Den kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder

Den kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Masteruddannelsen: Nye erhverv i landdistrikterne, LIFE, Københavns Universitet 10. september 2010 Vordingborg

Indhold Begrebet oplevelsesøkonomi Fokuseret værdiskabelse (creative industries) Bred værdiskabelse (Pine and Gilmore) By og regionsudvikling (Richard Florida) Potentialer i yderområder? Den kreative klasse Potentiale i yderområder?

Den danske fortolkning af oplevelsesøkonomi Lund et al. (2005): Følelsesfabrikken : Oplevelsesøkonomi er en megatrend, dvs oplevelser optræder i flere og flere brancher og sammenhænge og er ikke længere et afgrænset område. Både relevant hos de brancher der har oplevelsen som primært produkt, og hos de brancher, som kan anvende forskellige elementer af oplevelser til at skabe et univers omkring produkter og serviceydelser. Rambøll Management (2005): Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelse, hvor oplevelsens andel og integrering i et produkt eller tjeneste kan variere. Oplevelsesøkonomi optræder således på alle niveauer af økonomisk aktivitet: fra produkt over virksomhed til region, land og verdensøkonomi. Bærenholdt og Sundboe (2007): Man kan definere en primær oplevelsessektor, der består af virksomheder og institutioner, som har produktion af oplevelser som primært mål, og en sekundær oplevelsessektor, hvor oplevelser er et tillæg til varer og serviceydelser. Begge disse sektorer er relevante.

Vores definition af oplevelsesøkonomi Markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser enten i form af rene oplevelsesprodukter eller serviceydelser eller af blandingsprodukter, hvori oplevelseselementer kobles til funktionalitet eller andet produktindhold. (Bille og Lorenzen, 2008) - Hvad er definitionen på en oplevelse? - Hvordan kan markedsøkonomisk værdiskabelse baseret på oplevelse finde sted?

Begreber Rene oplevelsesprodukter: Produkter og services, hvor oplevelseselementer (fx æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative elementer) udgør den dominerende økonomiske værdi Blandingsprodukter: Produkter og services, hvor oplevelseselementer (fx æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative elementer) ikke udgør den dominerende økonomiske værdi, men bidrager til at differentiere et funktionelt produkt fra konkurrerende produkter.

Kreative oplevelsesområder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Teater, opera og dans X X Klassisk musik X X Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Rytmisk musik X X X Billedkunst X X X Litteratur X X X Film og video X X Fotografi X X X Computerspil X X X Events X X? Festivaler X X? Tv og radio? X X X Trykte medier? X X X X Internet? X X X X

Oplevelsesområder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Biblioteker X X Museer X X Zoologiske haver Kulturarv (bygningskultur og bymiljø etc.) Religiøse organisationer og kirke X X X X Natur og grønne områder X X Forlystelsesparker o.lign. X X Restauranter X X X Cafeer, barer og diskoteker X X Pornobranchen X X Tilskuersport X Motionssport Privatturisme X X

Kreative områder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Design X X X Mode X X X Arkitektur X X X Reklame X X X

Definition og afgrænsning Konklusion Afgrænsning af oplevelsesøkonomien er ikke endelig Grænsen mellem rene oplevelsesprodukter og blandingsprodukter er flydende Grænsen mellem blandingsprodukter og ikkeoplevelsesøkonom er flydende Det lader sig ikke gøre at måle oplevelsesøkonomiens samlede økonomiske betydning Det er alene den markedsøkonomiske betydning af de forskellige områder, der bør medregnes

Definition af begrebet økonomi Snæver definition af begrebet økonomi : markedsværdien og kommercialisering af oplevelser Den danske (og nordiske) fortolkning er tæt knyttet til forventningen om økonomisk afkast og udvikling (jf. Regeringen, 2003: Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien: Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser At kultur- og oplevelsesøkonomien er kommet i fokus både herhjemme og i udlandet hænger i høj grad sammen med, at det er et felt, som fylder stadig mere i økonomien Alternativ økonomi = samfund : vi lever i et oplevelsessamfund, hvor oplevelser generelt spiller en stadig større rolle.

Økonomisk værdi Markedsøkonomisk værdi: den værdi, der handles på markedet Bidrag til BNP Arbejdspladser, forbrug og indkomst Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet (optionsværdi, eksistensværdi, testamentarisk værdi etc.) Mange oplevelsesområder er (semi) offentlige goder med en betydelig non-market værdi og typisk også offentlig finansiering (udgifter). En vækst på disse områder kan medføre øget samfundsøkonomisk velfærd (hvis befolkningen efterspørger disse ydelser), men ikke nødvendigvis stigende indkomster, som samfundet kan leve af. Samfundsøkonomisk værdi = markedsværdi + non-market værdi

Markedsøkonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområderne Oplevelsesøkonomien opfattes som en række brancher, der har det til fælles, at de har oplevelse som deres primære produkt Bred værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder (oplevelser som markedsføring, produktindhold, organisationsudvikling) Oplevelser som by- og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder

Oplevelsesøkonomiens tre måder at skabe værdi Analyseniveau Primært relevant for områder som: Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområder Bred værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder Oplevelse som by og regionsudvikling Brancher eller erhverv Fotografi Computerspil Trykte medier Musikindustri Forlystelsesparker o.lign. Restauranter mv Pornobranchen Design Arkitektur Mode Reklame Den enkelte koblingsvirksomhed eller produkt Blandingsprodukter Geografisk område Koncerter Teater Events og festivaler Museer Kulturarv Natur og grønne områder Tilskuersport

Tre tilgange til begrebet oplevelsesøkonomi Den danske og nordiske brug af begrebet oplevelsesøkonomi synes at være blevet til i et mix af tre forskellige teorier og tilgange: 1. Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritanien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. 2. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne (Experience Economy med Pine og Gilmore, 1999) 3. Richard Florida (2002) om den kreative klasse og betydningen af kreativitet i økonomisk udvikling. Den danske og nordiske tradition kobler oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne

1. Creative Industries DCMS, Storbritanien (1998, 2001): mappings af creative industries De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksports mv. Brancheopdeling, men ingen klar afgrænsning af kreative industrier Fokus på områdernes direkte økonomiske størrelse målt på forskellige indikatorer I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge og Sverige (KK-stiftelsen) EU: The Economy of Culture i Europe, KEA European Affairs, European Commission

Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområderne Analyseenhed: de enkelte brancher Oplevelsesøkonomi opfattes som en række brancher, der har det til fælles, at de har oplevelse som deres primære produkt. Disse brancher skaber i sig selv arbejdspladser, eksport og indkomst Betragtningen er mest relevant for de kommercielle brancher. Pga offentlige tilskud, non-market værdier etc. er en vækst i den offentligt støttede kultur ikke et mål i sig selv.

Tal for den danske oplevelsesøkonomi Regeringen 2003: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen Rambøll Mangement 2005: Oplevelsesøkonomi I Hovedstadsregionen Omsætning i kulturog oplevelsesøkonomien 2000/2001 Antal fuldtidsarbejdspladser 175 mia. kr. 93,4 mia. kr. 170.000 157.825 (detailhandel er ikke medtaget)

Kilde: Rambøll Management (2005) Antal arb. pladser, DK Vækst arb.pladser 1997-2002 Hovedstadsregionens andel af arb.pladser Turisme 58.314 20% 44% Indholdsproduktion (incl. spil) 29.720 107% 62% Sport 11.524 17% 40% Kulturinstitutioner 10.693 8% 52% Reklame 9.825 16% 60% Forlag 6.962 1% 72% Radio og tv 6.501 2% 66% Arkitektbranchen 5.663 20% 49% Legetøj/forlystelser 5.426 33% 15% Event 4.659 63% 59% Film/video 3.544 36% 82% Fritid 2.854 46% 50% Design 1.106 76% 70% Udøvende kunstnere 791 31% 52% Musik 242 93% 81% I alt 157.825 31% 93.400

Forbrugsandele for oplevelsesøkonomi i forhold til samlet forbrug, 1994-2006

Sammenfatning Afgrænsningsproblemer Mange tekniske problemer med statistikken vedr. branchetallene, bl.a. for mode, computerspil, turisme m.v. Mange forskellige sektorer og brancher med helt forskellige efterspørgselsforhold, indhold, økonomi, struktur, organisering etc., herunder væsentlig forskelle mht bl.a.: Finansiering (graden af offentlig støtte og kulturpolitiske målsætninger) Produktionsprocesser og teknologi Dette vil betinge helt forskellige udviklingsmuligheder for de forskellige områder. Måler kun den fokuserede værdiskabelse. Ikke den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder eller de afledte effekter. MEN, tallene kan give et helt overordnet indtryk af hvilke størrelsesorden af de forskellige brancher i oplevelsesøkonomien, der er tale om

Creative industries: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Creative industries Urbane Lokaliserer i klynger Potentiale i yderområder?

2. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne Pine og Gilmore (1999): The experience economy Oplevelser bliver en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring Oplevelser som add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser Boswijk et al (2007): 1.0 generation: iscenesættelse af oplevelser for forbrugerne 2.0 generation: forbrugeren som medskaber af oplevelser 3.0 generation: forbrugeren på en selvstyrende personlig rejse

Det legendariske kaffeeksempel

The experience (Pine and Gilmore, 1999) Passive participation Active participation Absorption Entertainment To stay Watching TV Educational To learn Immersion Esthetic To be Touring a national park, visit a museum, sitting at a nice cafe Escapist To do Virtural reality game, theme parks, casions, chat rooms, paintball, Internet

Boswijk et al. (2007) Hvad skaber meningsfulde oplevelser for forbrugeren: Høj grad af koncentration og fokus Alle sanser er involveret Fornemmelsen for tid ændres (sættes ud af spil) Man berøres følelsesmæssigt Processen er unik og har indre værdi for det enkelte individ Kontakt med the real thing Man gør noget og gennemgår noget Der er et element og en følelse af leg og forventning Man føler, at man har kontrol over situationen Der er balance mellem udfordringen og ens kapacitet Der er et klart mål Experience scorecard: model for hvordan virksomhederne på denne måde kan skabe profit på oplevelsesværdi

Bred værdiskabelse i koblinger til oplevelsesområder Analyseenhed: den enkelte koblingsvirksomhed eller produkt 1. Oplevelser tilknyttes som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Oplevelser bygges ind i produktindhold; produktets funktionelle elementer tilføres oplevelseselementer, herunder design. 3. Oplevelser som organisationsudvikling; oplevelser bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. Den økonomiske betydning er umulige at måle på aggregeret niveau På virksomhedsniveau: hvis det kan betale sig for virksomheden

Efter vores mening ligger det store potentiale formentlig i den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområderne. Antallet af virksomheder i danske erhvervsliv, der potentielt kan kobles til oplevelsesvirksomheder, er meget stort. Men det er ikke muligt at fastslå, for eksempel hvor stor en del af dansk erhvervsliv, der potentielt vil have gavn af at markedsføre sig gennem dansk film eller integrere elementer fra dansk film eller video i deres produkter. Fordi de uudnyttede muligheder for koblinger i oplevelsesøkonomien formentlig er store, ligger der en udfordring i at afdække, hvilke problemer og barrierer der er for de koblinger, der er så afgørende for denne form for værdiskabelse. (Bille og Lorenzen, 2008) Kunst og kultur er sandsynligvis væsentlige i denne sammenhæng, men den forskningsmæssige evidens er stadig begrænset.

Bred værdiskabelse: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Eksisterende erhverv udvikler oplevelser i tilknytning til deres produkter: Sydesalt fra Læsø.. Eksisterende erhverv udvikler oplevelser i tilknytning til deres serviceydelser: Natur Kulturarv Landbrug..

3. Oplevelse som by- og regionsudvikling Analyseenhed: Geografisk område Økonomisk effekter: afledte Kultur og oplevelse kan have afledte økonomiske effekter i form af: Tiltrækning af turister og deres forbrug Tiltrækning af indbyggere (Richard Florida og den kreative klasse ) Tiltrækning af virksomheder Turisme forskningen beskæftiger sig bl.a. med turisternes valg af destination De økonomiske effekterne kan i en vis udstrækning måles, bl.a. ved economic impact studier

Richard Florida og den kreative klasse Richard Florida har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne Den kreative klasse skifter ofte job, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at lokalisere sig på et sted, som har en kritisk masse af den kreative klasse.

Kort om Richard Floridas teori De tre T er: tolerance, talent, teknologi Teknologi og talent er gamle kendinge i forklaringen af økonomisk vækst Tolerence er det nye begreb

Tolerence Tolerence er vigtig, fordi et åbent samfund med stor tolerence tiltrækker den kreative klasse, som ikke kan diskrimineres med hensyn til oprindelsesland, seksuelle præferencer, tøjstil, alder etc. Som et mål for, hvor åben en by eller et samfund er, har Florida konstrueret en række indeks, som måler andelen af befolkningen, som er hhv bøsser og lesbiske, bohemer og mennesker med anden etnisk baggrund.

Hypotesen Tilstedeværelsen og koncentrationen af bohemer, bøsser og lesbiske og mennesker med anden etnisk baggrund i et område, er et udtryk for tolerence, som samtidig skaber et miljø, der tiltrækker andre typer af talent eller individer med stor humankapital. Tilstedeværelsen af denne humankapital tiltrækker og genererer innovative, teknologibaserede industrier.

Kritik af teorien Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? (Bille og Schulze, 2006, Malanga, 2004) Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Kreativitet er ikke relateret til en bestemt klasse, men er noget alment menneskeligt

Hvad siger Richard Florida om, hvad der tiltrækker den kreative klasse? Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroad-cykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Kunst og kultur kunne være andre faktorer af betydning, når en kreative klasse skal beslutte hvor den skal bo, men Florida overraskende nok ikke særlig nuanceret på dette punkt.

The ideal (for the creative class) is to live a life a creative lifte packed full of intense, high-quality, multidimensional experiences. And the kinds of experiences they crave reflect and reinforce their identities as creative people They favour active, participatory recreation over passive spectator sports. They like indigenous street-level culture a teeming blend of cafes, sidewalk musicians, and small galleries and bistros, where it is hard to draw the line between participant and observer, or between creativity and its creators. (Florida, 2002, p. 166) Members of the Creative Class prefer more active, authentic and participatory experiences, which they can have a hand in structuring. In practical everyday terms, this means running, rock climbing or cycling rather than watching a game on TV. (Florida, 2002, p. 167)

Den kreative klasses præferencer Computere og IT Deltager ikke i tidsrøvende og passive aktiviteter (fx ikke TV, færdigarrangerede charterrejser, tilskuersport etc.) Deltager aktivt i sport og motion Ikke interesseret i tilskuersport Foretrække street-level kultur fremfor finkultur (symfoniorkestre, opera, ballet) Ønsker autensitet Deltager i aktiviteter der er tidsintensive, hvor oplevelsen pr tidsenhed er høj, fx ekstremsport. Ønsker ikke skemalagte aktiviteter men derimod fleksibilitet

Formål Har det selvstændig betydning for deltagelsen i en række kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative kerne? Hvad er det for kultur- og fritidsaktiviteter den kreative klasse især benytter sig af? Hvordan adskiller den kreative klasses brug af kultur- og fritidsaktiviteter sig fra andre grupper i samfundet?

Metode Det kan analyseres i regressionsmodeller om det har selvstændig signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i bestemte kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative klasse, når der i øvrigt tages højde for en række andre socio-økonomiske forklaringsfaktorer som uddannelse, indkomst, køn, alder, geografi etc. Mulitvariate sandsynlighedsmodeller (logit modeller)

Data Som udgangspunkt for analyse anvendes detaljerede data for den danske befolknings brug af de fleste kultur- og fritidstilbud (kulturvaneundersøgelsen) Disse data kobles sammen med data fra Danmarks Statistik for befolkningens arbejdsstilling opdelt på Richard Florida s klassificering Derved opnås der helt ny viden om, hvad det er for kultur- og fritidstilbud den kreative klasse benytter, og dermed må man antage tiltrækkes af.

Data for danskernes brug af kultur- og fritidsaktiviteter Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 (Bille et al., 2005) Gennemført i 1964, 1976, 1987, 1993, 1998 og 2004 finansieret af Kulturministeriet Omfattende spørgeskemaundersøgelse om kulturog fritidsaktiviteter Repræsentativ stikprøve på ca. 2900 voksne (16+ år) Svarprocent 63 Besvarelse mulig pr. telefon, brev eller web

Kulturområder, der er omfattet af kultuvaneundersøgelsen: Radio og tv Musik Film Computerspil og internet Litteratur, blade og aviser Biblioteker Teater Andre fornøjelser (Tivoli mv.) Billedkusnt og kunsthåndværk Museer Kulturarv og arkiver Folkekirken Sport og motion Foredrag og debatarrangement Aftenskole og fritid

Data fra kulturvaneundersøgelsen På disse kulturområder afdækker kulturvaneundersøgelsen en række spørgsmål, herunder bl.a.: hyppighed for deltagelse hvad man ser og hører (genre og indhold) egen kreativ udfoldelse fordeling på socioøkonomisk grupper (alder, køn, antal børn i familien, geografi, uddannelse, beskæftigelse, bruttoindkomst, civilstand, etnisk oprindelse) Disse detaljerede data om danskerne kultur- og fritidsaktiviteter kan kobles med oplysninger om respondenternes arbejdsstilling opdelt på Florida s fem klasser

Richard Floridas fem klasse 1. Den kreative kerne: der produceres nye former eller designs som kan forbedre det kommende arbejde og bruges af mange. Ex.: ansatte i computerbranchen og matematiske brancher, arkitekter og ingeniører, forskere, kunstnere, designere, folk ansat i underholdningsbranchen, sportsfolk, mediefolk og reklamefolk 2. De kreative professionelle: Er kendetegnet ved at løse diverse problemstillinger, og oftest kræver deres arbejde en høj uddannelse. Ex.: folk der arbejder med ledelse, med business og finansielle forhold, advokater, arbejder med retslige problemstilling, praktiserede læger og folk ansat i tekniske brancher.

Richard Floridas fem klasser (fortsat) 3. Arbejderklassen: folk som arbejder med diverse håndværk, konstruktion, udvinding, installationer, vedligeholdelse, produktion og transport 4. Serviceklassen: sygeplejere, ansatte som har med personlig pleje at gøre, restauratører og rengøringsfolk 5. Landbrug m.m.: Folk der er arbejder inden for landbruget m.m., fx fiskere, skovbrugere og landmænd.

De beskæftigede opdelt på Richard Florida s fem klasser Udgangspunkt: Beskæftigelsesvariablen DISCO fra Danmarks Statistik. Indeholder en fire-cifret opdeling på 520 beskæftigelsestyper. Opdelingen er i en vis ustrækning subjektiv og baseret på skøn.

Beskæftigelsen opdelt på Florida s klasser 2,5 12,7 Den kreative kerne Kreative professionelle 42,8 20,0 Arbejder klassen Service klassen 22,0 Land- og skovbrugs arbejdere m.m

Den kreative klasses kulturvaner Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative klasse (den kreative kerne og de kreative professionelle) signifikant mere eller mindre end serviceklassen? Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative kerne signifikant mere eller mindre end serviceklassen? For hvilke kultur- og fritidsaktivteter er der ingen signifikant forskel på den kreative klasse og de øvrige klassers sandsynlighed for deltagelse?

Forklarende variable: Alder Køn Antal hjemmeboende børn i familien Geografi (urbanisering samt landsdel i DK) Uddannelse Richard Floridas klasser (service klassen er benchmark) Personlig bruttoindkomst Civilstand Oprindelsesland Handicap, der hæmmer mobiliteten

Hvad forklarer kulturforbrug? Læser avis Klassisk koncert Biografbesøg Kunstmuseum Dyrker sport og motion Biblioteks besøg Alder Negativ Positiv Positiv Positiv Negativ Køn Kvinder + Kvinder + Kvinder + Hjemmeboende børn Negativ Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Uddannelse Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreative prof. Kreativ kerne Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Indkomst Positiv Positiv Negativ Handicap Negativ

Hvad forklarer kulturforbrug Tv hverdage Afspillet musik Computer -spil Internet Alder Negativ Negativ Negativ Positiv Teater Køn Mænd + Mænd + Kvinder + Kvinder + Skønlitteratur Hjemmeboende børn Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Enlig + Uddannelse Negativ Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Kreativ kerne Indkomst Negativ Positiv Positiv Handicap Negativ Negativ

Den kreative klasse Denne kreative klasse synes i højere grad end serviceklassen at være mere aktive på en række af de mere populære og brede kulturaktiviteter, også når der er tage høje for øvrige forskelle i socio-økonomisk baggrund. Den kreativ klasse synes i højere grad end serviceklassen, at Gå til rytmiske koncerter Besøge kunstmuseer og kunstudstillinger Kulturarv: besøge bymiljøer og kulturlandskaber Dyrke regelmæssigt sport og motion Bruge internettet

Kulturarv Bymiljøer Kulturlandskaber 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 38% af den danske befolkning har besøgt bymiljøer inden for det seneste år 40% af besøgt kulturlandskaber

Dyrker regelmæssig sport og motion 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 58% af den danske befolkning har dyrket regelmæssig motion inden for det seneste år

Den kreative kerne De kultur- og fritidsaktiviteter, som den kreative kerne særligt interesserer sig for samler sig om følgende temaer: Egen kreativ udfoldelse Uorganiseret motion Litteratur og viden (læsning af skønlitteratur, faglitteratur, fagblade og tidsskrifter samt besøg på biblioteker) Kulturarv og historie (besøg på kulturhistoriske og naturhistoriske museer, oplevelsescentre, historiske bygninger og fortidsminder) Klassiske kulturformer (teater og klassiske koncerter)

Egen kreativ udfoldelse i fritiden Er den kreative klasse, der er kreativ på arbejdet, også kreativ i fritiden? I analysen er en person kreativ, hvis han/hun deltager i mindst en af følgende aktiviteter i fritiden: Spiller er synger selv, eller laver selv musik Arbejder selv med film og video som fritidsinteresse Spiller selv teater, eller er på anden måde aktiv i et amatørteater/-gruppe Skriver selv i fritiden, fx artikler, digte, romaner eller noveller Arbejder selv kreativt med billedkunst og kunsthåndværk

Egen kreativ udfoldelse 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen -0,6

Går tur eller cykler tur i naturen eller cykler til og fra arbejde 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 71% af den danske befolkning går tur eller cykler tur i naturen eller cykler til og fra arbejde næsten hver uge

Kulturarv og historie 0,8 Kulturhistorie og naturhistoriske museer Oplevelsescenter 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 32% har været på kultur- eller naturhistorisk museum inden for det senete år -0,4 30% har været på oplevelsescenter

Kulturarv og historie Historiske bygninger 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 45% af besøgt historiske bygninger inden for det seneste år Fortidsminder 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 32% af besøgt fortidsminder

Kulturaktiviteter, hvor den kreative klasse ligner alle andre Hverdagskulturelle hjemlige aktiviteter (bemærk at der her alene er set på hyppigheden i forbruget og ikke på indholdet) Se tv på hverdage Se film på video/dvd Lytte til afspillet musik Spille computerspil Læse ugeblade og magasiner Brede kulturaktiviteter Gå i biografen Gå på aftenskole Gå til foredrag/debatarrangement Oplevelsesorienterede famileaktiviteter Gå i cirkus Gå i zoo/dyrepark Gå i Tivoli/forlystelsespark Besøge akvarium

Policy implikationer Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse

Oplevelser som regionsudvikling: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Turisme Potentiale? Bosætning og den kreative klasse: Den kreative klasse er urbane Særlige områder tiltrækker den kreative kerne som bosætningsområde (naturkvaliteter) men erhversudviklingen følger ikke automatisk med pendlingsmuligheder Tiltrækning af virksomheder Traditionelle faktorer: billige grunde, pendlingafstand til større byer