Skoleforløb i Skovlinden.

Skoleforløb i Skovlinden. Vores mål er, at udfordre børnene via nye udfordringer, og gøre dem klar til at håndtere samfundet udenfor institutionens trygge rammer og klæde dem bedst muligt på til den forestående skolestart. Legende læring er langtidsholdbar læring og udvikling siger Professor Dion Sommer. Vi skal tage ansvar for og være medvirkende til at danne børnene, gøre dem selvhjulpne i forhold til at skulle i skole. Endvidere er det vores opgave at tydeliggøre og fortælle både børn og forældre, hvilken omvæltning og udfordringer de og deres børn står overfor og skal være parate til. Give dem en indsigt i skolens struktur. En opgave vi i fællesskab skal arbejde med. Når vi planlægger program for den nye skolegruppe, ser vi altid på skolegruppens sammensætning og børnenes kompetencer og evt. udfordringer, for at skabe de bedste betingelser for børnegruppe. De voksne fordeler roller i forhold til hvem der underviser, hvem der tager sig af alt det praktiske. Vi har i fællesskab ansvar for at iagttage børnene i forhold til at hjælpe og støtte dem bedst muligt i forhold til at gøre børnene skoleparate. Vi har skolegruppe fra februar og frem til maj, hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00 12.00. Et typisk spørgsmål fra børnene de øvrige dage er: Er det i dag vi skal i skolegruppe? Vi oplever, at børnene hungrer efter både personlige og sociale udfordringer i forhold til, deres næste skridt at skulle i skole. Vi har udarbejdet et koncept som bl.a. indeholder, at børnene selv skal lære at tage ansvar. Selvstændighed i form af selv, at bære sin taske, tage overtøj og sko af, sætte madkasse og drikkedunk i køleskabet. Selv vurdere, hvilket tøj man bør have på i forhold til vejr og vind, når man går på legepladsen, og det at spørge om hjælp fra en kammerat, hvis det er svært selv at knappe, lyne eller evt. at få flyverdragten uden på støvlerne. Vi leger skoletimer med udfordringer i forhold til at sidde stille, tage hensyn til og hjælpe sin sidekammerat, have styr på sine ting (pennalhus, mappe, papirer mm.), modtage besked, række 1

hånden op, skrive navn, løse opgaver på et begynderniveau både sprogligt og matematisk. Vi har idræt, sløjd, hjemmekundskab, historie, dialogisk læsning, billedkunst mm. Sproglig opmærksomhed: På begynderniveau at lære bogstaver, skrive navn, rime og remse, dialogisk læsning, snak om forfatter og forside på en bog mm. Matematisk logisk tænkning: Tælle, skrive tal, løse simple matematisk logiske opgaver, arbejde med former og figurer mm. Vi opfinder vores helt eget spil. Idræt/krop og bevægelse: Snak om, hvad er idræt og hvad er det godt for? Udendørs idræt med opvarmning og bevægelsesaktiviteter. Billedkunst: Tegne selvportrætter og et godt kammeratskab mm. Sløjd: Vi arbejder med værktøj, og arbejder med at bygge og konstruere. Hjemmekundskab: Vi forbereder snitter, skærer, skyller grøntsager, bager, koger og steger mad på bål. Historie: Vi snakker om skole i gamle dage kontra skolen i dag. Vi besøger fattiggården for bl.a. at se den gamle skolestue. En speciel og tankevækkende oplevelse for mange børn. Vi øver frikvarter. Det i sig selv kan være en stor udfordring. Selvhjulpenhed i form af at tage tøj på, nå ud og få frisk luft, for igen at komme ind, når klokken ringer. Det vil sige, der er meget læring i at lytte til signalet, afbryde legen og omstille sig til en ny lektion. Endvidere skal man også huske, at det er i firkvarteret, at der er mulighed for at gå på toilet. Madpakker: Madpakkerne kan for børn være en stor udfordring og skal være smurt og pakket, således børnene selv kan klare at åbne madkassen og spise den. Endvidere skal børnene lære selv, at huske at spise inden for den tid, man har i et spisefrikvarter. Der udnævnes på skoledagene en duks, som har særlige opgaver efter madpakketid. 2

Samarbejdsøvelser i skoven. Formålet med samarbejdsøvelser i skoven er at give børnene et større ansvar for at et fælles projekt lykkes. At gøre dem opmærksomme på at hvis vi hjælper hinanden så går det stærkere, bliver sjovere og tingene lykkes. Tillid til at kammeraterne hjælper en. I skoven har vi bl.a. bygget en bro over et vandløb, leget hospitalsleg og musemor fører sine blinde børn rundt i skoven. Bygget bro: alle skulle finde lange grene, som kunne nå fra den ene bred til den anden. Der skulle lægges mange grene på for, at broen kunne holde til at alle børn og voksne kunne komme over på den anden side af åen. Det var hårdt arbejde. Vi observerede mange forskellige måder at gå til opgaven på, mange begyndte at lede efter lange grene sammen med kammeraterne, nogen ventede på en voksen, andre gemte sig eller satte sig op af et træ. Efterhånden tog broen form og de der først havde gemt sig, blev pludselig ivrige efter også at finde grene og deltage i opbygningen. Andre holdt en kort pause, men sluttelig havde alle deltaget i at bygge broen og alle kom tørskoet over. Det var tydeligt at se, at der opstod en fællesskabsfølelse da børnene hjalp hinanden med at finde, transportere og stable grenene. De snakkede, grinede og nød at arbejde sammen omkring et fælles projekt, de kunne se en mening med det, og så var det sejt at turde gå over vandløbet. Hospitalsleg: Det er en fangeleg, og når man er fanget skal man lægge sig ned og så skal de andre bære en ind på hospitalet, som her var en pressening. Der skal være 3-4 børn der hjælper hinanden med at løfte de tilskadekommende ind på hospitalet. Formålet med hospitalslegen er, at skærpe det enkelte barn opmærksomhed mod de andre børn, hvem er blevet fanget, løbe hen for at hjælpe med at bære, kalde efter hjælp hvis en kammerat ligger ned, men også have tillid til at kammeraterne bærer en og forsigtig ligger en på presseningen. Musemor fører sine blinde børn rundt i skoven. Et barn går forrest og 4 børn bagefter med bind for øjnene, børnene holder hinanden på skulderen. Musemor går langsomt fremad, og musebørnene skal tro på, at deres mor fører dem sikkert gennem skoven som er ujævn og ufremkommelig. Børnene skiftes til at være musemor. Formålet er at skærpe børnenes sanser. Udfordre deres tillid til kammeraterne og se om de tør at afgive deres egen kontrol til andre. 3

Hvert enkelt barn bliver personlig og socialt udfordret i de forskellige fællesskabs- og samarbejdsøvelser. Barnet bliver opmærksomt på at der også er brug for dets indsats og hjælp for at tingene lykkes, og barnet føler sig værdifuldt. Det usikre barn ser, hvordan de andre børn agere og imitere det. Børnene oplever en glæde og begejstring over, at blive set af de andre børn og være en del af fællesskabet. I de her fællesskabs og samarbejdsøvelser er der plads til alle børn, og hvert enkelt barn står tilbage med en oplevelse af fællesskabsfølelse. Kammeratskab. I skolegruppen arbejdet vi også med kammeratskab. Hvad er og hvordan er man en god kammerat, hvordan vil man gerne have andre er over for en? Hvordan kan man hjælpe en kammerat, hvis man oplever, at der en der ikke glad? Vi udarbejder i fællesskab regler for et godt kammeratskab, skriver dem ned, hvorefter reglerne bliver uddelt til alle børnene. Vi arbejder med den gode stol, hvor børnene får oplevelsen af, på skift at fortæller hinanden, hvad ens kammerat er god til. En øvelse som tydeligvis er en rar oplevelse. Børnene bliver værdsat og anerkendt af sine kammerater og de stråler om kap med solen. Produktionsskolen. På produktionsskolen udfordres hvert enkelt barn på det personlige område. De udfordringer de præsenteres for er: klatrevæg, ridning og rappelling. Formålet med en tur på produktionsskolen er at udfordre det enkelte barns personlige grænser. Når man tager afsted med jævnaldrende børn, der kender hinanden igennem en årrække, er der opbygget et vist hierarki. Men på produktionsskolen er det ikke nødvendigvis de store højtråbende drenge der når højest op på klatrevæggen. Her ser børnene hinanden og sig selv i en for alle ukendt kontekst, og her kan barnets personlige grænser udfordres. Børnenes indbyrdes samspil spiller selvfølgelig en rolle, dels tør barnet måske noget, fordi det lige har set bedste vennen gøre det, eller de bekræfter hinanden i at det er for farligt. På vejen tilbage snakker børnene højlydt om de forskellige ting de har oplevet på roduktionsskolen, og alle kommer tilbage med en personlig oplevelse af at være blevet udfordret. 4

Det enkelte barn bliver personligt udfordret, i en for alle ukendt kontekst, og derved skabes der ligeværd i den aktuelle udfordring, og barnets grænser flyttes ud fra barnets personlige styrker og kompetencer. Efterskrift. Vi tager på tur en afsluttende tur, hvor udgangspunktet er en social oplevelse med leg. Skolegruppen afslutter med, at børnene får overrakt et diplom, på en særlig og højtidelig måde. Børnene og ikke mindst forældrene blomstrer, når de hører om alt, hvad børnenes kammerater og voksne synes de er gode til. Fra dag 1, når skolegruppen begynder, ser vi en enorm personlig udvikling. Børnene bliver selvstændige, selvbevidste, selvsikre og stråler af stolthed. De får udfordringer, mere selvtillid og selvværd, hvilket børnene er helt parate til. Ser man på børn som store, bliver de store! Forældrekommentarer: Tak for jeres engagement. Tak for at I medvirker til at danne vores børn. Vores børn fortæller og fortæller om deres nye udfordringer, hvilket de ikke har gjort før. Børnene glæder sig helt vildt til at komme i skolegruppen. Jeg troede aldrig, at min dreng skulle blive klar til at komme i skole. Nu kan han huske selv at bære sin taske, selv tage tøj på, hjælper til der hjemme mm. tak! Min pige er pludselig blevet så stor! Børnekommentarer: Jeg elsker skolegruppen. Er det i dag vi skal ha skolegruppe? Hej skolelærer Se lige, jeg er en god kammerat jeg hjælper Ida Skal jeg hjælpe dig? 5