Trekantede grave i Småland

Trekantede grave i Småland Ved søgning i Riksantikvarieämbetet og i landskabet Småland på ordet "treudd" vises 517 træffere. Samme søgning på "triangulär" viser - sorteret - 32 træffere. Søgningen tager ikke højde for antallet af trekanter per gravfelt, hvor der eksempelvis i Jönköpings län sammenlagt findes 207 trekantede (treuddar) grave. I samme län - og til sammenligning - dominerer de runde stenkredse, som på svensk kaldes domarringarna med ca. 1000 grave. Domarringarna har sit navn fra den almindelige folketro, der mente at stenkredsene var oldtidens tingpladser. I dag ved vi at stenkredsene er brandgrave fra jernalderen. Grundet det store antal trekantede grave i Småland, behandles her kun et lille udvalg af typiske gravpladser og landskaber. Mada Nordlige gravfelt Gravfeltet (Tranås 116:1) - 125 x 60 m - består af 14 oldtidsminder, heraf 1 kvadratisk stensætning på 9 x 9 m, 1 rund stensætning på 5 m i diameter, 7 stenkredse på mellem 3,5-5 m i diameter, 4 trekanter og 1 bautasten. Den største trekant beliggende SØ i gravfeltet har 22 m kraftigt indbuede sider, stenfyldt og en rejst sten i centrum og omgivet af randsten. Spidserne peger i retning Ø-V-NNV og i vest står en hjørnesten. Den nordligste trekant ligger på en mindre skråning, har 7-9 m sider, er 0,1 m i højden, hvælvet og omgivet af en række randsten. Spidserne peger i retning ØNØ-S-VNV. Visingsö Visingsö er den lille ø, der er beliggende i den sydlige del af Vättern. Her findes der tre større gravfelter med ca. 800 grave fra jernalderen udstrakt på øen i nord-sydlig retning. Omkring hundrede af grave er undersøgt hovedsageligt på det nordlige gravfelt og fundmaterialet har generel karakter af yngre jernalder (400-800 e.kr.). Visingsö nordlige gravfelt, nordlige del. Kilde: Claes Claesson 1933. 1

Trekanterne ligger spredt over hele gravfeltet og har mellem 7-17 m langsider og er 0,2-1,0 m i højden. Gravfeltet har i vikingetiden været tilknyttet et handels- og håndværkscentrum. Mellemste gravfelt Området (Visingsö 29:1) er både en boplads og et gravfelt - 450 x 120-160 - og indeholder 301 oldtidsminder. Her findes 149 runde stensætninger, 1 oval stensætning på 6 x 5 m, 1 triangulær stensætning, 98 høje, 6 langhøje, 10 trekanter, 3 skibssætninger, 1 stenkreds og 31 bautasten. Visingsö. Det nordlige gravfelts nordlige del (Visingsö 11:201) - 180 x 70 m - indeholder 46 oldtidsminder. Her findes 29 høje på 6-18 m i diameter, 16 runde fyldte stensætninger på mellem 3-8 m i diameter og 1 trekant. Trekanten ligger i den sydlige del af feltet, har 13 m sider og en højde på 0,4 m. ~ Det nordlige gravfelts sydlige del (Visingsö 20:1) - ca 280 x 70-190 m - består af 115 oldtidsminder, heraf 33 høje mel-lem 5-18 m i diameter og 0,4-1,5 m i højden, 67 runde stensætninger på mellem 3-12 m i diameter og 0,2-0,4 m i højden, 3 langhøje på 8 x 5 m, 12 x 4 m, 16 x 7 m og 0,4-0,5 m i højden, 11 trekanter og 1 stenkreds. Visingsö mellemste gravfelt. Kilde: Erik Bellander & Claes Claesson 1933. Visingsö nordlige gravfelt, sydlige del. Kilde: Erik Bellander & Claes Claesson 1933. 2

Den triangulære stensætning har 8 m sider og er 0,15-0,3 m i højden. Spidserne peger i retning N-ØNØ- ØSØ. Trekanterne har mellem 7-17 m langsider og er 0,3-0,8 m i højden og ligger spredt over hele gravfeltet. Feltet er af flere gange blevet undersøgt i perioden 1999 til 2009, hvor man fandt brændte ben fra både mennesker og hest, hund, får og ged, en bronzefibula, fragmenter af kamme, keramik, perler og kulrester. På baggrund af denne undersøgelse blev gravene dateret til perioden yngre romersk jernalder (150-400 e.kr.)/folkevandringstid (400-550 e.kr.). Sydlige gravfelt Gravfeltet (Visingsö 10:1, 11:1, 20:1) - 490 x 90 m - består af 188 runde høje på mellem 4-28 m i diameter, heraf 6 langhøje på 5 x 4-15 x 6 m, 93 runde fyldte stensætninger er 4-9 m i diameter og 9 trekanter. Trekanterne er hvælvede og har mellem 6-20 m langsider og er 0,2-1,0 m i højden. Visingsö sydlige gravfelt. Kilde: Claes Claesson 1933. Visingsö har givetvis været beboet i en tidligere periode. Der er fundet et større antal brandgrave og urnebrandgrave fra den ældre jernalder - flest på den sydlige del af øen - og på og i nærområdet af det sydlige gravfelt. Omkring 50 % af nævnte grave blev fundet under eksisterende gravhøje fra yngre jernalder. I 12 brandgruber fandt man år 1964 bl.a. 1 konisk skjoldbule, 1 skjoldhåndtag, u- brændte skeletdele, halsringe, 1 fibula, 1 krumkniv, keramik og brændte ben. På baggrund af fundmaterialet dateres en andel til førromersk jernalder (500 f.kr.-1 e.kr.). Det mellemste gravfelt er gennem morfologi og okulære besigtigelser bredt dateret til yngre jernalder (400-800 e.kr.). Gravene er undersøgt i perioden 1996-98. Fundmaterialet udgør brændte ben, kulrester, spids af en bronzenål samt keramik. Det nordlige gravfelt adskiller sig fra de to andre ved, at der ikke er fundet spor af aktiviteter fra ældre jernalder. Gravene er undersøgt gennem flere perioder, år 1941 og i slutningen af 1960- erne. Fundmaterialet udgør brændte ben, kulrester, 20 glasperler, 1 hængesmykke af bronze, 2 beslag med indlagte granater samt keramik. I årene 1900-02 blev den sydligste del af det nordlige gravfelt undersøgt og dateret til vendeltid/yngre germansk jernalder (550-800 e.kr.) og vikingetid (800-1050 e.kr.). Den del af feltet ligger ved Kumlaby Arvidsgård (Annelund) samt Karlstensdungen - og blandt fundene var brændte ben, lerurner, perler, glas, bronze, bronzespænder, hængesmykker og ringe af sølv og bronze. ~ Runestensfragment fra Tunnerstad - I oktober 2000 blev en ny runesten registreret fra Visingsö (Visingsö 128:1). Runerne er ristet på de to plane sider af stenen, henholdsvis 16 og 9 indhugne kortkvistruner. Runeskriften er svær at tyde. Den ene side lyder hanauilik, som kan deles på forskellig vis som hana-uil-ik eller han-a-uilik, hvilket kan tolkes på to måder - hende (eller den) vil jeg - eller - jeg vil, at hun (eller den). Den anden runeside lyder - sakumþatlikihal, hvilket kan opdeles i sakum-þat-liki-hal, der tolkes som - jeg siger, må (han) lægge hellen. Teksten er dateret til 800-tallet. 3

Bruadungen Trekanten er med 25 m kraftigt indbuede langsider (stjerne), har 2 store midtsten, rejste hjørnesten samt omgivet af randsten. Stenrøsen er af en type, der muligvis er ældre end de andre grave og måske fra bronze-alderen. Torsa stenar (Drakaröret) Trekant fra gravfeltet Bruadungen. Gravfeltet (Flisby 16:1) - 165 x 40 m - består af ca. 60 oldtidsminder, heraf 1 trekant, 5 bautasten, 2 ovale stensætninger på 8 x 6 m, 10 runde stensætninger på 3-8 m i diameter, ca. 38 stenkredse og 4 rektangulære stensætninger på mellem 3 x 5 m til 5 x 7 m. Gravfeltet (Almesåkra 45:1) - 80 x 40 m - indeholder 12 oldtidsminder: 2 runde fyldte stensætninger på 4 m i diameter, 1 kvadratisk fyldt stensætning på 4 x 4 m, 1 trekant, 3 stenkredse på henholdsvis 3,5-7 og 10 m i diameter, 1 rektangulær stensætning på 4 x 2,5 m med bautasten, 1 kvadratisk stensætning på 4 x 4 m med bautasten, 1 kvadratisk stenkreds på 6 x 6 m med oppallede hjørnesten og 2 rejste sten. Trekanten ligger i gravfeltet vestlige del, har 18-19 langsider, er stenfyldt og er 0,6 m i højden. I midten står en klumpformet sten og ligeledes i hver af spidserne og der er spor af randsten. Spidserne peger i retning NNØ-V-SØ. Fagertofta Gravfeltet (Nässjö 23:1) består af 42 oldtidsminder, heraf 1 trekant, 24 stenkredse, 1 rund stensætning, 1 stenrøse, 1 uregelmæssig stensætning, 7 kvadratiske stensætninger, 6 rektangulære stensætninger. Drakaröret. Trekanten benævnes "Drakaröret", har 17 m langsider, stenfyldt, omgivet af randsten og har rejste hjørnesten i spidserne. Spidserne peger i retning NNV-ØNØ-SSV. Torsa stenar er et gravfelt beliggende i en lysning i en granskov, sydvest for Toranäs i Almesåkra sogn og Nässjö kommune. Feltet er bredt dateret til perioden 400-700 e.kr. Byestad Trekant med meget smalle arme (stjerne) fra Fagertofta gravfelt. Kilde: Mårten Sjöbeck 1943. Gravfeltet (Vetlanda 53:1) - ca. 300 x 10-145 m - ligger ved Emån lidt udenfor Vetlanda og består af 325 oldtidsminder. Disse er 172 runde stensætninger på 3-8 m i diameter, 144 høje på mellem 4-11 m i diameter, 6 trekanter, 1 sexodde, og 2 klumpsten. 4

Trekanterne er 10-16 m i langsiderne og 0,15-0,5 m i højden. De tre største er samlede i den nordlige del ved landevejen, hvor to har delvis synlige randsten. To andre trekanter ligger øst for den nævnte sexodde dvs. længst mod øst. Flere trekanter er tidligere markeret på et kort over gravfeltet fra år 1938, men eksisterede ikke mere ved en besigtigelse år 1987. Den meget specielle sexodde - seksarmet stjerne - er 38 m i diameter med ca. 15 m lange arme. I midterpartiet er den 1,4 m høj, med 0,2-0,6 m høje arme, som er mellem 3-5 m brede. Der er delvis synlige randsten. Graven er placeret midt i gravfeltet. I området er der desuden fundet røjningsrøser samt agerterrasser og interessant er det, at der er fundet en ryttergrav. Det store antal grave tyder på en lang brugstid for feltet, hvor der er fundet kulrester, brændte ben, lerkar og et bidsel fra vikingetid. Feltet er bredt dateret til yngre jernalder (400-1050 e.kr.). Illharjen Gravfeltet (Bäckseda 1:1) - 180 x 75 m - findes i samme område omkring Emån som Byestad og ligger i et skovområde lidt nord for Storegården. Feltet består af ca. 115 oldtidsminder, heraf ca. 75 høje på 4-11 m i diameter, 34 runde stensætninger på 3-7 m i diameter, 5 trekanter og 1 firodde. Trekanterne er 10-25 m i langsiderne, hvælvede og 0,1-0,4 m i højden. En trekant overlappes af firodden - en firarmet stjerne. Sidstnævnte har 25-28 m langsider, er hvælvet og er 0,75 m i højden. Graven er en smule asymmetrisk. En arkæologisk undersøgelse af den meget specielle firarmede stjerne i 2007, viste fund som 1 metalsyl, 1 bronzenål, 2 bronze kramper og brændte ben. Gravfeltet er bredt dateret til yngre jernalder (400-800 e.kr.). Mosslelund Gravfeltet (Värnamo 51:1) - ca. 210 x 90 m - indeholder ca. 58 oldtidsminder, heraf 19 høje på 4-16 m i diameter, 13 runde, hvælvede stensætninger på 4-7 m i diameter, 1 stenkreds på ca. 10-12 m i diameter, resterne af 1-4 skibssætninger på henholdsvis 20, 25 og 12 m længder, resterne af 3-4 trekanter, 8 bautasten og 9 klumpsten. En trekant er 16 m i langsiderne (spidserne vender V-NØ-SØ), en anden har 14 m sider (spidserne vender N-SØ-VSV) - og den sidste på 11 m sider med spidserne mod NØ-SSØ-V. Højden på gravene er mellem 0,4-0,5 m med en del sten i overfladen. En trekant har i vest en spids og i midten en rejst sten. Omkring 200 m nord for Mosslelund ligger feltet Värnamo 51:1, der indeholder en trekant med 18 m lange induede sider og en højde på 0,2 m. Graven er omgivet af utydelige randsten. Norrtorp Gravfeltet (Tånnö 23:1) - 170 x 50-110 m - ligger lidt syd for Värnamo og indeholder 66 oldtidsminder. Her findes 23 høje 5-12 m i diameter, 35 runde hvælvede stensætninger på 4-8 m i diameter, 1 triangulær stensætning og 7 bautasten. Den triangulære stensætning har 7 m sider, hvælvet og er 0,2 m i højden. Delvis synlige randsten og to hjørnesten i spidserne. På sin oprindelige plads i gravfeltet står runestenen SM 61 fra vikingetid med teksten - kuþuar : let : resa : stein : þana : eftr : auþa : sun : sin / auk : karl : eftir : stin : sun : sin : / kuþ hialbi : sau Gudvar lod rejse denne sten efter Øde, sin søn, og Karl efter Sten, sin søn. Gud hjælpe sjælen. Nästa Gravfeltet (Kärda 75:1) er beliggende i den sydlige del af Nästasjön 4-5 km vest for Värnamo. Her ligger en trekant med 12 m lange indbuede sider, stenfyldt og 0,2 m i højden og med delvis synlige randsten. Slättö Gravfeltet (Torskinge 16:1) - 100 x 60 m - er beliggende på den 1 nordlige kyst af Bolmem, 3 km øst for Ås kirke - og indeholder 1 trekant, 24 5

høje på 3-16 m i diameter og 5 runde stensætninger på 2,5-5 m i diameter. Trekanten har 7 m langsider, hvælvet og er 0,3 m i højden. Torskinge Gravfeltet (Torskinge 20:1) - 175 x 50 - ligger 1 km vest for Torskinge - nord for Bolmen. Her findes 50 høje på 4-13 m i diameter, 11 runde stensætninger på 3-7 m i diameter, 1 oval stensætning på 7 x 4 m, 1 trekant, 1-2 triangulære stensætninger. Trekanten ligger i feltets vestlige del, har 11-12 m sider, hvælvet og 0,5 m i højden. Spidserne peger i retning NØ-SØ-V. De trekantede stensætninger er 5-6 m i siderne, hvælvede og 0,3 m i højden. Bolmsö Bolmsö er en 17 km lang og omkring 4,5 km bred ø i søen Bolmen, beliggende i Finnveden i den sydvestlige del af Småland. Antallet af grave der er undersøgt ligger i 90'erne, hvor omkring 85 af dem - hovedsageligt gravhøje - indeholdt daterbare fund fra yngre jernalder og vikingetid. På Bolmsö findes 10 trekantede grave beliggende fra nord til syd. Bolmsö 125:1 - Håringe: Ved byvejen mellem Håringe og Bolmsö kirke lå en stenfyldt trekant, der blev fjernet år 1850. Bolmsö 72:1 - Perstorp: Trekant med 9 m sider, 0,5 m højde, stenfyldt, og spidserne peger mod NV-SV-ØN. I spidsen mod S er rejst en hjørnesten, og der er en delvis synlig kantkæde. I omegnen flere røjningsrøser. Bolmsö 31:2 - Hov: Trekant med 10 m sider, 0,7 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod NØ- SØ-VN. I spidsen mod S stor stenblok, delvis synlig kantkæde. Ca. 19 m fra denne - Røse 9-10 m i diameter, 1,6 m i højden, stenfyldt. Bolmsö 129:1 - Bolmstad: Trekant med 16 m sider, 0,3 m højde, stenfyldt med spidserne peger mod N-ØSØ-VSV. ~ Bolmsö 149:1 - Bolmstad: Trekant med 13 m sider, 0,5 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod NNØ-SØ-VSV. Omkring 5 m SØ fra denne ligger en stensætning på 10 m i diameter, 0,2-0,3 m højde og med stedvis synlig kantkæde. Bolmsö 60:1 - Lida: Trekant med 17 m indbuede sider, 0,7 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod SØ-NØ-VS. I spidserne mod VS, NØ er der rejst en hjørnesten. Falden hjørnesten i SØ. Bolmsö 53:1 - Tjust: Trekant med 11 m svagt indbuede sider, 0,3 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod SV-NV-VN. Bolmsö 51:1 - Tjust: Trekant med 19 m indbuede sider, 0,6 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod V-NNØ-SSØ. I spidserne står tydelige hjørnesten. Bolmsö 49:1 - Tjust: Trekant med 12 m indbuede sider, 0,2 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod NV-SV-Ø. Savner synlig kantkæde. Bolmsö 42:1 - Bakarebo: Trekant med 12-15 m indbuede sider, 0,6 m højde, stenfyldt og spidserne peger mod N-SSV-ØNØ. Mod vest er kanten af randsten utydelig. Det arkæologiske materiale peger på den nordøstlige del af Bolmsö, som et centrum på øen og flere ser området som et tidligt stormandssæde samt et - nærmest - aristokratisk miljø. I 1911-12 undersøgte F.J. Eneström i alt 53 grave i området ved Håringe by og grænsende til Skeda. Her fandtes en gravhøj på 8 m i diameter og 1,5 m høj, der indeholdt en brandgrav dækket af tre store, liggende stenfliser. Fundmaterialet var 23 bronzeperler, bronzefragmenter, 2 perler af bjergkrystal, 1 spydspids, 2 styk 1,5 cm høje guldgubber, 1 spiralvredet guldten samt en lille guldring, en filigranprydet guldring samt et ophæng til en guldbrakteat. Yderligere blev der fundet 0,3 kg sodede og brændte ben fra mennesker, hund, hest og bjørn. Benene kom fra bjørnens poter, hvilket tyder på, at den døde er brændt i et bjørneskind. Graven er 6

Armring i bronze fra Bolmsö fint ornameret i kanten med trekanter samt fletværk og tværgående striber. øvrige høje er 4-8 m i diameter og 0,4-0,7 m i højden. Selve storhøjen indeholdt kun ganske få gravfund. Bolmsö i yngre jernalder samt den middelalderlige inddeling. Kilde: Staffan Fridell 1996. dateret til yngre jernalder (400-800 e.kr.) og bedømmes til at være en kvindegrav. I området ved Skeda (Bolmsö 17:1) ligger en storhøj kaldet "kungshögen". Gravfeltet er 80 x 40 m og består af 10 oldtidsminder, heraf 4 høje, 4 bautasten og 2 kantstillede fliser. Den største høj er 20-22 m i diameter og ca. 2-3 m høj. De Guldgubber med skæg og langt hår fra Håringe. En stor koncentration af våben- og ryttergrave er fundet i det nordøstlige Bolmsö og i gravfelterne ved Håringe-Skeda findes 10 af denne type grave. Fundmaterialet består af bl.a. hesteudrustning og pilespidser samt en del løsfund, som dateres til ældre jernalder (500 f.kr.-400 e.kr.). ~ I den nordvestlige side af Bolmsö - og tæt på Bolmsö kirke - udgravede arkæologerne i 2001 et område på parkeringspladsen, hvor man fandt spor af stolper så tæt at det vurderes, at der har været flere huse på området. Der blev ligeledes fundet spor efter jernfremstilling. Bopladsen ligger ikke langt fra det nærmeste gravfelt Spökebacken. Omkring midt på øen - og i Bolmstad - ligger gravfeltet Bolmsö 68:1, der indeholder ca. 15 oldtidsminder, heraf 14 høje, 1 skibssætning og resterne af en stenkreds. Skibssætningen ligger i feltets sydvestlige del og måler ca. 21 x 7 m og er opbygget af 27 klumpformede sten. En kilde fra året 1792 beretter om 27 sten i skibssætningen, mens en senere fra 1846 fortæller om 13 resterende sten. Bolmsös trekantede grave er orienteret fra nord til syd på øen, hvilket tyder på et kontinuerligt brug frem til vikingetid. Yngre grave respekterer generelt ældre gravanlæg og anlægges gerne i forlængelse af disse således, at gravene alene ved deres placering kan dateres relativt ved hjælp af vertikal stratigrafi. Trekantede grave udvikler sig - med tiden - til konstruktioner med større og større langsider. I Bolmstad - og ca. midt på øen - ligger 7

to trekantede grave med henholdsvis 13 og 16 m langsider. I samme område findes skibssætningen, som kan dateres til yngre germansk jernalder/vikingetid perioden 700-1050. I Lida findes den første sikre trekantede grav på Bolmsö med indbuede sider på 17 m og resten af de trekantede grave på den sydlige del af øen har derefter indbuede sider. Triangulære stensætninger med lige sider er fra perioden 500 f.kr.-550 e.kr. Trekantede grave med indbuede sider kan dateres til perioden yngre romersk jernalder/vikingetid (200-1050 e.kr.). I nævnte periode ændrer gravenes form sig fra svagt indbuede sider til meget kraftigt indbuede og tydeligt markerede smalle arme (stjerner). Herefter kan konkluderes, at de triangulære stensætninger udfases i perioden 200-550 e.kr. samtidig med, at det ændrede design med svagt indbuede sider indfases. Sammenholdt med daterbare løsfund af våben fra grave dateret til ældre jernalder i det nordlige Bolmsö, må området omkring Håringe være beboet i 200/300- tallet, hvor den ældste trekantede grav lå. Bopladserne ekspanderer herefter sydpå, hvor skibssætningen i Bolmstad vurderes til at være fra 700/800-tallet og resten af de trekantede grave må bedømmes til perioden 550-1050 e.kr. En del gravfund kan dateres til vikingetid men - mærkeligt nok - savnes runestenene helt hvilket kan tolkes som, at Bolmsös elite svækkes. Allerede år 1178 lå der en hovedgård i Västerås og Tjust. Den største trekant beliggende i feltets sydlige del, har 19 m lange svagt indbuede sider og er 0,3 m i højden. Den mindre trekant ligger i feltets nordlige del har 9 m svagt indbuede sider, hvælvet og fyldt. Gravfeltet (Dörarp 7:1) - ca. 80 x 60 - indeholder 1 stensætning på 10 m i diameter, 1 trekant og resterne af 5 skibssætninger. Trekanten er beliggende i feltets nordøstlige del, har 13 m lange sider, hvælvet og er 0,6 m i højden. Delvis synlige randsten. Orraryd Gravfeltet (Nöbbele 3:1) - ca. 400 x 140 m - består af ca. 181 oldtidsminder, heraf 6 røser på 7-12 m i diameter, 116 runde stensætninger på 3-11 m i diameter, 8 rektangulære stensætninger mellem 5 x 4 til 10 x 7 m, 25 skibssætninger mellem 4-18 m i længden og 2-7 m i bredden, 18 kvadratiske stensætninger er på 4 x 4 til 6 x 6 m, 7 trekanter og 1 triangulær stensætning. Trekanterne er mellem 8-15 m i siderne og 0,2-0,4 m i højden. To har kraftige rand- og hjørnesten og den ene har en falden midtersten. Den triangulære stensætning ligger i gravfeltets midte og har 9 m langsider, er ufyldt samt har kraftige randsten og faldne hjørnesten. Lyckås To gravhøje (Skärstad 5:1+5:2) i Skärstad er blevet undersøgt. Skärstad 5:1 i årene 1985-86 og Skärstad 5:2 i perioden 1993-94. Begge højene indeholdt en brandgrav, der var placeret under en kraftigt opbygget røse. Hallsjö Gravfelterne ligger langs en åsstrækning syd for Hallsjö kirkeruin og er dateret til ældre og yngre germansk jernalder og vikingetid (400-1050 e.kr.). Gravfeltet (Dörarp 5:1) - ca. 110 x 40-100 m - indeholder 38 høje på 7-13 m i diameter, 4 ovale høje på mellem 7-14 m i længden og 4-7 m i bredden, 1 skibssætning på 8 x 4 m og 2 trekanter. Trekanter fra gravfeltet Orraryd. 8

Det meget store antal synlige grave på Visingö tyder på at der er sket en befolkningsmæssig ekspansion i yngre jernalder. Ser vi på Smålands andre landskaber - til sammenligning med Visingsö - finder der en tilsvarende udvikling sted i folkevandringstid og vikingetid på Bolmsö og i områderne rundt om søerne Bolmen og Vidösten. Ligeledes findes en lignende koncentration af grave fra samme tidsperiode i området omkring Vetlanda. Rekonstruktion af gravbålet i gravhøj 5:2 i Lyckås. Illustration: Anna Lihammer. I Finnveden er registreret ikke mindre end 15 ud af i alt 65 våbengrave, der er klassificeret som ryttergrave. I Njudung er der registreret 10 våbengrave, hvoraf 4 er ryttergrave - og i Värend findes kun 3 våbengrave, hvoraf 1 er en ryttergrav beliggende i Sköldstad Tångaregård et par kilometer nord for Huseby. Finnvedens ryttergrave er af Fredrik Svanberg generelt dateret til 900-tallet, hvilket er i konsensus med ryttergrave i Danmark og Norge. Fundmaterialet i den ene høj bestod af sländtrisser og glasperler og peger på en kvindegrav med en usikker datering til 600-tallet. Den anden grav er osteologisk bestemt som en mandsgrav - og i begge grave blev fundet offerfund af flere dyr sammen med den døde, som heste, hunde og rovfugle som duehøg og berguv (ugleart). ~ Begge gravene tolkes som bådgrave, hvor gravskik og gravgaver relaterer til f.x. storhøje fra Mälardalen og Östergötland. Gravhøjene var placeret på det højeste punkt i landskabet. En forklaring af de to grave peger på en gravsætning af højtstående personer af et lokalt aristokrati. De to storhøje fra Skärstad har sandsynligvis været en tidligere del af et større gravfelt. Gravfeltet Torsa Stenar. View over gravfeltet Hallsjö. 9

Magnus Reuterdahl: "Visingsö". Huvudgårdar och bosättningsmönster under järnåldern, c-uppsats arkeologi, Stockholms universitet, Ht 2001. Magnus Reuterdahl : "Brandgravarna på Visingsö". Magisteruppsats i osteoarkeologi, Arkeologiska Institutionen Stockholms Universitet, HT 2003 / VT2004. Påvel Nicklasson: "Den yngre järnåldern i Vättersänkan" - ett försök att spåra gravfält i Skärstads socken, 2004. Martin Hansson: Visingsö och Bolmsö - öar i fokus, 2004. Alexandra Nylén och Bengt Söderberg: "Huseby i Värend". Gårdsbebyggelse från järnålder och historisk tid, arkeologisk slutundersökning, Dnr 423-1660-2008. Riksantikvarieämbetet 2011 - Karsten Krambs, version 1.3-9. December 2011. Runestensfragmentet fra Tunnestad - Visingsö. 10