Uddannelsesordning for uddannelsen til Vvs-energiuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for Vvs-energiuddannelsen i henhold til BEK nr. 340 af 13/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg. Der er i version 4 foretaget følgende ændringer: Version 3 Ændringer Version 4 Gammel status pr. 14. juli 2012 Ny status pr. 15. juli 2012 Særligt tilrettelagt forløb: Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste 2 år og som desuden: 1) har gennemført hhx, htx, hf eller studentereksamen og har erhvervserfaring fra mindst 24 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eller 2) har mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring, jf. 2, som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse som anført i skemaet nedenfor. Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven. Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af en indledende og den løbende kompetenceafklaring. Uddannelsesordningen beskriver kun en praktisk adgangsvej. Fagligt udvalg vil pt. kompetence- og meritafklare evt. studenter efter de normale regler. 44997 Indregulering af ventilations- og klimaanlæg Afkobles som valgfrit specialefag på Ventilationsteknikerspecialet Særligt tilrettelagt forløb Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, som anført i skemaet ovenfor. Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven. Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af en indledende kompetenceafklaring og den løbende kompetenceafklaring. Udgået
Valgfrie specialefag på Ventilationsteknikerspecialet Er tilkoblet som nyt valgfrit specialefag 44988 Klimatekniske målinger og komponenter Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 15 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Særligt tilrettelagt forløb Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, som anført i skemaet ovenfor. Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven. Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af en indledende kompetenceafklaring og den løbende kompetenceafklaring.
Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation.
Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præstationsstandard for faget Fag fælles for hovedforløb 11,5 Vejledende tid 1. skp 2. skp 3. skp 4.1.14 4.1.1 4.1.3 4.1.7 4.1.3 4.1.4 4.1.1 Matematik F 1 x Samfundsfag F 1,5 x Naturfag F 2 x Dansk R 1 X Engelsk R 1 X Miljø B 1 X X
4.1.1 4.1.4 Dokumentation og kvalitetssikring R 1 X X Materialer R 1 X X 4.1.2 Sikkerhed og arbejdsmiljø R 0,5 X 4.1.3 Teknisk databehandling R 1 X Sikkerhed og arbejdsmiljø, A 0,5 X X
VVS er 4.1.7 Områdefag 8,5 Installation og montage, R 3 x x Svejsning/lodning, R 1,5 X X 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 3 X X Styring og regulering, R 1 X Specialefag Bundne specialefag 6,4 Dokumentation og kvalitetssikring, A 0,5 X Plade og tagarbejde A 2,2 X Installation og montage, A 2,2 X Styring og regulering, A 1,0 X Teknisk databehandling, A 0,5 X
Valgfri specialefag 1,6 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X TIG-svejsning AMU 1 X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X 4.1.13 Gassvejsning proces 311 AMU 1 X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg AMU 1,4 x Biobrændsel AMU 0,6 X Solvarme AMU 0,6 X Varmepumper AMU 1,2 X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X 4.1.7 Regnvandsinstallationer A 0,4 X Klimatekniske målinger og indeklima AMU 1,0 X Energiservice, tekniske installationer AMU 0,2 X Energitjek, tekniske installationer AMU 0,4 X Valgfag 2
VVS og blikkenslager Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp 4. skp. Områdefag 8,5 4.1.7 Installation og montage, R 3 x x Svejsning/lodning, R 1,5 X X 4.1.7 ** * Plade og tagarbejde, R 3 X X Styring og regulering, R 1 X Specialefag Bundne specialefag 12,2 Dokumentation og kvalitetssikring, vvs og blikkenslager A 1 X X Plade og tagarbejde, vvs og blikkenslager A 7,5 X X Installation og montage, vvs og blikkenslager A 2,2 X Styring og regulering, vvs og blikkenslager A 0,5 X Teknisk databehandling, vvs og blikkenslager A 1 X X
Valgfri specialefag 5,8 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X X Samlingsmetoder i kobberplade AMU 0,4 X X TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X X Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X 4.1.13 Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X X Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg AMU 1,4 x X Solceller på tag og façade A 0,2 X x Rededækning af tag og facade AMU 0,6 X X Facadegennembrud ved nybyggeri AMU 0,6 X X Inddækning af kvisttage AMU 0,6 X X Inddækning af flunker på kviste AMU 0,6 X X Inddækning af front og spejl på kviste AMU 0,6 X X Inddækning af skorstene og ovenlys AMU 0,6 X X Tårndækning AMU 0,6 X X
Inddækning af kupler og spir AMU 0,6 X X Inddækning af karnapper AMU 0,6 X X Blikkenslager og håndværkskunst AMU 0,6 X X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Regnvandsinstallationer A 0,4 X X Valgfag 2
Vvs- og energispecialist Faget bidrager til følgende kompetencemål 4.1.7 4.1.14 Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp Områdefag 7,5 Installation og montage, R 3 X X Svejsning og lodning, R 0,5 X 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 1 X Styring og regulering, R 3 X. 2. skp 3. skp 4. skp. Specialefag Bundne specialefag 13 4.1.14 Dokumentation og kvalitetssikring, A 1 X X 4.1.13 4.1.14 Installation og montage, A 4,5 X X
4.1.13 4.1.14 4.1.13 4.1.14 Teknisk databehandling, A 1 X X Styring og regulering, A 5,5 X X X X 4.1.14 Sanitets automatik R 1 X Valgfri specialefag 6 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X x 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X Inddækning af kvisttage A 0,6 X X Inddækning af flunker på kviste A 0,6 X X Inddækning af front og spejl på kviste A 0,6 X X Inddækning af skorstene og ovenlys A 0,6 X X TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X X 4.1.13 Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X X Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg AMU 1,4 x X Blikkenslager og håndværkskunst AMU 0,6 X X 4.1.13 Fjernovervågning af vvs-installationer A 0,2 X X 4.1.1 Kvalitetsstyring af gasinstallationer A 0,2 X X
Ændring af eksisterende varmeanlæg AMU 0,4 X X Gasforbrugende apparater AMU 0,4 X X Regnvandsinstallationer A 0,4 X X Vandbehandling AMU 0,4 X X Forbrændingsteknik gasforbrænding AMU 0,4 X X 4.1.14 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg AMU 0,6 X X Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg AMU 0,6 X X 4.1.14 Fejlfinding på el-tekniske komponenter i vvs-installationer AMU 0,6 X X 4.1.14 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejlfinding og retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg AMU 0,6 X X AMU 0,6 X X Certificering inden for gasområdet AMU 0,6 X X Biobrændsel AMU 0,6 X X Solvarme AMU 0,6 X X Varmepumper AMU 1,2 X X Oliefyrsmontør A 3 X X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Energiservice, tekniske installationer AMU 0,2 X X
Energitjek, tekniske installationer AMU 0,4 X X Energi- og miljøpolitik 1, avanceret A 1,0 X X Energi- og miljøpolitik 1, ekspert E 1,0 X X Energioptimering 2, avanceret A 1,0 X X Energioptimering 2, avanceret E 1,0 X X Systemteknik for energianlæg 3, avanceret A 1,0 X X Systemteknik for energianlæg 3, ekspert E 1,0 X X Regulering af energianlæg 4, avanceret A 1,0 X X Regulering af energianlæg 4, ekspert E 1,0 X X Valgfag 2
Ventilationstekniker Faget bidrager til følgende kompetencemål 4.1.7 Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Områdefag 7 Installation og montage, R 1 X Svejsning og lodning, R 0,5 X 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 1 X 1. skp Styring og regulering, R 4,5 X X Specialefag. 2. skp 3. skp 4. skp. Bundne specialefag 13,5 Dokumentation og kvalitetssikring, ventilationstekniker A 1 X X Teknisk databehandling, ventilationstekniker A 1 X X Styring og regulering, ventilationstekniker A 3 X X Ventilationsteknik A 8,5 X X X
Valgfri specialefag 6 Kundevejledning mindre klima- og ventilationsanlæg A 0,6 X X Kundevejledning - aggregater I ventilationsanlæg A 0,6 X X Måleteknik og tæthedsprøvning af ventilationskanaler AMU 0,6 X X Vedligehold af ventilationsanlæg AMU 0,6 X X Brugervejledning ved montage og indregulering af ventilationsautomatik AMU 0,6 X X Indregulering af klima og ventilationsanlæg AMU 1 X X Klimateknik, målinger og indeklima A 1 X X Klimatekniske målinger og komponenter AMU 1 X X Klimateknik, service og drift AMU 1 X X Dimensionering af klimatekniske anlæg AMU 1 X X TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X X Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X X
4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X X TIG-svejsning af tyndvæggede rustfri rør A 2 X X Lysbuesvejsning af stumpsømme rør A 4 X X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Energiservice, tekniske installationer AMU 0,2 X X Energitjek, tekniske installationer AMU 0,4 X X Energi- og miljøpolitik 1, avanceret A 1,0 X X Energi- og miljøpolitik 1, ekspert E 1,0 X X Energioptimering 2, avanceret A 1,0 X X Energioptimering 2, avanceret E 1,0 X X Systemteknik for energianlæg 3, avanceret A 1,0 X X Systemteknik for energianlæg 3, ekspert E 1,0 X X
Regulering af energianlæg 4, avanceret A 1,0 X X Regulering af energianlæg 4, ekspert E 1,0 X X Valgfag 2
Rustfast industrimontør Faget bidrager til følgende kompetencemål 4.1.7 4.1.22 Fagnavn 3 Præstationsstandard for faget Vejledende tid Områdefag 3,5 Installation og montage, R 1 X Svejsning og lodning, R 1,5 X X 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 1 X Specialefag 1. skp 2. skp 3. skp 4. skp. Bundne specialefag 17,0 Svejsning og lodning, rustfast industrimontør A 2,5 X X X Dokumentation og kvalitetssikring, rustfast industrimontør A 1 X X Teknisk databehandling, rustfast industrimontør A 1 X X Rør-, profil- og pladearbejde A 12,5 X X Valgfri specialefag 6 CNC, skæring aluminium, rustfri, sort eller coatede materialer A 0,6 X X CNC kantpresse aluminium, rustfri, sort eller coatede materialer A 0,6 X X 4.1.1 Logistik i produktionen A 0,6 X X 4.1.14 El-teknik på maskinanlæg A 1 X X
Grundlæggende pneumatik A 1 X X 4.1.13 Grundlæggende PLC-styring A 1 X X CNC, tegningslæsning, plade, profil og rør A 1 X X CAD/CAM i tyndpladeproduktion A 1 X X 4.1.2 Produktionsstyring og samarbejde A 1 x x CNC, tyndpladebearbejdning A 1 X x TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X X Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X x 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X x 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X x 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Valgfag 2
Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1. speciale [Praktikmålets navn] i specialet [navn], hvis arbejdsområdet knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes i specialet [navn]. 4.1.1 4739 VVS er x Vvs og blikkenslager 4.1.1 4741 VVS og blikkenslager Vvs og blikkenslager 4.1.1 4.1.7 4742 Ventilationstekniker Ventilationstekniker 4.1.1 4740 VVS- og energispecialist VVS og energispecialist 4.1.14 4.1.1 4.1.7 4744 Rustfast industrimontør Rustfast industrimontør Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de relevante faglige og tekniske arbejdsopgaver inden for vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service med vægt på arbejdsopgaverne inden for det valgte speciale. Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder.
I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med de i erhvervet forekommende arbejdsmetoder, discipliner og værktøjer ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Der skal opnås rutine, således at eleven efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre korrekt arbejde i henhold til normer, standarder og anerkendt praksis. Virksomheden skal i samarbejde med eleven fastsætte en plan for praktikuddannelsen. Virksomheden foretager sammen med eleven en løbende evaluering af praktikuddannelsen. Resultaterne af evalueringen overføres til den praktikerklæring, der sendes til skolen umiddelbart forud for elevens næste skoleperiode. Målene med praktikuddannelsen er, at eleven gennem praktisk udførelse af de for uddannelsen og specialet relevante praktiske arbejdsopgaver opnår faglig, teknisk erfaring og stigende kompetence, således at eleven: 1) på rutineniveau kan udføre mindre komplicerede arbejdsopgaver og arbejdsdiscipliner, som forekommer i uddannelsen og i specialet, og 2) på avanceret niveau selvstændigt kan udføre de arbejdsopgaver, som forekommer inden for specialet. A) Elever i specialet vvs-er arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver inden for almindeligt tagarbejde og tilhørende pladearbej-de, installationer i boliger og ejendomme, gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede- og ufyrede varmeinstallationer under 135 kw, samt med renoverering, servicering og udskiftning af tilhørende apparater, komponenter og armaturer. B). Elever i specialet vvs- og energispecialist arbejder i praktikuddannelsen med installationer i boliger og ejendomme, gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede- og ufyrede varmeinstallationer under 135 kw, samt med renoverering, servicering og udskiftning af tilhørende apparater, komponenter og armaturer. Endvidere med fejlfinding, udskiftning, indregulering af programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker på energianlæg samt udførelse af beregninger, målinger og analyser og vejledning af brugere af energitekniske anlæg og installationer C). Elever i specialet vvs og blikkenslager arbejder i praktikuddannelsen udover de i A) nævnte opgaver overvejende med opgaver ved tag- og facadedækning i tyndplade og skiffer, inddækninger i forbindelse med tagfladers og facaders gennembrud og afslutninger, montering af tagrender og nedløb, samt med renovering og reparation af tagflader og tilhørende bygningsdele beklædt med tyndplader og skiffer. D) Elever i specialet Ventilationstekniker arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver ved idriftsættelse, indregulering, montage, fejlfinding og service på klima- og ventilationsanlæg samt med dimensionering af klimaanlæg og relevante målinger og analyser af klimaforhold samt vejledning af brugere. E) Elever i specialet rustfast industrimontør arbejder i praktikuddannelsen med opgaver ved fremstilling, montage, og servicering af rustfaste installationer og procesanlæg samt med pladebearbejdnings- og svejsetekniske opgaver ved arbejde med rustfaste materialer.
Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. For elever, der skal gennemføre uddannelsens speciale VVS og blikkenslager, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, en afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode og en svendeprøve i slutningen af 4. skoleperiode. Den afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode består af et projekt, der varer 0,7 uge og udføres inden for grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Der gives en karakter for prøven, som skal bestås med mindst beståkarakter. Denne karakter indgår i den samlede svendeprøve, således at den indregnes i karakteren for projektet i specialet VVS og blikkenslager Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion. For elever, der alene skal gennemføre uddannelsens trin 1 VVS er og for elever i uddannelsens øvrige specialer, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, i slutningen af sidste skoleperiode en svendeprøve. Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion.
Den samlede svendeprøve består af 3 delprøver der indgår med følgende vægt: 1. Den skriftlige prøve: 20 % 2. Projektet: 70 % 3. Den mundtlige prøve: 10 % Der gives karakter for hver delprøve. Eleven har bestået, når resultatet af hver delprøve er mindst beståkarakter. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i svendeprøven i den afsluttende prøve i 3. skoleperiode, og i samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal også være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag, herunder valgfrie specialefag, medmindre andet er fastsat i reglerne for det pågældende fag. Eventuelle fag, som ikke skal bestås, eller hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag men i øvrigt opfylder betingelserne, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, opfylder målene for skoleundervisningen eventuelt efter supplerende undervisning. De nærmere rammer for svendeprøvens planlægning, gennemførelse og bedømmelse er beskrevet i den censor- og eksaminatorvejledning, som er udarbejdet af det faglige udvalg. For alle specialer gælder, at såfremt en delprøve ikke bestås skal kun denne tages om. Dette gælder også for den afsluttende prøve på 3. skoleperiode. Afsluttende praktikerklæring udstedes af praktikvirksomheden når: - praktikuddannelsen er gennemført og eleven har opnået målene for praktikuddannelsen som angivet i bekendtgørelse om vvsenergiuddannelsen. Uddannelsesbevis (svendebrev) udstedes af det faglige udvalg for vvs-energiuddannelsen når: - skolebevis er udstedt og den afsluttende praktikerklæring er udstedt. 15. juli 2012