VHM Gammel Hjallerup

Transkript

1 VHM Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter indlagt i lysegult. De udgravede anlæg er markeret med gråt. Rikke Maring og Ditte Skov Jensen 2014 Kulturhistorisk Rapport Vendsyssel Historiske Museum

2

3 Indhold Undersøgelsens forhistorie og forløb... 2 Udgravning... 3 Huse og økonomibygninger... 4 Brandgrave... 6 Gammel Hjallerup i lokalt perspektiv... 8 Forskellige arbejdssituationer fra udgravningsarbejdet... 9 Tidstavle Relevant litteratur: VHM

4 Undersøgelsens forhistorie og forløb Forud for byggemodning af 18 byggegrunde ved Skelbakvej i Gammel Hjallerup ved Hjallerup foretog Vendsyssel Historiske Museum en forundersøgelse på et 3,4 ha stort område. Forundersøgelsen fandt sted fra den 1. marts til 8. marts Der blev ved forundersøgelsen konstateret anlægsspor fra bebyggelse med langhuse og to mindre områder med brandgrave, samt enkelte aktivitetsområder med gruber og kogegruber. Bebyggelsen blev dateret ud fra keramikfund til romersk jernalder. Derved stod det klart, at arealet skulle undergå en mere grundig arkæologisk undersøgelse, inden det kunne byggemodnes. Et 2,5 ha stort areal havde særlig arkæologisk interesse, da disse områder ved forundersøgelsen havde vist den største koncentration af bebyggelsesspor og brandgrave. Den 9. juli 2012 påbegyndtes de arkæologiske undersøgelser af arealet, og udgravningen sluttede den 7. november Figur 1 Geodatastyrelsen. Luftfoto Søgegrøfter er markeret med rødt og udgravningsfelter med blåt. 2 VHM 00163

5 Udgravning Ved udgravninger som denne graves mulden af ned til den uberørte undergrund. I den lyse undergrund kan man se, om undergrunden har været berørt før i form af stolpehuller, gruber osv. Anlægssporene ses som mørke pletter i undergrunden. Det kan til tider være problematisk at se forskel på moderne og gamle anlægsspor. I forbindelse med den arkæologiske undersøgelse af det m 2 store felt kunne der udskilles spor efter elleve huse og syv økonomibygninger i varierende størrelse. Endvidere fremkom 28, brandgrave, 153 gruber heraf 12 kogestensgruber og 723 stolpehuller. Bebyggelsen og brandgravene blev dateret til romersk jernalder (0-375 e.kr.) De indsamlede genstande udgør 464 fundnumre (x-numre) og består af jerngenstande og keramik fra brandgravene, stolpehuller og affaldsgruber. Figur 2. Udtræk fra MapInfo med husene markeret med sort og brandgravene med rødt. VHM

6 Huse og økonomibygninger Når man skal datere en boplads sker det oftest ud fra karakteristisk keramik og husenes udformning. I ældre jernalder er alle huse bygget som såkaldte treskibede langhuse. Disse huse har to rækker af indre og kraftige stolper, der har båret husets tag og har delt rummet op i tre sektioner - et stort midterskib samt to smallere sideskibe langs husets vægge. I husene har både dyr og mennesker boet, ofte med dyrene i østenden, og den menneskelige beboelse i husets vestende. Firestolpeanlæg er en anden konstruktion, der findes gennem det meste af oldtiden. Disse lå ofte i forbindelse med et større treskibet langhus og kan have fungeret som staklade eller en anden konstruktion med tag. Vi har registreret i alt 18 huse og økonomibygninger i udgravningsfeltet. De er alle dateret til romersk jernalder (0-375 e. kr.). På pladsen var der 11 treskibede langhuse og otte økonomibyninger. Bygningerne lå spredt i udgravningsfeltet og flere steder kan det ses, at når et hus blev revet ned, blev det genbygget på næsten samme sted igen. Ved genbygning er der ikke sker store variationer i huskonstruktionen. Ved de fleste af husene var der bevaret væggrøft i østenden. Figur 3. Udtræk fra MapInfo, treskibet langhus A999. Stolperne og væggrøften er markeret med sort, bygningens mulige omrids har priksignatur, brandgravene er markeret med gråt, og gruben indeholdende forrådskarret er markeret med orange. Der kan ses genbyggelsen af et nyt hus på næsten samme sted efter det gamle blev revet ned og efter dette hus har jernalderfolket anlagt gravplads på hustomterne. 4 VHM 00163

7 Der var fem firestolpeanlæg på pladsen, som alle lå i nærheden af treskibede langhuse, Derudover var der to andre slags økonomibygninger. Otte ud af de elleve treskibede langhuse havde bevaret væggrøft, dog de fleste kun omkring østenden af huset. Husene kan opdeles i to grupper baseret på deres længde. Et mindre antal af husene har en længde på m, og de længste huse var mellem m lange. Bredden var uafhængig af længden på husene og er på alle husene mellem 4-5 m. I to af husene blev der fundet bunden af forrådskar, gravet ned inde i huset, da disse lerkar normalt var meget store. Jernalderfolket har brugt dem til opbevaring. De har været datidens køleskab, og har kunnet holde maden koldt og køligt. Figur 4. Hus A990 med bevaret væggrøft og båseskillerum. Et nedgravet forrådskar er markeret med rødt. Den grå plamage er formodet rest af lergulv. Hus A990 er et af de længste huse på pladsen. VHM

8 Brandgrave I ældre jernalder var det brandgravene, der dominerede begravelsesskikken, men der kendes også til jordfæstegrave fra denne tid. I romersk jernalder var der også gerne et par lerkar med på bålet. Det er oftest på det sekundært brændte keramik vi hurtigt daterer en brandgrav til romersk jernalder. Lerkarrene kunne indeholde mad, dette ved vi, da der kan findes knogler fra dyr mellem de brændte knogler i graven. Efter bålet var brændt ud, blev alle de brændte knogler og lerkarskår opsamlet og nedlagt i et hul i jorden. Der var forskellige variationer af, hvordan brandgravene kunne se ud. Urnegrav: Den døde (de brændte knogler) og medgivende gravgaver blev lagt i en urne, hvorpå urnen blev sat i jorden. Urnebrandplet: Den døde (de brændte knogler) og medgivende gravgaver blev lagt i en urne og ned i hullet omkring urnen. Her var der oftest også rester af ligbålet med i urnen og i hullet. Brandplet: Den døde (de brændte knogler), medgivende gravgaver og rester af ligbålet blev nedlagt i et hul i jorden. Der er stor forskel på de gravgaver, de afdøde fik med sig i graven. Det, der normalt blev medgivet, var lerkar, våben, smykker og jernknive. Figur 5. Udtræk fra mapinfo. Her ses gravenes fordeling i forhold til husene. Flere steder overlapper gravpladserne med husene. 6 VHM 00163

9 Der var 28 brandgrave i udgravningsfeltet i Gammel Hjallerup. De fleste lå i små klynger. 24 af brandgravene lå i fem forskellige klynger. Bevaringstilstanden af gravene var meget dårlig, ved over halvdelen af gravene var det kun bunden, som stod tilbage, da mulden blev fjernet. Grubning og pløjning havde påvirket dem stærkt, og gravens form kunne være helt forandret. Vi fandt 21 brandpletter, 6 urnebrandpletter og 1 urnegrav. Hvis mere af brandgravene have været bevaret, kunne denne fordeling have været anderledes, da flere kun var mellem en-seks cem dybe. De bedst bevarede grave var omkring 30 cm dybe. Brandgravene er også fra romersk jernalder, men de er muligvis yngre end husene, da få grave lå ovenpå to hustomter. Hele bebyggelsen er ikke afgrænset, da der sandsynligvis ligger flere huse og måske flere brandgrave længere oppe på toppen af bakken mod nord. Måske når brandgravene og husene er blevet 14 C dateret, så vi kender deres præcise alder, kan vi begynde at kigge på forholdet mellem bebyggelsen og gravene. Der var forskel på hvor mange gravgaver, de gravlagte havde fået med. Der var en grav med skår fra kun et lerkar, hvorimod en anden havde skår fra 12 forskellige lerkar, og 16 af gravene havde fået medgivet jerngenstande, her langt de fleste jernknive. Enkelte havde fået to jerngenstande, men én havde fire jerngenstande. Det mest enestående fund i brandgravene var et skår fra en olielampe med et stiliseret tyrehoved. Med bevaringen in mente synes der at være medgivet et pænt antal lerkar og jerngenstande i gravene, hvilket kan tyde på at de mennesker, der boede her, tilhørte et højere socialt lag. Figur 5. x170, lerkarskår fra en olielampe med et stiliseret tyrehoved. Vi har ikke kunnet finde andre eksempler på samme olielampe/skår, men heroppe i Vendsyssel findes andre paralleller, der er seks små kar med dyrehoveder. På den sydjyske tuegravplads Årupgård var medgivet en fuglefigur/kar i en urne. Der kendes også nogle eksempler fra Norge. VHM

10 Figur 6. Eksempler på hvordan brandgravene så ud i profil. Her kan brandgravenes forskellige bevaringstilstande ses. Gammel Hjallerup i lokalt perspektiv I nærområdet ved udgravningsfeltet er registrerede andre fortidsminder, marksystemer fra ældre jernalder, gravhøje og enkeltfund fra stenalderen. Ca. syv km mod vest fra udgravningsfeltet ved Sønder Ravnstrup er der registreret to bopladsområder fra ældre romersk jernalder ( og ) og marksystemerne ligger med 1-2 km s afstand sydvest for udgravningen (FF , og ). Gravhøjene ligger hovedsageligt højere mod nord og nordøst for lokaliteten. Der er en samling gravhøje ca. tre km sydøst ved Holtegård plantage. Så området omkring udgravningsfeltet viser klare spor af oldtidsmennesket lige fra stenalder til sen jernalder. Tak til Brønderslev Kommune for det gode samarbejde i forbindelse med forundersøgelsen og den arkæologiske udgravning. 8 VHM 00163

11 Forskellige arbejdssituationer fra udgravningsarbejdet VHM

12 Tidstavle Hovedperioder i dansk forhistorie og middelalder. Fig. 12. Højden på hovedperioderne: middelalder, jernalder osv. svarer nøje til årstallene. De fleste af underperioderne kan underinddeles yderligere. Tidstavlen er hentet på Skive Museums hjemmeside 10 VHM 00163

13 Relevant litteratur Jensen, Jørgen 2003: Ejstrud, B. & Jensen, C.K. 2000: Friis, Palle 1975 Henriksen, Mogens Bo 2009 Danmarks Oldtid Ældre Jernalder Vendehøj landsby og gravplads 6 små krukker i Hikuin Brudager Mark en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn Sted: Skelbakvej 5, 9320 Hjallerup, Dronninglund, Brønderslev Kommune, Region Nordjylland Fund og Fortidsminder: Tidspunkt: Prøvegravning 1. marts til 8. marts 2011 Udgravning 9. juli 2012 til 7. november 2012 Deltagere: Sidsel Wåhlin (museumsinspektør, sagsansvarlig) Rikke Maring (arkæolog, daglig leder) Marlena Haue (arkæolog) Ditte Skov Jensen (arkæolog) Niels Henrik Konstantin-Hansen (arkæolog) Ditte Krøner (arkæologistuderende) Sabine Thrane (arkæologistuderende) Freja Asmussen (arkæologistuderende) Pia Kathrine Lindholt (arkæologistuderende) Simon Lindberg Larsen (arbejdsmand) Nikolaj D. Dunn (ungarbejder) Lise Jørgensen (historiker) Bygherre: Brønderslev Kommune Bevilling: Brønderslev Kommune Entreprenør: Brønderslev Kommunes egen maskinpark Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring. VHM