØB OG FAGOMRÅDER BASISFORLØBET 120 ECTS-point De to første år af uddannelsen udgør et basisforløb, hvor den studerende gennem grundlæggende træning, øvelser, projekter og kurser får et solidt fagligt fundament og en begyndende indsigt i arbejdet med dramatiske roller, situationer, genrer og medier. Undervisningen på de to basisår har som formål at gøre den studerende i stand til senere i uddannelsen at beherske forskellige dramatiske genrer og arbejdsformer og kunne imødekomme overbygningens større krav til individuelle kunstneriske udtryk og selvstændige arbejdsprocesser. På første studieår er vægten lagt på træning, øvelser, og improvisationer. Der er forholdsvis få og overskuelige kursusforløb. Året afsluttes med en teaterproduktion der tager udgangspunkt i enklere dramatiske tekster. På andet studieår bliver tekstmaterialet mere kompliceret, rollerne mere sammensatte, der er større vægt på genre-spil, film/tv, musikdramatik og eventuelt danseteater. Eleverne har deres første individuelle opgave og tilknyttes hver især en tutor som er en professionel skuespiller. Basisforløbets undervisning består af følgende faglige elementer (som kan være fordelt på et eller flere undervisningsfag): Træning og øvelser som skal styrke og smidiggøre elevens stemme, krop, sprog og musikalitet. Øvelser, træning og undervisning i ensemblespil, rum-, krops- og stemmebevidsthed samt dans. Øvelser og undervisning der skal styrke de studerendes sprogfornemmelse og musikalitet. Øvelser og undervisning i samspil og relationer, anvendelse af imaginære og givne omstændigheder, dramatisk vilje og modstand. Undervisning i psyko-fysisk rollearbejde (karakterarbejde), improvisation, musikalitet (rytme, flow og timing) og dramatisk/scenisk kommunikation. Undervisning, opgaver ("etuder") og projekter der skal styrke den studerendes formbevidsthed dramatisk, musikalsk/sangligt, fysisk, scenisk og filmisk. Desuden rummer forløbet: Forelæsninger i dramaturgi og teater-, musikteater- og filmhistorie. Forelæsningerne skal modne den studerende analytisk og intellektuelt. Kurser i særlige discipliner som stagefight, standard- og musicaldans, sceneteknik, - lys og -lyd, kommunikation, videoredigeringsteknik, kamerabrug og -bevidsthed. En studietur til udlandet. Målsætning for basisforløbet Efter afsluttet basisforløb skal den studerende have: Opnået en grundlæggende fysisk fleksibilitet, kondition og bevidsthed om egen krops styrker og svagheder. Vist grundlæggende indsigt og færdigheder i at benytte sprog, tale- og sangstemme, kropssprog og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig dramatisk. Vist at han/hun kan indstudere en rolle af middel størrelse og kompleksitet og udføre den i samspil med andre foran et publikum. 9 / 17

Vist evner for ensemblespil, og kontakt med medspillere. Vist grundlæggende færdigheder indenfor det fysiske rollearbejde at skabe og spille en mindre rolle med specifikke karakteristika fysisk, vokalt og psykologisk. Tilegnet sig grundlæggende færdigheder inden for dramatisk analyse bl.a. for at forstå en rolles betydning og placering i et dramatisk materiale eller værk. Vist at han/hun kan vurdere sin egen arbejdsproces og indsats gennem skolens evalueringer. Sammensat egne trænings- og opvarmningsprogrammer for stemme og krop. 10 / 17

OVERBYGNINGSFORLØBET 120 ECTS-point De to sidste år af uddannelsen udgør et overbygningsforløb, hvor den studerende videreudvikler den håndværksmæssige læring, men den studerende får i højere grad mulighed for at udvikle sit personlige kreative potentiale og sin individuelle arbejdsmetode. Overbygningen giver større indsigt i professionelle teater- og filmproduktioners processer og arbejdsdeling bl.a. via møder med andre faggrupper (instruktører, koreografer, kapelmestre, filminstruktører, fotografer, scenografer, teknikere, musikere osv.). Desuden skal den studerende stifte bekendtskab med forskellige alternative arbejdsprocesser. Overbygningsforløbet omfatter ud over undervisning og kurser i dramatik (musik-, taleteater- og filmdramatik), et praktikforløb, et selvvalgt, individuelt projekt, samt deltagelse i en præsentationsog en afgangsforestilling med medvirken af de studerende fra samme årgang. Det tredje studieår består af praktik, to dramaprojekter, dramakurser og løbende undervisning: Praktik: Den studerende fungerer normalt som skuespiller på en professionel teaterproduktion, men deltagelse i film- eller tv-produktioner kan også godkendes. Den studerende deltager som udgangspunkt i to praktikforløb. Det ene kan efter uddannelsesledelsens afgørelse erstattes af dramaundervisning eller anden undervisning. Et dramaprojekt hvori de studerende skaber en forestilling med eller uden brug af eksisterende dramatisk tekstforlæg, evt. i samarbejde med en instruktørstuderende og/eller andre studerende med relevante fag. Et individuelt, selvvalgt dramatisk projekt. Dramaundervisning som retter sig mod bestemte dramatiske formater og/eller genrer (eks.: film, musikdramtik, revy, stilkomedie osv.). Undervisningen på tredje studieår omfatter herudover fortsat stemme- og musik- og kropstræning, samt anden fagrelevant undervisning. Det fjerde studieår omfatter to forestillinger (dramaprojekter): Præsentationsforestilling: Forestillingen produceres i et samarbejde med Odense Teater, indgår i teaterets repertoire og vises senere på et teater i København. Forestillingen instrueres af en professionel instruktør. Scenografien skabes af en professionel scenograf, eller en studerende fra Statens Teaterskole. Afgangsforestilling: De studerende afslutter uddannelsen med en forestilling baseret på eksisterende tekst/nodemateriale Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen. Undervisningen på fjerde studieår omfatter desuden en række kurser som skal forberede eleverne endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skolen meddeler senest forud for studieårets begyndelse hvilke kurser, der udbydes det kommende studieår. Undervisningen på fjerde studieår omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsundervisning. Målsætning for overbygningsforløbet Efter afsluttet overbygning på skuespilleruddannelsen skal den studerende: Have tilegnet sig praktiske kunstneriske metoder til at skabe en dramatisk rolle eller figur der kan indgå i en helhed på en professionel dramaproduktion. 11 / 17

Kunne gøre brug af de generelle stemme-/talemæssige, fysio-dramatiske, musikalske og dramatiske færdigheder der knytter sig til beskæftigelsen som professionel skuespiller på scenen, film/tv eller andre medier. Kunne vurdere kunstneriske og praktiske problemstillinger inden for skuespillerarbejde, anbefale og begrunde relevante løsninger og gøre brug af dem i praksis og kunne formidle faglige, kunstneriske problemstillinger til medspillere og andre relevante samarbejdspartnere i en kollektiv produktions- og skabelsesproces. Kunne håndtere komplekse arbejds- og udviklingssituationer der kræver nye løsningsmodeller og udtryk. Kunne identificere egne læringsbehov, og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Være i besiddelse af en kunstnerisk og teoretisk viden om skuespillermetoder, tekst- og forestillingsanalyse og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for skuespillerfaget. 12 / 17

DRAMAUNDERVISNING 65 ECTS-point Dramaundervisning finder sted på alle fire år og omfatter eller indgår i fagene Drama, Musikdramatik, Film-dramatik og projekter/forestillinger. Formål Undervisningen har til formål at: Udvikle den studerendes færdigheder som skuespiller, og at understøtte udviklingen af et personligt kunstnerisk udtryk. Udvikle den studerendes færdigheder inden for centrale dramatiske former; disse omfatter de sceniske formater (tale- og musikdramatik) i forskellige genrer og stilarter, samt film, tv og andre elektroniske medier. Undervisningen dækker et repertoire som omfatter klassisk, moderne og nyskrevet dramatik, samt værker de studerende selv medvirker til at skabe. Gøre den studerende i stand til at vurdere kunstneriske og praktiske skuespillerproblemer og -udfordringer, kunne formidle løsninger og udføre dem i praksis. Give de studerende kendskab til de dramatiske produktionsmetoder, fx processen fra læseprøve til færdig forestilling (dvs. læseprøve; lære tekst udenad; analysere tekst; arrangements-prøve (mise-en-scene); udvikling af rollens fysiske udtryk; kostumeprøve; sminke; rekvisitter; teknisk prøve (lys/lyd/scenografi); generalprøve; premiere; spilleperiode). Indhold Gennem øvelser, cases, workshops, projekter mv. lærer den studerende at: Kunne skabe og udvikle en dramatisk figur (rolle). Forstå, skabe og udføre rollens sceniske handlinger. Skabe rytmisk/musikalsk replikbehandling og scenisk handling. Indgå i samspil med andre, i både solistisk og ensemblebetonet skuespillerarbejde. Kunne håndtere de komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunstneriske processer i forbindelse med scenisk indstudering og film/tv-optagelser. Kunne indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper i en dramatisk produktion. Gennem undervisningen får den studerende: Grundlæggende teoretisk og praktisk viden om dramatisk kommunikation, herunder relationerne til et tænkt eller tilstedeværende publikum. Teoretisk og praktisk kendskab til de forskellige dramatiske genrer, og hvad de fordrer stilistisk af skuespillerne. Forudsætninger for at formidle problemstillinger i skuespillerarbejdet til andre - også uden samme faglige baggrund. Undervisningsformer Undervisningen foregår som holdundervisning kombineret med individuelle øvelser og etuder, samt arbejde i mindre grupper. Visse kurser som kræver særlig tekniske faciliteter (f.eks. film og dubbing) afholdes eksternt. Den dramatiske undervisning omfatter desuden projekter og produktioner, hvor undervisningsformen ligner en professionel produktions indstuderings- og prøveperiode samt efterfølgende kortere eller længere spille-periode. 13 / 17

STEMME- OG TALEUNDERVISNING 15 ECTS-point Individuel stemme- og taleundervisning finder sted på 1., 2. og 4. år. Dramatisk stemmekursus og oplæsningskursus finder sted på 2. og 3 eller 4. år. Stemme- og taleundervisning omfatter eller indgår i fagene Tale, Sang, Stemme-træning og Oplæsning. Formål Undervisningen og den tilhørende færdighedstræning har til formål at: Gøre stemme- og sprogbrug til en integreret del af skuespillerens kunstneriske udtryk. Udvide og styrke den studerendes stemmemæssige formåen og udtryk. Højne den studerendes sprogbevidsthed og give adgang til et neutralt scenesprog (samt film- og tv-sprog). Indhold Der arbejdes med den studerendes vejrtrækning, kropsforankring, klang, resonans, styrke, støtte, artikulation, stemmeomfang og stemmekvaliteter. Undervisningen sigter mod at give den færdiguddannede en øget bevidsthed om sprog og sprogbrug: udtale, tryk, intonation, rytme og pausering, grammatiske og tekstlige strukturer samt betydningsforhold og sproghandlinger. Hertil kommer bl.a. dialekter og sociolekter, samt metrik. Den studerende skal desuden lære at: Tilpasse stemmeklang og -volumen til forskellige rumforhold, samt stemmebrug ved elektronisk forstærkning. Artikulere klart uden at miste dramatisk troværdighed. Bruge stemmen hensigtsmæssigt: kunne synge kraftigt, forvrænget og beherske råbeteknik. Selvstændigt kunne sammensætte et stemmeopvarmningsprogram. Undervisningsformer Individuel undervisning i tale- og sanglektioner (af 25-50 minutters varighed). Holdundervisning i særlige stemme- og oplæsningskurser. Samt undervisning i tilknytning til dramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger hvor underviseren fungerer som coach /-konsulent) 14 / 17

MUSIKALSKE FAG 20 ECTS-point Individuel undervisning i de musikalske fag finder sted på 1., 2. og 4. år. Holdundervisning i ensemblesang finder sted på 2. år. Der indgår desuden sang- og musikdramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger på alle 4 år. De musikalske fag omfatter eller indgår i fagene Sang, Repetition/musikalsk fortolkning, Ensemblesang, Musikteori, Hørelære og Dramik. Formål Undervisningen har til formål at styrke den studerendes musikalitet og sanglige evner, med skuespillerens dramatiske og musikdramatiske arbejde og udtryk for øje. Indhold Den studerende skal lære: At kunne formidle en tekst og/eller en karakter gennem sang At udvikle og skærpe sin evne for musikalsk samspil, rytmiske fornemmelse, intonation og interpretation dels som sanger, dels i det øvrige dramatiske arbejde Grundlæggende node- og notationskendskab der kan støtte den færdiguddannede skuespiller i prøve- og indstuderingsfasen Grundlæggende kendskab til forskellige sanglige udtryk og stilarter, samt væsentlige musikalske begreber, strukturer og stilarter Undervisningsformer Gruppe- og holdundervisning i ensemblesang og ved den undervisning, der har tilknytning til de dramatiske projekter og kurser. Derudover individuel undervisning i sang, repetition og hørelære. 15 / 17

TEATERTEORI OG ENTREPRENØRSKAB 35 ECTS-point Undervisningen i dramaturgi og branchekundskab finder sted på alle 4 år og omfatter eller indgår i fagene Teaterhistorie, Filmhistorie og Dramaturgi og Erhvervskundskab. Formål Den studerende skal: Opnå en grundlæggende viden om teaterets, filmens og tv-dramaets historie. Kende til væsentlige værker og forestillingers tilblivelseskontekst og virkningshistorie. Opnå indsigt i og evne til at anvende dramaturgiske og forestillingsanalytiske teorier og metoder. Kunne formidle indsigter og analyser i relevante professionelle sammenhænge, og forholde sig til visioner om fremtidens teater og skuespilkunst. Have kendskab til relevante medier (film, tv, teater etc.) og de dertil knyttede institutioners produktionsprocedurer. Introduceres til analyseredskaber til udarbejdelse af karriere-strategi. Indhold Den studere skal have kendskab til Historisk: De væsentligste strømninger i teater- og filmhistorien med særligt fokus på placeringen af betydningsfulde værker og forestillinger i forhold til såvel en kunstnerisk som en samfundsmæssig kontekst. Desuden viden om den historiske udvikling i opførelses- og iscenesættelsespraksis, samt beslægtede kunstarters samspil med teater- og filmhistorien og med førnævnte værker og forestillinger. Nutidigt: Aktuel arbejdspraksis på TV, Film og teater-produktion, institutioners ansøgning og jobsøgnings-praksis samt PR og markedsførings arbejde i forbindelse med produktioner. Analytisk: En række dramatiske strukturer, dramaturgiske teorier og analysemodeller der har særlig relevans for teater og film. Desuden indsigt i hvorledes disse analytiske tilgange kan anvendes f.eks. i forbindelse med idé-udviklingsfaser, prøveperioder eller i formidlingsopgaver. Den studerende skal kunne: Historisk praksiskompetence: Indgå aktivt i udvekslingen i den kunstneriske proces omkring en konkret forestillings forhistorie, udformning og struktur og dennes betydning for den aktuelle opsætning. Dramaturgisk analysekompetence: Gennemføre en dramaturgisk analyse af et konkret værk og fx anvende denne til at uddybe sin fortolkning af en rolle og kunne overskue rollens placering i det dramatiske udsagn. Den studerende skal kunne analysere såvel den færdige forestilling som dele heraf i processen. Det vil sige at kunne udpege væsentlige betydningsskabende elementer i fx scenografi, kostumer, musik, lyd- og lysdesign, kunne formidle deres placering i det samlede billede og anvende denne viden som redskab i den kunstneriske proces. Undervisningsformer Hold- og gruppeundervisning: seminarform, gruppearbejde, individuelle opgaver og forelæsninger. 16 / 17

FYSIODRAMA, KROPS- OG DANSEFAG 15 ECTS-point Undervisningen i fysiodrama, krops- og dansefag finder sted på 1. og 2. år i form af jævnlig, hyppig træning samt mere specifikke, afgrænsede kurser. På 3 og 4 år undervises der i de perioder, hvor der er øvrig undervisning på skolen. Undervisningen omfatter eller indgår i fagene dans, fysiodrama, drama, teaterdans, danseteater, eutoni, stagefight, yoga, pilates, bioenergetiske øvelser, BSD mv. Formål Formålet med undervisningen er at gøre den studerende i stand til at påtage sig de mange fysisk forskelligartede opgaver som det dramatisk rollearbejde kræver (både scenisk og på film/tv). Den studerende skal desuden tilegne sig basale dansefærdigheder og forståelse for dansens relation til musik og/eller et lydunivers; et grundlæggende kendskab til egen krop, kropslig formåen og energiressourcer, samt viden om sund træning og vedligeholdelse af bevægelsesapparatet. Indhold Den studerende skal gennem forskellige øvelser, etuder og træning: Udforske ukendte/ubrugte sider af sit fysiske udtryk (solistisk, med partnerkontakt eller i ensemble). Lære at aflæse, fastholde, videregive og/eller selv skabe kropslige udtryk og bevægelsesmønstre. Tilegne sig en øget bevidsthed om og fornemmelse for rum og for kroppens tredimensionale rumlighed samt kinæstetisk sansning i forholdet til en anden person, til rummet/omgivelserne. Styrke sin tempo- og rytmefornemmelse, brug af kroppens vægt, fylde, flow og fokus. Styrke sin bevidsthed om kropsholdning, kropscentrering, åndedræt og grounding; muskelfrihed i en aktiv afspændt krop; samklang mellem tyngde og lethed kende forskel på spænding og afspændingen. Opnå større bevidsthed om hvordan bevægelse i tid og rum kan bruges til at skabe et kunstnerisk udtryk; forståelse og fornemmelse for komposition/koreografi, samt evner for selv at komponere fysisk. Den studerende undervises i forskellige dansefærdigheder og stilarter, der trænes både til musik og uden: Pardans, stildans, moderne dans, og teaterdans. Der arbejdes med fysisk komposition, frembringelse af mindre danse, praktisk arbejde med kropsforståelse, partnerarbejde og improvisation. Den studerende undervises også i specifikke sceniske færdigheder som stagefight og fægtning. For at udvikle mulighederne for skuespillerens egen fysiske træning undervises der i forskellige træningsdiscipliner, f.eks. styrketræning, konditionstræning, pilates, stagefight og fægtning, body-self-development, yoga og bioenergi. Den studerende skal have kendskab til: Hvordan forskellige bevægelseskvaliteter er med til at præcisere fysiske handlinger og deres udtryk og kunne aflæse og analysere kropssprog. Undervisningsformer Holdundervisning som også kan indeholde gruppearbejde og evt. individuelt etudearbejde (koreografi-opgaver). 17 / 17