Bilag 1
Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier DVCA ønsker Samme skatteregler for porteføljeaktier som for aktier i koncernforhold, når det drejer sig om unoterede aktier, da der ellers Sker dobbeltbeskatning af afkastet (67% beskatning). Bryder mod princippet om, at der skal være symmetri, uanset om der er tale om løn eller udbytter. Sker lagerbeskatning, som forværrer beskatningen pga. fremrykket skattebetaling, inden der er likviditet til at betale skatten 2
Indledning - del 2 Politikernes beslutning er truffet på et grundlag, der ikke er korrekt Sverige beskatter ikke selskabers gevinst på unoterede aktier. Det bliver mere attraktivt for selskaber at investere i obligationer. Dvs. der sker en skævvridning. Lagerbeskatningen skaber kunstige salgseffekter. Fraflytterreglerne kan ikke ophæves. Unoterede aktier er illikvide Unoterede aktier kan ikke sælges løbende Overskud reinvesteres eller anvendes til tilbagebetaling af gæld og går ikke til udbytter Strider mod regeringens egen målsætning om, at Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere i 2015. Reducerer den kapital, der er til rådighed for unoterede virksomheder. Danske virksomheder har mere end nogensinde før brug for risikovillig kapital. Med den ene hånd forlænges kredittiderne for afregning af A-skat og moms, og med den anden hånd indføres lagerbeskatning og en signifikant højere beskatning af den mest vigtige form for erhvervsinvesteringer aktieinvesteringer. 3
Hvor er likviditeten til aktieinvesteringer? Hovedaktionærselskaber Danske familieejede erhvervsvirksomheder ejes typisk igennem et personligt holdingselskab, der opsamler overskudslikviditet fra driftsselskabet, og holdingselskabet modtager salgsprovenuet, når driftsselskabet sælges. På denne måde er der opsamlet væsentlige formuer i danske holdingselskaber (Det er værd at bemærke, at disse formuer allerede er beskattet, idet driftsselskabet har betalt selskabsskat med 25% af udloddet udbytte). Disse formuer placeres i nye danske unoterede virksomheder og børsnoterede aktier Netop disse formuer og menneskene bag er en vigtig brik i finansieringen og udviklingen af nye danske erhvervsvirksomheder. Det sker bl.a. gennem etablerede netværk som Business Angels og Venture Branchen. Konsekvenserne af de nye regler for beskatning af porteføljeaktier kan forventes at få en række negative konsekvenser blandt andet (se også bilag 4) Reduktion med 42% af midler til rådighed for investering Udflytning Fravalg af aktieinvesteringer og mindre risikovillig kapital 4
Eksempler ved Stig Hølledig og Gregers Kronborg 5
Hvem rammes også af beskatningen? Fælles for næsten alle vækstvirksomheder er, at De er stiftet af forskere uden formue. De skal have tilført mange penge gennem 3-6 finansieringsrunder De sælges efter gennemsnitligt 7-9 år Et selskab der får viderefinansiering normalt få tilført kapitalen til stigende værdier. Hvem rammes også af beskatningen, idet de kommer under 10% ejerandel? Iværksætterne af vækstvirksomheder. Et team af iværksættere, der sammen stifter et selskab vil hurtigere komme under 10%. Det sker at der er flere iværksættere. Business angels, der ofte kommer ind tidligt og uden honorar hjælper selskabet videre, men som ofte hurtigt udtyndes til under 10% ejerandel. Statens innovationsmiljøer, der er skattepligtige, men ikke har kapital til at dække deres andel af eventuel skat samt staten via innovationsmiljøordningen. De fleste venture investorer og specielt de tidlige investorer som SEED Capital vil ofte ende under 10%. 6
Hvad er alternativet til en generel lagerbeskatning? Unoterede aktier fritages for lagerbeskatning Unoterede aktier undtages fra hovedreglen om, at der skal ske lagerbeskatning af porteføljeaktier. Da Skatteministeriet mener at værdistigningerne på unoterede aktier er ubetydelige må det forventede provenutab være minimal. 7
Bilag 8
Bilag 1- Er politikerne informeret korrekt? Skattekommissionens baggrundsnotat* Sverige har som det eneste af de belyste lande, den samme konsekvente beskatning af avancer og udbytter fra porteføljeaktier, som foreslået i forslaget. Gennemføres forslagene, kommer beskatningssystemet i mindre grad end i dag til at påvirke selskabernes valg imellem at investere i porteføljeaktier eller i obligationer. Lagerprincippet betyder, at skattereglerne i mindre grad end ellers skaber indlåsningseffekter på omsætningen af aktier. Under en realisationsbeskatning skal der kun betales skat, hvis der sælges og sker genanskaffelse. Sandheden er 1) Sverige beskatter ikke selskabers gevinster på unoterede aktier 2) Sverige beskatter ikke efter et lagerprincip Ikke korrekt. Det bliver mere attraktivt at investere i obligationer, da det udstedende selskab har fradrag for renteudgifter og typisk også for kurstab. Herved bliver den effektive beskatning 25% og ikke 43,75%. Lagerbeskatningen skaber kunstige salgseffekter, nødvendiggjort af behovet for likviditet til skattebetaling. Der sker beskatning hvis aktierne sælges. Genanskaffelse har ingen betydning for beskatningen. Reglerne ved fraflytning bliver enklere. Beskatning sker løbende af værdistigninger og fald indtil fraflytningen. Der er derfor ikke som i dag behov for en særskilt fraflytterbeskatning. * Baggrundsnotat til Skattekommissionen af 22. januar 2009, Sekretariatet. Forslaget er motiveret ved 5 punkter, hvoraf de 4 er misvisende eller direkte forkerte. Forkert, der er fortsat behov for detaljeret og muligvis EUstridige regler om fraflytterbeskatning. Hvordan vil man ellers beskatte hovedaktionæren, der ejer aktier i sit hovedaktionærselskab, der ejer 100% af driftsselskabet. I denne situation ændrer de foreslåede regler ikke ved beskatningen 9
Bilag 2- Brandbeskatning - effektiv skat på 67% Ejeren af holdingselskabet bliver marginalt beskattet med 67% (43,75% + 42% x 56,25) af gevinster på porteføljeaktier Denne sats overstiger langt skatteloftet for den personlige marginalskat på 55%, inkl. AMbidrag, samt kapitalindkomstbeskatningen på 38% henholdsvis 53%. Vi forstår ikke hvorfor den mest risikovillige kapital skal beskattes signifikant hårdere end eksempelvis renteindtægter, hvor den effektive beskatning på selskabsniveau er 25% (mod 43,75%) og marginalt 56% (mod 67%), når beskatningen på ejerniveau tages med i beregningen. Danske virksomheder har mere end nogensinde før brug for risikovillig kapital, og det er efter vores vurdering samfundsøkonomisk uansvarligt, med den ene hånd at forlænge kredittiderne for afregning af A-skat og moms, når man med den anden hånd indfører lagerbeskatning og en signifikant højere beskatning af den mest vigtige form for erhvervsinvesteringer nemlig aktieinvesteringer. 10
Bilag 3 - Hvad er omfanget? Seed og Business Angels (baseret på et kvalificeret skøn) Antal vækstvirksomheder i Danmark ca. 600 Antal ansatte: 20,000 Omsætning Ca. 2 mia. kr. Ledende medarbejdere Hertil rammer reglerne en række ledende medarbejdere, der har medinvesteret i arbejdsgivervirksomheden. 11
Bilag 4 Konsekvenser af lagerbeskatning illustreret ved eksempler 12
Konsekvens 1-Hævning af selskabsformue og kapitalflugt Flyttes formuen fra selskabet til privatsfæren udløses 42% i skat Det kunne overvejes at flytte formuen fra selskabet til privatsfæren for at undgå lagerbeskatningen, da det fortsat er realisationsprincippet, der gælder for aktier ejet af fysiske personer. Omplacering af formuen fra selskabet til privatsfæren udløser, ej skat på 42%, hvorved det beløb, der er til rådighed for at investere i aktier i privatsfæren, er kraftigt reduceret. En sådan hævning medfører endvidere: Når først kapitalen er hævet til privatsfæren er det vanskeligere at få den geninvesteret i nye unoterede selskaber kapitalen bliver mindre risikovillig, det det er mere attraktivt, at investere i risikofyldte selskaber for delvis ubeskattede midler end for fuldt beskattede midler Lagerbeskatning vil føre til kapitalflugt Som alternativ til at flytte formuen fra selskabet til privatsfæren, er det oplagt at fraflytte Danmark De danske skatteregler er væsentligt skærpede sammenlignet med EU og de nordiske lande. Ingen andre civiliserede lande har generel lagerbeskatning af aktieavancer. Der vil opstå en hel industri for at fraflytte Danmark, fordi vilkårene for beskatning af investeringsafkast bliver væsentligt forringet i Danmark sammenlignet med bl.a. EU. 13
Konsekvens 2 - Hvis der fortsat investeres fra selskaber Flyttes formuen fra selskabet til privatsfæren udløses 42% i skat En væsentlig risiko for at danske holdingselskaber fremadrettet vil fravælge aktieinvesteringer. Hvis der fortsat investeres i aktier fra selskaber, vil den løbende beskatning formindske den kapital, der er til rådighed for risikovillige investeringer i bl.a. danske virksomheder. Kunstige salgseffekter, hvor aktionærer tvinges til at sælge aktier for at kunne finansiere løbende skattebetaling Øger risikoen for forgældede skatteydere. Stiger aktierne i et indkomstår for derefter at falde primo i det efterfølgende år, kan det medføre, at et salg af aktierne ikke kan betale skatten der er forfalden efter lagerprincippet. Disse og andre konsekvenserne af lagerbeskatningen er illustreret ved eksempler i på de følgende plancher 14
Eksempel 1 - driftsoverskud Unoterede aktier rammes også hårdt Den effektive beskatning forøges fra 25% til 43,75%, og rammer bl.a. årets helt almindelige driftsoverskud. Driftsoverskuddet i et unoteret selskab er 10 mio. kr. Efter selskabsskat (25%), udgør overskuddet 7,5 mio. kr. For at finansiere fremtidige investeringer lader selskabet de 7,5 mio. kr. blive i selskabet. Herved stiger indre værdi af selskabet med 7,5 mio. kr. Ejes selskabet udelukkende af selskabsaktionærer, der ejer mindre end 10%, skal der under lagerbeskatning betales yderligere 25% i selskabsskat af stigningen i indre værdi. Dette svarer til en yderligere skattebetaling på 1,875 mio. kr. i tillæg til de 2,5 mio. kr., der allerede er betalt af driftsselskabet. Aktionærerne har imidlertid ikke fået penge udbetalt til at finansiere skattebetalingen på 1,875 mio. kr. og må enten optage lån, sælge aktierne eller sælge andre aktiver for at få likviditet til skattebetalingen. Dette er yderst uheldigt, da aktionærerne vil kræve, at driftsoverskuddet udloddes for at finansiere skatten, i stedet for at driftsselskabet bruger overskuddet til at investere i fremtiden. 15
Eksempel 2 - ejendomsselskab Unoterede aktier rammes også hårdt (ejendomsselskab) Et ejendomsselskab foretager opskrivning af værdien af sine ejendomme med 10 mio. kr. Der er tale om en urealiseret værdistigning, som ejendomsselskabet først betaler skat af, når ejendommene sælges og gevinsten rent faktisk konstateres (realisationsprincippet). Selskabets indre værdi stiger herved med 7,5 mio. kr. efter hensættelses til udskudt skat på 2,5 mio. kr. Ejes selskabet udelukkende af selskabsaktionærer, der ejer mindre end 10%, skal aktionærerne finansierer 1,875 mio. kr. i skattebetaling (i øvrigt hidrørende fra et aktiv i driftsselskabet, der realisationsbeskattes). Aktionærerne får imidlertid ikke udbytte af ejendomsselskabet, idet opskrivningshenlæggelser ikke kan udloddes før de er realiseret. Aktionærerne må ligesom i det foregående eksempel optage lån, sælge aktierne eller sælge andre aktiver for at få likviditet til skattebetalingen. 16
Eksempel 3 - kapitalforhøjelser Unoterede aktier rammes også hårdt (kapitalforhøjelser) En oprindelig stifter ejer via sit personligt ejet holdingselskab 8% af et holdingselskab, som ejer 100% af driftsselskabet. Regnskabsmæssig indre værdi af selskabet er 20 mio. kr. Driftsselskabet får tilført yderligere 100 mio. kr. i egenkapital mod udstedelse af nye aktier svarende til 50% af selskabets kapital Indre værdi af driftsselskabet stiger herefter til 200 mio. kr. Den oprindelige stifters personlige holdingselskab skal herefter beskattes af en urealiseret gevinst på 7,2 mio. kr. (8% af halvdelen af 180 mio. kr. (200-20 mio. kr.)), hvilket udløser en skattebetaling på 1,8 mio. kr. Stifterens selskab må ligesom i det foregående eksempel optage lån, sælge aktierne eller sælge andre aktiver for at få likviditet til skattebetalingen. 17
Eksempel 4 - formindsker risikovillig kapital Lagerbeskatning formindsker den risikovillige kapital og medfører tvangssalg Lagerbeskatning vil føre til, at de beløb, der er placeret i aktier bliver formindsket, idet en del af aktierne bliver solgt på et tidligere tidspunkt end ellers for at finansiere skattebetalingen. Der er eksempelvis købt en aktie for 500 i år 1. Aktien stiger til 1.000 i år 2 og værdistigningen udgør således 500. Efter lagerbeskatning bliver skattebetalingen 125 (25% af 500). Skattebetalingen finansieres ved at sælge aktien til kurs 1.000. Selskabsaktionæren har nu 875 i kontanter. (Bemærk, at det ikke er kontanter nok til at genanskaffe den samme aktie, da kursen er 1.000). Under realisationsbeskatning er aktionæren ikke tvunget til at sælge aktien for at finansiere skattebetalingen, men kan blot beholde aktien indtil den af andre grunde end finansiering af skatten fra en urealiseret gevinst - skal sælges alligevel. 18
Eksempel 5 - fiktive avancer Lagerbeskatning beskatter fiktive avancer Der købes en aktie for 500 i år 1, som stiger til 1.000 i år 2. Efter lagerbeskatning bliver skattebetalingen 125 (25% af 500). Skattebetalingen finansieres ved, at selskabet optager gæld på 125. I år 3 falder aktien til det, den er købt for, dvs. kurs 500, og aktien sælges. Selskabet bruger 125 af salgssummen på 500 til at indfri gælden Selskabet har ikke haft nogen avance på aktien, men har betalt 125 i skat af den ikke realiserede avance i år 2, og står tilbage med 375 i kontanter og et skattemæssigt underskud på 500, som måske måske ikke - kan udnyttes i anden indkomst i fremtiden. Under det nuværende system vil salget ikke udløse beskatning, uanset om aktierne sælges før eller efter 3 års ejertid, idet der ikke er realiseret en avance (aktien er solgt for det den er købt for). Selskabet vil fortsat have 500 at investere for i modsætning til resultatet under lagerbeskatning, hvor selskabet kun har 375 tilbage at investere for. 19