GroundPlug Biologisk Kystsikring

Relaterede dokumenter
Naturgenopretning af de danske kyster

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

Dialogmøde e,er Bodil 29. januar 2014

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Dokumentation af effekten af SIC systemet. Bølgebryderne - Lønstrup 2004

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse af Anholts vigtige Nordstrand og øens hovedvej

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

SIC Skagen Innovations Center

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Redegørelse/indstilling

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

SIC Skagen Innovationscenter

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

1. Velkomst og kort introduktion til mødet

Notat fra møde 9. januar 2014

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

SIC Skagen Innovationscenter

Årsrapport. SIC systemet på Vestkysten

Kystdirektoratet Højbovej Lemvig

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

SIC Skagen Innovationscenter. Nu skal der ryddes op i Gl. Skagen

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

Referat af generalforsamling den 6. juni Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Generalforsamling 16. juni 2018 referat

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

SIC Skagen Innovationscenter

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Beretning 2015 for Rågeleje Kystsikringslag Vest

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

SIC Skagen Innovationscenter

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning april 2015, Esbjerg

Eksempler på bidragsfordeling

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5., København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

SIC Skagen Innovationscenter

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.

Intelligent kystbeskyttelse med 100 % garanti for at erosionen stoppes på den jyske vestkyst. Samtidig sparer staten ca. 100 mio.

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

SIC Skagen Innovations Center

Intelligent kystbeskyttelse med 100 % garanti for at erosionen stoppes på den jyske vestkyst. Samtidig sparer staten ca. 100 mio. kr årligt.

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Transkript:

Præsentation af Biologisk Kystsikring Udviklet af GroundPlug Kystsikring i samarbejde med PileByg GroundPlug Biologisk Kystsikring

Hvem er GroundPlug International ApS: Etableret i Denmark i 2004. Udvikler, beregner, producerer og monterer GroundPlug stålkonstruktioner, herunder stålfundamenter, til hele verden. GroundPlug leverer totalløsninger til Vejdirektoratet og Banedanmark. I 2016 har GroundPlug udviklet solide biologiske kystgenopretningssystemer, baseret på 60 år gamle gennemprøvede traditionelle kystsikringsmetoder kombineret med nye patenterede løsningsmodeller. Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Hvem er PileByg A/S: Koncernen Villerup Hovedgaard har siden 1988 arbejdet med dyrkning, produktion og forædling af hurtigtvoksende træarter som pil og poppel. Afledte forretningsområder er eksempelvis flis-leverandør, leverandør til "green engineering" (dvs lavteknologiske miljøløsninger som biologisk spildevandsrensning, faskiner og søbredssikring), støjskærme og afskærmning i pil samt land-art. Virksomhederne på Villerup Hovedgaard har tilsammet et internationalt, fagligt netværk, opbygget i såvel kommercielle som forskningsbaserede miljøer, der tager afsæt i produktion og forarbejdning af pil, poppel og lignende.

Agenda 1.Kysterosion hvad er det der sker og hvorfor er der behov for kystsikring 2.Eksisterende metoder i Danmark fordele og ulemper 3.Kystsikring med pil i Holland 4.GroundPlug Biologisk Kystsikring udviklet til Vestkysten 5.Hvad er GroundPlug Biologisk Kystsikring 6.Opsummering Tak for i dag Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

GroundPlug BIOLOGISK KYSTSIKRING

Hvorfor sker der kysterosion Naturen vil altid søge mod en ligevægt ved en påvirkning. Så når vandstanden stiger, vil de fleste kyster søge mod en ny ligevægt, som medfører erosion af strand og skrænt *Kilde: Kystdirektoratet Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Hvorfor kystsikring? Flere og flere kyststrækninger er truet af kysterosion Konsekvenser af manglende sandfodring og forkert kystsikring Bevar kystnære grunde som bidrager med ejendomsskat Bevar attraktive turistområder Essentielt at vælge en løsning som er langsigtet og bæredygtig der også på sigt giver økonomisk mening for alle parter som kan godkendes af både Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Fremtiden for de danske kyster Kystdirektoratet har beregnet den forøgede erosion af de danske kyster frem til år 2050. Det er gjort ud fra nedenstående betragtning om naturens søgen mod ligevægt. *Beregningen er foretaget for hver 5 km kystlinje, og der er ikke taget hensyn til en eventuel kystbeskyttelse. Kilde: Kystdirektoratet Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Biologisk Kystsikring med pil har beskyttet Holland i over 100 år I Holland benytter man sig i udpræget grad af biologisk kystsikring og har de seneste 100 år sikret og genopbygget kyststrækningerne med metoden med stor succes. Brugen af den biologiske kystsikringsmetode i Holland er både foretrukket og finansieret af staten i Holland GroundPlug International s patenterede kystsikringsløsning kombinerer de hollandske kystsikringsteknikker med vores ingeniørudviklede kystsikringssystemer for at opnå den optimale kystbeskyttelse. Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Selvopbyggende sandfang med pilebundter Pilebundter placeres i rækker op ad skrænten og fungerer som selvfodrende sandfang i form af den type blød kystsikring, der kan godkendes af Kystdirektoratet, i og med at sandet kan føres tilbage af de ekstra store storme, som naturligt rammer med en årrækkes mellemrum. Her ses det 1 år gammel biologisk kystsikring, hvor pilebundterne allerede har sikret et 20-30 cm sandlag indenfor rammen. Der er yderligere beplantet med marehalm, som både fastholder sandet og også fungerer som selv-sandfodrende.

Naturgenopretning med marehalm Mens pilebundterne virker selv-sandfodrende, bidrager beplantning med marehalm på flere måder til genoprettelse af skrænt og natur. Som marehalm gror til, virker denne også selvsandfodrende og jo mere marehalmen dækkes af sand, jo mere vokser både plante og rodnet. Rodnettet skaber en modstandsdygtigt skrænt, som i langt højere grad er i stand til at modstå kraftige vejrpåvirkninger og erosion. Udover den sandfodrende, styrkende og beskyttende effekt, som marehalmen har på skrænter, bidrager den også til at skabe en æstetisk naturgenoprettelse på skrænten og en attraktiv standstrækning til glæde for de lokale beboere og turismen. Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Danmark versus Holland Holland Sandet bygges op og holdes tilbage af pilebundter og marehalm. Danmark Sandet bevæger sig uhindret og lægger sig vilkårligt i sandklitter på stranden. Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

GroundPlug Biologisk Kystsikring Videreudvikling af den hollandske metode til barskere danske forhold på vest- og nordvendte kyster Omledning af tilbageløbende vand med pilefaskiner Etablering af skræntfod i terrasser Genopbygning af skrænt med sten og sandfodring Stabilisering af skrænt med nedbrydeligt net forankret med stålfundamenter. Beplantning i det rodbeskyttende net med marehalm Etablering af selvfodrende sandfang med pilebundter

Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

Opbygning af skræntfod Etablering af terrasser med pileopbygning Skræntfodssikringer Testareal med og uden beplantning Skræntfodssikringer Skræntfodssikringer er en vigtig del af en samlet kystsikring. Skræntfoden er med til at hæve kystprofilet og skal sikre skrænten mod undergravning, så denne ikke falder sammen. Med GroundPlug Biologisk Kystsikring, får man naturen selv til at sikre mod erosion. Det biologiske net af rodsystemer fastgøres med GroundPlug fundamenter, så det får ro til at etablere et stærkere rodsystem år efter år.

Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly

GroundPlug Biologisk Kystsikring som løsning Den bedste kystsikring er naturens egen GroundPlug kystgenopretningssystemer består af skræntsikring og skræntfodssikringssystemer, som bruger naturens egenskaber til at minimere kyst-erosionen ved de danske kyster. Hermed opnås den bedste, stærkeste og mest bæredygtige kystsikring. GroundPlug Biologisk Kystsikring GroundPlug Biologisk Kystsikring er bæredygtige biologisk system, som består af flere biologiske net, der fastholdes af GroundPlug Twister fundamenter. De biologiske net skaber grobund for marehalm og sikrer rodnettet de bedste vækstvilkår. Når rodnettet et fuldt etableret fjernes GroundPlug Twister fundamenterne, så kystsikringen er 100 % biologisk. Med beregninger og FEM analyser kan GroundPlug sikre skrænten og dermed rodnettets stabilitet. Med kalibreret måleudstyr sikrer GroundPlug bæreevnen af hvert enkelt GroundPlug Twister fundament. Fordele med GroundPlugs bæredygtige biologiske kystsikring: Kontrolleret erosion Mindre sandfodring Mindre tilsanding af havne og indløb Mindre sandsugning, til gavn for fiskeyngel Bevarer naturens fauna Bedre natur til gavn for dyreliv og turister Any form of reproduction, dissemination, copying, disclosure, modification, distribution and or publication of this material is strictly