NØGLETALSNYT Faldet i BNP er alene et bump på vejen

NØGLETALSNYT Faldet i BNP er alene et bump på vejen AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge bød på både godt og skidt nyt. Torsdag fik vi tal for udviklingen i BNP i 3. kvartal. Tallene viste et fald i BNP på hele 0,6 pct. Det var et langt større fald end ventet. Selvom fald i BNP altid bør bekymre i et vist omfang, så vurderer vi ikke, at der er grund til dybe panderynker i denne omgang. Vi ser faldet i BNP, som et bump på vejen opsvinget ser ud til at fortsætte i 4. kvartal. Det er bestemt også OECDs vurdering. De offentliggjorde en ny prognose for dansk økonomi tirsdag. De venter en vækst på eller over 2 pct. fire år i træk. Vi deler deres kortsigtede optimisme, men når vi kigger lidt frem i tid, så er vi bekymrede for, at manglen på arbejdskraft bliver en mere reel stopklods for væksten. Den kommende uge får vi blandt andet tal for udviklingen på boligmarkedet frem til september i år. Generelt har boligpriserne været stigende de seneste år. Huspriserne er fortsat lavere end inden krisen, men markedet for ejerlejligheder er så varmt, at det giver anledning til en vis bekymring. Vi får også tal for industriens produktion i oktober. Industrien og eksporten har generelt været udfordret i år trods flot vækst på afsætningsmarkederne. Vi håber på at se en vis fremgang i industriproduktionen i oktober. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men der er også en forholdsvis høj sandsynlighed for, at vi i den kommende uge får et forlig om finansloven for 2018. Finanslovsprocessen har været forsinket i år dels som følge af komplicerede forhandlinger dels som følge af kommunal- og regionsrådsvalgene. Men nu er vi kommet ind i december, og så nærmer det sig en bunden opgave at få et forlig på plads. Nøgletal Side BNP faldt voldsomt i 3. kvartal 2 OECD venter dansk vækst på eller over 2. pct. fire år i træk 3 Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt 4 Optimisme i dansk erhvervsliv - vækst i dansk økonomi 5 Virksomhederne betaler negative renter i stor stil 6 Den danske arbejdstid er forholdsvis lav 7 Fortsat faldende ledighed i Europa 8

BNP faldt voldsomt i 3. kvartal Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag det første reelle bud på væksten i 3. kvartal i år. For nogle uger siden blev den meget usikre BNP-indikator offentliggjort, men vi har med torsdagens tal et lidt mere sikkert bud på væksten i 3. kvartal. Det er dog værd at understrege, at selvom vi nu har lidt mere sikker grund under fødderne, så vil tallene blive revideret mange gange over de kommende tre år, før vi med sikkerhed ved, hvad der skete i 3. kvartal 2017. Tallene bekræfter indtil videre at 3. kvartal i år rent vækstmæssigt var et meget svagt kvartal. BNP-indikatoren viste et fald i BNP på 0,3 pct. - torsdagens tal viser faktisk et endnu større fald i BNP fra 2. til 3. kvartal på 0,6 pct. Over det seneste år er BNP dermed kun steget med 1,3 pct. Faldet i BNP skyldtes dels et fald i eksporten på 1 pct., men forbruget faldt også med 0,6 pct. Det er dog også værd at bemærke, at lagrene gav et negativt bidrag til væksten på 0,8 pct. point. Uden dette meget betydelige lagerbidrag, så ville BNP være steget. Lageropgørelsen er ekstremt usikker, og det er derfor bestemt ikke usandsynligt, at BNP-væksten i 3. kvartal om nogle måneder bliver revideret op for sådan plejer det desværre at være. Danmarks Statistik har de seneste år, meget markant, løbende revideret deres væksttal op. Revisioner er uundgåelige men at de fast har samme fortegn, er et meget reelt problem i forhold til den økonomiske debat. At BNP-udviklingen måske var mindre slem end BNP-tallene indikerer for 3. kvartal understreges af, at beskæftigelsen fortsatte op. Uanset hvad, så var 3. kvartal et svagt kvartal for dansk økonomi. Det bekræftes også af andre indikatorer. Det betyder dog efter vores vurdering ikke, at dansk økonomi er på vej ind i en krise. Indikatorerne for 4. kvartal indikerer fornyet vækst så efter vores vurdering er der alene tale om et lille bump på vejen i et ellers indtil videre solidt økonomisk opsving. Tallene ændrer heller ikke ved, at dansk økonomis primære udfordring over de kommende år er at få plads til yderligere vækst. Det bør blandt andet sikres via yderligere reformer. BNP-kurven knækkede i 3. kvartal 2017 500 490 480 470 460 450 440 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 2017K1 2017K2 2017K3 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 2

OECD venter dansk vækst på eller over 2 pct. fire år i træk OECD offentliggjorde denne uge en ny prognose for både den globale såvel som den danske økonomi. Generelt har OECD skruet en smule op for optimismen. OECD venter en vækst i globalt BNP på 3,6 pct. i år stigende til 3,7 pct. næste år. Væksten er bredt baseret der er således pæn fremgang i både USA, Europa og Asien. Set fra et dansk perspektiv er det dog særligt bemærkelsesværdigt, at vækstforventningerne til Europa er blevet væsentligt mere positive. Det globale opsving smitter bestemt også af på dansk økonomi, hvor de har øget deres vækstskøn fra 1,6 pct. i år til 2,2 pct. I 2018 og 2019 venter de en vækst på 2 pct. herhjemme. Vi har dermed, ifølge OECD, udsigt til fire år i træk med vækst på eller over 2 pct. Det er mange år siden, at vi sidst har set et så langstrakt og stabilt opsving i dansk økonomi faktisk var det ikke engang tilfældet under opsvinget inden finanskrisen. Dengang blev det kun til tre år i træk med vækst på eller over 2 pct. Vi skal således tilbage til 1990 ernes lange periode med vækst for at finde fortilfælde. Vi deler ikke helt OECD s vækstoptimisme i hvert fald ikke når vi kigger lidt frem i tid. Det danske arbejdsmarked er allerede nu karakteriseret af manglen på arbejdskraft, og manglen på arbejdskraft kan i et stigende omfang forventes at lægge en dæmper på væksten, når vi kigger over de kommende år. Selvom vi således er mere bekymrede for udviklingen på arbejdsmarkedet end OECD, så deler vi deres forventninger til væksten i år. OECD angiver to primære risikofaktorer. Dels det stramme arbejdsmarked som vi endda mener, er en endnu større udfordring end indikeret af OECD og så situationen på boligmarkedet. Vi er efter det seneste indgreb på boligmarkedet mindre bekymrede over situationen i den del af dansk økonomi, men det er som altid værd at holde et vågent øje med boligmarkedet, da det tidligere har givet anledning til problemer. Det er under alle omstændigheder værd at understrege, at hvis udviklingen på boligmarkedet er ubalanceret, så er det alene tilfældet på en meget lille del af boligmarkedet, og eftersom at danskerne generelt set ikke øger deres gæld i øjeblikket, er det ikke sandsynligt, at en periode med nedgang i boligmarkedet kommer til at give problemer i stil med dem, vi så i 2008/2009. DANSK ERHVERV 3

Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt Torsdag blev der offentliggjort tal for udviklingen i ledigheden. Ledighedsstatistikken er ekstraordinært usikker i øjeblikket, hvilket gør, at man skal være forsigtig, når man tolker på de månedlige udsving. I oktober faldt ledigheden med 700 personer sammenlignet med september. Bruttoledigheden er nu 116.400 personer. Det svarer til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. I hele træskolængder har ledigheden været uændret siden slutningen af 2015. At ledigheden ikke har været faldende, trods kraftigt stigende beskæftigelse, har været en smule overraskende. I perioden fra 4. kvartal 2015 til 3. kvartal i år er beskæftigelsen steget med over 80.000 personer. At ledigheden ikke er faldet skyldes, at arbejdsstyrken i samme periode er blevet udvidet. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande indgår i langt større omfang end tidligere i arbejdsstyrken desværre er det kun i et begrænset omfang i form af at være i beskæftigelse; de indgår i stedet i ledighedsstatistikken. Selvom ledigheden er højere end inden krisen, så er arbejdsmarkedet nu så stramt, at det er udfordrende for virksomhederne at finde de medarbejdere, som de har behov for. Der er derfor god grund til at fokusere på reformer, som kan udvide arbejdsstyrken, så opsvinget ikke løber tør for arbejdskraft. Ledigheden fortsætter sit fald 180.000 140.000 100.000 2012M01 2012M03 2012M05 2012M07 2012M09 2012M11 2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 2014M07 2014M09 2014M11 2015M01 2015M03 2015M05 2015M07 2015M09 2015M11 2016M01 2016M03 2016M05 2016M07 2016M09 2016M11 2017M01 2017M03 2017M05 2017M07 2017M09 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 4

Optimisme i dansk erhvervsliv - vækst i dansk økonomi Danmarks Statistik offentliggjorde i onsdags konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv for november. I oktober steg konjunkturbarometrene generelt, og den tendens blev fastholdt i november. I november var der således en smule yderligere fremgang at spore i servicesektoren, mens tillidsindikatoren for byggeriet faldt marginalt tilbage. Både industrien og detailhandlen fastholdt et uændret positivt niveau for erhvervstilliden. Det flotte niveau for erhvervstilliden indikerer fremgang i dansk økonomi her i fjerde kvartal og giver også en formodning om at opsvinget kommer til at fortsætte ind i 2018. Kigger vi på industrien, så ligger konjunkturbarometeret for anden måned i træk på +2. Det er et højt niveau, sammenlignet med hvad vi har set de seneste år. Optimismen i industrien skal ses i lyset af, at de økonomiske nøgletal aktuelt er meget stærke i hele Europa. Der er i år udsigt til en europæisk vækst i størrelsesordenen 2,25-2,5 pct. den højeste vækst på denne side af finanskrisen og det smitter naturligvis af på de danske industrivirksomheder, når der er fremgang på vores største afsætningsmarkeder. Byggeriet har været kronisk sortseende efter krisen men trods et fortsat svagt negativt niveau for det sammensatte konjunkturbarometer i byggeriet i november, er der høj fart på byggeriet. Til gengæld er mangel på arbejdskraft en udtalt udfordring i byggeriet. Indekset for arbejdskraftmangel i byggeriet lå da også på 31 i november i år det er en tangering af det højeste niveau på denne side af finanskrisen. Der er så god fart på byggeriet, at der er en meget reel risiko for, at byggearbejdsmarkedet overopheder. Kigger vi på servicesektoren, så har servicesektoren med god ret været optimistisk meget længe. Det er i servicesektoren, at arbejdspladserne bliver skabt, og kigger vi på konjunkturbarometeret så steg det i november til +12 fra +10 i oktober. Fortsat positive toner i industrien 20 10 0-10 -20-30 2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 2014M07 2014M09 2014M11 2015M01 2015M03 2015M05 2015M07 2015M09 2015M11 2016M01 2016M03 2016M05 2016M07 2016M09 2016M11 2017M01 2017M03 2017M05 2017M07 2017M09 2017M11 Sammensat konjunkturindikator for industrien, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 5

Virksomhederne betaler negative renter i stor stil Det er dyrt at have penge på kistebunden for danske virksomheder. 53 pct. af de danske virksomheders indlån bliver således forrentet negativt dvs. at man betaler, for at have pengene stående på kontoen. Danske virksomheder har 297 mia. kroner stående på bankkonti, hvor renten i gennemsnit er på -0,15 pct. Omregner vi det til en årlig renteudgift så løber det op i en udgift på 437 mio. kroner for de danske virksomheder. For blot et par år siden havde danske virksomheder en renteindtægt på knap 800 mio. kroner om året, som følge af deres opsparing i banken. Den negative rente er en konsekvens af, at Danmarks Nationalbank har negative renter men med så betydelige negative rentebetalinger, er det vigtigt, at de danske virksomheder kigger deres bankrelation efter i sømmene. Der kan meget vel være store penge at spare ved at genforhandle sine vilkår i banken eller alternativt at skifte bank. Man skal med andre ord kigge sig for. Der er ikke udsigt til, at de negative renter forsvinder lige med det første, da ECB og dermed Nationalbanken tilsyneladende ikke har travlt, med at normalisere renteniveauet. Af denne grund vil det i de kommende år, desværre, formentligt fortsat være dyrt at være forsigtig, når man er virksomhed. De negative rentebetalinger koster på virksomhedernes egenkapital, og er dermed med til at holde investeringsaktiviteten nede. Udover at forsøge at genforhandle sine vilkår i banken, så bør man som virksomhed naturligvis også overveje, hvor store likvide midler man har brug for. Måske er der basis for at øge investeringerne i ens egen virksomheder til gavn for den fremtidige vækst. Alternativt kan man naturligvis også investere pengene uden for virksomheden udfordringen er naturligvis, at man dermed uundgåeligt kommer til at løbe en finansiel risiko. Virksomhedernes renteindtægter på opsparing i bankerne 1.000 800 mio. kroner på årsbasis 600 400 200 0-200 -400-600 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 6

Den danske arbejdstid er forholdsvis lav Danmarks Statistik har offentliggjort en analyse af danskernes arbejdstid under overskriften Er den danske arbejdstid lav?. Danmarks Statistik svarer reelt ikke på spørgsmålet, men antyder dog, at arbejdstiden måske reelt set ikke er lav. Når man kigger på Danmarks Statistiks egne tal, så er svaret dog nok faktisk, Ja, den er lav særligt, når man sammenligner med vores nabolande. Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så er arbejdstiden højere i både Norge, Sverige og Tyskland. Det er muligvis rigtigt, at arbejdstiden er lavere i Italien, når man korrigerer for, at vi har en høj arbejdsmarkedsdeltagelse, men Italien er jo heller ikke et land, som vi sammenligner os i en økonomisk sammenhæng. Det er værd at bemærke, at finansieringen af det danske velfærdssystem er meget afhængig af en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse og en høj arbejdstid ellers er der ikke balance mellem de der skal forsørges, og de der skal forsørge. Det er derfor ikke godt nok, at arbejdstiden i Danmark ligger i den lave ende, når vi sammenligner med lande, som har et velfærdssystem, der minder om vores. Det har Norge og Sverige det har Italien ikke. Kigger man på forskellige befolkningsgrupper, så bemærker man blandt andet, at arbejdstiden korrigeret for den høje arbejdsmarkedsdeltagelse er lav for højtuddannede i Danmark, mens det ikke umiddelbart i samme grad er tilfældet for danskere med lavt eller mellemhøjt uddannelsesniveau. At højtuddannede arbejdstid er forholdsvis lav skal ses i lyset af de høje marginalskatter der er grundlæggende ikke et stort nok incitament til at yde en ekstra indsats, når vi taler højtuddannede. Der er derfor også god grund til at kigge på marginalskatterne i danske skattesystem. De høje marginalskatter reducerer arbejdsudbuddet og altså i særlig grad for de højtuddannede. DANSK ERHVERV 7

Fortsat faldende ledighed i Europa Eurostat offentliggjorde torsdag tal for udviklingen i ledigheden frem til oktober. Det europæiske opsving har siden 2013 fået trukket beskæftigelse op og ledigheden ned. Den tendens er fortsat gældende. I Euroområdet faldt ledigheden fra 8,9 pct. i september til 8,8 pct. i oktober, hvilket er det laveste ledighedsniveau i Euroområdet på denne side af finanskrisen. Vi skal tilbage til januar 2009 for at finde et lavere ledighedsniveau. Da ledigheden toppede i starten af 2013 var den på over 12 pct. Over det seneste år er ledigheden i Euroområdet faldet med 1 pct. point. Ledigheden er faldet i alle Eurolande bortset fra Finland, hvorfor der ikke hersker tvivl om, at den europæiske fremgang er bredt baseret. Selvom ledigheden i Europa er faldet så er den fortsat meget højere end ledigheden i Danmark. Med Eurostats opgørelsesmetode, så er den danske ledighed på 5,6 pct. Dermed hører vi til blandt de lande, der har lavest ledighed. Der er dog lande, som har lavere ledighed end os. Det gælder eksempelvis Tjekkiet med en ledighed på 2,7 pct. og Tyskland, hvor ledigheden er 3,6 pct. I den modsatte ende af skalaen er ledigheden i Spanien på 16,7 pct., og i Italien er ledigheden 11,1 pct. Der er ikke offentliggjort tal for Grækenland, som ellers har Europas højeste ledighed. Den høje ledighed i en lang række lande skal i høj grad ses i lyset af, at arbejdsmarkederne strukturelt set ikke er særligt velfungerende. Det betyder, at det strukturelle ledighedsniveau i Europa er uhensigtsmæssigt højt. Dermed melder lønpres og flaskehalse sig også på banen ved et højere ledighedsniveau, end hvad vi kender til herhjemme. Den faldende ledighed har endnu ikke i et større omfang resulteret i lønpres i Europa. Den europæiske inflation er derfor fortsat lav, hvilket gør, at den Europæiske Centralbank fortsat kan føre en endog meget ekspansiv pengepolitik. Fra årsskiftet sætter ECB tempoet en smule ned, men der er ikke udsigt til højere centralbankrente i Europa før tidligst i 2019. DANSK ERHVERV 8

KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. DANSK ERHVERV 9